KimC

Problemet med DcH er at hver træningsplads har mange trænere. Og at en nytilkommen nemt oplever at få vist 5 måder at lægge sin hund dæk af 5 forskellige trænere inden for en halv time. Der er mange måder at gøre det på, både de bløde, dem som CM kunnne forventes at bruge, og dem som end ikke CM kunne finde på at bruge. Derfor var der i høj grad brug for den melding fra DcH's ledelse, det bliver spændende at se hvordan de vil sikre sig at den holdning bliver implementeret på de enkelte træningspladser.

På en eller anden måde virker det som DcH's ledelse har ment at der var et behov for at manifestere hvad deres holdning er. Og at den manifestation i mindst lige så høj grad gælder indadtil som udadtil efter CM debatterne.

Der er kun dette lidt voldsomme vekselblink.

Tror nok at de der modtager anmeldelser er klar over hvad baggrunden fo rat anmelde folk er. Jeg kender til en der har haft 15 store hunde boende i en lejlighed på 45 kvadratmeter i bymæssig bebyggelse et sted i midtjylland. Vedkommende blev meldt af en der sjovt nok bor 150 km væk, der blev ikke gjort noget ud af sagen fordi myndigederne nok opfattede at der lå et hævnmotiv bag anmeldelsen - hvilket der også gjorde. Her på vejen var der en der anmeldte en nabo for et udhus der ved nøjagtig opmåling viste sig at være 8.5 kvadratmeter, hvor småhusreglementet opererer med maks 8 kvadratmeter. Anmelder havde et år tidligere fået lagt nyt tag på huset og repareret murværk - alt sammen af meget anonyme håndværkere der altid lige tilfældigvis havde en trillebør ståend eforan nummerpladen på deres bil, og færdedes meget diskret. Arbejdet ville have kostet 150.000 i almindelig handel, men det her var sikkert billigere. På det her tidspunkt ønskede anmelderen at bakke ud... Stasi tiden havde sine stikkere. De har muligvis kunnet opnå privilegier ved stikkeriet. Men før eller siden komer der et paradigmeskift. Stasistikkerne, dem der kom for dagens lys, er meget ensomme mennesker nutildags.

Mine hunde fik hver sådan en her til jul. De hedder Pet Blinkers, og er efter hvad jeg har fået at vide købt hos Jersie Dyreklinik. Dem jeg har er: Rød kapsel - Rødt og hvidt vekselblink Lilla kapsel - Lilla og grønt vekselblink Blå kapsel - Blå og hvidt vekselblink De vejer ca 8 gram, og størrelsen kan ses ud fra billedet. Jeg prøvede at lade hundene løbe med dem i haven mens kameraet ståd på eksponering, det så helt godt ud, se selv.

Skal muligvis forbi og glo lidt.

Min første hund, en ruhåret hønsehund, købte jeg af min nabo for 1500, han var kryptocid. Min anden hund, af samme race købte jeg som kasseret på en udstilling for 500. (og måtte endda låne penge af cafeteriabestyreren fordi det ikke var planlagt) Min tredie hund, en spinone blev importeret fra Finland, og stod i ca 10000. Desværre blev han kun ca 5 år. Så er der Happydyret som stod mig i 8000. Smukke Jaroff er den dyreste hund jeg har haft til dato. Jeg fik ham som kasseret for 3000, men han var for bange til at få ind i et tog, så det blev en taxatur til 1300. Han stak af to gange inden for en uge, og det kostede mig ca 1000 Kr hver gang. Derefter adfærdskonsulent, hundemassør, kr€$£ problemhundetræning til 865 pr sæson, ialt 5 sæsoner til nu. Og meget mere. Maloutøsen står mig i 10000 i indkøb.

