Lonny

Efter selv at have mistet en hund til denne lumske sygdom, så vil jeg også hellere give én gang for meget end én gang for lidt! Man skal jo også være opmærksom på. at selvom en afføringsprøve ikke viser HL-orm, så betyder det ikke at hunden ikke har det. Hvis en afføringsprøve er positiv, så ved du at hunden har HL-orm, men hvis den er negativ, så ved du stadig ingenting...

Hvis I har have, så syntes jeg helt klart hun skal forebygges de næste par år, for så findes parasitten jo i jeres have.

Ja, stædighed betaler sig

1. Hvor vigtig er høj kvalitet i materialevalg og produktets finish?: 4 2. Hvor vigtig er stor styrke og holdbarhed for dig?: 4 3. Hvor vigtig er et flot design/flotte farver for dig?: 1 4. Hvor vigtig er neopren inderforing for dig?: Ved ikke hvad det er 5. Hvor vigtig er indsyede reflekser for øget nattesynlighed for dig?: 5 Et tillægssvar til dette spørgsmål er 5=jeg foretrække at sætte lys på hunden i stedet 6. Hvor vigtig er lav pris for dig?: 1

Jeg ved ikke hvem der ville betegne den situation som et overfald, jeg ville ikke, jeg ville betragte det som en naturlig konsekvens af at den anden hund havde bevæget sig ind på forbudt område.

Det gør mig så frygteligt ondt for jer der står tilbage :ae: Sadie har fået fred og er et bedre sted, men for jer er denne tid enorm hård, og jeg føler med jer :ae:

Helt enig! Ninjamor: Kan du ikke lave et sjovt skilt og sætte på scooteren, så folk trækker på smilebåndet i stedet for at tænke over at du ikke burde køre i såden en? Jeg er ikke så god til sådan noget, men jeg er sikker på at der er folk herinde der er. Lidt ligesom den gang Luna havde en lyserød sparkedragt på og det fuldstændigt fjernede fokus fra at hun var "en farlig kamphund"?

Luna lavede det der forunderlige trick som hunde kan, dagen efter jeg havde betalt en mindre bondegård for blodprøver var hun pludselig frisk og frejdig igen Måske var de slet ikke så dumme i gamle dage med den der idé om åreladning, det ser da ud til at virke :hmm: Dog har hun stadig puds i øjnene, men øjenrens dæmper det og forhåbentlig skyldes det bare den megen pollen, hun virker heldigvis ikke generet af det

Jeg mener da bestemt at Luna er vacineret imod hundesyge, som PP skriver, så er det en del af standardvacinationen. Leismania nævnte dyrlægen også, og har tjekket at det ikke er det. Jeg var oppe hos dyrlægen med Luna her til morgen, og dyrlægen kunne godt se at Luna stod og hang, og nærmest var ved at falde i søvn. Dyrlægen gennemfølte Luna, men fandt absolut intet Så blev vi enige om at tage en blodprøve hvor vi testede for næsten alt, bare sådan i blinde fordi vi ikke kunne pege på noget specifikt. Nu har dyrlægen så lige ringet, der var intet at se i blodprøven, ingen HL-orm, ingen Leismania, ingen boralia, slet intet af det vi testet for var tilstede, infektionstallene var normale, alt var normalt Så lige nu er vi blevet enige om at hendes manglende energi måske skyldes al den pollen der er i luften, så det altså er en allergisk reaktion der gør hende trær, og ellers skal jeg holde øje med hende og se om tingene bliver værre.

Min veninde har fået en græsk gadehund, og i sidste weekend var de på besøg De to tøser havde en fantastisk tid sammen, og hyggede sig virkelig. Om mandagen var Luna meget sløv, hvilket jeg syntes var helt naturligt da hun jo havde haft gæst hele weekenden. Men om tirsdagen var hun stadig sløv, og om onsdagen kom der sådan noget gult snask ud af hendes ene øje. Og i dag, fredag, er hun stadig sløv, dog er snasket i øjet næsten forsvundet efter en gang øjeskylning i onsdags. Pylremor som jeg er, så ringer jeg selvfølgelig til dyrlægen når de åbner, men jeg ville gerne høre om nogen herinde havde erfaring med om græske hunde måske kan overføre nogen former for virus som vi måske ikke er så vant til her i danmark?

Det kunne jeg så nok også godt

Ingenting, det vil vist alligevel ikke trænge ind...

