DKWiechert

dét argument har man altså også hørt når det drejede sig om labrador........som ikke har haft udstillingskrav i mange år efterhånden.

så kan du stadig stambogsføre i dru :blink:

joeh.... som sådan... nu giver jeg dig så også lige baggrunden for dén sætning. Husker du "pedigree dogs exposed"? Hvor man havde fået knaldet den idé at ALLE tavlehunde og ALT tavleopdræt bare var noget lort, ind i hovedet på folk, baseret på ganske få racer, og ganske få individer af både hunde og avlere, i et forbund der på dét tidspunkt ikke havde avlskrav af nogen art, og for den sags skyld heller ingen struktur som vi kender det herhjemmefra. Man er ikke medlem af The Kennel Club som vi er hér. Man avler, og betaler for papiret. Thats it. Medlemsskab inviteres man til. Lidt ala en loge. Nåh. Argumentet var jo bl.a. at hundene ikke længere kunne udføre det arbejde de egentlig burde være avlet til at udføre. Deraf kom sætningen "fit for function" så ind i dommervejledningerne. EN ganske god idé, absolut. Men hvis du ikke ændrer helt grundlæggende ting i dommeruddannelser og i de krav dommerne skal opfylde, og imo dommerstanden som helhed, så er du jo ligevidt: Et popularitetstiltag. De har så gjort lidt mere ved det siden, men ét grundlæggende problem er der jo stadig, også i retrieverracernes hjemland: Dommerne på udstillingerne er, ligesom herhjemme, ikke just præget af at være brugshundefolk. Og hvis man ikke ved hvad der gør en god hund i marken, hvordan vil du så bedømme om en hund er "fit for function"? Nu er det meget generaliserende eller hvad jeg skal kalde det, for en anden sandhed er der jo også, nemlig dén at englænderne altså stadigvæk langt oftere kan lide de mere brugstypede hunde, end tilfældet er herhjemme. Og årsagen til dét, mener jeg, ligger i at man i england har dedikerede udstillingsklasser hvor det rent faktisk ER jagthundene der bliver stillet, og ikke ligesom herhjemme en brugsklasse som enhver bovlam, hjernetræg hund med en bare nogenlunde fornuftig hundefører kan få adgang til, ved at tage en kvalifikationsprøve der imo ikke siger ret meget om hundens evner som jagthund. Men det ser jo godt ud på papiret... eller nowet. Og så skal du slet ikek få mig startet på emnet "dual-pokaler"...

Det giver ingen mening at undlade at registrere hele kuldet, for at omgå de etiske regler, og derved trække flere kuld på hunden. De etiske regler har med antal kuld at gøre, ikke antal hvalpe, så det giver lidt sig selv. Man kunne derimod forestille sig at nogen kunne finde på at undlade at registrere dårlige hvalpe. Men så alligevel....for hvordan vil du bedømme det på 3 ugers hvalpe? Fejlfarve, ja... knækket hale...ja... Men tandsæt (over- /underbid) kan ret ofte rette sig temmelig meget når hunden vokser til, knæk-hale har for mange racer overhovedet ingen betydning, medmindre du vil bruge hunden som show-star. Og selv med disse fejl og en deraf følgende reduceret købspris, vil du ret ofte få en bedre pris med papirerne, end du ville kunne få uden. Medmindre køber er fuldstændig blå-øjet og overhovedet ikke har sat sig ind i tingene.

Mange engelske dommere syntes godt om danske retrievere af jagtlinjer. Sjovt nok fordi man i England rent faktisk SER jagthundene i udstillingsringene, hvor de har delt udstillinger op så dem der stiller i brugsklasser, gamekeepers-class mv. rent faktisk ER jagthunde, og ikke bare en udstillingshund med en kvalifikationsprøve. de har i nyere tid fået indført i dommervejledninger at hundene skal være "fit for function".