Hvert år til påske er der et jagthundeskue her på egnen. I en af ringene er der en dommer som nogen kalder "buksemanden". Det er fordi han har en livvidde på 1.50, og alligevel er det lykkes ham at finde nogen bukser der er for vide. Manden har vistnok øjne der er godt gemt under en kasket. Men han kan sit kram, og han bedømmer hundene offentligt, hvor der dog er komentarer der ikke kommer i papirerne. Og han har humor. En jæger kom med en noget mager hund: "Ja, kammerat, du er kommet godt gennem vinteren, og det er mere end din hund er, havde den været i bedre foderstand kunne jeg have givet dig...." Der er jo nogen hunderacer der stadigt må kuperes, men ikke alle dyrlæger vil gøre det. Ergo gør nogen opdrættere det selv. Det er ikke altid de rammer den "standardiserede" længde. "Det er jo en flot hund du kommer med, men det kunne nu godt have betalet sig at få en prof. til at kupere den hale, som det er nu trækker det altså ned...." Der er ofte set elendige hunde på det skue, men de får godt nok rene ord for pengene ved ham buksemanden (som jeg ikke ved hvad hedder i virkeligheden). Samtidig er han god til at formidle for tilskuerne hvad der udgør en velproportioneret arbejdshund. Der burde være flere af hans slags.

Som jeg læser første indlæg var det i dyb fortvivlelse over at et salgssted ikke havde en "stasi" knap man kunne anmelde annoncer med.

Nu forstyrrer jeg lige diskussionen om lastbiler og lygteføring lidt... Men det er jo sådan man baner vejen for totalitære systemer. Man starter ikke med fuld musik på en gang, men bygger lige så langsomt en accept op af at sådan er det. George Orwell skrev en gang en roman om et overvågningssamfund hvor "Big Brother" overvågede alt og alle. Dengang var det rent fantasi. I dag er det virkelighed, i England har de kameraer over det hele. Sjovt nok har de stadig meget kriminalitet, så måske overvågningen har et andet formål. I hænderne på et totalitært regime er sådant et overvågningssystem guld værd. Hundeloven som den er nu kom i stand efter pres fra DF. Marlene Harpsøe har udtalt noget i retning af at "i DF er vi klar over at generne betyder meget", og det kan man jo fortolke på flere måder når det kommer fra den kant. Er der først oprettet en accept af at man kan forbyde hunderacer, ja så er man et skridt videre mod en dag at kunne forbyde menneskeracer. Kun et lille skridt, men der kommer flere af samme slags inden man når til Endlösung. Javist, efter at loven blev vedtaget fandt pressen noget andet at bruge spalteplads på. Dvs, emnet væk fra forsiden på B.T. = Problemet løst. Der er lige en schæfer der har bidt en lille hund ihjel, men det rakte vist ikke til forsiden. Problemet er ikke løst, det er bare væk fra forsiderne. Skulle det være kommet på forsiden kunne man jo bare forbyde schæferne. Så sker det med en rottweiler, og så fremdeles. Det med busserne og lastbilerne ? I grunden mærkeligt at biler ikke er blevet forbudt. De dræber langt flere end hunde, heste, køer geder og får tilsammen.

Ved at søge lidt ser det ud til at det ikke er første gang du "tilfældigvis" har fundet en mistænkelig annonce. Og de fangevogtere der gassede folk i KZ lejrene rettede sig sådan set også bare efter loven. Hvis foldk ind imellem ville spørge sig selv om "dette her nu også er rigtigt" - lov eller ej - ville verden være blevet forskånet for mange store forbrydelser mod menneskeheden. Denne her lov er udarbejdet af en minister der har meget lovsjusk på samvittigheden, og under pres fra et parti hvor de yngre medlemmer bruger nazihilsener når de bliver for fulde. Og jeg synes at de folk der sidder og kukkelurer på andre bare for at kunne nakke dem for et eller andet - de kender ikke baggrunden. og er totalt ligeglade med konsekvenserne - er mindst lige så skræmmende. Jeg kunne da godt have fundet på at spørge ligesom Umulia gjorde. For den slags typer findes jo faktisk.

