KimC

Hvis din hund er med lang pels, bliver pelsen ofte sværere at holde pæn. Jeg vil påstå at det uro du evt slipper for ved en kastration hurtigt bliver til mere arbejde med pelspleje og rengøring i huset.

Jaa..

Cesar er efterhånden også ved at blive et varmt emne i USA. Han ved også godt at han ikke er lige velkommen over alt i Europa. Hvis han starter et nyt show der bliver optaget i Spanien, med Europæere som marionetter i hans reality show, har han allerede mistet halvdelen af de amerikanske seere. De vil have film med amerikanere optaget i USA. Det er jo også derfor at de få europæiske film der er "gode nok" bliver lavet i et amerikansk remake, optaget med amrikanske skuespillere i USA før det bliver præsenteret for amerikanerne. Cesars højborg er USA og den højborg mister han med et europæisk koncept. Om Cesar får fodfæste i Europa tvivler jeg på. Ja, måske i Spanien og et par andre sydeuropæsike lande. Men de rigtigt mange af de europæiske trænere der er gået i kødet på Cesar vil have hjemmebanefordel. Lad os se hvordan det udvikler sig.

Dem skal han snart få ødelagt. Men man kan jo håbe at hans bøvede tilgang til det kan få fokus på problemet. Det var jo også CM der fik feks Victoria Stillwell og andre mere frem i skoene, og fik en debat i gang om træningsmetoder.

Nej, overskriften burde have været NG dropper Dog Whisperer. Har prøvet at ændre det. Tankevækkende at han forlægger aktiviteterne til Spanien. Dyrevelfærd er jo ikke ligefrem højt prioriteret på de kanter. Amerikanerne er vilde med Cesar, muligvis fordi hans metoder mere taler til deres måde at ville løse problemerne på i almindelighed. Og CM er jo et godt eksempel på en Mr. Selfmade, indbegrebet af den amerikanske drøm.

National Geographic vil ikke lave nye udgaver af Dog Whisperer. Sidste afsnit sendes 7 Juli. National Geographic Cancels "The Dog Whisperer" | Care2 Healthy Living Meeen Cesar giver ikke op. Han vil til at lave nye optagelser i Spanien, hvo rfamilier fra Europa konkurrerer om at vertage "umulige" hunde. Titlen bliver "Leader of the Pack", så er linjen ligesom lagt.

Ideen er god nok, men når desværre ikke ud til pensionisten med sin aggressive terrier i Jojoline.

Sørg for at de to hunde får gode oplevelser samen, men husk også at give Luca ekstra alenetid, så hun ikke føler at hun mister noget ved det her. Tværtimod at det måske giver ekstra privilegier! Omplacering af en hund i den alder kan lade sig gøre, men vær indstillet på at der nemt kan gå et halvt år før i rigtigt har fået følingen med hinanden. Den ældre hund vil have nogle oplevelser med sig som har gjort at han har tilegnet sig et handlemønster over for forskellige hændelser, og den proces har du ikke været med i. Du ved hvordan Luca regerer i de forskellige situationer, men skal først lære din nye gamle hund at kende. Og det sker jo nu en gang kun når de forskellige situationer efterhånden opstår.

Jeg har erkendt at problemet findes, og på grund af tidligere omstændigheder ved jeg hvordan man tapper en hanhund, andre omstændigheder har medført at jeg er endt med at have en intakt tæve i huset. Drengene ved at de kan sige til når frustrationerne melder sig og så finder vi ud af det. Det er forørigt meget nemmere når man ikke skal have det i en flaske. Det sker kun når de selv opfordrer til det, og sammenhængen med tævens højløbskhed er ikke til at tage fejl af, men det kan dog også forekomme udenfor min tæves løbetider. Det kan skyldes lugte af andre løbske tæver, det kan jeg jo ikke lugte. Hannerne ville naturligvis ordne tæven hvis de fik mulighed for det, men de lever fint med alternativet, og fungerer normalt og er ikke stressede eller ukoncentrerede. De kan være i rum med tæven, og slappe af, naturligvis under opsyn, og jeg kan gå tur med hele flokken. Min tæve er naturligvis også klar når hun er højløbsk. Men hun viser ikke frustration på samme måde som en hanhund kan gøre det når hormonerne raser. Hun er ikke stresset eller mangler evnen til at koncentrere sig. Jeg ville ikke forsøge at lade hende få kunstigt afløb for sin seksualitet, idet det formentligt kan give større problemer senere mht til indbildt drægtighed. Når min tæve er højløbsk bliver hun nusset og kælet efter alle kunstens regler og får lov til at sove i arm hos mig. Nej, vi dyrker ikke sex. Hannerne er lukket ude med en netdør så de kan se hvor hun er, men ikke få adgang til hende. Det er bedre end en lukket dør. I naturen er det hannerne der bejler for at komme til, og det kræver noget kønsdrift evt at skulle udkonkurrere andre hanner, eller opnå høj nok status. Hos hunnerne er det alfatæven der må parre sig, og vælge hvilken han hun vil have, de andre tæver bliver ikke parret, og der er ikke den samme konkurrence blandt dem om at blive parret, hvis der er konkurrence er det ligeså megt om selve alfarollen. Hos tjentestehunde vil en højløbsk tæve som regel godt kunne passe en opgave selv om hun er højløbsk, hvorimod en intakt hanhund som regel vil blive ukoncentreret. Ud fra den tankegang bekræfter jeg min tæve i at hun er alfatøsen idet hun får en række privilegier og ekstra kvalitetstid, og det fungerer i grunden meget godt.

