Hop til indhold

Umulia

Members
  • Antal indlæg

    13.112
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    31

Alt der er opslået af Umulia

  1. Det kan godt være jeg bliver lidt upopulær nu, men jeg har svært ved at forestille mig hvordan en hund kan være så uheldig :hmm: Enten må du bo i et meget farligt område med horder af løse hunde rendende rundt i gaderne, eller også - ja eller også passer du ikke godt nok på din hund Undgå hundeskove, fritløbsområder o. lign. Lad være med at sige ja til at din hund skal hilse på fremmede hunde, og hold dig i det hele taget væk fra andre hunde. Enten dit eller din hunds kropssprog kan være mærket af jeres ubehagelige oplevelser, og gør jer derfor til oplagte ofre. Så nyd hinandens selskab og drop møder med hunde I ikke kender.
  2. For øvrigt synes jeg da bestemt at du skulle adoptere dette skønne par. Du vil tabe dit hjerte totalt til granden
  3. Døvhed hænger sammen med den hvide farve, og der findes allerede flere eksempler på helt hvide GD'er, især fra BYB-miljøet i USA. Foruden at være døve er de ofte meget følsomme overfor sollys, og må gå med solbriller og enten tøj eller sunblock. Fejlen opstår når man parrer to harlekin, to merle, eller en harlekin og en merle, så den er til at undgå hvis man bruger hjernen. Link med forklaring: http://deafdogblog.wordpress.com/2011/01/09/why-the-white-dog-is-deaf/
  4. Mange mennesker er ret følsomme overfor kritik af den måde de har hund og børn på. Det er noget, man er stærkt følelsesmæssigt involveret i, og så gør det ekstra ondt at få kritik, uanset om det er berettiget eller ej. Derfor kan det være meget svært at trænge igennem med selv de mest velmente råd. Det bedste man kan håbe på er den specielle menneskelige mekanisme, der hedder "vrede - fornægtelse - ejerskab", hvor den idé, man kommer med, pludselig er deres egen, selv om de protesterede vildt første gang de hørte det Derfor kan det heller ikke betale sig for dig at konkurrere med dine forældre om hvem der har lært hunden hvad. Hvis det virkelig er hundens bedste, du har i tankerne, så opgiv at få æren, og glæd dig i stedet i dit stille sind over at du er med til at gøre to mennesker klogere :5up: Og PS: Skru ned for forventningerne! Jeres hund er kun 6 mdr. Den skal ikke kunne alting endnu.
  5. Foruden de åbenlyse - som anne-lise allerede har nævnt - synes jeg det er et tegn på usundhed hvis en races gennemsnitlige levealder er meget under gennemsnittet for hunde i almindelighed. Selvfølgelig er der forskelle der bunder i størrelse, men der findes racer, som f.eks. har en overdødelighed pga. kræft, og så synes jeg ikke man kan tillade sig at sige, at man har en sund race.
  6. Det ved jeg desværre ikke. Tror måske Viaplay har Discovery programmer, men jeg har ikke abonnement længere, så jeg er ikke sikker.
  7. Har fundet den! Den hedder "Animal Rendering" og er fra sæson 4, episode 14.
  8. Nej, det er ikke den. Den var faktisk ikke specielt ulækker.
  9. Umulia

    Puha!

    Hunde er fantastiske hjælpere til at lære børn empati og hensyntagen. Det starter godt nok med at de skal bedes om at give hunden et frirum, men når de knytter sig til den, begynder de hurtigt at kunne forstå hundens behov - hvis mor og far altså hjælper til. Og så er jeg helt enig i opfordringen til at nyde hvalpetiden. Ja, der kommer et par pletter på gulvtæppet og nogle huller i fingrene, og man bliver så lettet når det lille monster endelig lægger sig til at sove. Men det er altså også en sød tid, der aldrig kommer igen, og som kun varer nogle få uger, så find smilet frem :5up:
  10. Jeg har været til loppemarked i dag, og købte en håndfuld bamser til hundene, bl.a. en ny slange til Vinnie. På vejen hjem var jeg inde i en butik, og havde parkeret cyklen udenfor vinduet, med cykelkurven fuld af bamser. Pludselig ser jeg at der står en nydelig hvidhåret dame og rager rundt i min cykelkurv, medens hendes mand står ved siden af og glor. Inden jeg nåede der ud var de væk. Ved ikke lige hvad det gik ud på
  11. Synes du gjorde det rigtige. Jeg kan virkelig ikke se formålet med at melde det til politiet hvis det kan ordnes i mindelighed. Selvfølgelig er det rigtig synd for din hund, men det er også ret synd for den anden hund hvis den skal aflives. Forhåbentlig har ejeren lært lektion og passer bedre på fra nu af.
  12. Umulia

    Puha!

