KimC

Kan du tro det kan!

Hos Lille P. var det højre albueled. Han haltede ikke altid, men aflastede benet. Det kan man se hvis hunden står stille på et fast underlag. Hvis tæerne på det ene ben er mere spredte end på det andet, bærer benene også forskelig last. Man skal prøve flere gange, fordi der ellers kan være tale om tilfælde. Se i øvrigt min beretning her: http://kim-christensen.dk/privat/ALD.HTM

Nej, de har anbefalinger. Det er ikke noget opdrætterne skal rette sig efter, det er som navnet siger: Anbefalinger. Jeg kender til en 9½ år gammel tæve "af en større mynderace" som der lige skulle vrides et kuld mere ud af. Kuldet kom da også ud, men tæven døde nogle få uger senere. Kunne, og blev hvalpene stambogsført i DKK? Jada! Oprdætteren blev siden eksluderet af anden årsag, men vender sansynligvis tilbage i avlen snart, nu med en tæve af samme race der skal have sit første kuld som 7 årig.

Bed ham dokumentere det' date=' og aflevere dokumentationen til din advokat. Har du en et eller andet der kan optage ordvekslingen, så optager du og har dermed dokumentation for både hvad han og du selv har sagt. Du gør selvfølgelig manden opmærksom på at du optager (da det ellers kan underkendes som bevis), og forklarer at dette er ment som dokumentation til brug i retten. De keder sig. Pensionister finder nogen gange på sådan noget når de keder sig. Men faktisk alle ændrer markant adfærd når man holder et kamera (eller noget der ligner) frem. De vil jo ikke kunne hænges op på noget.

Hold op hvor er i sarte! Det er da bare så hyggeligt med en hund liggende i sengen, og endnu mere hyggeligt med et par stykker. Bare sådan ligge i arm, og dele hovedpude... Det allerhyggeligste er at ligge på ryggen, med hunden liggende ovenpå, det varmer så godt. Herregud, det sker da at der falder en stor gråblå skovflåt af i løbet af natten, men når de er i den størrelse sætter de sig ikke på noget længere. Det kan da også ske at der er en våd plet et eller andet sted, men vaskemaskinen skal jo også have noget at leve af.

Jeg fik jo en af mine hunde opereret for brudstykker og brusk i Århus. Med Lars går jeg ud fra at der er tale om Lars Langerhus? Det var ham der opererede Lille P. Det er nu 3 år siden og det fungerer fint, dog skal jeg være opmærksom på at han ikke overbelaster det led. Og jeg har af og til en hundemassør til at se på det for at sikre at han kan dreje leddet tilstrækkeligt. Med tiden kan man ellers risikere at leddets drejevinkel bliver mindre, hvis det ikke af og til bliver afprøvet i yderstillingerne.

Min første hund, Bento havde en kæreste som var en irsk setter tæve. Han var meget glad for at se hende. Men Bento var en jagthund, og gik altid med næsen i jorden. En gang mødte vi kæresten, og hans næse begyndte at støvsuge jorden, for det lugtede jo bekendt. Setteren havde stort set ingen lugtesans, og stod bare og gloede måbende på Bento. Bento snusede sig nærmere og nærmere. Fandt setterens pote, snusede til den, og op ad forbenet, brystet, halsen, ud under hagen og til sidst næse mod næse hvor han så pludselig opdagede at kæresten var mere end blot en fært, men faktisk stod lige der. Han lettede fra jorden, og begyndte at juble. Jeg synes det var sådan lidt Wile E. Coyote -agtigt, men der er det jo oftest den overhængende fare, eller den allestedsnærværende afgrund der opdages på den måde.

Man skal passe på med de der grupperinger. Inden nogen udråbe rmit som racist, vil jeg påstå at de allerstørste racister i dette land er at finde blandt gruperinger der mener at de, i kraft af deres etniske herkomst og ikke mindst religion er alle andre overlegne. En vantro har sat sig op imod Herrefolket? Forhåbentligt skal det ikke hævnes. De grupperinger har jo ikke andet at tage sig til, de har masser af tid til hævntogter, og alligevel har de råd til nyeste model BMW, nyeste tøj etc, der mangler ikke noget.