Min tidligere nabo havde to kamphunde. Han var en af de rigtige Brian-typer. En dag røg de på hinanden, og de var umulige at skille. Det skete inde i en udestue af glas. Så hentede han en pistol og skød den af tæt på hundene. Kuglen røg ud gennem en af ruderne. Bag os er der kolonihaver, og en af dem indehaves af en pensioneret canadisk generalmajor. Han kan høre forskel på skud. Men derfra hvor han har sit kolonihavehus kan man ikke se husnumrene på vores vej, så han ringede til politiet og meldte skyderi i "nummer to hus" - du ved han ike tale sproket so gådt.. En kommunikationsfejl hos politiet fik det til nr 2. Generalmajoren mente at det der blev skudt med var en M11 og det havde han sådan set ret i. Det er altså noget af en skyder. Derfor kom politiet talstærkt og omringede mit hus - med våbnene trukket. jeg kunne dog hurtigt vise dem den knuste rude i naboens udestue, og "Brian" stod og fulgte optrinet. Der var en tydelig genkendelse hos indsatslederen, og så strøg hele sværmen af pansere derind. Der var lidt at diskutere for sådan en M11 er altså ikke legetøj. Så var der også noget med noget væksthus med orange lys i kælderen, så de blev der en tre timer.

Gennem de sidste år har jeg arbejdet med nogle adfærdsskadede hunde som i mangel af bedre er flyttet ind hos mig. De er meget menneskesky, og signalfølsomme over for andre hunde. Menneskeskyheden er kommet ved manglende prægning (stald) og at den menneskekontant der var, sjældent var positiv. Signalfølsomheden ligger til racen, men er blevet forstærket af at hundene stod for tæt, og var sat sammen uden skelnen til hvem der kunne med hvem. Fra min side har ønsket til rehabilitereing været at de berørte hunde kunne komme til dyrlæge og få behandling uden nødvendigvis at skulle bedøves for bagateller, samt at vi på gåture kan passere andre hunde der laver udfald uden at mine svarer. Om det er lykkes kan gradbøjes fordi der er tale om flere individer hvoraf jeg har haft nogen længere end andre. Ham jeg har haft længst, og som var den mest adfærdsskadede skulle have lavet et EKG. Jeg fik lov at placere elektroderne, alligevel var hans puls oppe på 225. Til samenligning har jeg en hjortehund der kommer fra en ordentlig opdrætter. Fysisk er han på størrelse med de andre, hans EKG lå på 80. Jaroff har en bror som er blevet "DKCH", denne bror bor stadig der hvor jeg fik Jaroff fra. En bekendt har spurgt hvordan den hund dog kan blive champion når han er så angst at man ikke kan røre ved ham. Jo, bare et knæ i siden, og "nu står du stille", og så står den hund stille og lader dommeren se sig an, fordi den ikke tør andet. Det accepterer man åbenbart fra dommers side. Over for mine hunde er der brugt positive metoder, og hundenes eget initiativ til at udforske noget andre har rørt ved er blevet belønnet. Med Jaroff som er den ældste er jeg nået til en grænse hvor vi nok ikke kan komme videre, og jeg accepterer tingenes tilstand som de er. Der kan opstå situationer hvor vi bliver nødt til at overskride hans/deres grænser, her tænker jeg fremfor alt på dyrlægebesøg. Alt afhængig af hvad der skal ske vil de naturligvis indgå i overvejelserne hvordan det kan gøres så lidt grænseoverskridende som muligt. I andre situationer lader jeg dem selv bestemme hvor meget de vil være med til.

