Forskellen mellem border og aussie?

[NannaSoko]

Inspireret blandt andet af ny agility-hund-tråden.

 

Synes ofte at aussien bliver anbefalet som en border-light, altså en træningshund til dem derikke helt tør binde an med en border collie.

 

Men er det det?

 

Min oplevelse (som ikke er ret vidtrækkende i dette tilfælde), er at aussien i mange tilfælde er en lidt sværere hund en borderen: Mere vogtende, mere 'barsk' overfor mennesker, ikke så 'fører-blød' som borderen, mere reserveret.

 

Ser den ikke rigtig som mindre aktivitetskrævende end borderen.

 

Jeg ved selvfølgelig godt at der indenfor begge racer er mange forskellige linjer og at man sikkert kan finde barske bordere og bløde aussier.

 

Men sådan helt generelt, er jeg så helt galt på den? Hvad er jeres opfattelse?

[Amocca]

Jeg har jo ingen af racerne, så min mening er kun baseret på "fordomme" og observationer af racerne.

 

Synes - som du - at aussien virker skarpere og mere vogtende. Derudover så er de mere larmende (i min erfaring) og meget mindre menneskeorienteret. Og hvis jeg skulle bruge den til agility, synes jeg at aussien er "for tung" i forhold til borderen - er klar over, at de findes i flere forskellige "looks" og du også kan finde lettere aussier og tungere bordere... men... sådan helt firkantet sat op...

 

Jeg er ikke til hyrderne generelt, men SKULLE jeg vælge en af de to, så ville jeg hellere have en border end en aussie.

[AnneMangetal]

Er det ikke nemmere at spørge hvad de har til fælles? Svaret er vel intet, ud over at begge er hyrdehunde:vedikke:

 

Skulle jeg vælge, blev det en aussie. Jeg kan godt lide det mere robuste, vogtergenet og at den ikke er så vims/fikseret som border. Men det er jo smag og behag:-)

[Shii]

I mine øjne ville jeg til en hver tid vælger en border over en aussie hvis vi taler til agility. Som du selv nævner er Aussien større, og dermed en anelse "tungere" at have med at gøre på banen.

 

Derudover kan jeg ikke udtale mig om de er svære at træne end borderen, eller om de kræver mere. Jeg synes bestemt ikke vores Aussie er "svær". Men hun får mig til at ville have en border næste gang.. Baaaare for at se...

[NannaSoko]

Jeg er nu ikke på jagt efter nogen af racerne, hverken til agility eller andet, er ikke til hyrdehunde :blink:

 

Det er bare af interesse, da jeg ofte synes jeg ser de to racer sammenlignet.

[korvis]

Inspireret blandt andet af ny agility-hund-tråden.

 

Synes ofte at aussien bliver anbefalet som en border-light, altså en træningshund til dem derikke helt tør binde an med en border collie.

 

Men er det det?

 

Min oplevelse (som ikke er ret vidtrækkende i dette tilfælde), er at aussien i mange tilfælde er en lidt sværere hund en borderen: Mere vogtende, mere 'barsk' overfor mennesker, ikke så 'fører-blød' som borderen, mere reserveret.

 

Ser den ikke rigtig som mindre aktivitetskrævende end borderen.

 

Jeg ved selvfølgelig godt at der indenfor begge racer er mange forskellige linjer og at man sikkert kan finde barske bordere og bløde aussier.

 

Men sådan helt generelt, er jeg så helt galt på den? Hvad er jeres opfattelse?

