Umulia

Det går over når der ikke er en tæve i løbetid i nærheden. Den eneste sikre løsning er at kastrere ham - eller evt. sterilisere tæven. Jeg valgte det sidste efter to søvnløse uger

Har du et arbejde? Får du løn? I rest my case.

Vi så Star Trek Into Darkness i går - helt klart den bedste af de nye film :5up:

Kors i hytten, en gang ... Fik 220 points, som andre har skrevet fordi man hurtigt opdager hvad det er meningen, man skal svare.

Når det drejer sig om hunde i Danmark, der har et nogenlunde almindeligt liv, og hverken bliver sultet eller stopfodret, så siger al logik, at det er generne, der betyder mest for livslængden. Hvorfor lever skildpadder i 100 år og spidsmus kun i ét? Gener. Hvorfor er nogle hunderacer kendt for at leve længe, og andre kun kort? Gener selvfølgelig. Så nej, jeg tror ikke på at det har nogen afgørende indflydelse hvordan vi behandler/fodrer/motionerer vores hunde, med mindre vi er ude i ekstremer selvfølgelig. Derfor er det heller ikke noget, jeg tænker på i særlig grad. Når jeg har en hund, som Vinnie, der er ved at være oppe i alderen, er jeg omhyggelig med at vægten skal være korrekt, og at den ikke overbelastes med motion. Og så er jeg selvfølgelig ekstra opmærksom på om der kommer symptomer af forskellig art. Men desværre har jeg aldrig ejet en hund, der døde af alderdom. Derfor er det også svært at svare på det sidste spørgsmål. Jeg har aflivet en syg hund, da det stod klart at han led i flere timer af døgnet end han havde fred. Og sådan vil jeg nok også se på det, når det gælder alderdom. Når hunden viser at livet ikke er værd at leve mere, må det være slut.

OK, hvis hunden kun er 4 mdr. vil jeg give Anne1979 100 % ret! Så er 300 meter faktisk for langt at gå. Hun kan have ondt i sine små ben.

Det er ikke nødvendigvis godt for en hund at møde andre. Mange hunde mister interessen for at lege med andre når de bliver voksne. Nogle foretrækker faste hundevenner, og er ikke så glade for fremmede hunde. Nogle kan bedst lide at lege med én ad gangen, og bryder sig ikke om større grupper. Det er meget forskelligt, og en hund er ikke nødvendigvis "unormal" fordi den ikke gider en masse andre hunde. Tjek om der evt. er et eller andet fysisk i vejen med din hund. Det kan være smerter, der gør at hun ikke vil gå. Eller prøv at gå et andet sted hen et par uger. Du siger godt nok at din hund ikke har haft en ubehagelig oplevelse i parken, men det kan være sket uden at du har opdaget det.

Vildt nuttet! Og klog :5up: Ligesom den her: De opfinder nok snart det første computerspil

Jeg er delvis enig med dyrlægen. Ikke i at jeres hunds aggression i netop den situation skyldes kønshormoner - det kunne lige så godt være frygt. Men han har ret i at der er mulighed for at hanhunde, i forbindelse med kønsmodning, kan udvikle adfærd som strinten og strejfen. Det forebygger man med kastraktion. Kort fortalt, I kan ikke forvente at jeres hunds adfærd bliver ved med at være den samme, og kastraktion kan som regel ikke løse adfærdsproblemer når de først er opstået. Derfor er der en vis fornuft i at dyrlæger foreslår kastraktion i 6 - 8 mdrs alderen.

Nårh den lille stakkel Håber SÅ meget at han kommer sig og at alt det slemme er væk!

Kunne vi ikke godt droppe det der passiv-aggressiv fis? Jeg har ikke tal på hvor meget vi er enige eller det modsatte. Hver diskussion for sig, tak. Næh, hvis man ved hvor hunden kommer fra, og hvordan den er blever trænet, er det jo ikke nødvendigt. Men det er stadig muligt.

Så er der kommet en reaktion fra dyrlægerne: Hundeejere sparer tusindvis af kroner på vaccine | Nyheder | DR

Helt sikkert :5up:

Beklager, igen uenig For en hund er et navn ikke en del af dens identitet, som det er for os. Det er bare en lyd, der betyder at nu skal jeg være opmærksom. Det er nemt for dem at lære at regere på en ny lyd.