Når man har udvoksede hunde, og får en hvalp som gerne vil med på tur, men ikke må gå så langt, har jeg brugt en cykeltrailer der kan bruges som vogn uden at være bag en cykel. Så kan den lille køre turen med, og lege med de voksne feks ved stranden, og igen få et lift hjem. Jeg har ike bil, så hvis jeg skal til/hjem fra dyrlægen med en hund der ike bør gå på egne ben, får de også turen i vognen. Derfor repeterer vi øvelsen med at køre i vognen, også når hundene er udvokset. Så er der det med Lille P og hans forben. Han er jo 4½ nu, og for længst udvokset, men der mangler 1/3 af det ene albueled, det kan han godt leve med, men der er en vis daglig kilometergrænse han ikke må komme over. Når han er til træning, kommer han efter behov op at køre i ladcyklen for at spare kilometerne. Han er nemlig ikke den der bryder sig om at blive snydt for en gåtur, så der skal være kilometre til det også. Fremme ved destinationen, træningsplads, strand, etc låser jeg vogn/ladcykel med en wirelås.

I går genså jeg "The Truman Show". Den er faktisk lidt genial, og gør samtidigt lidt grin med medie/film verdenen i almindelighed. Baggrundsmusikken er også helt OK.

Det er op til individet. For nogen er selv en hund, en for meget.

Jeg har ikke sagt at der var tale om DRK. Men der findes jo specialklubber hvor man har valget mellem at blive trukket ind i alskens intriger, sladder, misundelse, eller holde sig helt ude. Jeg var en gang til et skue i Stepping som tilskuer, det var "en specialklub for langhårede kvæghunde". Luften var mildest talt tæt, delt op mellem tilhængerne af en bestemt opdrætter der har et meget sigende tilnavn, og så "de andre". Ellers dejlige hunde, men hellere se at komme ud af døren. Så er der jo den der specialklub, som jeg slet ikke er medlem af, men jeg har jo nogen hunde der passer i målgruppen. Også her er der et supporterteam omkring en bestemt opdrætter, ork, de spionerer mod hvalpekøbere, og kan man ikke finde noget, kan man jo opdigte det selv.. Jeg kunne fortsætte lidt endnu. Jeg har en check og et brev fra en specialklub for en stor selskabshunderace, hvor det meddeles at jeg er eksluderet for at modarbejde klubbens interesser, og en check på refunderet kontingent. Jeg har aldrig været medlem af den klub, og har derfor aldrig indløst checken, men beholdt det som souvenir. Årsagen var at jeg havde omtalt nogen hjerteproblemer (på Usenet) som denne race tihvertifald slet ikke har (de dør bare tidligt - men OK, det gavner jo omsætningen).... Jeg har fået det indtryk at der i mange klubber er et supporterteam omkring en opdrættere der nærmest må kaldes hundehandlere med DKK logo. Det er "opdrættere" med en større produktion, så der er givetvist penge og "markedsandele" involveret. Også de mindre opdrættere synes jeg i stigende grad fokuserer på rentabiliteten, fremfor racens sundhed. Og at man skal holde sig fra at diskutere racespecifikke helbredsproblemer. Derfor er jeg træt af avls-verdenen. Jeg gad da godt tage til en hundeudstilling og se på nogen af de dejlige hunde, for der findes jo mange spændende racer, som jeg aldrig selv får muligheden for at anskaffe et eksemplar af, men man kunne jo nøjes med at nyde synet på en udstilling. Man skal bare passe på hvis der er et lidt påfaldende bredt stykke græsplæne hvor der hverken er udstillingsring eller udstillere. Det kunne være fronten mellem fjendtlige divisioner.

Jeg kan godt forstå at TS er ved at køre træt af avls-verdenen. Det er lidt ligesom alle kneb gælder, og det virker som succeskriteriet med det hele er at tjene mest muligt med mindst mulig investering. Det får vi jo ikke bedre hunde af, men det er muligvis heller ikke meningen. Min oplevele af avlsverdenen er et sted hvor alle hader alle, men man kan jo blive nødt til at arbejde lidt sammen, sålænge det bare kan betale sig. I visse specialklubber kan man ligefrem se "fronter" mellem grupper af udstillere, med et ingenmandsland imellem som kun nogen uvidende ikke-udstillende tilskuere vover sig ind i. Det er ikke der man dyrker socialt samvær..

Hvis ikke der er enighed om hvilken hund man vil anskaffe, ender det at for let med at hunden ryger i DBA eller på internat inden der er gået et halvt år.

Det er korrekt at det ikke er store dyre kameraer alene der tager de gode billeder. Man kan tage gode billeder med stort set alt, bare det er i orden. Lige når det gælder legebilleder med hunde er det dog vigtigt at kameraet reagerer hurtigt. Der er nogen kameraer der tager billedet ca et sekund efter at man har trykket på knappen. På den måde får man mange billeder af gulvtæpper eller græsplæner, men ikke af hundene.

