Ascha

Der er ikke noget værre end at gå og vente på sådan noget. :ae: Håber det bedste for jer.

Og hvis en anden hund bed hende, hvad ville hun så gøre?. Jeg er ganske enig i at det ikke er normalt at en hund bider fordi den bliver forskrækket men forstår ikke at I bliver ved med at argumentere med forskrækkelse eller angst som baggrund. Det er kommet frem at også Thor er blevet bidt, og hvem siger at han har bidt først?. Det ved vi da ikke noget om og man kan ikke forvente at en hund ikke bider igen hvis der er en anden der sætter tænderne i den. For en del år siden kom en boxer til at skubbe lidt hårdt til Thailo for at komme frem til en god duft. Thailo var usikker overfor alle hunde der mindede om ambulls (derfor jeg fulgtes med netop denne hund som var noget af det sødeste) og begyndte at skælde ud på boxeren. Til at starte med gav boxeren sig og forsøgte at undgå Thailos vrede, men han følte sig så presset at han ikke kunne følge spillereglerne og standse sin skideballe. Boxeren fik tilsidst nok og blev irriteret, men desværre valgte hende der gik med boxeren (hun var prof. hundesitter) at løbe væk fra stedet og så udviklede det sig til et slagsmål hvor boxeren fik nogle overfladiske huller i kinden og jeg fik nogle blå mærker i armen. Nu gik hundesitteren til dyrlæge med det samme men ellers kunne det have været Thailo der skulle aflives, hvis loven havde været indført dengang. ... og hvor vil jeg hen med det?. Jeg vil frem til at en hund bider hvis den føler sig presset nok og nu ved vi jo ikke hvordan situationen har set ud. Vi ved heller ikke om der har ligget nogle dårlige erfaringer i Thor, der måske har fået ham til at overreagere og sådan noget er også vanskelligt for en ejer at forudse, før situationen opstår. Ejeren af den lille hund har vi jo hørt ingenting fra og det virker meget underligt i min verden da det som regel er sådan noget medierne elsker at vælte sig rundt i. Personligt tror jeg at der har været tale om et lille hundeslagsmål som førhen var blevet ordnet i al fredsommelighed. Desuden skal vi ikke glemme at den lille hund måske havde kunne klare sig uden at blive syet, ved at få renset sårene hvis den var blevet bragt til dyrlæge med det samme,.. det ved vi heller ikke noget om.

Okay, den burde være nem at løse. Fjern madskålen og lad hende gå uden mad en dag, så skal hun nok begynde at synes at godbidder er værd at lede efter.

Nu er der jo ingen der kender detaljerne til fulde, men hvis jeg tænker "forskrækket hund" så får jeg nok billedet af en hund der springer væk fra det den bliver forskrækket over. Okay, schæferen er avlet til at gå frem mod det den er bange for, men derfra til at sætte tænderne i noget den ikke ved hvad er, synes jeg lyder lidt langt ude. På den anden side kan nogle små punkteringer, der ikke bliver gjort rene med det samme, udvikle sig til bylder på ingen tid (det er måske det der er sket) men at det skal kunne koste en hund livet, det synes jeg er en klar overreaktion. Selvfølgelig må en hund ikke bide huller i andre hunde, men man har altså selv truffet valget om at anskaffe en udsat hund, hvis den er meget lille og selvom jeg synes ejere af store hunde bør tage hensyn til de små, så virker verden ikke altid efter vores definition af retfærdighed.

Nu er en sulten hund sjældent kræsen, men har Chili foderallergi?. Hvis ikke, kan man jo lave fodersøg med mange ting der måske ville interessere.

Hovsa, kan se at jeg var hoppet let og elegant over det med at du aktiverer,... så tror jeg at jeg vil rette mit indlæg til: det kommer an på hvor meget du aktiverer.