Der er jo en grund til at parringer normalt foregår hos hanhunden. Dels føler hunden sig - forhåbentlig - tryg der, og kan bedre koncentrere sig om det der skal foregå. Et andet aspekt er at de sjove sker på egen grund og ikke andetsteds, hvilket ellers kunne motivere til at strejfe. Der er mange aspekter af om det er en god ide at tømme en hanhund før parring. Selvfølgelig er det en god ide at tjekke under et mikroskop og se om der overhovedet er liv. Desuden har de muskler der sidder lige bag pungen, og som pumper sæden godt af at blive rørt lidt så de kan når de skal. Som udgangspunkt burde en hanhund være ladet op efter to dage. Men hvis det er en hanhund der ikke har avlet i meget lang tid (flere år) kan der godt gå længere før han er klar. En hanhund der bruges regelmæssigt i avlen burde være klar igen efter en dag - men igen, alt er relativt. Alder, race og meget mere har indfæydelse. Mht til racer kan jeg fortælle at skotske hjortehunde kræver tålmodige opdrættere. Statistisk set lykkes en ud af fire parringer. For to år siden var Lille P's opdrætter afsted med sin tæve til inseminering en juleaften, fordi det lige var der hvor tæven var på sit højeste. Ved inseminering ved man jo forhåbentlig at sæden er i orden. Det kostede det blege. Og der kom ingen hvalpe. Og labradorer har jeg mistænkt for at kunne forplante sig selv om der er et plankeværk uden huller imellem dem.

En synsnedsættelse vil være en oplagt årsag til det faren sammen. Hunden ved at en af dens sanser er ved at gå tabt, og i naturen vil det betyde snarlig undergang. Så meget natur er der dog tilbage i vores hunde at de ved at de bliver udsatte ved at miste en sans. Derfor reagerer Luna på lyde som hun ikke kan se ophavet til, eller fordi hun er ved at forberede sig på ikke at kunne se det. Det er forsvarsmekanismerne der er ved at gøre klar til et mere udsat liv, som det jo havde været i naturen.

Om de to hunde kan sammen får du ikke svar på i dag. Det kan ske at de to hunde elsker hinanden fra første sekund, men at der senere dukker et problem op. Jeg har også ret ofte oplevet at to hunde der ved første kontakt havde en mindre konflikt kom til at fungere rigtigt godt samen når først rangfølgen var fastlagt. Hvis mødet i dag går i retning af millionbøf, ja så skulle den hund altså ikke blive din. Elles skal der nook gå en 2-3 uger før du ved det mere sikkert. Bemærk også at intakte hunde godt kan være noget skeptiske over for kastrater af det modsatte køn.

Det er bare fordi Petrine vil være sikker på at du husker at poste youtube-linket.

Interessant tråd at læse i. Og muligvis en god forklaring på at jeg er single på livstid..

Det skulle DKK's kontrakter jo være et eksempel på. Men heller ikke det fungerer særligt godt. Jeg har for nyligt oplevet at en opdrætter der er ekskluderet af DKK, bruger en DKK kontrakt til at true et medlem af DKK til at udlevere en DKK stambogsført hund til en kennel der p.t. dyrker tavleløs avl. Naturligvis uden at tilbagebetale hunden. DKK er ligeglade, for "det er jo ikke vores opdrætter". Men det er dog deres medlem der udsættes for trusler og deres kontrakt der misbruges til formålet. Den bedste vej er naturligvis at holde sig fra sådanne gale mennesker, men ofte finder man først ud af det når det er for sent. Selv den største galning kan jo virke meget karismatisk så længe man ikke ved bedre. Hvordan forholdene havde set ud hvis opdrætter havde været medlem af DKK tør jeg ikke spå om. Jeg er bange for at DKK's loyalitet er der hvor pengene kommer fra, og det er jo opdrætterne. Desuden er DKK jo ikke noget juridisk organ, selv om de ofte selv opfatter sig som sådan.

