Ascha

Det er jeg klar over, men det fordrer jo så at jeg har begået en fejl. Jeg kan jo ikke så godt undskylde for at jeg har taget mine løse hunde med igennem en skolegård efter lukketid (loven er klar, det må jeg godt hvis jeg har fuldt herredømme over dem,.. og det havde jeg) eller for at de har gået løse i en hundeskov og ellers sad på plads helt ude i rabatten. Bare for at give nogle eksempler på hvor jeg har indkasseret brok. Og så er der situationer hvor jeg ikke vil undskylde. Når hunde må komme på skolen, så foregår turen til stemmeurnen med hund (og det er helt med ind i stemmeboksen) og jeg går også igennem hovedgaden med hund (dog i snor). Det er der så folk der simpelthen tror de dør langsomt af, ikke at få fortalt mig.

Jeg har også haft en del oplevelser hvor jeg kunne have rendt ind i en balle, men hvor jeg har nået at undskylde så det ikke er sket. Til gengæld har de baller jeg har indkasseret været fuldstændig hen i vejret.

Skal det forstås sådan at din venindes hunde ikke opsøger mennesker uden hund?. Og er det hundeejere eller mennesker uden hund der brokker sig?. Så skal det da være selve snoren der gør et eller andet, for jeg lader ikke min hund opsøge mennesker uden hund. Jeg bor så i et område hvor hundeejere ville tro man var idiot hvis man spurgte om det var okay at hundene hilste, så det gør jeg kun hvis jeg f.eks. ser beagler i flexliner hvor der er sandsynlighed for at de er i snor fordi de ellers ville stikke af og hvor jeg vurderer at det trods alt er lettere at hundene lige stikker næserne sammen end at jeg skal til at lave en scene (det bliver det nemlig til heromkring, hvis man ikke vil have at hundene hilser i snor).

Jeg tror hverken det skyldes hundelov, hundeejere eller hunde. Vi er et af de mest forkælede folkefærd i verden, men samtidig er rigtig mange meget utilfredse og lader det gå ud over andre (for man ser jo ikke indad i disse tider). Mobber man indvandrere bliver man kaldt racist (og det er ulovligt og mod den samfundsmæssige trend) så derfor kaster man sig over de fede, rygerne og hundeejerne, for det kan man gøre uden at det får konsekvenser.

Siden torsdag, og stadig ingen billeder. Det er overhovedet ikke fair.

Nej.

Jeg ved ikke ret meget om katte men hvis det sker regelmæssigt tænker jeg, at en dagbog kunne være et redskab til at løse problemet. Hvis man nu skrev ned, alt hvad Bob havde oplevet 24 timer inden uheldet, kunne det være at der dukkede nogle sammenfald op. Samtidig ville jeg lukke ham ude af soveværelset og stille hans foder i sofaen. Alternativt kunne man dække sæderne med noget der ikke suger væske, for jeg tror han vil lukke af for hanen i det øjeblik han følte at han blev våd om poterne og taget i betragtning hvor pertentlige katte er med deres hygiejne, så kunne det være at han blev afskrækket nok til at bruge sin kattebakke i fremtiden.

