Umulia

Tak Det er deres pudebetræk og lagner også nu

Det er åbenbart i dag, det er forår... Vi fejrer det med råkost på terrassen. Det er første gang for Olufs vedkommende, men helst ikke sidste, hvis det bliver op til ham. Han bærer rundt på sit ben som var det hans kæreste eje - hvad det måske også er lige nu

Det tror jeg ikke du har ret i. Det er svært at bevise tal for tal, dels fordi tavlehundene kun udgør ca. 30% af det samlede hundehold i Danmark, dels fordi mange bliver omplaceret i stilhed via opdrætter eller raceklub. Men bare fordi de ikke averteres i DBA, betyder det ikke at de ikke omplaceres. Vi bliver aldrig enige, men den der specielle idé om at man bliver 50 points mere intelligent, lige så snart man har flere penge på kontoen, den synes jeg ikke holder i det virkelige liv

Jeg synes det er synd at trådstarters glæde over den forestående hvalpefødsel er druknet lidt i fordømmelser... På den anden side synes jeg jo heller ikke at det er en god idé, men det har der været rigeligt snak om. Det, der får mig til at blande mig i debatten er, at Tullemus faktisk bringer et rigtigt godt spørgsmål på banen: Hvorfor er det så meget mere acceptabelt at avle løs til et mættet marked, hvis der følger papirer med? Jeg vil vove at påstå at alle, der avler dyr, gør det af egoistiske årsager, og bestemt ikke for dyrenes skyld. Hvadenten det hedder sig at det er for hyggens skyld eller for at "forbedre" racen, så handler det først og fremmest om den personlige tilfredsstillelse opdrætteren får ud af projektet. Og når man bliver ved at sprøjte hvalpe ud selv om landet flyder med uønskede hunde, kan der aldrig være tale om at handle i dyrenes interesse. Jeg vil godt understrege at mit indlæg ikke er rettet mod nogen bestemt. Jeg kender bare flere eksempler på folk, der brænder inde med hvalpe - også med tavle! - og kan ikke se det begavede i at blive ved med at sætte flere i verden, uanset hvor "forbedrede", man selv synes de er.

Jeg kan slet ikke forholde mig til at man kan synes at nogle hunde er for store til at kæle med, og at man i et hjem med flere hunde kan have én, der må noget, de andre ikke må. Men enhver sin lyst Men det jeg lige bed mærke i var at jeres "kælehund" ikke er stueopdræt, og ikke har været vant til at være i hænder. Efter mine egne erfaringer vil en hund med den baggrund ofte bevare en modvilje mod at blive berørt, eller i hvert fald holdt om og løftet, resten af livet. De første uger er åbenbart fuldstændig afgørende i den forbindelse. Selvfølgelig kan hunden trænes til at acceptere berøring, men de lærer sjældent at nyde det, på samme måde som en velsocialiseret hvalp. Jeg har selv prøvet at overtage genbrugshunde helt ned til 16 ugers alderen, som allerede havde fået smadret deres tillid til mennesker godt og grundigt. Som sagt kan man gøre meget, og det er en smuk oplevelse at se dem få mere og mere tillid, men der vil hos mange stadig sidde en rest af skepsis overfor mennesker tilbage, uanset hvor kærlig en behandling de får. Jeg bemærker også at du skriver, at I gerne vil tage hunde, som I ved vil give andre problemer. Det er selvfølgelig en smuk tanke, men køber man en hvalp hos en hundehandler, uanset hvor uselviske ens motiver er, opnår man ikke andet end at støtte hundehandel.

Har nævnt det i en anden tråd, så her er "hundehullet" i reolen. Beklager den lidt uflatterende synsvinkel

Hvor er den sød. Tak :5up:

Jeg tror nu jeg vil blive ved med at være serviceminded døgnet rundt. Mere generende er det heller ikke

Deres tlf. support taler udmærket engelsk.

Som ejer af en "faaarhhhlig kamphund" oplever jeg måske kun 50%, men jeg kan stadig godt nikke genkendende til det hele. De mennesker, der ikke springer over på modsatte fortov i panik, viser NUL hensyn. Og ja, især børnefamilier! De moser bare igennem alt og alle som om deres guddommelige afkom havde eneret til verden. Og hvis en af ungerne lige kan nå at sparke ud efter hunden eller rive den i øret, så er det da bare sødt

Synes det lød på startindlægget, som om race og opdrætter allerede var valgt... Men tror nu heller ikke vi får trådstarter at se igen.