Det du beskriver er desværre mere eller mindre den offentlige sektor som den fungerer i dag. Det er mærkværidgt at hunderegistret ikke kan bruges som dukumentation for et ejerforhold, når jeg har en anelse om at det kan det alligevel godt den dag en strejfende hund forvolder skade. Et serienummer på en DVD spiller eller noget andet værdifuldt kan jo godt bruges til at dokunetere ejerskab ifb med tyveri. Politets opfattelse af hunde er åbenbart at det må være noget man er lykkelig for at slippe af med. Importerede raercykler har ikke altid stelnummer. Der har jeg af og til hjulpet med at gravere ejerens CPR nummer ind i krankboksen. Det accepterer forsikringsselskaberne som gyldigt stelnummer. Nogen af mine hunde stammer fra en hundehandler der er ved at finde en forretning i at true købere og tage ud og hente deres hunde - for at sælge dem igen. Det kan man jo med DHR's holdning. De hunde han har stående på lager er så ødelagte at ingen vil have dem, men de hunde andre har socialiseret for ham, de kan stadigt sælges. Det skal ikke ske med mine hunde. Jeg er ved at forsøge at overtale en tatovør til at tatovere mit navn og CPR nummer på indersiden af bagbenet på dem. Om det er dyremishandling er jeg ligeglad med. Den form for mærkning bliver svær at omgås, selv for Politiet og DHR. Hvis jeg finder en tatovør der vil være med til det, skal jeg nok give dig adressen!

Dansk Hunderegister blev oprettet efter et meget kort forløb. Mærkeligt nok var antallet af hunde i 1992 historisk lavt. Det var meningen at driften skulle udliciteres, men DKK fik første udbud uden licitation, idet de "ligeså godt" kunne drive registret på deres EDB anlæg - et gammelt IBM36 anlæg som var ved at afgå ved døden. Det var meget magtpåliggende for DKK at have fuld adgang til registret, og man kan undre sig over at ting som stambogsnavn registreres i registret. Det er da hamrende ligegyldigt ift registrets funktion. Ved første licitation i 1997 gik der lidt ged i det, idet Konkurrencestyrelsen blandede sig. DKK's formand var formand for DKK der bød med i udbuddet, han bød tillige selv med med sit eget firma der var oprettet til lejligheden, og sad endelig i DHR's udvalg der skulle behandle de indkomne bud fra udliciteringen. Det synes KS var lidt for mange kasketter på et hoved. Indtil da var der tre paragraffer omkring lovstoffet vedr DHR. Den tredie paragraf omhandlede hvem der kunne få adgang til hvad i DHR. Den forsvandt lige så stille. DKK VILLE have fuld adgang til det register, og det fik de. DKK kan oprette hunde direkte i DHR. Det kunne feks DRU ikke, de skulle sende en CD til DKK fo rat få deres hunde oprettet. Så kune DKK også se hvor meget DRU solgte for.. For mig virker det som DHR er kaldt til livet som et markedsføringsredskab for DKK. En af glæderne ved at købe en DKK stambogsført hund er at DHR ikke får lov til at omregistrere en hund før DKK har omregistreret stambogen. En blandingshund kan DHR i reglen ommregistrere inden for 14 dage. Ved en DKK hund skal de først vente på smøleriet i DKKs stambogsafdeling, og så kan omregistreringen sagtens løbe op i 1-2 mdr. Politiet gider ikke slå op i DHR, idet de så først skal have fat i nogen der kan læse en chip. Lyksaligheden ved de forbandede tingester er jo at de ikke kan aflæses uden et apparat, og selv om man har et kan de stadig ikke altid læses.

Tilsyneladende er myndigheder, og såmænd også dyreværnsorganisationer ligeglade. Jeg kender "typen" der får hunde tilbage fra køber (fordi der altid er en kontrakt der siger at hund skal tilbage til kennel). Ofte fordi hundene er så adfærdsforstyrrede at de ikke kan passe ind i et almindeligt hjem. Men sælger, den stakkel, "kan" jo ikke udbetale køber, heller ikke selv om han på et tidspunkt sælger hunden igen. I grunden er det jo hæleri, at sælge noget der tilhører en anden. Men ingen gider tage sig af det. I DK er der ganske meget der er forbudt, men kun meget få ting der virkelig er strafbare. Derfor kan den slags bedrifter fortsætte. Man vil jo nødigt ødelægge en god forretning.