Jeg fristes til at sige: tal for dig selv. Jeg går til dyrlæge når jeg er i tvivl, for jeg gider ikke at bekymre mig unødigt og har aldrig været afsted med et dyr der ikke har været noget galt med. Sommetider tager det dyrlægen et par besøg før hun kan finde noget, men det er vel bare fordi jeg kender mine dyr og lægger mærke til de små forandringer der kommer tidligt i et sygdomsforløb. Men hvis alt føles normalt er der vel heller ingen der overvejer at gå til dyrlægen. Ville du skrive sådan, hvis nogen fortalte at de havde købt en bil til 6-700.000,- der kun gik 10 km på literen?. Og dér kan du faktisk tale om at den beslutning er noget der reelt influerer på din hverdag. Jeg ville få hende udredt, for måske er det noget der kan gøres noget ved. Og måske bliver tilstanden forværret af at man ikke gør noget og bare smertebehandler, men sådan er vi forskellige. Under alle omstændigheder; hvis en hund ikke springer op og ned som den plejer og faktisk skal hjælpes, og dyrlægen ikke kan mærke noget,... så ville jeg nok finde en anden dyrlæge. Jeg er lidt ked af at jeg kommer til at lyde som en negativ rasmus modsat, men jeg er virkelig ikke enig med dig omkring dette emne og føler mig lidt provokeret af den sammenligning som man altid hører mellem forkælede danske hunde og børn der sulter i Afrika (det er bestemt ikke kun dig der laver den). Hvordan kan det lige være at man trækker sultne børn i fremmede lande frem, når talen går på hvor mange penge folk bruger på deres kæledyr. Man hører det aldrig hvis folk bruger svimlende beløb på kunst, luksusbiler, frimærkesamlinger eller gammelt ragelse der bliver dyrt fordi nogle kalder det antikt. Hundehold er sundt og sparer staten for mange millioner hvert år fordi hundeejere generelt er mindre syge, de kommer sig hurtigere over sygdom og tager mindre medicin. Så fordi jeg bruger 2000,- om måneden på at få et indholdsrigt og sundere liv, skal jeg vel ikke påduttes en dårlig samvittighed fordi der er nogle lande, hvis ledere ikke lever op til deres ansvar. Jeg hjælper jo allerede de sultne børn i Afrika ved at betale min skat men vi kan da godt tale lidt om hvor demokratisk det er, at jeg også bliver tvunget til at betale til de projekter som du f.eks. bestemmer skal støttes, fordi man kan trække sin støtte fra og sende halvdelen af regningen videre til alle andre der ikke selv har valgt det og måske ville prioritere anderledes.

Måske handler det om hvordan hundene er vant til at være sammen og hvordan man holder hund, for jeg har i hvert fald oplevet det modsatte af hvad TS har. Jeg ved godt at jeg har fortalt det før, men nu bliver jeg ligesom nødt til at genfortælle ihvertfald til TS. Thailo var med inde hos dyrlægen da Ascha blev aflivet. Dengang var han en bandit, der syntes at alt skulle undersøges (også det der stod oppe på hylder osv.) og var faktisk slet ikke nem at holde styr på inde i f.eks. en konsultation. Men da Ascha havde fået en beroligende sprøjte blev han faktisk så stille at jeg helt glemte at han var med. Han havde lagt sig bagved mig og da Ascha tog sine sidste åndedrag (det var en noget længere proces fordi dyrlægen førte medicinen ind direkte i leveren) sprang han op, styrtede hen og satte sin snude på Aschas øre mens han peb en mærkelig, svag og langtrukken uhuuu-lyd. Jeg har aldrig hørt en hund sige sådan, hverken før eller siden. Den efterfølgende tid var han tydeligt mærket. Min ellers urolige hvirvelvind blev stille på turene og han blev urenlig om natten. Han elskede at komme til dyrlæge, men første gang han skulle til dyrlæge, sad han rystende i bilen og ville ikke ud. Jeg tror det endte med at jeg måtte bære ham ind og hvor han ellers hilste glad på dyrlægen, gemte han sig nu bagved mig og forsøgte at flygte fra hende. Flere år efter kunne jeg se en glæde i ham hver gang han fik øje på store, mørke, gamle, hunde,.. lige indtil han tilsyneladende indså at det ikke var Ascha. Så nej, jeg har ikke dit billede af at hunde er kyniske og ikke føler noget når de mister en ven.

Naah, det kan vi gøre næste gang vi ses. Hvis vi når det,.. og husker det.

Jeg er enig med Ninjamor i det hun skriver ovenover og desuden synes jeg det er en rigtig dårlig idé at forsøge at træne gå pænt mens man har en anden hund med. Hvad er det for øvrigt for en anden hund du har siddende i indkørslen?. Damn hvor ser den livagtig ud.

Jeg tror vi kører i ring nu. Mit svar var i forhold til at du sagde at man ikke behøver have styr på/ have overskud i alle sociale situationer. Jeg vil mene at hvis man med fuldt overlæg muler et svagere individ, eller et individ hvis adfærd er meget venlig, så må sandsynligheden være større for at samme adfærd ses, når det drejer sig om at forholde sig til et stærkt eller provokerende individ. Med mindre hunden er usikker og derfor ikke tør "gå" efter stærkere hunde (eller du kan sætte menneske ind i stedet for).

