DKWiechert

Prøv at læs den anden tråd igen. Mon ikke du selv finder frem til svaret så. :blink: Nogen hunde kan man måske gøre det ved. ANdre hunde er det bestemt ikke anbefalelsesværdigt.

Det er en labrador formoder jeg? Selvfølgelig følger den dig overalt. Brug det, istedetfor at se det som et problem. Det er noget nemmere allerede nu at få bygget den kontakt op man brokker sig over mangler om 1-2 års tid, hvis ikke man gør noget. At den piver når du går, læser jeg som når du går helt væk, og altså ikke bare ind i et andet rum? ALene hjemmetræning. Hvis det er det andet, altså at den piver når du bare flytter dig fra stuen til køkkenet eller lignende, så skal det nok komme. Den slags skal jo lige læres, men hvorfor må den ikke følge med rundt i huset? Og ja. Hvalpeflip er ganske normalt. Hvor langt må man gå med sådan én størrelse.. tja. som udgangspunkt har en hvalp jo ikke behov for at gå ret meget. Den har derimod behov for at komme ud, og få snust, tisset osv. EGentlige gåture er vist mest for menneskets skyld når det drejer sig om hvalpe. Der er nogen der snakker lidt om samme antal minutter som hvalpens alder i uger. Fair nok hvis man har behov for sådan en opskrift, men jeg mener nu at man skal slå fornuften lidt til istedet.

er der ikke nogle tilbud fra specialklubben om træning?

Jeg gentager lige, sådan for en god ordens skyld osv: AT hente en bold der er blevet kastet, har intet med apportering at gøre. Det er ren leg, ikke andet. Og at en lab eller en anden retriever ikk ekan lade være med at rende efter kastede ting, beror på førerfejl af format. Man kan jo ikke bruge en jagthund til noget, hvis den knaldapporterer og render i tide og utide. Det ville i værste fald ende med en skudt hund. Så dén slags er, som også skrevet i tidligere indlæg: Førerfejl.

Der er ingen mental aktivering i at stæse ud efter en bold. Og det er bestemt ikke en måde jeg ville anbefale folk at aktivere deres retriever på heller, medmindre de sådan nogenlunde har styr på hvad de faktisk har gang i, for ellers ender du med rimelig sikkerhed med en temmelig stresset hund hvor indlæring = nul og niks, hvis du påtænker at træne på dén måde. Ingen jagtinstinkt i en border????? Hvad tror du det ér der får en hund til at hyrde da?

AT en hund render efter en pind eller en bold der er kastet, har intet, absolut intet med en apporterende jagthund at gøre. Og hvis din nuværende hund ikk ekan tåle at andre hunde gør dét, så lad være med at kaste en pind eller en bold. En lab eller en golden er født til at hente, bære og bringe. Med tryk på bære-delen af opgaven. Noget der, hvis man rent faktisk bruger hunden til jagt og markprøvearbejde, ganske enkelt ikke fungerer hvis hunden stresser op over det. Og hvis noget kan få en hund til at stresse op, så er det bold-leg. Men det er samtidig nemt at undgå, for man lader såmænd bare være med at lege boldlege med hunden. Lær den at bære noget af indkøbene hjem, lær den at bære en øl ud til gæsterne når i sidder i haven, lær den at hente skoene til jer i baggangen, lær den at rydde bamser mv. op når i går og rydder op i huset. osv osv. Men drop de boldlege, andet end til belønning på træningspladsen e.l. så får du heller ikek en hund der kører på 110% med tunnelsyn. En retriever tænder hverken mere eller mindre på ting der bevæger sig, end andre hunde. Og der er ingen forskel om du tager en af jagtlinjer, eller en af udstillingslinjer. Forskellen på de to avlsretninger er imidlertid, som allerede skrevet mange gange, at en ordentlig retriever avlet til dét sådan én faktisk er skabt til at gøre, er avlet til at være let dresserbar, blød af sind, eager to please (behagesyg/villig til at gå gennem ild og vand for dig/gentage opgaver du stiller den igen og igen og igen og igen... bare fordi det gør dig glad at den gør det og mege meget mere), tilpasningsdygtig, tolerere inaktive perioder, osv osv. Hvis man avler efter udseende, hvad tror du så er blevet nedprioriteret? Udseendet eller brugsegenskaberne hvoraf jeg har nævnt et par stykker af ovenfor? SOm jeg har skrevet flere gange i tråden indtil videre, så er dét hvad du lægger ud som værende "jagthund" eller "apportør" fuldstændig misforstået. No offense, men det ér det altså. Og du får ikke mindre problemer med dé ting ved at vælge en af udstillingslinjer i stedet, for det er stadig apporterende jagthunde, og de ting du gerne vil undgå er et spørgsmål om dig og din håndtering af hunden/hvalpen, snarere end det er et spørgsmål om avlslinjer, eller til dels racer. Og dét er nok værd at huske på, uanset hvilken hund du ender ud med at få.

