KimC

Det er helt op til de enkelte linjer. Min ulvehund havde ikke stambog. Men jeg havde mulighed for at hilse på begge forældre, samt 2 søstre. Desuden var mit indtryk at fødestedet, at der færdes mange mennesker, samt mange dyr (papegøjer, heste skildpadder). Derfor var Happy godt kørende på det punkt. Happy var meget stormfuld, og mere aktiv end racen normalt, kunnne godt være lidt anmasende at hilse på. Men når Happy så børn gik han dog i "forsigtig-nusse" funktionen, så ungerne ikke blev tromlet. Men jeg har også oplevet det modsatte. Ved et middelalderarrangement var der ulvehunde, og en kendt dansk opdrætter havde en tæve med, samt en hvalp der endnu var til salg. Jeg var ved at blive varm, indtil jeg fik at vide hvem faren var. Faren var også til stede på arrangementet, men skulle holdes i god afstand fra både menesker og andre hunde. Han havde en solid egenkønsaggression, samt en aggression mod mennesker som ud fra de få observationer jeg kunne gøre på afstand kunne være forårsaget af skyhed/angst. Jeg fatter ikke at en opdrætter kan komme på den tanke at bruge sådan en hund i avlen. Når jeg er ved hundearrangementer, iagttager jeg hvordan hundene fungerer, og hvordan de fungerer med deres mennesker. På den måde er min opdrættervejviser kommet til at indeholde flere røde overstregninger. Man skal se sig for. At jeg så aligevel er endt med at have nogle skodhunde fra en opdrætter der fortjener alle de røde streger man kan finde plads til, er min egen skyld, og mit engagement i at få stedet afviklet. Men det har været meget lærerigt hvis man interesserer sig for at mental-lappe hunde. Det kan jeg kun fordi jeg arbejder hjemmefra, og ikke har børn etc.

Blot et par billeder fra mig. Jeg har gået mange ture med store hunde, og ikke oplevet det du beskriver. Havde mine hunde været menneskeaggressive, men det er de ikke. Posten har jeg altid fået leveret som planlagt. De eneste der flygter er diverse arabere, men det er et tab jeg sagtens kan leve med. Selv Flexiterrier folket lader villigt deres små krapyl fare hen og gø mine hunde lige op i synet. De låser blot flexien med et brag når Fido er 10 cm fra mine hunde, bare for en sikkerheds skyld. Der følger bare et ansvar med at have en hund, uanset størrelse. Også selv om det er en Flexiterrier.

Jeg havde jo problemer med Happydyret og hans jagtdrift efter det forgæves forsøg med kemisk kastration. Han reagerede på hurtige bevægelser, og skrigelyde, samt ting der "puslede" i løv. Det blev til en kombintion af fjernbelønning, nej øvelser, og mere specifikke øvelser som kan ses her. For happy blev øvelsen sværere af at det foregik ved en skole med hans højtelskede unger inden for hørevidde.