Nu ved jeg ikke med Anne-lise, men det var ikke det jeg mente med temperament, men jeg forstår helt hvad du mener, nemlig at nogen gange går det den anden vej rundt, og man må tilpasse sig hunden Med temperament tænkte jeg nok mere på aktivitetsniveau, niveauet af lydighed man ønsker, hvor mange narrestreger man ønsker (eller ikke ønsker), skal hunden være fuld af initiativ eller skal det være mere afventene. Jeg er overbevist om at flere ville mene at Luna f.eks. er uopdragen, men jeg kan bare slet ikke med hunde der ikke er frække og dagligt bringer et smil frem på mine læber. Og her er det så jeg mener at ejers temperament spiller ind, både ved valget af hvalpen, men så sandelig også ved den videre grænsesætning. Så hvis jeg nu skulle vælge hundehvalp ville jeg jo nok vælge en af terriertypen (udfra mit ønske om frækhed og selvstændighed), men dermed er det jo ikke sikkert at den hvalp jeg vælger ville være blevet sådan i et et andet hjem, men da jeg i høj grad vil forstærke selvstændighed, så er der høj sandsynlighed for at min hund bliver det andre måske vil kalde en "problemhund". Og så er vi igen tilbage til om det er arv eller miljø, er hvalpen som den er fordi den kommer fra et bestemt ophav, eller er det selvforstærkende fordi bestemte typer mennesker vælger bestemte racer som de har en forventning til :hmm:

Det kan sagtens være at du har ret i at det er arv, men jeg tænker jo også lidt over at når man vælger at gå ind i sådan en parring, så er man heller ikke selv helt velforvaret, og dette har så igen indflydelse på både hvalpe og tæve. Men jeg er helt enig i at arv har meget at sige, lige såvel som miljø, det jeg bare mener er, at der er så mange variabler at det vil være helt umuligt at forudsige resultatet, man kan give et kvalificeret bud, men det vil kun være et bud fordi så mange faktorer kan gå ind og ændre på resultatet. Og ligesom Anne-lise, så tror også lidt på at vi ejere også vælger hvalpe udfra vores egen personlighed, og dermed forstærker en ønsket egenskab som måske kunne have været dæmpet eller aldrig fremelsket hos en anden type ejer.

Det afhænger helt af i hvilken retning løberen bevæger sig... Hvis løberen løber imod os og passerer os, så er der ingen problemer. Men kommer løberen derimod bagfra og overhaler os, så skriger Luna som en stukken gris, for ingen (som i absolut ingen) har lov til at være foran Luna, Luna skal gå forest Det er så vidt ligegyldigt om vi bliver indhentet af en cyklist eller en gående (eller Bo for den sags skyld), og det er vildt pinligt når man sådan bliver overhalet af en hurtig stavgænger hvorefter Luna hyler og skriger som blev hun tæsket Men vi har bare aldrig fået hende lært at hun ikke altid behøver at gå forest, og da det er så sjældent vi møder nogen, så overlever vi nok de 3 gange om året det sker :blink:

Og hvor ville det da egentlig også være skræmmende hvis det var så enkelt Hvis vi nu konkluderer at det var let og vi vidste at arven var 70% og miljøet 30%, så kunne vi sterilliserer alle kriminelle og narkomaner og på den måde undgå fremtidige kriminelle og narkomaner, og jeg er overbevist om at hvis man en dag fandt ud af at det hang sådan sammen, så ville der være en potentiel risiko for sortering efter gener Og en helt anden ting, når du kigger på forældrerne til afkommet, hvordan kan du så fortælle hvorvidt deres reaktionsmønstrer bunder i arv eller miljø, og dermed konkluderer hvorvidt afkommet har arvet nogle gener der kommer til udtryk på denne måde, eller om de blot er opvokset under samme omstændigheder som forældrerne og dermed reagerer ligesom forældrerne