Er man til hunde der indeholder de egenskaber racen egentlig bør have, så er det dér man bør kigge. Ikke kun hvis man vil have en hund der rent faktisk "du'r", i mangel af bedre ordlyd. Og det bringer mig til dét her: Prøv at stil op, på listeform, hvad trådstarter har skrevet hun ønsker hunden skal indeholde. Det du kommer frem til, på listen, er præcis de egenskaber man avler efter, når man vil skabe en god apportør. Let dresserbar, blødt sind, blidt væsen, eager to please, enormt tilpasningsdygtig, let at "tænde og slukke", tåler perioder uden aktiviteter i hverdagene osv osv. Som jeg skrev helt til start, og i mange andre tråde også for den sags skyld, så er det netop en retrievers egenskaber som apporterende jagthund der samtidig giver en af de mest alsidige og "nemme" og omgængelige racer overhovedet. Det er retrievernes egenskaber som jagthunde der har gjort dem så velegnede til stort set alt man kan finde på. Og vil man have de egenskaber, så vil jeg til hver en tid anbefale at starte andre steder end på udstillinger. For erfaringsmæssigt kommer nye retrieverejere sjældent længere ud og undersøge, hvis de starter dér. SÅ vi er vist sådan set "Kun" delvist uenige.

Kære mva. Det er skam heller ikke en debat jeg kører. Jeg påpeger en temmelig væsentlig konflikt i forhold til dét hvad du ønsker, og dét hvad du åbenbart bare overhovedet ikke er interesseret i at lytte til. Med dit sidste indlæg in mente kan jeg så ikke forstå hvorfor der ovcerhovedet ér en golden på din liste, for dét du åbenbart vil have i en hund, får du jo ikke i nogen som helst retriever...............

jeg er ikek helt enig. Hvad bl.a. retrieverne angår er racerne, og særligt goldens og labber, så delte at der reelt set ikke er tale om "den samme hund" man vil kunne se og røre ved på en udstilling, kontra på markprøverne. Ligesom det absolut ikke er de samme mennesker og dermed også erfaringer og viden man får heller. Jeg mener absolut ikke at udstillinger er et godt sted at starte, netop fordi visse racer er så delte at der faktisk er 2 forskellige verdener, 2 forskellige hunde så at sige. Det var bedre om man gjorde lidt opsøgende arbejde istedet. Ud og have fat i folk direkte. Og gerne flere forskellige. Først herefter tage afsted på f.eks. udstilling og se, hvis det viser sig at det er dén slags hunde man er interesseret i. Eller derude hvor hundene bruges, hvis det viser sig at det er dén slags hunde man er interesseret i. Som i den her tråd hvor man af én eller anden årsag åbenbart får kædet jagthund sammen med en hund der har høj jagtdrift. Hvilket så forklares at dét altså ikke er tilfældet, derimod får man en langt mere pleasende hund i en "jagthund". Jamen så må man jo tage ud og se på prøverne, og snakke med de folk man støder på derude, hvis man ikke vil tro på dét. Og herefter på udstilling og SÅ kan man sammenligne. Hvis man startede på udstillingerne var man med stor sandsynlighed aldrig nået over i "den anden lejr"

Kommer dælme an på hvilken race, for der er andre steder end udstillingerne der fortæller én væsentligt mere om sind og egenskaber.

jamen det er du jo så åbenbart ikke klar over selvom du siger du ér. For du stiller stadig retrieverne som jagthunde = med jagtdrift og at de jager... Retriever af udstillingslinjer = mindre jagtdrift Og det er jo netop ikke tilfældet, for det er absolut ikke ønskeligt i racerne. Det er retrievernes egenskaber i kraft af arbejdet som apportør der gør dem pleasende, der gør dem let dresserbare og alt det andet du efterlyser. Og det finder du altså bare ikke på samme måde i en hund af udstillingslinjer.