    Normalt burde det ikke være nødvendigt, men det kan godt være, at der i jeres familie sker så meget, at hvalpen har svært ved at finde ro på egen hånd. Det vil nok være klogt at bede børnene om at trække sig lidt engang imellem, så hvalpen lige kan få ro til at mærke hvor træt den er. Og får du først vænnet hende til at hun kun kan sove, når du sidder med hende, er det jo en vane hun vil tage med sig, også når hun er voksen. Du skal selvfølgelig selv afgøre om det er hvad du ønsker. De første uger er vigtige. Det er der man danner grundlaget for de vaner og det adfærdsmønster, hunden får resten af livet, så det er ret vigtigt at have gjort sig klart hvilken type hund man har lyst til at have.
  13. Umulia

    Puha!

    Jeg vil anbefale at du indretter din rytme efter hvalpens, sådan at du hviler når hun hviler, i stedet for at prøve at påtvinge hende hvileperioder. Det har jeg gjort både med hunde og barn, og det har virket perfekt. Det går som regel sådan med små hvalpe, at der er fuld fart på i en halv time, hvorefter de pludselig falder om og sover 1 - 1 1/2 time, og så starter det forfra. Det er vigtigt at lade dem sove når de vil, ellers får man en hyperaktiv og overtræt hvalp. Jeg har f.eks. aldrig haft problemer med hvalpe, der ikke vil falde til ro om aftenen, og jeg tror det skyldes at jeg respekterer hvalpens naturlige rytme.
  14. Hvis I kan finde denne episode af Dirty jobs (kun et klip her): - kan I se hvordan man i USA forarbejder selvdøde dyr til dyrefoder. Ved ikke om det foregår på samme måde i Europa, men det kan tage appetitten fra enhver. Det skulle ikke undre mig om øremærker og andet spændende ryger med i gryden.
  15. Umulia

    Luftning af hvalp

    I hans alder er det ikke for meget. Men hvis I gik lige så meget da han var helt lille, kan det have skadet hans led. Risikoen er dog mindre for små hunde. Foruden gåture kan du aktivere ham ved at gå til lydighedstræning, lære ham tricks, og lade ham lege med forskelligt aktivitetslegetøj. Du kan også gemme ting og godbidder, som han skal finde i huset eller haven. Når en hund bruger næsen og hjernen, bliver den træt og tilfreds på en helt anden måde end hvis den kun bruger benene. Han skal selvfølgelig stadig have sine lufteture, men de andre aktiviteter er gode til at få brændt noget af krudtet af.
  16. Umulia