Før man anskaffer sig en irsk ulvehund, er der en hel masse man skal have klaret først. En af de vigtigste er om man har en dyrlæge der kan ekspedere sådan en. Er dyrlægen ikke klar over nogen af de ting der følger med denne race kan de nemt stille forkerte diagnoser, eller iværksætte unødig behandling, eller det der er værre. Lad det være sagt at en irsk ulvehund ikke hører til de sundeste racer her i verden. Man skal sjældent til dyrlægen med småtterier, det plejer at være et eller andet alvorligt, eller livstruende. Accepter at det er en race der oftest kun bliver 6-7 år gammel. Min førte og hidtil eneste ulvehund blev kun 5. En udvokset ulvehund med helbreddet i orden kan sagtens klare gåture på 1-2 timer. Men de kan ikke klare lange cykelture. De er af natur kortdistancesprintere, og ligesom mange af de store katteracer udstyret med forhodlsvis små hjerter. Den energi de skal bruge til en sprint kommer fra muskeldepoterne. Derfor oplever man at en mynde der kommer tilbage fra en galop med ca 60km/t ikke hyperventilerer som mmange andre racer gør det, hvor hjertet ha rkapacitet til at kunne forsyne musklerne mere direkte. Lageret i muskeldepoterne slipper hurtigt op, en myndesprint varer sjældent mere end 2-3 minutter. Dog er de asiatiske racer mere udholdende. Mens hunden vokser er der en hel masse man skal tage sig i agt for. En af dem er for meget motion. Ingen lange gåture, men hellere leg på en græsplæne. Viser hunden tegn på træthed skal den straks have lov til at hvile sig. Fodring og vækst er et kapitel for sig, hunden må ikke få for meget protein, og man skal skåne leddene. Der er meget man skal vide inden man går ombord i den race. Det internationale ulvehundeforum er stedet hvor ulvehundefolk og wannabes fra hele verden mødes, og hvor der er ekspertice i de mere racespecifikke forhold. Det er klubuafhængigt, ulvehundeblandinger ses også. Sproget er engelsk, der kræves login. Irish Wolfhound International Forum • Index page Alene hjemme problemet er efter min mening ikke større/mindre end ved andre hunderacer. Nogen er bedre til det end andre, det afhænger også af individet, ikke kun racen. Mynder fascineres af noget der bevæger sig hurtigt. De kan lære indkald, og man kan lære dem at gå uden snor, men alt med forbehold. Man kan ikke træne en mynde til man bliver blå i hovedet. For mange gentagelser, og de går død i det. Men man kan få et rimeligt indkald, ved tålmodigt at træne indkald nogen få gange efter hinanden på alle tænkelige tidspunkter og steder. Det er uklogt at færdes med en mynde uden snor på steder hvor der er vildt. Mynder er genetisk avlet til at udføre drivjagt, og nedlægge et bytte uden menneskers indblanding, de arbejder selvstændigt. Det er en udfordring, for er haren der løber mere interessant end din godbid? Efterhånden er der jo vilde kaniner over alt. Men en ulvehund er for tung til at have nogen reel chance for at løbe en kanin op. Men hvad så når den mister sporet? Jeg synes det er en dårlig ide at slippe en mynde af linen på ukendt territorie. Jeg vil anbefale at hunden først stifter bekendtskab med området i snor, samt et omliggend eområde på mindste 200 meter i alle retninger. Kender hunden terrænet vil den efter en afsluttet sprint selv vende tilbage til ejeren. Kunsten er at blive stort set hvor man er, men gøre sig så synligt som muligt. Har man mange pensionister med flexi-terriere i området er det lidt træls med en ulvehund. Flexiterrierne angriber næsten altid, og man står og skal holde 60-90 kilo hund fra at svare igen.

Jeg har begge modeller, både den skrå og den spidse. Jeg bruger stort set kun den skrå. Det ting man kunne bruge den spidse til er noget jeg hellere vil overlade til en dyrlæge.

Ud over den ene anakritel som der var lidt mere end der skulle være i, var der intet der kunne forklare hvorfor han peb. Men der skal altså heller ikke meget til før han piber. Jeg vil bare ikke risikere det der ofte sker ved hypokondere, at man overser det når der faktisk er noget galt. Det tossede ved Jaroff er at når det virkelig gør ondt, siger han ikke en lyd. Skulle der vise sig at han stadig har smerter, vil jeg pudse en hundemassør på ham. Det behøver jo ikke være processen, men stillingen der volder smerte. Han har ved enkelte lejligheder givet en bette lyd fra sig ved visse usædvalige bevægelser af bagkroppen, disse bevægelser kunne dog også godt have belastet en øm analkirtel. De kommende dage vil vise mere. Lige nu ligger Jaroff og er sur på mig. Jeg har ladet fremmede mennesker røre ham, give ham fingeren så at sige, og han er totalt øm i hele halsen af den chip. I aften rister jeg pølser på grillen. Han skal nok blive i godt humør igen.