Tjaa... De billeder i linket er jo rent faktisk af hunde der har klaret sig fint i udstillingsringene, lige ind til dét tidspunkt hvor udstillingerne blev overtaget af dem der IKKE har hundenes egentlige formål i højsædet. En udvikling der iøvrigt er set ved temmelig mange racer. Selv den ene (!!) rene jagtlinjehund der vises, vil den dag i dag kunne vises i en udstillingsring, uden at man behøver skamme sig alt for meget. Jeg har på intet tidspunkt snakket om blandinger, men siden du nu for anden gang ønsker at få goldenblandinger med i debatten, så er der da alt rigeligt af dém også, men det ville da være rart om du rent faktisk ville forholde dig til det der blev spurgt om..... 2 gange endda. Og skulle snakken falde på de såkaldt dual-hunde, altså hunde der angiveligt skulle være avlet til at kunne begå sig både på prøver og til udstilling, så findes der såmænd også et hav af dén slags når vi snakker goldens.

Der er vist ingen der påstår det IKKE er delte racer. :blink: Prøv at læs det link jeg lagde ind. Det forklarer temmelig en del omkring netop dét. Og igen: Jeg har set udstillingsgoldens og labradors på størrelse med new foundlændere.. At de har papirer beviser hverken det ene eller det andet hvad dét her angår. Det kræver man sætter sig ind i HVAD der står i de papirer, før vi rent faktisk ved om der er tale om jagtlinjer, "det grå marked" eller udstillingslinjer. Man kan IKKE se det på hunden fysisk, medmindre du kan screene blod med øjnene, og i fald du kan dét, så var det nok en god forretningside om du ringede til DKK og fortalte dem at de kunne betale dig 500kilo om året, for du ville gøre enhver dyrlæge og dna-test overflødig. Det beviser nul og en skid. Selvfølgelig kan vi finde ekstremerne, hvis vi vil. Ja vi kan sågu finde mange af dem....hvis vi vil. Ja jeg har sågar temmelig mange billeder liggende af ufatteligt grimme labber og goldens, som beviseligt er af rene jagtlinjer... Omvendt så har jeg nok lige så mange af ganske pæne harmoniske velarbejde labber og goldens, som OGSÅ beviseligt er af jagtlinjer. Hvad beviser dét? AT der findes pæne retrievere og grimme retrievere? Som sidebemærkning, så er den til dato tungeste lab jeg nogensinde har set (tung som i tung, ikke overvægtig eller rund, men pæn slank) faktisk en formel1'er. Harris hedder den, og er fra østjylland et sted. ...........Ooooooog hvad er så den oprindelige type??? Jagthunden, eller showstar'en??? Igen: Hvor mange vil du have jeg skal pege ud af dén slags hunde, som er alt andet end hunde af jagtlinjer? Og igen: en hund der skal holde til at arbejde som apportør igennem et helt liv, holder ikke hvis den har dårlige skuldre, hofter, bagben osv osv. Det svarer sig ikke at lave dårlige jagthunde, for man bruger mindst 2-3 år på træning, førend man kan tage kræet med og forvente noget af den. Herefter går der et par års rutinering til, førend man har en velfungerende jagthund, der forhåbentlig kan klare alt. Og efter dét et par års effektiv og god brug af hunden. Hvis kræet er slidt op efter de første fire, så er du nået præcist hvor langt? Men det er ganske sandt at en hund af jagtlinjer kun yderst sjældent kan klare sig i en udstillingsring. Og hvorfor så dét? Fordi jagthundene er blevet grimmere? Nej. KIg i linket engang, der er en fin billedsammenligning helt tilbage fra start. Omend den er for labrador, så har udviklingen ikke været anderledes for goldens. AT en hund klarer sig godt til udstillinger betyder ikke at de overholder standarden bedre end jagthundene. Hvad angår interiøret i hunden: EN hund der ikke kan holde fokus, en hund der stresser så meget at den ikke kan fungere ordentligt på én eller anden måde, en skarp hund, eller en hårdmundet hund, kan du ganske enkelt ikke bruge som jagthund. Hvorfor i alverden tror du så at man laver hunde af jagtlinjer der indeholder disse egenskaber? Det ville jo være vanvid, og en temmelig dårlig forretning. Og for en god ordens skyld, så er linket hér igen: Gammeldags lab?