Om det er synd for ag folk at de skal stå og dirigere lidt rundt med gamle lydighedsfolk, ved jeg nu ikke.... Sådan noget kan være fantastisk lærerigt og givende, ligesom det kan give lidtandre indgangsvinkler til dét man egentlig selv går og brænder for. Jeg kan huske da jeg var på kommandørkursus til noget pansret halløj der siger bang, der var en del af uddannelsen jo at uddanne andre i det våbensystem man skulle være kommandør på. Dén træning og videnstilragelse foregik på fastansat stampersonale med kendskab til tingene i forvejen. Så står man elelrs dér, en ung knøs med sergentelevvinkel på skuldrene, og skal uddanne en kampvognsmand igennem 20 år, og en kampvognsmekaniker igennem 10, på et køretøj de har tusindvis af reelle arbejdstimer mere på end én selv. Hvis man formår at fange sådanne folk, man får dem til rent faktisk at tro på én, og den ene elelr den anden gang måske endda at formidle et vidensniveau og en rutineret omgang med dét man arbejder med, måske endda formår at få dem til at gå til en opgave på en ny måde, så formår man også at gøre det samme på fornuftig vis med nye folk. For laver man fejl med de gamle, så bliver det opdaget! Det kræver så at de gamle man "øver" sig på, er klar over hvad deres opgave i sådan noget ér. Derudover så vil jeg da mene at selvom man brænder for agility'en, og ikek andet, så vil man da sadig kunne finde inspiration og ideer til ens egen træning andre steder. Selv på lydighedsholdet.

der er lige at par ting. Lad være med at være bekymret. Mærk på din hund. Ser han fin ud, og mærkes han "rigtig" i huldet, så er det dét. Lad være med at sammenligne ham med resten af kuldet. Sådan et kuld kan være meget forskelligt. Og dét fører mig videre til: Afhængig af hvad der er årsagen til at du eller avler kalder det "dual-linjer" så er det netop dér årsagen ligger til forskellen. Bedømt på de billeder du har sat ind, syntes jeg han ser fin ud. Men det er svært lige at se på billeder syntes jeg. Hvor har du ham i øvrigt fra?

Som Amocca allerede skriver. Ja. De er jagthunde..... Men ikke avlet til at jage på egen pote. Faktisk tværtimod. "Jagthund" er IKKE pr. definition = høj jagtdrift/jagtinstinkt. DU har ret i at de lyse goldens er et udstillingsfænomen. AVlet på udseende frem for egenskaber. Men netop dette forhold gør også at jeg ikke vil anbefale labber og goldens af udstillingslinjer til folk der vil "mere" end bare hygge/for sjov-træning. Det er jo netop egenskaberne i kraft af arbejdet som apportører, der har givet de fantastisk velarbejdende, pleasende, ihærdige og yderst dresserbare racer, så hvis det er egenskaberne i en golden du vil have, så er det netop jagthunden du skal lede efter.

Jeg var fristet til at drage sammenhængen mellem mit første indlæg og hestepiger ind i det....men tænkte nej... Glæder mig at der dog er andre der bringer det på banen

Den lyse golden, fordi den type er avlet uden for meget jagtdrift??? Nu er hverken lab eller golden hunde med megen jagtdrift, så dét skal ikke være argumentet for at vælge en lys. Hvis du vil mere end bare hygge-træning, så vill ejeg tværtom kigge i retning af netop jagtlinjerne.

Jeg finder det egentlig ret interessant læsning, at se alle dem der siger de vælger hvem som helst fra på nærmest et splitsekund hvis de får et ultimatum, men at de naturligvis vil indgå i kompromis om næsten alt.... altså liiiige bortset fra dét her..........og egentlig os' lidt dét her...... Er det egentlig ikke et ultimatum i sig selv? Hvilket bringer mig tilbage til mit første indlæg hér i tråden. For omend det virker karikeret, så er der trods alt temmelig en del sandhed i det. Det drejer sig jo ikke om at man ikke siger fra, eller er under tøflen eller andet i dén dur, men prøv at kigge jer omkring. Alene blandt bidragyderne i denne tråd indtil videre, kan jeg da finde et par stykker som har gjort "tricket" i et eller andet omfang..... Liiige sneget et eller andet med hjem/ind i huset eller lignende, velvidende at den ikke ville falde i god jord ved "den anden halvdel", men samtidig lige så velvidende at den nok skulle gå igennem, for hvad vil "den anden halvdel" gøre? Skride? Nej vel! Og det ér jo altså noget man bare brænder for, ikke sandt:engel:

Man kan jo lige se lidt længere ud end lige nu og hér, og et ultimatum om den eller de hunde man har lige nu og hér. Hvor tit har man ikke set det gå nogenlunde således: Mand og kvinde finder sammen. De har måske begge interesse for hunde. Den ene for jagthundearbejdets skyld, den anden lidt mere "for sjov"........ EFter nogle år kommer der en tredje hund til, og der er i årene forinden også sneget sig et par katte med, for de havde det jo ikke godt der hvor de var..... Nu bor man jo på landet, og der ér jo også liiiige plads til en lille ponser... bare en lille shetlænder, så'n for hyggens skyld..... Og nu når manden jo har hegnet én mark ind, så kan han jo lige hegne marken ved siden af ind også, for så kan vi jo selv have et par grise og lam gående...... Og høns hører sig jo til på landet.... og gæs så sandelig også........... Åh nej. Nu er grisehegnet gået i udu igen. Godt det samme for reglerne er blevet strammet så der skal alligevel laves nyt hegn. Halvdelen af pælene er rådnet i jorden, og skal skiftes, og ponseren er for syvende gang gået igennem hegnet. Denne gang hang den dog heldigvis ikke fast i tråden. Halmen er ved at være brugt, så vi skal også have entet nyt af det, og stakket op i laden, Den gamle Kat har fået en kræftknude som skal opereres væk i næste uge, og omplaceringshunden vi fik for 7 år siden har ædt en rotte der har været i giften... ja man kunne jo fortsætte i det evige, men er det ikke værd at overveje hvorfor det egentlig ér at man ét eller andet sted i sådan et forløb siger: Nej. Ikke flere dyr, nu er det slut? Og ér det egentlig et ultimatum? Tror de flæste mænd bliver hængende uanset, og affinder sig med at den tydelige udmelding om at nu må det være nok, sådan set bare bliver ignoreret... Er dette et urealistisk scenarie, tror i?

Det kan dyrlægen svare på. Og jeg har lidt svært ved at forstå at man ikke er gået dén vej med sådanne symptomer for længst.

De ting behøver du ikke bruge hundeweb for at finde. Og konkurrenceresultater siger ikke alt. Snarere siger det ingenting, dét man bør undersøge er vejen TIL de resultater. Og dét finder du ikke på hundeweb. Derudover er der temperement, som Umulia også er inde på.... Dér funker hundeweb altså ikke overhovedet. (eller mentaltesten for den sags skyld) Almindelige ting som hvordan hundene i tavlen ér. Deres væsen, deres sind, hvordan arbejder de, hvor svære er de at træne med, hvor tungnemme ér de... Alle de ting du kommer til enten at arbejde med, eller slåsse med når du står med en ny hvalp i huset......dét siger hundeweb intet om. Det kræver, som umulia rigtig nok er inde på, at man bevæger måsen ud af døren og samler informationer udenom alt det der ligger ligefor: hundeweb, opdrætters hjemmeside osv. Har man dét, eller kan man dét? Brugsklassen i en udstillingsring siger intet om egenskaberne. (ved de racer jeg kender lidt til, må jeg hellere tilføje) Dén er jeg rørende enig i. Så længe der er en stamtavle, så har man mulighed for at undersøge alt det man vil. Der spiller det ingen rolle hvilket logo der er på tavlen. Det kan de da ikke være ligeglade med, og det har iøvrigt intet med penge at gøre. Dels er det eneste du vil kunne hvis specialklubben overhovedet tillod tavleløse (nu jeg ved det var retrieverklubben du ville træne i) , at deltage i brugsprøvetræningen. Og det er hvalpetræning. Basel lydighed rettet mod at man kan tage brugsprøven. En prøve du ikke vil kunne tage alligevel. Og dels ville du tage en plads for én der rent faktisk KAN komme videre i træningen. Slutteligt er der jo tale om en specialklub for netop retrievere, med henblikket på at træne mod prøverne, som du jo ikke vil kunen deltage i uden retriever, eller tavle. Svarer lidt til at være fortørnet over ikke at måtte stille sin hund på en dkk udstilling, bare fordi det er en tavleløs.... Det giver ingen mening, vel. ok. Der er så temmelig en del mere i det end dét. Markpøver for retrieverne kan man ikke deltage i, uden tavlen. Det er stambogsførte prøver. Lignende træning, med lidt mere alsidighed men dog jagtrelateret, ville man have kunnet fundet i de jagthundeklubber der træner efter DJ's prøver. Der er lidt forskelle med forskellige ting, f.eks. hvordan prøvesystemet fungerer m.m. ogdet kan man jo selv søge lidt på nettet for at finde ud af hvis man har de lyster. Men uden tavlen, så er dét der er muligheden, hvis man vil jagthundetræningen og prøverne.