Hjemkommet fra dyrlægen, Jaroff er ved at våge lige så stille. Han fik renset tænder og blev chipmærket, og så fik han fingeren af dyrlægen. De kunne ikke mærke noget på prostata, den er svært tilgængelig på den modet. Der var lidt i den ene analkirtel, men ellers så det fornuftigt ud. Nu håber jeg at problemet er løst. Hvis ikke, må problemet ligge i noget andet, men der var ikke noget der bød sig til som mulig forklaring.. Selv om det her i dag kun var en bagatel, har jeg ikke sovet i nat. Jeg tror at Jaroff går i seng, og jeg finder et hjørne til mig selv ved siden af ham, og så får vi en middagslur.

Gennem tiderne er de forskellige racer blevet tilpasset efter forskellige idealer. Lille P. er en doven langbenet skotsk hjortehund. På visse engelske racer har man af æstætiske grunde valgt at sigte efter at hanhundes kønsdele fylder så lidt i landskabet som muligt. Men det er nu ikke derfor han hedder Lille P. Resultatet af en efter engelsk målestok æstætisk korrekt langbenet hanhund, der er så doven at den kun løfter benet et par centimeter, er at den tisser sig selv ned ad bagbenene. Jeg orker ikke at vaske de lange ben flere gange dagligt, men må acceptere at han altså lugter lidt mere af hanhund end normalt. Det er ligesom med de engelske biler. Man går efter et eller andet ideal og når det kommer til stykket ender det med at blive temmeligt upraktisk. Så er der Smukkesen med sin lange pels. Han lugter mindre end man skulle tro. Faktisk udsender han sommetider en lidt lavendelagtig duft. Årsagen fandt jeg i at han faktisk en gang imellem står og gnider sig op ad en lavendelbusk. Jo, Smukkesen bruger parfume.

Bare roligt, jeg holder ferie for tiden. Øksen er brækket, fanden til Rottweiler. Men nogen gange overraskes man af hvordan hundene reagerer på et eller andet de ikke ved hvad er. Du var da i det mindste advaret, tænk hvis plasticposen havde angrebet dig? Det er i det mindste rart at vide at man snart bliver dræbt. Bare sådan at man kan nå at slukke for kaffemaskine og den slags. P.S. Hvis der en dag kommer en anden øksemorder i stedet, må jeg så godt få Oluf?

Sådan, nu er der reserveret tid til Smukkesen hos Dr Dyr på Fredag. Meget tyder på at det er analkirtlerne, og dyrlægen var enig i at de sidder ret utilgængelig på den model. Fordi Jaroff er så menneskeangst bliver han bedøvet lidt, og han får renset lidt af de tilbageværende tænder når vi nu er i gang. Jaroff har kun øretatovering, som godt nok er fint læsbar hvis man kan få lov, men han bliver chipmærket når vi nu alligevel har slukket for strømmen. Her til morgen gik "big business" i øvrigt uden anmærkninger.

Det behøver ikke være falsk alarm. Den første løbetid kan godt variere lidt fra normale løbetider. Sometider kan man helt overse den. Det er heller ikke unormalt at der kommer lidt blod, og så går der en dag eller to før der kommer noget igen. Var blodet meget mørkrødt eller mere lyst?