Det er noget værre vrøvl det der, ascha. Noget du ville vide hvis du rent faktisk havde stået med en hund avlet som dét den BURDE være avlet som: Apporterende Jagthund! Og det bringer mig tilbage til spørgsmålet fra tidligere, som du åbenbart har læst forkert, for du svarede noget omkring blandinger, noget jeg overhovedet ikke spurgte til: Ganske ligesom lille spidssnudet og grim ikke er = formel 1.....!! ER eller VAR der rentfaktisk tale om hunde af jagtlinjer, når du snakker om dem du kender, eller er der rent faktisk tale om det der kæmpemæssige grå område hvor der ikek er tale om linjer af hverken det ene eller det andet, men det er lille, det er grimt, og det er fanme hurtigt, så det MÅ jo være jagtlinjer.....eller....

Hvis hunden HELST arbejder 100 meter væk, så har du som hundefører fejlet i de helt baselle ting, som f.eks. kontakt. DU har læst forkert. Jagtlinjerne er ikke startet i 50'erne. Jagtlinjerne = avlen mod en funktionel, alsidig, apporterende jagthund, ER starten. Sidst i 40'erne, starten af 50'erne ændrede udstillingerne sig fra at være styret og afholdt af jægere, til at være afholdt af rent udstillingsmindede folk, og hér startede racen med at blive delt: Udstillingslinjerne er ikke opstået fordi jagtlinjerne blev arbejdsløse.

Aktionsradius er akkurat så lang, som man som hundefører af en jagthund sender hunden. Om det er 5 meter, eller om det er 200 spiller ingen rolle. Den skal gå så langt som den bliver sendt, og også være selvstændig nok til rent faktisk at kunne gå i søg på de afstande man har tænkt sig at arbejde med sådan en hund. EN apportør der ikke kan arbejde selvstændigt kan ikke bruges til ret meget, og når man først går i gang med dirigeringstræningen, så får man pillet temmelig meget selvstændighed ud af hunden, hvis ikke man passer på. Eller hvis man vil det. Der er ikke noget "uacceptabelt" aktionsradius for sådan en hund, så enten er der noget du ikke helt har forståelse for hvad angår deres arbejdsområde og hvad de faktisk BURDE indeholde, eller der er noget du må forklare lidt nærmere. De egenskaber der BURDE ligge i en golden, finder du ikke i udstillingsmodellerne. Det er udstillingslinjerne der er opstået. Ikke omvendt. Hvis dét er tilfældet for en hundefører at han ikke kan få en retriever af jagtlinjer til at holde kontakt og fokus, og ikke lystre hjemkald, så var det såmænd også gået galt for dén hundefører med en retriever af andre linjer. Det er bare lettere at rette fejl i en hund der fatter den første gang, og netop derfor er jagtlinjerne så gode hvis man vil noget med hunden. Men har der nu også været tale om hunde af jagtlinjer? Bare fordi kræet er rød og/eller agilt bygget er det ikke = jagtlinjer. Iøvrigt er dette ganske god læsning, hvad angår om jagthunden er "den opståede linje" eller om det i virkeligheden snarere er udstillingshundene. Det er godt nok skrevet om labrador, men udviklingen har været akkurat den samme for goldens. "gammeldags lab?"

Udover hvad der allerede ér sagt, så har jeg egentlig kun 2 små bitte ting, som skræmmende mange mennesker åbenbart ikke tillægger stor nok betydning: Kontakt, og Ro. det er 2 ting der skal trænes, det kommer ikke af sig selv, men det kræver tålmodighed at rette op på manglen af de 2 ting. Nåh ja....hvis hunden kører op over godbidder, så må du finde på noget andet end godbidder.