En hund behøver ikke at komme til træning for at have et godt liv, og nu skriver du ikke hvor meget du leger med Chili, men umiddelbart ville jeg ikke synes det gjorde noget at der foregik lidt mere i hendes hverdag. Det behøver jo ikke at være gåture eller træning, men kan f.eks. være fodersøg på græsset eller aktivitetsspil som kan købes i dyrehandler. Dog skal man lige være opmærksom på at det kan øge selvstændigheden hos hunden, så man måske vil have godt af at lave en lille smule øvelser hvor hunden er afhængig af ejeren. Du er modig, at turde være ærlig og jeg håber tonen forbliver sober.

Nu var han min hund, så selvfølgelig synes jeg jo at han var noget særligt, men han var ihvertfald en hund med nogle temmelig skøre præferencer og vaner. F.eks. grinte folk, her hvor jeg bor, over at han kunne sidde i halve timer på en havestol og "sludre over eftermiddagskaffen" (og vi spiser ikke kage i vores familie, så det var ikke det der trak). Han lagde sig sjældent ned, han sad bare med snuden i vejret og kiggede sig lidt højrøvet omkring og nød hvis der var en der gad at klø ham lidt bag øret engang imellem. Men talte man til ham, når han var kongen over havemøblerne, drejede han ikke hovedet,... kun øjnene, og så sad han dèr og skulede ud af øjenkrogen. Man kunne ofte komme til at føle sig lidt halvdum, for han kunne virkelig tale med øjnene og det var ikke hver gang at han lignede en der kunne se "lyset" når han så på en. ....hmm, jeg savner ham!.

Har forsøgt at finde nogle billeder af Thailo som langhåret hippie, men har sjovt nok ikke nogen af dem fordi jeg ikke gad fotografere ham når han så sådan ud. De eneste jeg har af ham som lidt langhåret er fra den sidste tid han levede (hvor jeg ikke ville belemre ham med at tiden skulle bruges på sådan noget) men ærlig talt kan jeg ikke holde ud at se på dem, for han ser så skidt ud. Undskyld, troede ikke det ville røre dig på den måde længere. Jeg er blevet meget bedre, men sikken vi har ku'. Jeg er et fjols til at fotografere og synes slet ikke at de hunde jeg har taget billeder af ligner dem i virkeligheden og Thailo har da også nogle underlige øjne på alle billederne. Men jeg øver mig. Uh.... kunne jeg, ville jeg hurtigt få byttet Shandie ud.

Prøver lige igen. Thailo som clumber spaniel. Som beagle. Som breton. Som landseer. Men han var også fascineret af andre dyrearter, her f.eks. hans efterligning af en græssende, sortbroget (vi andre ville nok have sagt ko, men .... anyway) tyr. Syvsover .... og struds. Men også maskiner prøvede han kræfter med, her som gravko. Hans forsøg på at ligne en helgen. Tilsidst et par billeder af ham selv, som jeg husker ham. Det er Aslan der er med på billederne (håber det er iorden med Aslans mor). .... så lykkedes det vist.

Det gik ellers lige så godt og så blev alle billederne til vedhæftninger. Nå, men I må se om I gider klikke dem allesammen frem. Og nu kan jeg se at billederne slet ikke er med. Super!. :stupid:

Thailo prøvede igennem livet kræfter med et hav af roller og jeg har lige samlet nogle af dem. Kvaliteten af billederne er hvad de er, men jeg tror I kan se hvad de forestiller. Thailo som clumber spaniel. [ATTACH=CONFIG]103566[/ATTACH] Som breton. [ATTACH=CONFIG]103561[/ATTACH] som beagle. [ATTACH=CONFIG]103562[/ATTACH] Som landseer. [ATTACH=CONFIG]103563[/ATTACH] Men han var også fascineret af andre dyrearter, her f.eks. hans efterligning af en græssende, sortbroget (vi andre ville nok have sagt ko, men .... anyway) tyr. [ATTACH=CONFIG]103565[/ATTACH] syvsover. [ATTACH=CONFIG]103564[/ATTACH] .... og struds. [ATTACH=CONFIG]103567[/ATTACH] Men også maskiner prøvede han kræfter med, her som gravko. [ATTACH=CONFIG]103568[/ATTACH] Hans forsøg på at ligne en helgen. Tilsidst et par billeder af ham selv, som jeg husker ham. Det er Aslan der er med på billederne (håber det er iorden med Aslans mor).