Tak for svarene. Jaroff har ikke besvær med at komme af med vandet, og der er ikke de mindste blodspor i urinen. Problemet er der kun sommetider, men hyppigere i denne uge. Det er lidt svært at se hvordan det ser ud når han sætter sig, fordi der er så meget pels, men jeg vil da prøve om der er noget usædvanligt at se. Umiddelbart kan jeg ikke mærke nogen analkirtler, og han reagerer ikke på at jeg påvirker området. Hvis det gjorde ondt skulle han nok sige besked. Men nu har han jo den der mærkelige bagkrop hvor alting sidder noget anderledes, så analkirtlerne er ikke specielt tilgængelige udefra, hvis ellers de sidder der hvor jeg tror de sidder på ham. Men jeg har da prøvet at tømme analkirtler på nogen af mine tidligere hunde med mere almindelig kropsbygning. På dem var det hele nu også noget nemmere at komme til, og på dem kunne man mærke noget. Jeg tror lige jeg prøver mig lidt frem i morgen, og hvis jeg ikke kan får dyrlægen fornøjelsen.

Ja, analkirtlerne? Det har jeg også tænkt på, men de sidder jo alligevel så tæt på overfladen at jeg ved at trykke udefra skulle kunne ramme dem, og så ville Jaroff jo helt sikkert have siddet oppe under loftet? Men det kan da godt være at man slet ikke kan mærke dem udefra fordi de sidder under hoftebenet?

Smukkesen piber nogen gange når han skal besørge big business. Han er meget pivet, og han skriger ikke for fuld kraft, så der er formentlig tale om relativt beskedne smerter. Nogen gange kan han godt lave en ordentlig pølse uden der er en lyd. Når der er lyd på er den oftest tyndere, og påfaldende lysebrun, men ikke specielt hård. Det sker at han giver en lyd fra sig nå rhan sætter sig på måsen, eller halen bliver løftet hvis han hopper ned fra noget. Jeg har prøvet at røre og trykke alle relevante steder, men kan ikke finde noget ømt sted. Ja, jeg ved godt at det er noget en dyrlæge bør se på, men det er bare ikke så nemt at få en dyrlæge til at se på Smukkesen fordi han er så bange for mennesker. Derfor er det med at være meget velforberedt. Derfor, er det her noget der virker bekendt på nogen?

Hvis kvinden fra Randers kun har en rolle som mellemhandler, opholder de hunde hun køber sig formentligt kun kortvarigt på ejendommen, næppe ret mange ad gangen, det bliver svært at skride ind over for det.

Det er ike bare sådan at lave en anmeldelse fo rvanrøgt. Der skal gode beviser til, og selv om man har dem, er der ingen der gider gøre noget ved det. Dyreværnsforeningerne vil kun tage sager der kan drives positiv spin på i medierne, og politiet, specielt i Nordjylland som der henvises til, gider slet ikke gøre noget. Embedsdyrlægen for Nordjylland er også håbløs, det er der for de mere skumle hundefabrikkerne ligger der.

Skanserne er jo et stort område, og derfor et vidt begreb. Men det er et fantastisk område. Jeg kan læsse Malou på min ladcykel, men indtil sagen om de mulige hjerteproblemer er løst vil jeg helst ikke tage hende med på alt for anstrengende ture. Jeg er jo nødt til at tage nogen forholdsregler på grund af episoden med Malous bror. Jeg prøver at finde ud af noget. Ak ja, man skulle have en mindre hund. Vil du bytte Jerry med Lille P? Bonnie vil sikkert blive glad for at få sin kæreste som fast ejendom.. (?)

Hvalpen skal være ualmindelig dygtig for at kunne parre sig med din tæve, men aldrig sig aldrig. Før en løbetid kan nogen tæver godt føle sig lidt utilpas, men det er som det bedres lidt når først de er midt i det. Ellers er det mere det praktiske med at undgå drypperi, og andres hanhunde. Din tæve kan godt blive lidt mere skarp i tiden efter en løbetid, oftest frem til det tidspunkt hvor de ville have fået hvalpe, dvs ca 2 mdr..

