FrkSmilla

Ja, det kan sagtens tænkes. Krydser fingre for det bare er det.

Jeg synes bare ikke fældesæson er på sit højeste nu? Men jeg bruger jo også furminator på Smilla rigtig tit, så måske derfor hun ikke fælder meget. Nok god idé lige at vende det med dyrlægen. Men det er positivt der intet ellers er at se på søde Sille mus.

Nu vil jeg ikke forsøge at kloge i emnet (for jeg er slet ikke så dygtig som dig). Men jeg har tidligere printet en god artikel ud fra hund & træning af Christina Ingerslev, som jeg har fundet frem og måske kan du bruge lidt derfra. (Måske kender du den allerede). Inden forfatteren går igang med selve bunkemetoden eller én af de andre 2 metoder hun skildrer (dvs ''Ikke apporterbare genstande'' eller ''Alle pinde med fært'') træner hun med 1 pind og forstærkning af søgeadfærd. Begynd med en næseprøvepind, som du viser hunden mens du holder den i hånden. Klik for at hunden ser på pinden elller dutter. Gentag nogle gange til hunden har forstået hvad det handler om. Har man en apportglad hund skal man sørge for at klikke inden den tager den i munden. Hold pinden om på ryggen/ i lommen så snart du ikke er klar til at klikke. På nuværende tidspunkt er det mest af alt en touch hunden udfører, da den ikke nødvendigvis snuser til pindene endnu, men det er helt ok. Pinden lægges derefter på jorden og klikker for at hunden dutter. Når det går godt er næste trin at gemme pinden i lidt græs eller indendøre bag et stoleben. Det er nu hunden skal bruge sin næse til at finde genstanden. Klik også gerne for at hunden går rundt og søger. Det er søgeadfærden der skal forstærkes. Hunden er allerede nu ved at lære at markere en pind, der bærer førerens fært. Klik og beløn for at hunden dutter på pinden med næsen, når den har fundet pinden. Begynd at sætte komando på f.eks søge, når hunden villigt går ud for at lede efter pinden. Træningen med én pind er en god lejlighed til at stimulere hundens søgeadfærd. Vores erfaring er at træningen med én pind er en rigtig god måde at få hunden sporet ind på at bruge sin næse... Dernæst kommer kommer 1 af de 3 metoder opridset ovenfor. Hvis hunden er særlig apportglad (metode 2 er måske relevant at skrive ned her): Efter at du har arbejdet med at hunden søger efter en enkelt genstand (se ovenstående) placerer du 5-6 IKKe apportbare genstande et par meter fra hunden (fx mursten, gamle syltetøjsglas, ølflasker eller lign). Placer derefter næseprøvegenstanden mellem de andre genstande. (Gerne bag en af de udlagte genstande, så hunden ikke kan se næseprøve genstanden med det blotte øje). Send nu hunden ud for at søge, således at du i begyndelsen klikker idet hunden finder genstanden, ikke når den er kommet ind på plads med genstanden). Når det går godt kan du begynde at bytte de ikke apporterbare genstande ud med mindre og mindre genstande og efterhånden lægge nogle andre næseprøvepinde ind imellem de store genstande. Meget gradvist bytter du alle genstandene ud med næseprøvepinde. Lykkeliv, jeg ved ikke om du kan bruge det til noget. Om ikke andet blev jeg selv lidt klogere af at citere fra hendes artikel (oktober 2009). Smilla har kun lært det til 'husbehov'...

Stilfuldt.:5up: Jeg var en tur i læderiet forleden og købe lidt forskelligt skind og pelsrester til (hurtigt) hjemmelavet legetøj. Det er vist mit sidste indkøb.

Du overrasker mig lidt. Men ok man skal vel være tro mod sin race. Jeg tror det ender med du får en puddel en dag. :hjerte:

Jeg tænkte mere på den gravhund jeg havde som barn, da jeg formede hende. . Men okay okay jeg er først ved at lære. Men en rigtg puddelkvast får hun altså ikke lov at blive, beklager meget.

Hører at 'nogen' på farmen har kritiseret min pudelklipning. Vidste ikke du Sanne foretrak løveklip, men ok hver sin smag.

Sikke nogen små søde ører hun har. :hjerte: Hun er muligvis heller ikke helt så spids som Tippi, tror jeg. (Hyggeligt at sammenligne). (NU skal jeg nok snart holde mund i den her tråd!)

Åh, han er lækker, Fox. :hjerte:

Hun har simpelthen det kæreste lille ansigt og så er hun så lille og fin.

Tak :kys: Hun må være 5½ måned nu. Jeg synes simpelthen også jeg kan se hun vokser fra uge til uge. Og hun har fået sådan et godt styr på sin krop og lemmer. Hun er virkelig adræt og hurtig til at manøvrere. Man kan godt se, at Smilla er en tung race i forhold til pudlen. Det må du også have oplevet med labben og Tulle. :hjerte:

Tror nu ikke man skal være så bange for at få en d/s der ender i mellemklasse (bare se Amoccas hunde). D/s er jo lette i bygning og kan let springe mellem højde. Dertil er mellem-klassen altid mindre end klasse lille (færre konkurrenter). Vi har lige fået en dværgpuddel og selv om vi regner med den bliver lille klasse, så kan den også blive mellem. Det er ikke nødvendigvis en ulempe. Jeg tror det er værre hvis man har en mellem-klasse hund og den så bliver stor-klasse hund pga alle border collierne. De er svære at hamle op med. Jeg synes også en d/s lyder som den helt rette hund for jer!

