Umulia

Et lille udvalg af ting, jeg er stødt på i ugens løb... Er din hund tudegrim? (I sandhedens interesse skal det siges at reklamen er for et satirisk TV-show. Det er altså ikke en rigtig hunde-plastikkirurg) Lige hvad jeg ønskede mig! Og apropos... Føler du dig nogle gange ét med din hund? Er din hund klogere end dig? Glem alt om "cone of shame" Men husk alligevel... Jeg er 21 i hundeår, så giv mig én til!

Jeg giver aldrig klove, netop fordi jeg synes de er for små. Det er vel ikke noget farligt ved klovene som sådan, men handler om at tilpasse tyggeting til hundens størrelse.

Nu gik sammenligningen heller ikke lige på aktivitetsniveau, men på det nuttede dumstædige væsen, som jeg stadig vil påstå at alle tre racer har. Og dermed ikke sagt at de på nogen måde er dumme - tvært imod! De har bare deres egne ideer om hvad der er værd at bruge tid og energi på. Men ja, Staffien er den mest aktive.

1: Den type napperi er faktisk venligt ment. Det er form for gensidig plejeadfærd, som hunde bruger på hinanden. Derfor er skæld-ud lidt malplaceret i den situation, hvor hunden bare prøver at indynde sig hos personen. Et kort nej og afledning med noget, hunden må tygge i, vil være at foretrække. Hvis hunden altså ved hvad nej betyder - det skal jo indøves først. 2: Der er ingen grund til nogensinde at bruge denne hund til avl, så hvorfor ikke kastrering med det sammme? Det er et lille indgreb, som de kommer sig hurtigt over.

Det var også der, det gik galt for mig en gang. Så direkte afsted til Dr. Dyr med tæven!

Kom til at tænke på hvorfor Martin egentlig er faldet for BT'en? Har han nogensinde mødt en Staffy eller en OEB? Siger det fordi det er lidt sundere racer med samme type sind...

Det skal siges til min søns forsvar at Oluf lægger også bæer på gulvet når han er helt alene hjemme - altså med mindre han har fået maven tømt grundigt først. Indenfor den første time sker der ingenting, men er han alene længere end det, kan man godt regne med at skulle tørre op.

Det er den dejligste hundevideo! Den var faktisk delvis årsag til at jeg ville have en Staffy sidste gang. Er nu ikke ked af at det blev til en Oluf i stedet

Jeg har stadig døre, der ser sådan ud på begge sider: - som minde om hvordan det var. Aldrig igen!

Jeg plejede at grave dem ned langs hegnet. For at forhindre undergravende virksomhed - hundene kan nemlig ikke lide at grave i deres egne lorte (hvem kan egentlig det?). Men nu har vi kompostbeholder, så ryger de bare deri. Vi skal også sortere affald i vores kommune, så alt grønt køkkenaffald skal også i kompostbeholderen.

Det har jeg også foreslået. Jeg har nemlig selv oplevet at hvis han er grundigt luftet af før jeg tager hjemmefra, ligger der ingen "gaver" når jeg kommer hjem. Men det har åbenbart været svært at løsrive sig :hmm:

Vil lige høre om der er nogle bud på Olufs lille alene-hjemme problem... Han hverken larmer eller ødelægger noget (dog hiver han af og til sin snor og sele ned fra knagerækken - kun hans eget i virvaret af hundesnore. Prøver han mon at fortælle mig noget? ) Men hans problem - eller nærmere min søns - er at Oluf konsekvent skider på gulvet når jeg ikke er hjemme. F.eks. i dag hvor jeg var ude fra kl. 9 - 13.00, og sønnen var alene med hundene, er det lukkedes Oluf at tvinge hele to kæmpeportioner afføring ud på gulvtæppet, til trods for at han har fået tilbudt at komme ud i haven ca. hver halve time (påstår min søn... Måske er de halve timer lidt lange når man spiller Diablo :hmm:) Når jeg er hjemme er han perfekt renlig, så det må jo være en eller anden form for reaktion på at blive efterladt Nogle bud på hvordan man tackler lige netop dette problem? Jeg har måske slået det lidt hen, og regner med at det går over med alderen (han bliver 2 d. 5. august). Men det er jo heller ikke mig, der står med lorten, så at sige

:5up:

Med det kendskab jeg har til racen, og hvis det er meningen at I vil have den sammen med Aslan, må I absolut ikke få andet end en tæve! De er meget egetkønsaggressive!

Har ikke læst den tråd, der åbenbart har givet anledning til spørgsmålet, men helt generelt er det vel sådan, at hvis man tilbyder en vare eller serviceydelse for penge, er man også underlagt forbrugernes bedømmelse. Der findes adskillige hjemmesider på nettet, der ikke handler om andet. Det ønskværdige ville så være at forbrugerne kunne finde ud af at rette kritikken derhen hvor den hører hjemme, og det er desværre ikke altid tilfældet. Men så ville jeg personligt alt andet lige hellere kritiseres på et forum, hvor der er plads til meningsforskelle, end på en anonym rating-side. Og uanset situationen er offentlig gengivelse af mails, SMS'er eller andre personlige beskeder ALTID dårlig netikette!