Inden Happy fik den der skide hormonchip sidste år besøgte vi ofte SFO, hvor ungernes udkigspost råbte HUNDEEEEEEEE så snart de så os. De fik 20.000 gange at vide hvad hundene hedder, og 100.000 gange hvor gamle de er, det er noget ungerne går meget op i. Det er dog kun Happy og Lille P. jeg tager på den slags ture med, og de er kendte af mange der elsker at snakke med hunde. Russerne er noget helt andet, der sniger vi os af sted, og håber ikke at møde nogen der vil snakke fordi de er menneskeangste. I lokalområdet er jeg mest kendt som en halvtosse der tilsyneladende ikke ejer et spejl. Alle ved hvem jeg er, jeg er stodderen med den faldefærdige budcykel, ham der står oppe på skorstenen i pyjamas kl lort om natten, eller som fik huset omringet med 7 bevæbnede strissere, og meget meget mere.

Gennem nogle år har jeg trænet mine "projekter" på et problemhundehold. Der har jeg ofte set nogen komme med hanhunde der har problemer med andre hunde. Man har kontaktet dyrlægen, og fået hunden kastreret. Og det har så ikke hjulpet, i enkelte tilfælde gjort det værre. I de fleste tilfælde skyldes problemerne manglende aktivering, ingen kontakt til hunden, og at hundens ejer håndterer mødet med andre hunde forkert. I visse tilfælde kan man dæmpe symptomerne ved en kastration, men er det den rigtige vej at gå hvis problemets årsag skyldes manglende aktivering etc? Altså man kastrerer hunden for at den bedre kan klare at være understimuleret og at man ikke selv behøver at sætte sig ind i hvordan man som hundens fører tackler situationen bedst. Jeg kan forestille mig at Rie Ravn også har set en del af den slags eksempler.

Jeg ville i al fald fraråde at bruge Suprelorin, for det produkt er efter min mening ikke testet godt nok når det gælder adfærd, specielt i indløbs og udløbsfasen. Der er forskellige helbredsrisici ved promon, mens de adfærdsmæssige virkninger ikke er alverden. Jeg har valgt at give Happy promon for at dæmpe bivirkningerne af udfasnngen af det andet produkt. Ellers ville jeg ikke have gjort det - hverken den ene eller den anden - nu hvor jeg er blevet klogere på hvad det egentlige problem egentlig var og er. Og det har slet ikke noget med kønshormoner at gøre.

Der findes to kemiske kastrationer. Den ene hedder Promon. Ved længere tids brug kan den give nyre og leverskader, og øge risikoen for kræft. Stoffet er oprindeligt beregnet til tæver, men virker også på hanhunde. Virkningen indtræder ca 14 dage efter at stoffet er givet. Der er lidt usikkerhed om hvor længe virkningen holder. Det andet stof hedder Suprelorin, og er ret nyt. Det siges at være uden bivirkninger. Dette er jeg ikke enig i. Hvad de ikke fortæller os er at der opstår en overproduktion af testosteron fra indgivelsen og indtil stoffet begynder at virke efter 6-8 uger. Testiklerne skrumper ind (meget) og der er risiko for at en eller begge bagefter bliver oppe i bughulen. Lige nu er Happy på vej ud af den suprelorin behandling, og det foregår åbenbart i "bølger", ligesom når enhund vågner af en bedøvelse. Her kan en overproduktion af testosteron åbenbart også forekomme. Dvs at jeg på forhånd intet aner om hvordan min hund vil reagere. Reelt aner Virbac intet om hvordan stoffet fungerer ved hunde over 30 kilo, for det er ikke blevet afprøvet. Det er den samme chip man bruger på en chuhuahua som en mastiff. Man har lavet forsøg med 10x overdosering. Men hvad med underdosering?. Ved at man sender et produkt på markedet som man ikke har prøvet på større hunde, samt høfligt undlader at fortælle brugerne om de bivirkninger der reelt er, har jeg mistet tilliden til Virbac. Det er ikke særligt sjovt at have en 60 kilos hund i huset der kan ændre sig fra at være et pussenussedyr til en hormonbombe på to timer - og tilbage igen lige så hurtigt. Jeg har måttet give Happy et skud Promon for at bremse udfasningsproblemerne ved Suprelorin. Der er er ikke tislvarende ind/udfasningsproblemer ved Promon.