Ikke enig. Jo mere forskelligt jo bedre. Eksempel: Cicero har uden problemer skiftet navn til Oluf.

Man ikke alene kan, man bør (ofte) give en omplaceringshund et nyt navn. Der kan være dårlige associationer knyttet til det gamle navn, fordi tidligere ejer måske ikke har haft helt tjek på det der med at belønne for indkald osv. Så det er en god idé at skifte navn. Jeg gjorde det ikke selv med to af mine omplaceringer, og begge havde/har helt klart et dårligt forhold til deres navn. Til min nuværende, Vinnie, har jeg simpelthen valgt et kælenavn til indkald, og det virker perfekt.

Samme her. Et godt hegn er et absolut must når man har hund!

jeg har indtil for et par år siden holdt mig til hvert andet år, men min dyrlæge mener at man kan nøjes med hvert tredie, og en hund på Vinnies alder behøver slet ikke at blive vaccineret, siger han.

I anledning af denne artikel: Dyrlæge: Hunde og katte overvaccineres | Nyheder | DR Hvad tror I selv på, og hvor ofte bliver jeres hunde vaccineret?

Det var heller ikke rettet mod hende. Det skal man jo huske at gøre opmærksom på - undskyld!

Hvad de fleste gør kommer ikke diskussionen ved. De fleste avler uetisk. Selvfølgelig avler man ikke for tævens eller hanhundens skyld. Men man kunne godt gøre det for racens, for brugsegenskabernes skyld. Det er en diskussion om etik. Eksteriør har intet med sagen at gøre. Rent etisk set er det bedøvende ligegyldigt hvad en hund ligner, så længe den ikke er deform. De fleste af de brugsracer, vi har i dag, ser ud som de gør, fordi de før tiden er blevet brugt til meget specifikke arbejdsopgaver, og derfor har udviklet et ensartet udseende. En Labrador holder ikke op med at ligne en Labrador, fordi man stopper med at avle efter eksteriør. De fleste af de eksteriørkrav, der stilles i dag, er kommet til efter at udstillingsavlen tog overhånd, og brugsegenskaberne blev nedprioriteret. Det ville kun være sundt at afskaffe dem. Før man opnår en god linie, skal man avle alt "skidtet" ud af den. Det betyder en masse "affaldshunde", nogle med en meget uheldig kombination af gener. Hvad er der sket med disse hunde, før linien nåede så vidt som til at producere den "perfekte" tæve? De er også liv. Der er en dokumenteret risiko ved indavl. Hvad med de individer, der taber i gen-lotteriet? Så lad være med at avle Hvad opdrætterne har af økonomiske, logistiske og andre problemer er da sagen uvedkommende. Hvis man ikke kan leve op til kravene for ordentlig etisk avl, må man lade være med at avle. Ikke hvis racen har en ordentlig genpulje. Men ja, de racer, der ikke er så mange individer af, og hvor opdrætterne i årevis har avlet på sygelighed, har et problem. Måske er de bedst tjent med at uddø. Som en anden også har nævnt - hvis man parrer en bære med en ikke-bærer, sender man stadig det syge gen videre til kommende generationer. Nye sygdomme kommer ind i racerne pga. indavl og ensidig avl på eksteriør. Så det er man selv herre over.

Det er måske bare mig, der er naiv, men jeg tager det som en selvfølge, at hvis et barn er i gang med noget, det ikke må, griber man ind og fortæller på en utvetydig måde, at nu stopper vi. Et "kan du SÅ holde op!", efterfulgt af en forklaring på hvorfor det ikke er ok, plejer at være nok. Om man tager fysisk fat i barnet eller ej, afhænger af hvor kritisk situationen er. Hvis barnet sparker en hund eller et andet barn, ja selvfølgelig! Man behøver ikke rive armen af ungen, men adfærden skal stoppes omgående.

Vil det ikke kun bekræfte hende i at alt det sjove kun sker når hunden ikke er der? :hmm:

Nu er det her bare en generel betragtning, og har ikke noget med trådstarter at gøre! Men personligt vil jeg hellere have et barn med et ar, end vide at jeg har opdraget en hensynsløs egoist. Det er ikke de fysiske knubs, der er de værste. Man skal også lige tænke på hvad det bliver for en slags voksen, man sender ud i verden.