Synes det kommer an på forholdet mellem pigen og hunden. Min søn på 15 kan stadig ikke sætte sig i respekt hos hundene. Han er for inkonsekvent i sine reaktioner, og sender forvirrende signaler. Han er en fin legeonkel, men når det virkelig gælder vil de ikke adlyde ham. Han går dog ture med dem - på en ensom markvej efter mørkets frembrud. Så jeg vil sige at det kommer an på hvordan og hvor...

I ingen af de tilfælde hvor jeg har mistet en hund, har den overlevende reageret. Vinnie har prøvet at blive enehund to gange, begge gange grundet sygdom. Sådan som jeg husker det, var hun allerede begyndt at lægge afstand til den syge hund, medens den levede, mest udtalt ved Leroy, der havde et langt sygdomsforløb. Om det var for at skåne ham, hun holdt sig væk, eller fordi naturen dikterer, at den, der ikke kan overleve, ikke er værd at investere i, kan jeg ikke sige. Det har ikke virket som om hun sørgede.

Room 1408 - meh

Synes det ville være dejligt hvis der blev gjort noget ved dette! Man behøvede måske ikke slette trådene - i nogle fora bliver tråde automatisk låste når de er f.eks. 2 år gamle. Dvs. at man godt kan læse dem, men ikke skrive nye indlæg. Det synes jeg er en god løsning. For min skyld måtte de godt blive låst tidligere - f.eks. efter 1/2 år.

Mange sjove skilte :5up: Tror nu dette er min nye favorit Forstår godt hvad du mener, men sådan burde det jo ikke være DEsværre er det sådan, så den slags skilte er nok sjovest hvis man har en minipudel el. lign Meget sødt af dig! Men jeg er allerede stemplet i min landsby som mentalt ustabil, så jeg burde nok lade være Er det evt. dem her: Dyrefondet (nederst på siden)

Jeg er 47, så har lige levet et par årtier mere med de små mørke dyrebutikker, ofte i kælderlokaler med en intens tør duft af fugl og en øredøvende larm fra undulater og zebrafinker. Det bragte lige minderne frem Havde netop en snak med min lokale dyrehandler i sidste uge. Hun lever fortrinsvis af at sælge jagt- og fiskeriudstyr. Har ikke længere levende dyr i butikken pga. stigende udgifter til dyrlægekontrol, og nu er hundefoderet også på vej ud fordi folk køber på nettet. Og jeg måtte jo indrømme at det gør jeg også. En besparelse på 200 kr pr. sæk, og så leveret lige til døren - hvem kan konkurrere med det? Jeg synes at udviklingen i vores forhold til hunde er gået både den rigtige og den forkerte vej. Det er da fint at folk interesserer sig mere for hundenes trivsel og sundhed. Ikke at de hunde, jeg husker fra min barndom, ligefrem havde det skidt. De kom til dyrlægen når det var nødvendigt, men ikke for småting som en flækket negl eller et lille sår. Det gør mine hunde heller ikke i dag, og det er nok min alder, der gør forskellen. Jeg er vokset op med at man klarer den slags selv. Det, der efter min mening, går den forkerte vej, er at hunde nu er statussymboler og modetilbehør. At man har dem for selv at føle sig bedre eller smartere. Dels er det ikke altid til fordel for hunden (eksempel: taskehunde), dels er det med til at opstille nogle urealistiske krav og kriterier, man skal leve op til for at være god nok som hundeejer: Aktivere så og så meget, have så og så mange penge, eje det rigtige udstyr, gå til den rigtige alternative behandling, fodre med det rigtige mærke osv. Jeg kan ikke selv sige mig fri for at være hoppet med på bølgen. Mine hunde har næsten så stor en garderobe som jeg selv, 4 - 5 forskellige halsbånd til hver, med matchende snor selvfølgelig. Og de får tyggeting hver dag - det fik min barndomshund ikke. Men jeg sætter nogle grænser der hvor jeg ikke længere synes det er nødvendigt eller fornuftigt. Modreaktionen er her allerede, er jeg sikker på. Som bosat på landet kender jeg en del af de hundeejere, der synes at vi andre er nogle blødsødne fjolser, og som måske skruer lidt op for retorikken bare for at chokere. De fleste er ældre, men ikke alle. Tror også der er mange unge hundeejere, som dels i trods, dels fordi de ikke kan hævde sig overfor andre, behandler hunden brutalt og følelseskoldt. Det har altid været hundens rolle at være prügelknabe for en bestemt type menneske, og det sker endnu. Dem ser vi sjældent her på H-F, undtagen som trolls.

Og..?

Glemte lige at jeg også har lært at lade være med at lade ting ligge og flyde i sofaen

At leve med mit udseende... At det er ok at blive ældre... Fællesskabsfølelse... Kærlighed... Stærke nerver... Tålmodighed At tænke over sikkerheden... At det er ok at tage et hvil når man er træt... At være cool... At små uheld ikke ødelægger mit liv...