Umiddelbart kender jeg nok typen, selv om jeg aldrig rigtigt har snakket med et eksemplar af arten. Der er fanatikere inden for alt, og arten her kan iagttages at føre et slags nomadeliv fra den ene udstilling/prøve til den anden. I deres rette omgivelser, dvs på en udstilling, har arten kun øje for deres egen hund(e), de andre hunde af samme racer er konkurrenter, og hunde af andre racer er noget uvedkommende der lægger unødigt beslag på check-in, udstillingsring og dommere. Arten kender deres huderace. Ser de en fremmed hund af deres race, vil eliten inden for denne art være i stand til at gengive den ukente hunds stamtavle temmeligt præcist, ud fra iagttagelser af særlige kendetegn som kan genfindes efter kendte avlsdyr. Det er faktisk lidt imponerende. Der er andre ting der ikke er imponerende ved individer af denne art. De sociale relationer til andre individer inden for arten er ofte anspændte, og der ses ofte egenkønsaggression blandt hunnerne. Skulle DKK gå konkurs ville en betragtelig anddel af af artens repræsentanter straks få deres hund aflivet.

Der er aldrig nogen der har sagt noget til mig. Jeg bruger aldrig blitzlys på sådan et sted, og hvis jeg sætter fokus på en enkelt hund spørger jeg først. Hvis det derimod mere er hele ringen eller området gør jeg det bare, uden at gå i vejen for andre eller trænge mig på.

Ja - Men på Svensk! Lidt mærkeligt udtryk at anvende i forbindelse med en national dansk udstilling, medmindre beskeden specielt henvender sig til svenske deltagere. Edit: Og åbenbart også på norsk, og beskeden henvender sig ganske rigtigt til norske deltagere. Det forklarer jo brugen af fremmedord

Der kan være mange grunde til at en hund er utryg. Jeg synes forumsdeltagere der ikke kender hund/ejer personligt skulle holde sig tilbage med konklusioner. Nogen former for utryghed kan man rette op på, mens andre - feks genetisk betingende - er noget der kun kan rettes meget lidt på. Helt generelt vil jeg ud fra egen erfaring med utrygge hunde for enhver pris undgå at en utryg hund skal i hundepension. Så kan den pension være så god den vil. Enten ville jeg tage hunden med mig, eller afstå fra det som jeg skulle have været af sted til mens hunden var i pension.

Nutildags stryger mine hunde ud i haven til lågen ligeså snart jeg tager glasset med gåturs-godbidder fra køleskabet. Det er første tegn til at vi skal ud, længe inden jeg har rørt linerne. Sådan har det ikke altid været. Af forskellige grunde har nogen særdeles utrygge hunde fundet vej til mig, nogen af dem har jeg såmænd stadig. I starten ville de helst ikke med ud på tur, men syntes at foretrække den relative tryghed der var hjemme på egen grund. Det respekterede jeg og gik kun tur med dem der gerne ville med. Efterhånden som trygheden fik fodfæste, og den nyeste i flokken kunne læse de andre hundes forventninger til den forestående gåtur, viste den nye også interesse i at komme med, og kom det også. Ud fra det jeg har læst igennem tråden her, er der en tendens til at det er internathunde hvis fortid man ikke rigtigt kender, og hvor det at stå som lænkehund kan have været en mulighed, hvis man ikke ved så meget om hundens tidligere liv. Der kan jeg godt forstå hvis en hund tror at den skal lænkes nu igen. Men hvis hunden ikke er utryg når først turen er begyndt synes jeg ikke det er forkert at tage den med på tur. Tværtimod vil succesrige gåture være med til efterhånden at afbetinge stressen ved at få linen sat på.

Når flåtlarverne er i det stadium, er det første stadium og deres første "sug" efter udklækning. De sygdomme de kan overføre, herunder borreliose er noget de optager fra de værtsdyr de allerede har siddet på. Derfor kan man gøre ting med disse larver som man ikke må med større flåter.

Så er det er helt sikkert nyudklækkede larver. De har ikke særligt stærke kæber, du kan sikkert skrabe dem af med en kniv. Under alle omstændigheder kan de ikke have borreliose i det stadium. Dvs at det trick med vaseline som man ellers fraråder kan bruges her hvis alt andet svigter.