Umiddelbart ser det jo ret sjovt ud, men jeg tænker at manden må stole ret meget på at hans hunde aldrig snubler. Gider man absolut ikke selv motionere hund synes jeg bedre om løbebåndet.

Næ, det tror jeg ikke du gør. Det er for at underdrive fordi forfatteren er partisk at der står markering. Men var ejeren af den lille hund nu gået til dyrlæge med sin hund med det samme (hundebid går der næsten altid betændelse i) havde sagen aldrig udviklet sig. Det er imo ikke fair at en hund dømmes til aflivning fordi nogle mennesker ikke ved hvornår de skal søge dyrlægehjælp, men okay, man kan jo altid diskutere hvad skambidning er.

Ha, ikke meget. Hvis vi lige tager det fysiske først, skulle jeg have en engelsk bulldog hvis den skulle ligne mig. Shandie er fuld af energi, elsker fremmede mennesker og stirrer hvis der overhovedet er nogen at stirre efter (også sommetider hvis der ikke er nogen). Hun fravælger enhver form for god mad hvis hun kan komme ud at løbe istedet. Hun elsker at tygge i gamle sko og vælger ofte at ligge på det hårde gulv istedet for hendes bløde kurve. Tror det eneste vi har til fælles er at vi godt kan lide hunde og elsker både Noomi og Nollike højt,... og mormor selvfølgelig.

Er det da noget du selv har oplevet?. Sjovt nok sagde en kiropraktor at Thailo ikke kunne tåle behandlingen og samme person afslutter formodentlig Shandie næste gang vi skal derned. Men klart at der er ting der skal behandles i lang til eller hele livet igennem, f.eks. når det bruges som smertelindrende behandling, men der er kiropraktik jo ikke et enestående tilfælde. Ja det er mærkeligt ikk'?. Min tandlæge kan pudsigt nok også finde huller i mine tænder selvom min læge siger at jeg ikke fejler noget.

Jeg holder med Hopsa. Hvis man har en hvalp og er lidt uheldig kan et lille slag eller vrid blive "husket" i musklerne, så hunden kompenserer selvom ubehaget er væk. Bruger en hund sin krop forkert i årevis vil det selvfølgelig slide på bl.a. led og ligamenter, så jeg ville konsultere en kiropraktor om der var noget at se eller ej, uanset hvilken race eller blanding. Altså herregud, hvad betyder et par tusind kroner i hvalpens første tid, i forhold til prisen på behandling af skader senere hen,.. for ikke at tale om hvor meget lettere/ mindre ubehageligt det er at forebygge fremfor at skulle behandle.

Jeg kan overhovedet slet ikke forstå den laden-stå-til holdning der har bredt sig de sidste par år. Det kan godt være det er lettere at kigge den anden vej, men verden bliver bestemt ikke til et bedre sted, hvis man holder op med at reagere når man ser mennesker eller dyr blive tævet.

Det er jo også konkurrerende virksomhed. :blink: De må have det sjovt sammen på den arbejdsplads hva'?. Tænk at have en kollega man mener kun hjælper patienterne ved at lette deres pegnepung.

Tror ikke man behøver tænke så meget over at der indføres et max mål i en race, for i de racer hvor det findes, vægter man type fremfor størrelse, af hvad jeg ved af. Jeg har hørt om en flatter der blev bim eller bir (husker det ikke), selvom han var 70 cm over ryggen (max er 61 cm). Det synes jeg så er for ringe, for det er trods alt en race der har en funktion der bliver forringet af at hundene bliver så store. Thailo var 51 cm over skulderen (standarden siger ca. 51 cm for hanhunde) og godt nok var han lidt spinkelt bygget (selvfølgelig giver det indtryk af en mindre hund) men jeg fik altid at vide at han var for lille, selvom det egentlig var de andre der var for store. Så det har mere at gøre med hvordan de andre hunde i ringen ser ud, end hvor stor hunden faktisk er. Har personligt aldrig set en dommer hive et målebånd op.