 

Mine erfaringer af aussien er jo aller mest farvet af nevøens miniaussie, som er efter rene arbejdslinier. Og så har jeg selvfølgelig også kendt andre, standardaussier, men nevøens kender jeg jo mere indgående. Og jeg har lidt de samme tanker som dig, at aussien er mere skarp og reserveret. Og tykhudet, ikke mindst! En border er meget mere sensitiv, selv dem der er benhårde, tror simpelthen det er noget med at de er avlet mere signalfølsomme end aussierne. Og det gi'r IMØ en lidt mere kompliceret hund... Jeg tror at det er nemmere at "ødelægge" en BC end en aussie, pga. den sensitivitet/kompleksitet, og at BC'en er sværere at regne ud, hvis det er en af de "blød-hårde" af slagsen - hvis det gi'r mening... Hvor BC'en kan være kompleks er aussien lidt mere "straight on"/simpel (ikke negativt ment!).

 

BC'erne kræver nok lidt mere af sin fører, netop pga. den dér signalfølsomhed, man skal være hurtig og vaks, og ikke lave en fejl to gange før det gi'r en fejlindlæring - sådan lidt skarpt trukket op. På dan anden side er i hvert fald vores miniaussie søreme ikke en nem hund, pga. skarpheden, kombineret med den stærke vilje og tykhudet-heden!

 

Aktivitetskrævende, så er vores miniaussie faktisk den der dårligst klarer mangel på aktivitet. Der skal ikke gå mere end et par dage uden aktiviteter før han bli'r "besværlig", hvor BC'erne sagtens kan klare at man f.eks. ligger syg i en uges tid. Men der skal mindre til for at trætte ham. Han er ikke den der bare bi'r ved og bli'r ved, som vores BC'ere gør.

 

Well, alt i alt vil jeg ikke sige at nogen af dem er nemme, eller førstegangshunde, men af ret forskellige grunde.

[Shii]

Jeg tror de sammen lignes fordi de ligner hinanden, og begge er hyrdehunde...

 

Og fordi de begge er kendt for at være super gode til at træne med, hvis de har den rigtige ejer selvfølgelig.

 

Vi hørte fra rigtig mange at Aussien "bare" var en stor BC.. MEN: Aussien skulle være en anelse mere "standhaftig og stædig", og så er den selvfølgelig en anelse mere robust.

 

Vi hørte også forskellen: EN BC tager alt arbejde seriøst, en Aussie tager intet seriøst!

 

Og så selvfølgelig fik vi forskellen: En BC er "snigende", hvorimod Aussien er.. langt fra snigende, den er mere.. hoppende og lalleglad

 

Derudover sad jeg lige og googlede billeder i forhold til udseenet. Pennys storesøster ligner 100% en BC, og jeg havde håbet jeg kunne finde et billede af hende, det kunne jeg desværre ikke.. Men fra de BCer jeg ser herinde virker det som om at de er mere spidse og Aussien mere "kompakte" i hovedet og ørene på en BC sidder lidt højere...

 

Og sidst men ikke mindst så tror jeg grunden til de bliver sammenlignet meget den seneste tid er fordi Aussien er blevet super populær i Danmark de sidste par år. BCen har været populær længere... Så jeg tror nogen måske ser Aussien som et "alternativ" til den populærer BC...

[Therese]

Er det ikke nemmere at spørge hvad de har til fælles? Svaret er vel intet, ud over at begge er hyrdehunde:vedikke:

 

Skulle jeg vælge, blev det en aussie. Jeg kan godt lide det mere robuste, vogtergenet og at den ikke er så vims/fikseret som border. Men det er jo smag og behag:-)

Jeg har det på samme måde Og så tror jeg heller ikke de er så følsomme som borderen i og med at de ikke er heeeelt så førerorienterede :hmm: Og det tror jeg egentligt er meget godt i mit tilfælde Men ja, det er jo klart smag og behag hvad man trives bedst med.

[KarinaO]

Inspireret blandt andet af ny agility-hund-tråden.

 

Synes ofte at aussien bliver anbefalet som en border-light, altså en træningshund til dem derikke helt tør binde an med en border collie.

 

Men er det det?