Den slags annoncer hvor "nogen har den i for en anden" og man ikke må skrive og alt den slags plejer at gøre mig lidt skeptisk. Hvorfor tør den rigtige sælger ikke stå frem? - eller oprette en konto der hvor salget skal foregå? Og de er fra Nykøbing M. men kan træffes på Fyn?

Ved at undlade hele tiden at bekræfte dem...

Man kan gøre farven tyndtflydende ved at blande vand (eller hvad farven nu fortyndes med) i den. Så får den større tilbøjelig til at løbe. Det er en fordel at have billedet ståend epå højkant... Man kan også "smide" farven på lidt fra oven såmledes at farveklattens fart tilskynder den til at løbe.

For snart to år siden fik jeg Lille P opereret der. Fagligt havde jeg ikke noget at udsætte på dem, men de koster altså det blege... Det jeg ikke brød mig om er at de ikke vil at man er ved hunden mens den bliver bedøvet. Det ville jeg gerne have været. Den træner som jeg går til træning ved har dog været der for nylig, og hun fik lov til at være der mens hendes hund blev bedøvet, men hun måtte overtale dem temmelig meget, og jeg tror ikke hun brugte klikkertræning til det formål.

Der er faktisk 5 hunde på det her billed, men det kan være svært at se. Det ligner mere en invasion fra Oriontågen. Men det er såmænd bare hundene der har fået sådan en lille lygte til at sætte i halsbåndet til julegave.

For nyligt har jeg prøvet et program der hedder NCH Videopad editor. Det har en mulighed for at lave filer direkte bestemt til youtube, og programet er tydeligvis bedre til at konvertere filerne end youtubes egen konvertering. Mht til meta tags, så bruger jeg dem mest til synonymer for noget der kan hedde flere ting. . Feks kan en hunderace have flere mere eller mindre officielle navne. I selve teksten er det bedst at man holder sig til en af mulighederne, men man kan lade de andre indgå i meta tagsene for at de kan komme med i søgningerne. Enkelte mindre søgemaskiner forholder sig kun til det der står i meta-tagsene og læser ikke selve teksten. Jeg har selv oplevet at det går godt ind hvis man bygger noget op omkring "cases" hvor læserne kan følge et forløb der mønter sig på et dyr/person etc. Det behøver ikke kun være video, men kan være en kombination af tekst, billeder og mindre videoklip. Jeg har lavet en fortælling om en problemhund her, der er kommet en del positiv tilbagemelding på - også noget negativt, men det var mere personfnidder. http://kim-christensen.dk/privat/sj.htm Når jeg skriver at jeg ikke ved hvad der er sket med Jaroff er det ikke korrekt. Jeg ved meget mere end jeg kan skrive uden at få ubehageligheder ud af det.

Nej, selv om den lille ser ud til at være lidt for tyk så vejer den ikke de der 175 lbs. Johnny Depp har åbenbart ikke den store fornemmelse af hvad ting vejer. Gad nok vide hvor meget hans købmand har kunnet snyde ham for gennem tiderne. Men vi kan alle blive snydt.. For mange år siden havde vi et uheld med en støbemaskine, og der løb noget flydende aluminium ud på gulvet. Det blev en stor kage, der så lidt sjov ud. Den skulle så bæres i skrotcontaineren, og aluminuim vejer jo ikke så meget men den var stor. Vi var tre til det, og så foreslår en at vi gætter på hvad den vejer, og den der ligger længst fra resultatet giver wienerbrød. Galant som han var lod han os andre gætte først, og placerede siden sit gæt mellem de to værdier vi havde nævnt. På den måde ville han aldrig kunne tabe det væddemål uanset hvad vægten endte med at vise.

Den havde jeg også i tankerne, men ved at søge lidt på engelsk fandt jeg en artikel hvor de omtaler at hunden vejer 175 lbs og det er lige knap 80 kilo. Så de har regnet rigtigt om.