For mit vedkommende helt sikkert! Jeg har bare ikke nok i ét barn Især ikke en morgensur teenager, der aldrig er hjemme alligevel

Ja, og jeg har nok selv lært hende at hun skal sove som prinsessen på ærten - selvfølgelig uden ært!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg altid glæder mig til sommer, når vi kan have døren til haven stående åben hele døgnet, og jeg dermed har en chance for at få en uafbrudt nattesøvn Vinnies døgnrytme er nemlig lidt... "alternativ". Hun sover til middag, og modstår alle forsøg på at lokke hende ud at tisse før. Så har hun en aktiv - nogle vil sige hyperaktiv - periode indtil ved 7-tiden, hvor hun går i seng og derefter konsekvent nægter at gå ud at tisse godnat når vi andre gør det. Indtil alle i huset sover trygt - så skal Vinnie ud at tisse. Jeg har efterhånden lært at vågne ved lyden af hendes trippende fodtrin på trægulvet. Når først hun har været ude kan jeg tillade mig at sove tungere, og der skal åbenbart mere til at vække mig - som f.eks. i nat, hvor jeg vågnede ved at en blød mule puffede til mit ansigt. Da jeg slog øjnene op så jeg Vinnies forpoter plantet ved siden af min hovedpude. Jeg kastede et blik på uret. Mærkeligt, hun havde lige været ude for en time siden. Men jeg trasker alligevel hen og åbner døren. Hun går ikke ud, men bliver stående henne ved sin madras og tripper - Vinnies faste tegn på at der er noget, hun vil, er stepdans på stedet. På gulvet ved siden af madrassen ligger hendes store bløde pude. Jeg tager den og lægger den op på madrassen igen. Så går Vinnie i seng - det var alt hvad hun ville. Hun falder omgående i søvn - det varer lidt længere for mit vedkommende. Jeg tænker på om jeg i virkeligheden ikke lader mig udnytte lidt rigeligt :hmm:

Han har ca. lige så meget gråt på mulen, som min Schæfer-blanding havde da han var 7. Men bortset fra det, svært at sige. Bare godt for ham at han har jer! :5up:

Jeg tror vi er meget enige her. Efter min erfaring har hverken børn eller hunde brug for ret meget andet end de voksnes opmærksomhed og kontakt. Men samtidig er det altså netop det, mange ikke får! Så får de dyrt legetøj i stedet, men det er bare ikke lige så godt. Hvis man skal være lidt fræk, kan man sige at til forskel fra børn, kan man ved at vælge den rigtige race få en hund, der et langt stykke ad vejen kan "nøjes" med det, man har at give. Netop derfor er det da også så frustrerende når folk lukker ørerne for information om racevalg, fordi den race de har udset sig lige er den, der passer bedst til møblerne eller til deres image.

Ja, det kan man ikke i den nyeste version af Internet Explorer. Jeg skriver mine indlæg i Notepad og kopierer dem ind. eller "stjæler" linieskift fra andres indlæg Det er lidt belastende faktisk...