Særligt udvalgte - men hvis det her bliver ophøjet til lov, snakker vi om ganske mange der skal igennem det kursus. Og der er grænser for hvor mange man kan have på et hold. Der skal altså findes nogen instruktører frem for at det kan lade sig gøre, og det jeg godt vil vide er hvor de skal komme fra. Og hvilke kriterier de skal leve op til. Kunne feks Cesar Millan slå sig ned som "autoriseret" hundekørekortsuddeler. Eller er det et bussiness DKK vil redde sig selv, evt hvor DcH godt må være med, fordi de ikke laver stamtavler og derved angriber DKK's selvbestaltede monopol. Jeg synes det kunne være meget interessant og underholdende med en helt grøn "instruktør" der har Freddy W. Christiansen eller Roger Abrantes med på holdet for at de kan få deres kørekort, så de fortsat kan få lov til at holde hund. Jeg er bange for at det er sådan noget vi ender i.

Her er lidt billeder fra dagens tur. Mynderacerne var klart i overtal! Der skulle hilses Sådan rigtigt. Ud ad plørede skovstier. Gruppefoto ved hjemkomsten. Lille P vil så gerne være kæreste med Bonnie MEN.... Jaroff ser til. Eneste ikke-mynde i flokken. Slyngelstuen. Lange næser mødes. Der var en der spurgte hvordan hunde egentlig drikker. Det kan man se lidt af her. Forresten, det spionkameraet havde fanget var ikke en grævling, men en kat! Er der nogen der har set noget til Trine? Brandvæsenet har haft udrykning med redningsbåde. Hvem skal finde tid og sted til næste tur?

- hvilket jeg finder meget bekymrende, med det kendskab jeg har til den forening og deres krav eller mangel på samme til hvem der må kalde sig instruktør. Det grundlæggende spørgsmål er i grunden, hvem skal instruere instruktørerne? Og hvilken viden/erfaring kan anerkendes? Skal feks Freddy W. Christiansen til at tage kørekort hos den lokale DcH-båtnakke, fordi dennes yderst begrænsede viden er anerkendt til formålet, mens Freddy W. ikke er grundet manglende uddanelse i DKK og DcH? Det ender da bare med at blive en pengemaskine ala Dansk Hunderegister. Så længe der er trænere i både DKK og især DcH der ligger på Cesar Millan linjen vil et obligatorisk hundekørekort være mere til skade end til gavn. Her må man nok se nærmere på definitionen af gavn. Er gavn penge i kassen hos de involverede parter er projektet naturligvs på forhånd dømt til succes. Hvis formålet var at få bedre hunde og hundeejere ser det lidt mere tvivsomt ud. Jeg kan sagtens forestille mig førnævnte "båtnakke"-træner, der har den holdning at de eneste rigtige hunde der findes i Verden er nogen man kan jage op i armen på en figurant, være enten ligeglade eller direkte skadelig over for hund emed andet væsen.

Det her er et af de billeder jeg holder meget af.

Det kommer an på hvem man er, og hvem dommeren er. Er man feks formand eller næstformand for en specialklub, eller en opdrætter der spytter godt i kassen kan meget stadig accepteres. Den Belgiske Mastiff er tilsyneladende uddød i dag. Det kunne have været interessant nok at se en schæfer også.

Sådan så hundene ud for 90 år siden. Se en boxer med næse (men uden ører) og meget andet. Hondententoonstelling gevonden bij Film in Nederland

Det rejser spørgsmålet om hvem der skal kune udstede den sags kørekort. Jeg kender foreninger hvor båtnakker der ikke selv burde holde hund kan få lov til at kalde sig instruktør/træner. Der er steder i DK hvor man træner jagthunde på en måde der kunne få selv Cesar Millan til at græde af medlidenhed. Ved at indføre tvunget hundekørekort, vil man også tvinge intetanende hundeejere i kløerne på den slags instruktører. DKK har allerede noget der hedder kørekort til hund, og med lavvande i pengetanken kan de sagtens finde på at agitere for en tvunget ordning, hvor deres løsning "tilfældigvis" lige præcis matcher kravene. Ligesom da Hunderegistret blev introduceret ved lavvandet pengetanken i 1992.