Den slags opdrættere findes, også, eller måske ikke mindst i DKK. Prøver man at løse problemerne gennem DKK finder man rigtig ud af at DKK ført og fremmest er en opdrætterorganisation. Politiet kan man glemme lige fra starten.

Jeg vil ikke anbefale noget bestemt kameramærke, eller model. Der findes kompaktkameraer (hvor man ikke kan udskifte linser etc) som kan ganske meget. Det er begrænset hvad man har brug for at tilbehør til et kompaktkamera, men det er en god ting hvis kameraet har filtergevind. Det er et gevind omking linsen, så man kan sætte et filter fast foran linsen. Polfilter og nærlinser kan udvide mulighederne med et kompaktkamera meget. Fordi der netop ikke er/kun er få udskiftelige dele til denne type kameraer, kan man godt vælge et lidt mere eksotisk fabrikat. Casio laver f.eks. nogen avancerede kompaktkameraer, hvoraf nogen også kan optage i slow motion. Skal det være spejlrefleks åbner det for mange flere muligheder, men det koster også mere. Her vil jeg anbefale at holde sig til de to store, Canon eller Nikon. De er begge dyre mht til tilbehør, men heldigvis findeds der et utal af fabrikanter af uorginalt tilbehør til disse mærker, dette er både billigere og somme tider også bedre end det originale. Om det skal være det ene eller det andet kan du selv bedst afgøre. Besøg en fotohandler, og ed om at få repræsentanter for de to fabrikaterrs forskellige modeller præsenteret, normalt kan man også få lov til at knipse lidt med en demomodel inde i butikken, eler på fortovet udenfor. Vælg det kamera du synes har den mest logiske betjening, og hvis betjening falder naturligt for dig.

- og jeg ville i grunden aldrig have haft en. Men det har da været helt sjovt at sætte dem sammen igen, sådan rent mentalt. Det ved de også godt selv, især russerne som er meget forfængelige. Knægten - Lille P. har en flettet lædersnor, som han har arvet efter min ulvehund. Det er ligesom et halsbånd til at dirigere den anden ende, især når han bakker. Hunde i den størrese kan ikke vende alle steder, og så bakker de i stedet.

Det ser hyggeligt ud, men lillebrødre kan godt være anstrengende. Især hvis de bliver for store. Måske kan lillebror få mulighed for at løbe lidt overvægt af sig.

Her en stak bileder fra diverse strandture i sommerens løb. Regentparret. Fuld fart ved stranden. Jaroff er 7½ nu, og trods alder og fortid i topform. Dronningen Kongen Knægten Samlet ved stranden på aftentur.

Et af hverdagsproblemerne med en ulvehund er netop bakgearet. Mange steder er der ikke plads nok til at en ulvehund kan vende, og så bakker de i stedet. Jeg fandt det meget nyttigt med et bælte på min ulvehund til at assistere bakkemanøvrer i den rigtige retning. Hvis nogen hundetilbehørsfabrikanter en dag fremstiller en bakalarm, ligesom dem der findes på lastbiler, men til hunde vil der være et marked blandt ulvehundene. Dem er der alligevel ikke så mange af, men det kan være at GD folket kan bruge nogen også. Halen skal man være opmærksom på, at den sidder højt nok til at den nemt kan rydde et sofabord.

Det hører med til at gå på opdagelse at man finder noget uventet.. Uh, nu tænker jeg nærmest på "Rejsen til Jordens Indre", men den fasanjagt blev vist også lidt af en opdagelsesrejse for jer. God bedring, både fysisk og mentalt!

Ja, det ser ubehageligt ud for hunden. Men derfra og til at starte en global Jihad i bedste Facebook stil er der et stykke vej. Hvis jeg gad at tage billeder af den slags, kunne jeg bidrage med diverse udstillingshunde der "hænger" i en tynd line, hundetræning med pighalsbånd, og så videre. De billeder har andre også mulighed for at tage, og starte en global Facebook-Jihad, men der er bare ingen der har gjort det. Jeg ser det billed som en lidt mislykket spøg, og har givet et bud på hvordan jeg synes det kunne gøres bedre.

Når billedet tages ud af dets sammenhæng opstår den slags. Skål!

Meningen har sagt at flasken har det oprindelige indhold. Billedet ser lidt arrangeret ud, som en fotograf der gerne vil provokere. Bare TV3 ikke tager konceptet op som underholdning.