Nu ved jeg godt at det er en anden du spørger til, men jeg har ikke fået taget billeder af mine hunde, for at Thomas kunne behandle dem. Det er ikke samme metoder de bruger, ellers er Thomas et drys. Lones behandling tager ikke et kvarter. Åh, jeg mener jeg gav knap 1000,- første gang og knap 900,- efterfølgende. Det lyder måske dyrt, men konsultationen tager en time.

Men sammenligner du ikke med hvordan FT'eren ser ud idag?. Jeg forsøger at sammenligne med den standart der beskriver den arbejdende hund, fordi jeg argumenter for at det ikke er ligegyldigt hvordan en hund er skruet sammen fysisk. De hunde jeg har kunne gravet frem har ikke skæve benstammer og har længere, lavere ansatte ører og mere pels end dagens FT typer. EnglishSpringerSpaniel | Hoflin Publishing Doctor Barkman Speaks: SPANIEL HISTORY AND VINTAGE PHOTOGRAPHS Ja, men med lige ben, tilsluttende albuer, hvælvede ribben og mere pels. Det er først i nyere tid at man åbenbart kræver noget af hundene der giver disse "fejl" der ikke beskriver racen if. standarden (som jo ikke er skrevet for nyligt). Nu kunne jeg så påstå at min standart godt ville kunne have fulgt med, men dine og mine personlige opfattelser af vores hunde har jo ikke noget at gøre med om en race har godt af at blive avlet uden at man skeler til dens bygning,.. og det er bare det jeg forsøger at debatere. Jeg hentede min springer hos en opdrætter i Sverige, der brugte hundene på jagt. Jeg fik at vide at jeg skulle købe hund i DK hvis jeg virkelig ville udstilling og min hund blev da også altid dømt ned på at have for spinkle benstammer og for at være for lille. Der var sjovt nok aldrig en dommer der gad hive målebåndet op af lommen og måle hans 51 cm over skulderen, men jeg kunne da godt se at han så mindre ud end de andre (der så egentlig var for høje). Tilgengæld kunne han arbejde den lille skiderik, var ikke til at køre træt og havde flair for at finde og hente fugl. Dog fik man ham ikke til at gå igennem pitrådshegn for det, noget som jeg har en forestilling om at dagens jægere kræver af deres jagthunde for at de kan "bruges" til noget. Jo, det er fint nok. Jeg har ikke læst på lektien, så du har formodentlig ret, men så har det oprindelige (lidt længere ben) vel også fungeret for jægerne engang. Jeg tænker om man kræver noget andet idag og at hundene derfor skal se anderledes ud, men det ændrer jo stadig ikke at det er fejl ifølge standarden. For lige at nævne det kan jeg godt se at udstillingshundene er blevet tungere, højere, mere pelsrige og har fået mere løs hud i hovedet, så jeg argumenterer ikke for at de ikke også har fjernet sig fra det oprindelige og derved blevet dårligere til den funktion de burde kunne udføre. Min standart springer havde en muskelmasse der ville noget, men muskler får altså ikke albuerne til at dreje udaf, hvis brystkassen en dyb nok og kroppen ikke er tøndeformet. Nu er det jo ikke sådan at udstillingshundene kommer hvilende til tops, så det forklarer stadigvæk ikke at FT'erne ser underligt byggede ud, hvis jeg skal forsøge at tolke standarten. Det 1. billede er af en unghund, der hverken har muskler eller pels endnu og det sidste billede tror jeg er af en yngre hund der godt kan udvikle sig til at få mere af begge dele. Billede 3 er af en hund der er klippet ned og som jeg ikke synes ser ud til at mangle muskler men generelt vil en hund jo se mere muskulløs ud når den render rundt uden pels, på korte ben og har albuer der stritter ud fra kroppen.