 

Nu har jeg aldrig haft border, men det er min personlige opfattelse at den generelt kræver mere mental stimulering. Synes ikke jeg har hørt om aussies der "render rundt på væggene", men det at borderen er mere udbredt end aussien, og dermed oftere havner i de forkerte hænder, har selvfølgelig også indflydelse på den statistik.

 

Min oplevelse (som ikke er ret vidtrækkende i dette tilfælde), er at aussien i mange tilfælde er en lidt sværere hund en borderen: Mere vogtende, mere 'barsk' overfor mennesker, ikke så 'fører-blød' som borderen, mere reserveret.

 

Jeg ved ikke ligefrem om den er sværere, men det er rigtig nok et af de steder hvor aussien adskiller sig meget fra borderen.

Den skal helst være reserveret over for fremmede, og have lov at læse nye mennesker inden den lader dem kæle med sig.

Derimod er den meget loyal over for sit hjem og sin familie, og den passet på hjemmet. Som eksempelGracie lader ikke bare fremmede hun ikke har set komme ind i haven, hvis hun er alene derude, men er jeg der sammen med hende, læser hun mig - om det er nogen jeg synes har lov at være der, og så søger hun oftest selv kontakt for at blive nusset med.

Og den form for reserverethed synes jeg personligt meget godt om. For hun er jo ikke sky, bare opmærksom og tænkende i mødet med fremmede mennesker, men når man har sagt pænt goddag må der gerne kysses og krammes og så er hun faktisk ikke til at slippe af med igen.

Så nej, aussien er ikke skarp over for mennesker, men den kan være skarp over for FREMMEDE mennesker.

Det er heller ikke min opfattelse at aussien er mindre førerblød. Den er som sagt meget loyal over for sin familie, god til at læse mennesker og vil gøre alt for at gøre tilpas. Men de fleste aussies har nok ikke det samme drive som borderen, der er lettere bygget og "vimser" meget mere rundt. Det kan måske få aussien til at se lidt dvask ud til sammenligning, men det betyder jo ikke nødvendigvis at den er mindre opmærksom på sin fører.

Hun er på ingen måde skarp at trænem ed, tvært imod er hun nem at "gøre ked af det", hvis hun ikke forstår havd jeg vil have hede til, eller hvis hun kan mærke jeg er frustreret over at hun ikke gør tingene rigtigt. Så bliver hun helt passiv og kan ingenting. I sådanne situationer oplever jeg borderen som mere udadreagerende - de hopper, gøer frustreret eller vimser rundt og prøver at finde på andre ring at behage deres fører med. Som om der skal mere til at tage gejsten fra en border end en aussie???

Som Amocca også skriver, så kan aussien sjældent måle sig med borderen på en agilitybane, den er ikke hurtig nok.

For mit vedkommende er det perfekt. Jeg er ikke nogen specielt god agilityfører og er ikke til konkurrencer. Til gengæld er Gracie dygtig, lærer hurtigt, og løber lige den retning jeg peger - og det er så ikke altid den rigtige retning.. Det det at hun er lidt tungere, giver mig en chance for at styre hende på banen

 

Ser den ikke rigtig som mindre aktivitetskrævende end borderen.

 

Hvis borderen har en velinstalleret tænd/sluk-knap, tror jeg heller ikke den er mere aktiv, men det virker som om at den knap er sværere at installere på en border end på en aussie??

Jeg ved selvfølgelig godt at der indenfor begge racer er mange forskellige linjer og at man sikkert kan finde barske bordere og bløde aussier.

 

Men sådan helt generelt, er jeg så helt galt på den? Hvad er jeres opfattelse?

 

Næ, jeg synes bestemt ikke du er galt på den, men har nu alligevel valgt at korrigere og uddybe "lidt" med min egen opfattelse

[Siri]

Der er kæmpe forskel!!

Træner sammen med en del aussier og det er en super fin hund, men til netop mit brug er der en del ting, der gør at det aldrig bliver en race for mig.