Jeg satte også snor på Smilla om aftenen, hvis hun var alt for opkørt. Jeg satte mig i en mørk krog og gabte og sløvede. Enhver rastløshed fra Smillas side blev ignoreret. Til sidst kedede hun sig så meget at hun lagde sig ned og sov. Det bliver mere og mere effektivt når man lige har gjort det et par gange for så ved vaps godt at den betyder afslapning og det kan være ganske hyggeligt. Med Tippi (vores næste hund) har det ikke været nødvendigt. Men hun sover heller ikke ret meget tidligt på aftenen og hun kan bruge virkelig laaang tid på tyggeben (rå fra slagteren). Det brugte jeg ikke så mege til Smilla som hvalp (hun var også frygtelig kræsen og ville kun have kylligenuggets det holdt 3 minutter).

Jeg har hørt peak joints skulle være det bedste og jeg har købt det til Smilla. PEAK JOINTS « workingcavaliers Jeg spiser selv det fra vital - horse.

Det mest bedårende lille ansigt hun har altså. Dejligt det går så godt.

Dejlige billeder, sikke en skøn dag I har haft. :hjerte:

Jeg har printet en super god artikel ud fra hund & træning. Den hedder ''Kommer din hund når du kalder?'' Artiklen forklarer det trin for trin, og forfatteren har brugt fremgangsmåden på sine beagler. Den har 6 træningspunkter. Du starter indenfor, derefter i haven og derefter steder hvor der er flere og flere forstyrrelser. Den er bare god! Jeg kan godt skrive punkterne ned, hvis du ikke kan finde artiklen. Men bedst er det jo at læse det hele. (Smilla har et rimelig godt indkald og kan gå løs de fleste steder. Hvis der er ænder i en sø betakker jeg mig dog... Hun er meget en fuglehund).

Åh, Dinah får helt ondt i maven... Men hvor har du gjort det hyggeligt for både børn og hunde på trods af omstændighederne. Hold ud. Masser af knus og kram. :ae: :ae:

Vi har passet Tippis halvsøster. Uha de hyggede sig de to. :hjerte: (Tippi er uden halsbånd).

Man skal bare være lidt obs på at ezydogs godt kan genere oppe i halsen, hvis hunden bøjer hovedet ned (pga pladen). Trixie har også step in modelller (y-sele). Dem bruger vi. Den bedste synes jeg dog er hurtta pro's y sele (men den skal jo desværre over hovedet).

Årh en skønling. :hjerte: :hjerte: Kæmpe tillykke!!!! (Bliver da dejligt for Dexterdrengen også!). :banan:

Puha, sikke en omgang. Du kan måske allerede nu begynde at træne ham lidt op til næste bad. Tag ham med på badeværelset, lad vandet løbe, skyld hans tæer osv. (Fordelt med baby-steps og klikkertræning). Tippi er bange for at få sine ører plukket, så der må jeg virkelig også tage baby-steps. Men hvor blev han da flot den tille matchmaker (thi-hi). :hjerte:

Karla ser da bare ekstea diva-agtig ud, portræteret der foran sit svimlende antal pokaler. :hjerte: Johna er smuk! :hjerte:

Mine hunde har også altid gået lige i hælene af mig, da de var så små. Tror det er meget naturligt, da hvalpe fra naturen er nødt til at holde sig tæt på flokken ellers vil dø. Det er også det man udnytter, når man siger det er så vigtigt at træne indkald igen og igen mens hunden er hvalp (man får meget foræret, for når den bliver teenager vil den søge mere væk på egen pote). Er du begyndt at gå ud med skraldespanden osv, så du træner adskillelsen lidt. Du kan jo overveje at sætte et børnegitter op mellem rummene, så hvalpen kan se dig, men ikke klistre op af dig. Giv den gerne et tyggeben. Jeg lukker også tit døren imellem os, så Tippi ikke kan følge mig helt ud på wc eller ind i depotrumment. Så træner jeg tidsrummet hun skal være 'alene' inden jeg kommer tilbage igen (hun må ikke pive lige inden jeg åbner døren igen). Og jeg har også mange små 'pauser' i min egen dagligdag til at aktivere hende med et eller andet. (Fodersøg, håndtering (ører, mund osv), socialisering ude på fortovet osv Og ellers bruger jeg også som dig tit det at smide et tæppe i køkkenet eller ved siden af pc, når jeg ved jeg er i det rum et stykke tid.

Når man så ikke kan nå hen og spærre for balancen kan du så presse hende ud i en stor bue, så hun først kan dreje så sent som ved tunellen, eller hvordan gør man? Smilla ville også have valgt balancen anytime, der får man jo godbidder (eller gjorde engang). Hun bliver nok aldrig tunnel-hund, det skyldes måske hendes øjensygdom at hun ikke har det så godt med helt mørke tuneller.