    Sjov opførsel

    Hvordan nappe? Hunde bruger en måde at klø sig selv og hinanden på, der er små hurtige saksebevægelser med fortænderne. Når de gør det ved en anden, herunder mennesker, er det altid en venlig gestus, ofte affødt af glæde. Min buller gør det meget, både ved vores anden hund og ved os. Det kan godt gøre lidt ondt på bar hud, for hundene er jo indrettet til at der skal være pels, men Oluf er nu god til at gøre det uden at det gør ondt. Han kan særlig godt lide at gøre det på vores øreflipper
  17. Er er enig med de andre i at et besøg hos dyrlægen vil være en god idé, men det er nu ikke lige leddene, der umiddelbart bekymrer mig, snarere vejrtrækningen. Man hører jo af og til om Pekingesere, der må ligge på en ispose for at overleve en sommerdag. Hvis din hund har en "næserulle", altså en hudfold, der hænger ud over snuden, så er der fare for at han er så kort i ganen, at han har svært ved at ventilere tilstrækkeligt, og derfor overopheder.
  18. God dyrlæge du fandt dig der! :5up: Og håber at der kan findes en behandling, som hjælper din hund.
  19. Jeg vil virkelig råde dig til at holde på med cykleriet! Bare en lille tur hver dag. Da jeg startede for snart 3 år siden, var jeg døden nær efter 5 km - i forgårs kørte jeg 50! OK, det tog også lige så lang tid som Tour de France rytterne bruger på at cykle 200 km op ad bjergsider, men det er ligegyldigt, man får motion alligevel. I dag er jeg virkelig chokeret over hvor dårlig form jeg var i før jeg begyndte at cykle, og hvor meget bedre jeg har fået det nu, også selv om jeg ikke længere cykler hver dag. Det første halve år er slemt. Jeg kom på arbejde med tårerne trillende ned ad kinderne, og smerter i alle led, men det var det værd. Smerterne holder hurtigt op hvis man husker at tage en tur hver eneste dag. Det eneste minus: Jeg drømte også om at cykle rundt med hund, og det har jeg været nødt til at opgive. Den trailer, jeg købte, var noget lort, undskyld udtrykket, og jeg har ikke råd til en ny. Oluf nyder at løbe ved siden af cyklen et par kilometer, men vi har 5 til nærmeste strand, og det er alligevel for meget for ham.
  20. Kan kun erklære mig enig her. God bedring til Debbie!
  21. Jeg har selv dette inde i min hæk: kyllingenet - ikke fordi det behøver at være specielt finmasket for at holde mine hunde inde, men nærmere for at holde naboernes katte ude. Det virker så ikke 100%, for de kræ kan komme over, men det kan din hund næppe... Men fordelen ved det net er at det er stærkt, og at det nemt dækkes af hækken, så det faktisk ikke kan ses en måned efter man har sat det op.
  22. Det behøver ikke nødvendigvis at være motion. Din hund stikker ikke af fordi han har lyst til at være fysisk aktiv, men fordi han gerne vil have en på opleveren. Det kan du give ham derhjemme. Lad ham lede efter sin mad på gulvet eller græsplænen i stedet for at give det i en skål. Leg søgelege med ham, hvor han skal finde ting, du har gemt i hus eller have. Eller køb noget aktivitetslegetøj, f.eks. fra Nina Ottosson. Den slags aktivering gør hunden mere mentalt træt, medens fysisk aktivitet sædvanligvis bare gør dem mere udholdende og oplagt til mere. Og så er jeg i øvrigt enig med de andre - det er vores eget ansvar at holde vores hunde på egen grund, og det er vigtigt at vi gør det! Tak i øvrigt for forklaringen på at Kerteminde er overrendt af katte. Er du sikker på at naboen kun har været af sted én gang? Lyder som en "charmerende" type, men netop derfor er det nok en god idé at holde din hund ude af hans have.
  23. Man kan sige meget om amerikanerne og deres sommetider lidt skødesløse forhold til dyrevelfærd, men der er alligevel lyspunkter. Fort Worth Star-Telegram : Beau Blue, a pointer-mix, is remembered by a south-side Fort Worth neighborhood
  24. Går ud fra du mener at hun ikke "kender" hundene, for det andet tror jeg mindre på Men i øvrigt tror jeg det er en historie, der går igen rigtig mange gange! Folk starter med de bedste intentioner, men efterhånden bliver opdrættet reduceret til en kilde til lettjente penge. Eller de mister simpelthen overblikket og det hele gror til i skidt. Som f.eks. den raceklub-formand og top-opdrætter, der blev afsløret i at have usoignerede hunde gående i deres eget skidt i små bure i sin kælder. Sådan har det garanteret ikke altid været hos hende, men åbenbart magtede hun det bare ikke længere. På en måde er opdrættere ligesom rockbands - efter det 5. album/kuld bør de holde en pause indtil de har fundet inspirationen igen
  25. Det, du beskriver her, er også noget af det der er vigtigt for mig. Jeg vil hellere købe hvalp hos en tilfældig familie, der bare lige skulle have et kuld for oplevelsens skyld, hvis det er nogle der elsker deres hunde og behandler dem som familiemedlemmer, end jeg vil købe et sted hvor der er testet for alt, men hundene bor i en stald. Og kan man finde den kombination, hvor der er testet for alt OG hundene bliver behandlet perfekt, så er det jo bare at hive sedlerne frem :5up:
×
×
  • Tilføj...