Jeg kan godt i princippet være nogenlunde ligeglad med hvad folks motivation for at have hund er, bare de opfylder hundens behov så længe de har den. Jeg synes godt nok personligt det er usympatisk at have hund for egne ambitioners skyld, og bare udskifte kræet hvis det ikke egner sig til arbejde, udstilling eller avl, men stadig - hvis hunden ikke mangler noget er det vel ok Måske også bedre for sådan en hund at få et andet hjem hvor den er mere værdsat. I dag ved vi meget mere om hvad hunde har brug for end vi nogensinde har vidst før - eller i hvert fald siden stenalderen. Det forpligter, efter min mening. Hvis man vil have en hund må man gøre sig et minimum af anstrengelse for at søge information, og indrette sine forventninger derefter - f.eks. indse at "drømmeracen" ikke er den, der passer bedst til ens livsstil, boligforhold el. lign. I "gamle dage" (da jeg var barn) ignorerede man bare hundens behov. Nogle hunde var så heldige at være ekstremt omstillingsparate og i stand til at leve en stærkt begrænset tilværelse uden at lide synligt under det. Dem beholdt vi. Andre var knapt så heldige. De udviklede diverse adfærsproblemer, og så blev de aflivet. Det var den eneste løsning før adfærdsbehandlernes tid. Det er altså ikke fordi der er flere adfærdsproblemer nu - hvilket nogle ellers bruger som argument for at holde hund på den "gammeldaws" måde. Forskellen er, at i dag kan vi gøre noget ved det. Men når vi nu ved at de fleste hunderacer f.eks. trives rigtigt dårligt med isolation, så behøver det vel ikke at være videnskab at regne ud, at man f.eks. ikke spærrer sin hund ind i en hundegård 16 timer i døgnet. Selvfølgelig vil den form for vanrøgt af hunden i de fleste tilfælde bære straffen i sig selv, i form af at man får en umulig, hyperaktiv og gøende hund, man ikke kan have i samme rum som børn eller gæster. Men forebyggelse er nu engang bedre end helbredelse. Jeg synes ikke det er urimeligt at forlange at folk sætter sig lidt ind i stoffet før de står med hvalpen på armen. Hvor mange køber f.eks. en ny vaskemaskine uden at kigge i brugsanvisningen og finde ud ad hvad de forskellige programmer kan? Derfor er det jo ikke en "videnskab" at have en vaskemaskine. Man snyder bare sig selv hvis man bruger den forkert. Når det drejer sig om et levende væsen, er der to, der bliver snydt.

Jeg leder efter noget agility udstyr, der er til at betale. Man kan få to spring hos zooplus for 800 points, og jeg har pt. 743. Men tænker om det bedre kan betale sig at købe et større sæt? :hmm:

Bare lige for at besvare spørgsmålet - forkort jeres træningssessions til 2 - 3 minutter, og slut altid med en øvelse, hun kan rigtig godt, så det bliver en succesoplevelse for hende. Det vil med tiden øge hendes motivation. Husk også at på hvalpeholdet er der som regel en del ventetid, hvor hun kan slå hjernen lidt fra mellem øvelserne. Hvis hun bliver rastløs, kan du f.eks. øve sit eller dæk, og på den måde belønne hende for at slappe af medens der foregår ting omkring jer. Det vil du blive glad for når hun bliver ældre.

Enig, det er mere end rigeligt i den alder.

Det lyder egentlig ikke som om hundens velbefindende er en faktor, der er taget med i betragtning, men jeg synes absolut det er et godt råd, at begynde at tænke over det. Hunde, der ikke trives, ender som regel som "problemhunde", og det ligger lige for at et problem, en hundegårdshund nemt kunne udvikle, ville være vedvarende gøen. Så må man jo selv overveje om man - eller naboerne - gider høre på det. Det er værd at bemærke at jægere og andre, der holder hunde udendørs, i hundegård o.lign. sjældent kun har én hund. Dvs. det er muligt, men stadig ikke optimalt, at holde hund på den måde hvis man vælger en selvstændig race, og sørger for at der er to, så de kan opfylde hinandens sociale behov. Hvad en ikke-jæger skulle kunne få ud af at holde hund på den måde, ved jeg ikke En hund er jo ikke et stykke legetøj, man bare kan smide ind i et skab når man ikke gider lege med det mere. Jeg mangler lidt en begrundelse for hvorfor familien overhovedet vil have hund. Synes ikke der i det skrevne ligger nogen dybere motivation, andet end at det kunne være meget sjovt, og måske se smart ud. En kat kunne opfylde nogle af ønskerne, og ville være meget mindre krævende at passe.

Ja det sker jo dagligt, men sidst jeg grinede af en af dem var her for lidt siden hvor Oluf tog genvejen gennem reolen for at komme ud i entréen. Jeg har sådan en rumdeler reol stående for enden af min seng/sofa i stuen, og jeg har måtte fjerne alle ting fra en hylde i andennederste række, fordi Oluf betragter den som sin egen kattelem til omverdenen. Han kan lige klemme sig igennem hvis han kravler, og det ser ret sjovt ud når der pludselig stikker en hundenumse ud af reolen

Det har helt sikkert været en dejlig dag for Carla :5up: Skønne billeder, tak for det!

Påskeharens afløser er allerede fundet :5up: