DKWiechert

Den bliver du vist nødt til at uddybe, for dén forstår jeg ikke Umulia-logik, måske... Men ikke simpel logik. Kunne det ikke være en noget simplere og mere ligetil forklaring, hvis det overhovedet er sandt (jeg har ikke set tal for det, ejheller ledt efter dem) at dét slet og ret skyldes at der undersøges mere end tidligere? Det er jo ret indlysende at hvis man begynder at kigge efter noget specifikt, så finder man det som regel også. Jo mere man kigger, jo mere finder man. Hvordan HD og AD og tilsvarende ting skulle kunne sprede sig fra tavleavl over i tavleløst avl giver slet ingen mening. Selv hvis det gjorde ville det kun kunne lade sig gøre hvis man man benytter sig af avlsdyr der er kasseret netop pga. den slags. Tror du virkelig selv på at dén slags sygdomme aldrig nogensinde kunne være opstået hvis alle bare avlede uden tavle?

Jeg har svært ved at se hvordan DJR kan være et "bedre" alternativ? Der er ingen krav, og selv opdrættere der tilsidesætter formålet med DJR: at bringe avlen af jagthunde tilbage til jægerne, elelr sagt på en anden måde: At avle hunde der "du'r", sker der nul og en skid med. De har dog deres hundeportal, og med tavlen i hånd har man fortsat muligheden for at sortere skidtet fra. Men "bedre", ser i mine øjne noget anderledes ud. Ikke at jeg vil afvise at kunne finde på at købe hvalp med DJR-tavle på.

ja. Det var den nyeste. Den fungerer bedst hvis man også har læst (og forstået) den gamle.

Det er så heller ikke helt korrekt, for undersøgelsen har skilt i hvertfald DKK-hundene fra. Dog ikke på en for os særlig anvendelig måde. Alle "angiveligt racerene" hunde står dog i samlingslisterne fortsat sammen med tavledyrene, og dét forvrænger billedet ganske betydeligt. Der er sidenhen blevet lavet yderligere en undersøgelse med samme dataområde og opsætning og det hele. Dog med færre hunde, og lidt mere specifikt om sygdomme kontra adfærd som i den fra 1999. Begge links jeg havde direkte til dem er "døde", og et kig på DB's hjemmeside giver kun en Adfærdsundersøgelse fra 2001.

problemet med de udenlandske er generelt ikke undersøgelserne som sådan, men derimod at man som læser skal huske at tage dét at de ér fra udlandet med som fejlkilde når man læser dem. Fæle fæle udland? ABsolut ikke. Men andre forhold, anden kultur, anden tilgang til tingene som netop ér betinget af at det altså ér et andet land, såvel som helt andre regler ifm. hundehold helt generelt, stambogsføring og avl i stambogsførende foreninger, såvel som andre holdninger til avl på hunde på et helt generelt plan. Selv Sverige og Tyskland er ikke direkte samenlignelige med Danmark. Tyskland vel nok mere sammenlignelige end Sverige for at det ikke skal være lyv, i alle fald på regelsæt og holdninger til avl på hunde. Amerika er milevidt fra Danske forhold, England ligeså. Hvis man skal bruge undersøgelserne fra udlandet til noget, skal man sætte sig ind i hvilke forskelle der ér, og hvad de i givet fald ville betyde hvis det var hér i landet, Og så rent faktisk få dét med når man argumenterer ud fra de undersøgelser. Så kan jeg næsten garantere at den også bliver "købt" herinde. Sålænge man læser undersøgelserne som en blind mand læser biblen, så kan det ligesom være lidt ligemeget det hele, Ikke?

Det er nu ikke helt korrekt. Der er lavet en i danmark af dyrenes beskyttese og KVL som undersøgte aflivningsårsager. Af dén kunne man se at der ikke var forskel på racehunde og blandinger. Problemet med undersøgelsen var bare at tavledyr ikke er skilt fra alt det der kaldes racerene, og dét giver unægteligt et noget forvrænget billede af det hele, som i sagens natur kun kan falde ud til tavledyrenes fordel hvis dette ikke var tilfældet. Ligeledes indgår kun omkring 2500 hunde i undersøgelsen. Lidt lille datagrundlag IMO. Desværre ligger rapporten ikke længere tilgængeligt på dyrenes beskyttelses hjemmeside, men mon ikke den kan hittes et eller andet sted online igen.

Dét kan vi sagtens blive enige om. Du kan da sagtens starte en ny. Der er foreningsfrihed i danmark, og har man tiden og lysten, og den håndfuld mennesker der skal til for at kunne danne en bestyrelse, så er der frit slag. Om der er standset forsøg på at tage initiativ til at give lige vilkår for alle indenfor etablerede foreningers agility-arbejde e.l. sportsgrene skal jeg ikke kunne sige. Det ville ikke komme bag på mig at eksisterende foreninger ønsker at "beskytte" deres arbejde i deres eget regi. Og dét ser jeg ærligt talt ikke noget galt i. Men ingen eksisterende forening kan standse nye initiativer i nyt regi. Ja gu er det uheldigt for hundeføreren... Men det er stadig ikke et monopol, ejheller en fed fidus. Der er ingen der forhindrer folk i at starte noget tilsvarende op på internationalt plan, for tavleløse f.eks. Og jeg kan garantere at bliver første gang en succes, og magter man at få formidlet denne succes, så er man allerede over halvvejs i sit arbejde for at starte sådan noget op, der gerne skulle kunne bære sig selv i sidste ende. Det er ikke standarden for en race der skaber problemet. Jeg er enig i at ting som temperement og egenskaber ikke fylder nok i en standard. Problemet opstår ikraft af modens tendenser. Noget man heldigvis, med tavlen i hånden, kan komme udenom. Hvis ikke der er købere til ekstrem eksteriøravl, så er det heller ikke dét man ser mest, og dermed heller ikke dét der i sidste ende bliver præmieret så højt. Eksempelvis ville labradorens udstillingstype (igen) få lidt luft under maven og blive mere agil af udseende, en golden ville få lidt mindre pels og størrelse og ville ikke være klorinhvid heller osv osv. For brugshundene kunne jeg personligt ønske mig at man, hvis der ér udstillingskrav, indførte prøvekrav der reelt sagde noget om brugsegenskaberne. Men dét kommer bare ikke til at ske, dertil er der ganske enkelt for mange udstillere, for mange almindelige hundeejere uden ønsker om at bruge hunden til dét den er skabt til, og for få brugsfolk. Sådan ér det bare. Så er det heldigt at der ved de racer jeg interesserer mig for ikke er udstillingskrav. Så grundlæggende er jeg enig i at der som minimum skal kigges på hvordan der dømmes på udstillingerne. Bedre uddannelse af dommerne, ja måske endda et krav om at dommerne udover at være uddannet eksteriørdommere, måske også burde være uddannet prøvedommere ved brugsracerne. Dem er der altså en hel del af, skulle jeg lige hilse at sige. Dét er vi helt enige om. Men det er altså ikke alle der deltager i konkurrencedelen af sådan noget.

Dét skal jeg nok.

Den med schæferen var ment lidt som en joke. Jeg er ikke helt uenig i dét du skriver, men man har jo, med tavlen i hånd, mulighed for at vælge ekstremerne fra. Det er sandt at overtypede hunde i nogle racer går hele vejen til tops, og at det dermed er "det der belønnes"... Ingen tvivl dér.. Men man skal lige huske på at dén del af udstillingsverdenen er, og fungerer som, en sport. Avlsgodkendelsen er slet ikke i dét lag. Så nej. Det er ikke sådan racerne ér. Det er ikke dét, og KUN dét er korrekt i DKK i dag. Et eksempel som godt nok ikke er en selskabsrace men alligevel: Labrador. Mere delt en race finder man nok ikke. Pointen: Man kan sagtens finde hunde af avlslinjer man syntes om, lige så vel som man kan finde det modsatte. Hvis man lader være med at stirre sig blind.

Hvis du siger schäfer nu, så slår jeg dig.... *dummeflad, og cirkelspark* Yiihaaa!!!! Jeg skal ikke udtale mig om alle racer, men langt oftest drejer dét du snakker om dér sig om tolkningen af en standard, eller vel rettere overfortolkningen, kombineret med moden for tiden osv osv.... snarere end selve standarden. F.eks. kan der i en standard stå "bredt kranie, med markant stop".... jamen det betyder vel et bredt kranie, og et markant stop... spørgsmålet er jo så bare HVOR bredt... og HVOR markant, ikke sandt :blink: Og dén del af det, har det med at ændre sig alt afængig af den tid vi lever i, og dét der lige ser "godt" ud i dén tid.. SÅvel som det enkelte individ der bedømmer, og trenden der uværgeligt vil være, for de står, desværre kan man vel sige, med det oprindelige ønskebillede for racen i hænderne. Af samme årsag har man bl.a. i England tilføjet "fit for function" til dommernes uddannelser. Hunden skal dælme være bygget så de kan bruges til dét de egentlig er lavet til. Ikke så de går i stykker eller fysisk slet ikke kan overkomme opgaven ordentligt længere. Lidt nytteløst ved selskabsracer, i know, men alligevel.

Den med monopoler dukker op hver gang der er sådan en tråd her... Som Umulia jo skriver, så er det lidt af en kæphest for hende. Intet galt i dét. Men stik den op hvor solen aldrig gør dét i ved. "Monopolet" eksisterer alene i kraft af at der ikke er nogen der arbejder for at udbyde de samme, eller for det mindste tilsvarende konkurrencer, prøver osv osv. "monopolet" eksisterer IKKE fordi.... ja hvad hedder det... "monopolisten" (???) kort og godt får lukket af for andre tiltag, andre konkurrencer, andre prøver og lignende. Hvis man brænder for at der skal være en speciel trækkonkurrence, en international konkurrence, eller noget helt andet der ikke eksisterer i forvejen, så må man sgu få fingeren ud og arbejde for sagen. IMO har det næppe været lettere end i dag, med indernet og alt det der, at få skabt de kontakter der skal til, få etableret den arbejdsstyrke der skal til, og få det hele stablet på benene.... næsten uden at lette møllen fra stolen. Hvis det så, med meget stor indsats, og en smule held bliver en succes første gang, så kommer folk også igen..... og igen... og igen....Og trækker hver gang flere folk til. Hårdt arbejde? Ja. Og det tager tid. Men vil man, så kan man. Der skal bare lidt ildsjæle til. Men at brokke sig over at dét og dét ikke eksisterer for hunde uden tavler, og at det er monopolets skyld og hvad har vi.... *bøvs* Ja undskyld mig.

Både og. Slå de små grå til en gang. Hvad er racens egentlige formål. F.eks. en labrador, som er en apporterende jagthund. EGenskaberne i sådan en fætter, i kraft af at den altså ér en apporterende jagthund, er ting som bl.a. at den er let at tænde og slukke for. Den er yderst samarbejdsvillig, let dresserbar, en indgroet vilje til at ville behage føreren... også efter 5 timers arbejde... blid og blød af sind. Altsammen egenskaber en apporterende jagthund har behov for. Den SKAL være let dresserbar og yderst samarbejdsvillig, ellers tager det dels for lang tid at træne en jagthund, og den vil selv da ikke fungere ordentligt. Den SKAL være blid og blød af sind, for ellers er der altid døje med den når den render forbi 10 andre hunde, som allesammen har vildt i munden elelr leder efter vildt. Den SKAL være let at tænde og slukke for, for en apportør sidder stille det meste af tiden, for lige pludselig at skulle eksplodere i aktion, for et øjeblik senere at sidde igen og stadig klappe kaje... osv osv. Alt dét finder du kun i begrænset omfang i racestandard og så videre. Dén slags info kræver at man sætter sig bare en smule ind i hvad det egentlig ér racen er skabt til, og hvad det kræver osv osv. Og så kan jeg stadig ikke finde indlægget hvor du bliver kaldt en dum forkælet teenagetøs.

Hundeweb vil, også hvis ingen opdrætter overhovedet kontrrollerer noget som helst, kunne bruges. Det vil jo stadig fremgå hvad der er kontrolleret for, hvilken staus osv osv. Det vil stadig være et selektionsværktøj. Intet forandret dér.

Jeg er simpelthen nødt til at spørge hvor gammel du er, nu. For du argumenterer som en forkælet teenie-tøzzz der ikke får ret, og heller ikke selv gider undersøge tingene til bunds og være kritisk. Fred være med dét. Jeg melder mig ud nu alligevel.

Ja jeg mener jo så ikke at en DKK-tavle i sig selv, hverken nu eller hvis de gennemfører startoplægget hér, giver garanti for noget som helst. Mit arbejde, som kommende hvalpekøber, deraf at udlede: dét arbejde jeg lægger for dagen INDEN jeg køber en hvalp, giver mig så tæt på en garanti som jeg kan komme. Og hér drejer valget om hvilken tavle, hvis overhovedet nogen, sig om mulighederne der følger med.

Dét var da i alle fald tilfældet med min den gamle. Dèn skulle jeg satme ikke have da. 7-8 år senere var han sgu nok dén hund jeg igennem tiden har haft fingrene i, som jeg nok både har puttet mest arbejde i, og så sandelig også lært mest af. Han var en god hund. Satme grim, men dælme rar.

Dét der er et spørgsmål om opdragelse og træning, uanset hvilken hund du får. Igen et spørgsmål om håndtering af hunden, uanset hvilken hund du får. Jo mere selvstændighed, jo sværere ér det at få og at fastholde kontakt, og jo sværere er det også at træne med mange gentagelser osv osv osv. Med "lærenemheden" følger også en vis portion "klister", på et hel generelt plan. Igen et spørgsmål om håndtering og træning. Dét du åbenbart forventer, får man ikke forærende efter 3 måneder. Der skal arbejde, tid og tålmodighed til.

Umiddelbart ser det jo meget godt ud. Men jeg tror ikke jeg har set "dem" derude i plutten før, så hvordan det forholder sig i praksis skal jeg ikke kunne sige noget om. Men det ser tilpas interessant ud til at jeg kunne finde på at tage afsted specifikt for at se dem.

Helt enig. Men også absolut enig med Steen.

Dansk kennel klub http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Medlemsmde_2011.pdf

dine ønsker harmonerer ikke rigtigt sammen, som jeg læser dem. Den må ikke gø, men må gerne have et "vagtgen" Ikke reserveret, men heller ikke "åben"/imødekommende Selvstændig, men lærenem Det er indimellem faktisk modsætninger du nævner hér. At du ikke vil træne med forældrenes hunde, for det mindste for at få noget erfaring med dét, ganske gratis endda, forstået på dén måde at de fejl du laver, ikke bliver lavet med din egen hund, forstår jeg simpelthen ikke. Så snart den hund du måske ville træne med finder ud af at du faktisk er ganske skæg og at du faktisk har noget fornuftigt at lave med lige præcis dén hund, så skal den sku nok holde op med at vimse rundt om din mor, når du beder den om noget. Og hvorvidt de vedligeholder det eller ej er fløjtende ligegyldigt. Hunde tilpasser sig og skelner mellem folk og deres forventninger. Det er ikke sådan at hunden har glemt alt, eller pludselig gør noget du har lært den anderledes, bare fordi den ikke har brugt det med dine forældre. Sådan virker det altså ikke dén slags.

Dét der var så opgaverne.... Ikke hvordan det skal gøres førend vi kalder det "formidabelt". Så spørgsmålet er stadig åbent. Som eksempelvis dét du nævmnte før, med at en hundeførers første b-prøve resulterede i en 1. præmie... Jamen dét var flot........Hvilken klasse? En begynderklasse må vel siges at være absolut lavmål hvis hunden skal bruges på jagt. Hvis det var i åben klasse, så er det udmærket, og egentlig ikke mere end jeg gider heller. Vimnderklassen er for sportens skyld, og i dén her sammenhæng lidt lygegyldig. Så hvad er "formidabel til jagt"?

definér: "formidabel til jagt" ?

Det er vist meget forskelligt fra hund til hund. Imo drejer det sig om at lade kræet kravle rundt på dig, og iøvrigt more dig (og hunden) kosteligt med det, når den gør det, både i sofaen, i sengen og udenfor når du sidder og nyder en kold ved bålet eller grillen eller hvad du nu laver. Lege bytte købmand med kræet når nu den stopper bamsen den har i munden helt ned i gabet af dig osv osv. Tilskynd og opmuntre den til at kravle op på lårene af dig når den kommer hjem med skidtet. Uanset om den kommer med en halvrådden selvdød fugl, dine trusser fra vasketøjskurven eller en dummy. Og vend dog front mod den hund når du sidder på knæ og tager imod den. Hvor let tror du det ér at aflevere helt inde, når du vender siden til? Ned på knæ, læn dig bagover og tilskynd den hund til at komme helt op.