Jeg tror simpelthen ikke at man kan stille det så simpelt op at man kan sige, at så meget kommer fra miljø, og så meget kommer fra arv. Arv er jo ikke kun at arve temperament, men måske også at arve nogle muterede gener som forældrerne ikke havde, men som blev skabt da dette individ blev til. Og hvilken effekt denne mutering kan have afhænger jo så af hvordan den spiller sammen med de andre gener individet har. Og hvad angår miljø, det er jo svært at sige hvor meget vi kan påvirke miljøet idet at opfattelsen er subjektiv, så hvad jeg opfatter som godt opfatter du måske som skidt, og vores opfattelse kan være præget både af genetik og tidligere oplevelser. Hvordan vi reagerer på forskellige stoffer er jo også noget der ligger i genetikken, hvorefter at det afhænger af miljøet hvilke stoffer vi så bliver udsat for, og disse stoffers påvirkning i en tidlig alder kan måske have en varig effekt, og hvad er denne påvirkning så, genetik eller miljø? Så jeg mener at der er så mange variabler der spiller ind så det er helt umuligt at sige hvorvidt det er miljø eller genetik, også fordi at det sjældent kun er det ene der har drevet en bestemt egenskab/reaktion frem, men derimod en kombination af begge, og denne kombination kan laves på en million forskellige måder...

Vi har skam overvejet om hun ikke ville være genial til klapjagt, så skulle hun bare gå bag fasanerne og skrige, men det nytter jo ikke hvis det resulterer i at de alle bare vender sig om og glor på hende :hmm:

Jeg kan stadig morer mig over synet, det var så modsat af hvad jeg havde forventet

Jeg var i skoven med Luna i går, og lidt længere fremme ser jeg en flok rådyr (4-5 stks), og de ser også os og stikker i løb ind i skoven. Øjeblikket efter får Luna øje på flokken af rådyr der løber alt hvad de kan, og det er mere end Luna's hoved kan rumme, så hun sætter i sit "berømte" skrig". Hvorefter hele flokken af rådyr stopper brat og vender sig om og glor efter os. Og her blev de så stående og gloede alt imens de funderede over hvad det var for et sært dyr der sagde den der underlig lyd Så det endte med at jeg måtte vende om med Luna, og først da vi var ude af syne valgte rådyrerne at løbe videre, og jeg kunne forsætte med Luna af den planlagte vej Så rådyrerne har vist besluttet sig, Luna er det underligeste dyr i hele skoven :blink:

Jeg tror lidt at jeg kan lægge mig op af Thomas' svar, nemlig at hunde lærer mig at være i nuet. Jeg dvæler (som alle andre) altid ved i går, eller er ved at planlægge i morgen, det er stort set kun når jeg leger med Luna eller går tur med hende, at jeg helt glemmer mig selv og bare er

Hvilken en af dem, hunden eller katten :blink:

Nu brainstormer jeg lige lidt her : Har du prøvet at åbne skeden lidt for at se om der måske sidder en lille knude ved indgangen? Luna var meget irriteret over hendes bagende, og det var kun ved et tilfælde at vi fandt ud af at hun havde en lille knude lige inden for skedeindgangen. En evt. knude kan måske også få hende til at dryppe lidt? Har du prøvet at hjælpe hende med at klø, f.eks. med at tage noget køkkenrulle og så tørre hende godt og grundigt bagi. Jeg tænker bare, at hvis jeg nu havde et sted der kløede som jeg ikke kunne nå, så ville jeg nok også begynde at opføre mig lidt sært på et tidspunkt, sådan bare af ren og skær frustration Du skriver at hun næsten lige har fået renset analkirtler, kan dyrlægen have fået lavet en lille rift der kan være gået betændelse i? Eller er der andre ting der kan gå galt ved tømning af analkirtler?

Det er sket mange gange, Luna er nu engang Luna Men den der lige popper op lystavlen er denne: Vi fik besøg af opdrætter som jo gerne ville se hvordan hans afkom havde det, Luna var vel omrking 2 år på det tidspunkt, så episoden kan ikke helt undskyldes med hendes alder Alt gik fint, opdrætter var med os ude og gå en tur, og Luna opførte sig (næsten) eksemplarisk. Da vi kom hjem skulle vi spise og satte os alle ved spisebordet, efter et stykke tid mente Luna at nu var hun blevet ignoreret længe nok og begyndte at gå rundt til alle og småpive og skubbe til dem. Det virkede ikke, vi er jo alle hundemennesker, så vi ignorerede hendes forsøg på kontakt for nu talte de voksne altså! Men Luna er jo Luna, så hun finder sig ikke lige sådan i at blive afvist, så i et ubevogtet øjeblik lavede hun et højt spring lige op i luften, for derefter at lande på spisebordet hvor vi andre stadig sad og spise Hun formåede at lande på spisebordet helt uden at træde i maden eller ødelægge noget, men hun skræmte livet af vores gæster, og ødelagde alle vores forsøg på at vise opdrætter hvor fint hun var opdraget