Næeh, sådan behøver det vel ikke nødvendigvis være, jeg tænker bare at der må være størst risiko for at man taber hovedet hvis man er presset og det kan jeg ikke se at en underdanig eller venlig hund har så nemt ved.

Jo den køber jeg. Det synes jeg også jeg sommetider får fornemmelsen af, ligger til grund. Og det er ligeså irriterende... for ejernes holdninger og åndsvage kommentarer er de samme.

Når man ikke selv er hund kan det jo være svært at høre svage lyde eller lugte hvad der evt. sker på det plan, men selvfølgelig kan det godt være resultatet af at en hund forsøger at sige fra, men stadig ser venlig eller underdanig ud i sit kropssprog. Sådan har jeg faktisk aldrig tænkt på at det kunne hænge sammen, men vil så stadig mene at en hund der hviler i sig selv ikke vil have behov for at reagere som før omtalt. Forstår du hvad jeg forsøger at forklare?.

Jeg tolker dem som usikre bl.a. fordi jeg aldrig oplever hunde der virker som om de hviler i sig selv, opføre sig på den måde. Og så kobler jeg altså at hvile i sig selv, sammen med at være selvsikker, og omvendt,.. om det så bare er mig. Den situation hvor en hund bliver ved med at vise underkastelse er ikke den jeg taler om. Ofte kan man se at to hunde har hilst på hinanden og evt. har leget og så kommer adfærden pludselig. Det er muligt at det er meget naturligt, men jeg bliver altså provokeret af at folk bare slår det hen som at hunden tror den er konge over skoven = at det skal den da have lov til. I bedste fald har den imo ikke lært at begå sig ordentligt bland andre hunde og det må man da godt gøre et eller andet ved, synes jeg.

Jeg har haft en springer og uden at skulle lyde hellig, så gik han da ret pænt i snor da han først havde fundet ud af fidusen (det tog så godt nok nogle år men han havde virkelig også meget krudt i røven). Han kunne ikke gå stille (jeg tror simpelthen at han fysisk havde svært ved det) men udviklede en løbe/ stop- metode og det lærte jeg så at leve med. Tilsidst blev han så fortrolig med ikke at trække at han begyndte at stejle og hoppe på stedet, hvis han f.eks. så en kat han gerne ville jagte, for jo mere det betød for ham at komme fremad, jo mere kunne jeg være sikker på at der ikke kom træk i linen. Jeg kæmpede med problemet nogle år indtil jeg fandt på at give ham fuld line (dvs. ca 2- 2½ meter) og førte ham rundt i store cirkler, lidt som når man longerer heste, indtil han selv satte farten ned. Så gjorde jeg cirklerne mere og mere ovale indtil vi tilsidst gik ligeud. Jeg trænede på en stor plæne for ikke at give ham en forventning om hvilken vej vi skulle og fulgte så bare med når linen var slap og tempoet ikke var for højt, og vendte 180 grader i en lille blød bue, hvis snoren blev stram. Lavede han et ryk vendte jeg omkring på stedet. Fortsatte han ligeud i høj fart efter vendingen, rundede jeg af inden snoren ikke var længere (for ikke at skulle rykke i linen) og begyndte at cirkle igen. Jeg synes det har virket godt på hunde der har svært ved at gå stille ved siden af ejeren og lærer man hunden selv at kludre sig ud af linen, er det ikke et problem at gå med lang line. Det giver bare lidt hjernemotion samtidig.

Er ikke sikker på at jeg har forklaret mig ordentligt. Jeg mener ikke situationer hvor en voksen hund beder en legesyg unghund om at dæmpe sig eller hvor to ligeværdige hunde kommer i konflikt med hinanden. Jeg taler om de situationer hvor der ikke umiddelbart er en grund til at den ene spiller med musklerne, fordi den anden hund signalerer venlighed eller ikke har fokus på det objekt den første hund vælger at ville forsvare. Ja men ikke kun mobber. Det kan også være ting/ personer den pludselig finder på at forsvare eller den kan begynde at "holde den anden op" dvs. at den truer den anden hund til at stå helt stille. Hvad er retriever leg for noget?. Gælder det ikke primært hvalpe?. Men det er heller ikke den slags jeg mener, for det kan en hund selvfølgelig godt blive træt og irriteret over.