Inden man smider allergikortet, kunne det måske være værd at vide om molly, som enhver god lab, er ude og lege i grøfter og søer ind i mellem!? Det er væsentligt mere normalt at vedvarende øreproblemer kommer fra en mindre irritation som aldrig har fået lov at gå iorden igen fordi man ikke har holdt kræet ude af grøfterne længe nok. Om det er det ene eller det andet skal jeg ikke kunne sige, men jeg ville ikke starte med at kalde det allergi.

mener du rent faktisk dét dér? Det er helt iorden, for dig, at hunde tager råvildt, ræve, harer, fasaner, agerhøns og meget mere, sålænge dyrene har levet "frit"? Skide være med om råvildtet har lam eller går med lam, at ræven har hvalpe i graven, at fasanerne har kyllinger, at agerhøns i dén grad har trange kår i forvejen osv... bare dyret har "levet frit"... rent undtagelsesvis er jeg rent faktisk enig med Umulia. Omend jeg nu godt kan unde den ene og anden hund en enkelt mosegris, eller en rotte for den sags skyld. Det sker, oftest når man ikke lige venter det. I dén forbindelse, ninjamor, havde jeg nok ikke råbt "slip" som det første. Hjemkald, og aflevering til hånd, for havde dyret nu ikke været helt død, så havde der været en risiko for at den var sluppet væk med skader. Ikke vanvittig sandsynligt når nu det var en mosegris, men princippet i det.

to par strømper på, og ikke nogen med meget kunststof i. Foden svupper stadig (medmindre du har så tykke strømper og sokker på, så foden ikke har plads i støvlen mere) men det taer en del af friktionen mellem støvle og hæl.

Der er heller ikke noget der hedder "bære-gen"... Det var lidt et ordspil, baseret på at hver evig eneste gang folk ævler om "jagtgen" og at man "skal passe på, for det ér jo en jagthund" og alt det andet pladder de nu finder på at komme med, så har det ikke noget som helst på sig. En retriever er ikke en jagende hund, det ER derimod en kadaverslæber af format. Så ikke "jagt-gen" men derimod "bære-gen".... for det er dét de er skabt til at have, og dét de er så fænomenalt dygtige til: At bære Og dét er egentlig også lidt noget sludder, jeg burde skrive at Hente og bringe, istedet. Men bære-delen er unægteligt en temmelig stor del af dét.

Oooog dét der er så nogenlunde så misforstået som noget kan være. En golden er en af retrieverracerne.... en retriever er lavet til, sådan cirka 90% af tiden på en jagt, at sidde på sin dertil indrettede, og holde kæft. Den er IKKE lavet til at rende rundt og jage noget som helst. Når der ikke er jagtsæson, ja så er der logisk nok ikke arbejde til sådan én. Så småtræner man lidt istedet, og holder det indlærte ved lige.......og lader hunden flyde ud foran brændeovnen de resterende 6 dage i ugen. Hvis en retriever af jagtlinjer ikke kan finde ro, eller "render på væggene" som man gerne siger, så gør den det IKKE fordi det er en hund af jagtlinjer. Den gør det fordi ejeren har fejlet.......big time. "Ro" er nok én af de ting jagthundefolk lægger meget stor værdi i at lære hunden. Og det er der en grund til, for vi kan dælme ikke bruge en hund der er rastløs og som klynker når den ikke får lov at lave noget, til noget som helst. Slutteligt: EN retriever har ikke "jagt-gen"... en retriever har "bære-gen".... og det skal den såmænd have lov til.

Jeg fristes jo lidt til at sige, at så simpelt er det ikke.... Selvom jeg selv mener det faktisk ér så simpelt.