En overgang gik jeg slet ikke i den hundeskov der ligger lige udenfor hoveddøren, fordi jeg blev truet med tæsk af et ungt par med to staffordshire bull terrier (stereotypen af kamphundeejere). De lod deres hanhund styrte rundt på egen hånd indtil han blev ca. 2 år og når man så ham, var det tydeligt at han jagtede rådyr. Jeg tillod mig så at sige til dem at vi havde rådyr i skoven og at et par stykker var blevet fundet døde med bidsår (politiet var faktisk derude ved det ene tilfælde) men deres "hvalp", som de kaldte ham, jagtede selvfølgelig ikke noget og at min hund udgjorde en større fare for dyrene da han jo var en jagthund. :stupid: Prøvede så den med, at hundeloven jo også gælder i hundeskove og at der kunne være folk der ikke brød sig om at skulle møde en hund uden ejer (mig bl.a., og forklarede at Thailo ydermere var usikker overfor den type hund efter et overfald), men dèr gik det så galt. Jeg ser dem sommetider på gaden, men "hvalpen" kan nok ikke forliges med andre hanner mere for de kommer, heldigvis for mig, ikke længere i hundeskovene. Det har dog ikke lært mig at holde min mund lukket.

Nu har jeg jo en dyrlæge som jeg stoler helt og aldeles på. Da jeg i foråret sagde til hende: jeg tror jeg vil ringe og få en tid hos Charlotte frigast igen, svarede hun: jaeh, (pause) ellers er der jo Thomas Ingvorsen på Højelse dyreklinik,.. og den forstod jeg godt!. En behandling hos Charlotte tager under en halv time incl. ventetid hvor nålene skal arbejde sig ud, mod en time hos Thomas (han bruger ikke akupunktur). Han føler hver en muskel igennem og virker meget kompetent og grundig. Jeg ved ikke præcis hvilke uddannelser han har, men han fortalte mig at Shandie ville have bedst af at få et kornfrit foder, så den lugter lidt af at han også kender lidt til det alternative. .... Og så har han en engels tålmodighed. Min tossede hvalp syntes jo det er en fest at komme til dyrlæge men gider selvfølgelig ikke at stå stille, for det er langt sjovere at kravle op på skulderen og give møsser i øret. Thailo var der en enkelt gang og stressede op fordi han var bange og begge hunde blev lokket til samarbejde med godbidder og selv efter en time så jeg ingen tegn på at Thomas var ved at blive irriteret. Jeg har ikke noget dårligt at sige om Charlotte, men kommer aldrig tilbage til hende igen så længe jeg kan vælge Thomas. Kiropraktik - smaadyrsklinikken.dk -------------------------------------------------------------------------------------------- Lige en sidebemærkning ang. det billede der hænger i baggrunden (øverst til venstre). Det tog mig 3 besøg før jeg kunne se hvad det var. Indtil da kunne jeg kun se noget der lignede en løvehoved kanin uden øjne, taget af en person der syntes at ørerne ikke skulle med, men jeg ville ikke være bekendt at spørge. Nu har jeg endelig fundet ud af at det er en perserkat.

Jeg ville ikke kunne holde min kæft og har efterhånden lært at påtage mig en rolig rolle, fordi det virker bedre end at blive hidsig. Første gang jeg reagerede på andres måde at "træne" hund på, var da jeg som 14-årig var ud at gå med et par skotsk terrier jeg passede og råbte en mand an, der smed sin karelske bjørnehund ned i græsset så hunden hylede og blev ved med at ruske den skrigende hund. Jeg var ganske målløs og forstod ikke hvad han lavede, (jeg havde aldrig set sådan noget før) så det der kom ud af munden på mig afspejlede heldigvis min undren. Jeg tror han blev lidt flov, han forsøgte ihvertfald smilede at forklare mig at karelere ikke var som andre hunde og bla bla bla, men jeg smilte ikke tilbage og gik derfra. Da jeg var nået et stykke væk begyndte jeg at tude og heldigvis var skotternes ejer kommet hjem og fik mig trøstet lidt, for jeg var helt opløst.