Jeg kom også galt afsted for nogle år siden da jeg forsøgte stoppe en schæferblanding i at torpedere Thailo (der på det tidspunkt havde fået dårlig ryg). Jeg gik frem mod hunden der kom som et godstog og den smadrede hovedet lige ind i mit knæ. Fy faen hvor gjorde det ondt, men det gjorde det altså også på hunden for den blinkede helt vildt med det ene øje da den luskede væk fra os igen. Måske havde den lært et eller andet... måske ikke, men ejeren havde i hvert fald.

Jeg har jo en ung hund der er udpræget venlig, grænsende til det underdanige overfor fremmede hunde vi møder. Det gør at jeg ser hunde opføre sig på en helt anden måde end da jeg havde Thailo, som der sjældent var nogle der fandt på at spille smart overfor. Jeg oplever det sommetider overfor min egen hund, men er begyndt at lægge mærke til at det faktisk sker ret tit for andre også (nu taler vi kun hunde der ikke lægger op til ballade selv). Nogle hunde kammer lidt over når de leger og begynder at nappe lidt, hakke ud efter den anden hunds nakke, eller skal lige spille smart og forsvare godbidder, pinde eller ejere og så kommer der nogle sætninger ud af munden på folk, der simpelthen provokerer mig så jeg har vanskelligt ved at holde min mund. Det typiske er: han/hun skal bare lige vise hvem der bestemmer eller, han/ hun tror også at han/hun ejer hele skoven, eller er skovens konge/ dronning,.. og i den dur. Jeg får i den grad lyst til at svare: hør her min ven, din hund er skide usikker på sig selv, for ellers ville den ikke have behov for at opføre sig på den måde. Alligevel bider jeg tænderne sammen og lader være med at kommentere det, for jeg synes trods alt ikke at man skal fornærme folk,.. men kors hvor er det dog misforstået og hvor burde man altså forsøge rette den meget udbredte misforståelse, for det er ikke okay at hunde ter sig på den måde overfor hunde der ikke forsøger at komme i konfrontation. Hvor ofte ser i andre sådanne episoder, forsøger I at ændre på folks opfattelse og i så fald hvordan?.

Ja, eller have en bæltetaske eller en pengekat på (det hedder det vist, sådan en pung man har i en snor om halsen). Og god bedring til dig, skal jeg da også lige huske.. det lyder da ikke rart.

Hvad så med at "kaste noget i hovedet" på ham når han kommer løbende, f.eks. nogle godbidder eller en bold?.

Hvis han var min hund ville jeg forsøge at fylde mere end jeg gør, dvs. at jeg ville træde et skridt ud til den side hunden går forbi mig, så den kommer til at kollidere med mit ben. Da det unægtelig er sjovere når hunden går end løber, vil jeg primært gøre det indendørs i starten og undgå at hunden får opfattelsen af, at jeg flytter mig for den når den kommer løbende. Det vil måske betyde at hunden skal være i line hvis man selv går rundt i haven eller andre steder hvor hunden kan få fart på. Alternativt ville jeg gå direkte imod hunden med et par hurtige skridt, med armene oppe og overkroppen lidt foroverbøjet, når hunden har retning mod mig med høj fart. Dog er der den fare ved det, at hunden kan komme til at føle sig truet og gå i playmode for at formildne èn, og så kan det måske udløse noget nappen (nu hvor han har den tendens). Held og lykke med det.

Jeg tog også fejl. Det var golden retrieveren jeg mente selvfølgelig. :stupid: Havde jeg været ejer af pudlen havde jeg slået mig selv i hovedet for at have formet min hund på den måde.

Ja. Jeg kan ikke helt forstå at der skal stilles krav om fuldstændig kontrol på træningspladser (altså hvis hunden ellers ikke vil provokere/ slås). Det er vel et sted man netop kan tillade sig at teste om noget virker, for det må man jo ikke ude i samfundet. :slem: Selvfølgelig må det ikke gå ud over andre, men så må man tale om det og lægge planer (evt. fjerne nogle fra pladsen under visse hundes gennemførelse) hvis der er aggressive eller meget nervøse hunde på holdet. Visse ting kan man ikke træne med lang line og skulle alle være helt sikre på at indkaldet virkede, skulle alle hunde jo være iført lange liner og det kunne hurtigt blive lidt af et cirkus.