Den mulighed har du med alle stamtavler... Du har bare ikke Hundeweb som redskab. (og det er så lidt løgn, for DJR har en pendent til det.) Hundeweb er ikke den hellige gral hvad sådan noget angår. Snarere tværtimod, for jeg syntes jeg oplever at folk stort set ikke får undersøgt andet end hvad hundeweb kan fortælle dem. Og imo........så er det sgu ikke så fandens meget, og heller ikke de vigtigste ting.

Ikke er noget værd i forhold til hvad, eller med hvilket grundlag er de ikke noget værd, er ligesom vigtig at få med i dét her. Når jeg skal have hund, så kan jeg kun bruge 2 tavler til noget: DJR og DKK. ALt andet er for mig intet værd, for med andet end de 2 førnævnte tavler, kan jeg ikke bruge hunden til dét jeg vil. Så ja. For mig er hunde med andre tavler, eller ingen tavler, intet værd i forhold til dét jeg vil med en hund. Det har dermed intet at gøre med hvilke krav en klub stiller ifm. avl. Dét er jeg sådan set rimelig ligeglad med, for det kan jeg egentlig ikke bruge til ret meget uanset. Men betyder dét at jeg ikke kan lide andres hunde, med andre tavler, eller ingen tavler, eller blandinger? nej vel! Og jeg tror det er hér den går galt for mange af dem der føler sig stødt. Adskil tingene, og prøv at overvej om der måske er en lidt anden baggrund for hvorfor man spørger ind til hvor hunden kommer fra, eller hvor den har tavle, osv osv. Vi er nogen der indimellem gør os nogle observationer som vi håber at kunne bruge ifm. selektion af en ny hvalp senere hen. Og når så man får at vide at der ikke er tavle på, så er hunden altså bare ikke så interessant alligevel, for så kan vi ikke bruge vores observationer til noget. Det behøver altså ikke have noget at gøre med om vi kan lide hunden eller ej, hvad vi jo nok godt kan ellers havde vi sgu ikke spurgt i første omgang.

Hvis det var i specialklubberne så er det sådan set ret logisk at blandinger ikke tages ind. Særligt ved retrieverklubben (som er det eneste jeg er helt sikker på træningssystemet ved) for du vil aldrig nogensinde kunne nå længere end til basel lydighedstræning, eftersom oprykning i træning er forudsat af prøver, som er stambogsførte prøver. Hvad er iøvrigt en 100% stabil apportør? Desuden kan man jo i jagthundeklubber, der kører efter DJ's prøver, sagtens deltage med blandinger. Det er så generalist-træning, og ikke racespecifik træning i stedet for.

hvis hun er 8, så er der vel ikke noget problem??? Og hvordan kan du vide dig sikker på at hunden aldrig laver noget, andet end 2 gange om måneden? Gåture er jo som sådan ikke pr. definiion en nødvendighed, afhængig af hvordan man bor oghvad man ellers render og laver.... Om hunden er formel1'er eller ej er lidt ligegyldigt.

Anne... Har du set den med "brutalis"? En 3½ år gammel chinese crested... til 7k ????