Det er jeg helt enig i. Men der er stadig stor forskel på dét du beskriver hér, og så en hund der render mere eller mindre ustyrligt rundt og jagter vildt. Hvis ens hund, af jagthunderace, gør dét, så er det ikke fordi det er en hund af jagthunderace, men fordi man har fejlet helt fra start af med de helt baselle ting, som f.eks. kontakt og ro. Og så simpelt mener jeg virkelig det ér, ninjamor :blink:

Lige for at rette en temmelig stor misforståelse: Der er dælme ikke ret mange jagthunderacer der er avlet til at jage noget som helst. Tværtimod, for det vil ret ofte være direkte ødelæggende for jagten hvis hunden pludselig begynder at jagte rundt med vildtet af sig selv. Og derudover: De fleste jagthunderacer, og hyrdehunderacer, er avlet til at være særdeles samarbejdende og let dresserbare. SÅ at noget skulle være særligt vanskeligt at lære netop sådanne hunderacer, har jeg enddog meget svært ved at forstå.

Det er da ikke lovpligtigt at have sådan et skilt?

Den med pølsestykket og øjenkontakten er en kontaktøvelse... Ikke en "hold op med at bide os i tæerne" øvelse... Hvis han render og bider jer i tæerne mens i spiser, så sørg for at han IKKE kan komme til det. F.eks. ved at køre kræet træt inden i spiser. Ved at sørge for at kræet HAR spsit inden i spiser. Ved at give kræet en fyldt frossen kong, lige inden i spiser. Eller hvadend der nu er muligt.

alt.... Slå den øverste etage til, og vær lidt opfindsom. Start f.eks. med at tage en del af hans dagsration af tørfoderet, blød det op, og put det i, og frys skidtet. Eller lav blandinger af alt muligt... kan det komme i, ja så kan det jo komme i. Så mp i jo fjerne sofaen, indtil hunden er vokset fra at æde møblerne... eller hegne skidtet ind... Det kan i kun selv finde ud af. Men hvis han bider i skidtet, så er det noget nemmere (og billigere) at sørge for at han ikke kan komme til at bide i den overhovedet, indtil han vokser fra den slags.

den der kong.... put noget snasket i den, og put den i fryseren. Køb nogle flere konger så du altid har en der ligger og er ved at fryse, og én der er klar til kræet om morgenen inden i forlader den. Til resten: Det r en 12 ugers hvalp. I forventer for meget af den. Det eneste den rent faktisk "kan" er at sove, skide, spise, og lege. Og selvfølgelig vil han kun lege med tingene i har liggende, hvis i leger med.... benyt jer af det! Og leg allerede nu kontakt, afleveringer (som i apporteringstræning) osv ind i hunden. Det giver bonus om få måneder hvis i allerede nu begynder at få styr på sådanne ting. Og "ro". En meget ofte overset øvelse, som skal indlæres og bibeholdes. Hvis han bider i sofaen når i ikke er ved at lege med ham, så sørg for at han ikke kan komme til sofaen når i ikke leger med ham.

drop vingen og brug hele fuglen. Hunden (hvalpen) kan sagtens bære hele skidtet (hvis du holder dig til mindre fugle, f.eks. duer) og du undgår at der går tyggeri i det, som du let risikerer når apporten er lille.

ja eller f.eks. 3 kuld ét år... 4 året efter.... 2 det tredje år.... et enkelt det fjerde år.. 5 kuld sjette år....7 kuld syvende år... 5 kuld ottende år... og 3 kuld niende år... bare for at holde sig laaangt under matadoravlsgrænsen hvert år... men avles på skal han, for han er jo et pragteksemplar... eller.. Ser det bedre ud nu vi har spredt det ud på et hundeliv? Istedet for på én gang? Fuldstændig tænkt eksempel, men jeg vil nu foretrække kræet laver 30 kuld på ét år, og så aldrig mere, for så er det bare at afskrive hele årgangen hvis man mener hanhunden er noget hø. ALternativt ved man at man skal kigge en akstra gang hvis hunden man undersøger ér fra dén årgang. Det er fløjtende. Dels er det ikke det mest realistiske scenarie så længe vi snakker labber. Og dels er der rigeligt af labber til at man kan undgå hvadend man vil undgå. Om så en enkelt hund bliver brugt på alt eller ej.