 

Borderen:

Udadvendt og social

Ikke vogtende

Ikke "låst" i træning

 

Aussien:

Reserveret

Stort ressourceforsvar

Vogtende

Låst i træningen

 

Der er også mange rigtig gode ting ved aussien, men netop de ting jeg nævner her er årsagen til at det aldrig bliver en hund for mig. Aussien er virkelig en vogtende hyrdehund - og det kommer til udtryk ved mere end bare at den passer på. Det er en hund, der ofte trives meget godt med rutiner og vaner. At tingene er som de plejer og "skal være". Det er derfor ofte også en hund, der trives dårligt med nye ting og ændringer. Her tænker jeg især på træningen. Det betyder eks. at når en øvelse er indlært, så er det min oplevelse at aussien har et klart billede af at "sådan skal øvelsen se ud". Det er fint, da det betyder at den er sikker, men samtidig meget lidt fint, hvis man vil ændre på noget. Dette har jeg oplevet ved en del aussies efterhånden og jeg er begyndt at spørge ind til det, når jeg møder aussieejere, da jeg synes det er lidt interessant.

 

Eksempelvis har min venindens aussie indlært en næseprøve og det går fint. Så ændrer vi næseprøven (laver lidt sjov med den, laver den svær osv) og hunden går komplet i koma. Stiller sig ude ved næseprøverne og går bare i stå. En anden aussie på mit hold har gået en del rally og er super fin og har et flot samarbejde med fører. En dag ændrer jeg et af skiltene til mit eget hjemmelavede skilt og hunden går helt i koma. Den går faktisk fra føreren. For selvom den kan øvelsen udenforbanen (give pote var øvelsen), så er det helt galt at lave det i rally-konteksten.

 

Det kan tilgengæld også være en kæmpe fordel, fordi de typer jeg beskriver så ikke bare lige finder på at lave noget tosset inde på banen - for de kan dælme deres øvelser!

[Siri]

Og det er ikke en border-light! På inden måde. Det er en helt anden type hund med helt andre styrker og svagheder end en border. på nogle områder lettere, på andre sværere.

[skade]

Jeg tænkte om man egentlig bedre kunne sammenligne aussien med schæferen?

[Gæst milder batmusen]

jeg har mødt en del aussier efterhånden da min veninde har sådan en og den tiltaler bestemt ikke mig

 

meget vogtende ligemed aggression i mine øjne overfor ejer,mad legetøj

ikke så fører sensitiv som en border mere skarp gøet meget af fremmede og meget dominant

 

jeg syntes det virker som en langt mere krævende race idet det er en tænker som løser problemer og virkelig gør alt for og få sin vilke igennem

 

ikke en helt nem hund og

 

dog er den meget lærenem og vil gerne hvis det passer den er dog ikke så fikseret af legetøj som en border

 

jeg ville til hver en tid foretrække en border

[Shii]

jeg har mødt en del aussier efterhånden da min veninde har sådan en og den tiltaler bestemt ikke mig

 

meget vogtende ligemed aggression i mine øjne overfor ejer,mad legetøj

ikke så fører sensitiv som en border mere skarp gøet meget af fremmede og meget dominant

 

jeg syntes det virker som en langt mere krævende race idet det er en tænker som løser problemer og virkelig gør alt for og få sin vilke igennem

 

ikke en helt nem hund og

 

dog er den meget lærenem og vil gerne hvis det passer den er dog ikke så fikseret af legetøj som en border

 

jeg ville til hver en tid foretrække en border

 

Aussien har bestemt ressouse forsvar, men der er ingen Aussies som bør have en aggressiv adfærd, eller virke aggressiv i forsvar af ejer eller legetøj. Ej heller er det normalt at de er dominerende i højere grad end andre hunde.

 

Jeg tror desværre du har mødt nogle aussies der ikke har haft en ejer der helt har vidst hvordan man arbejder med de racerelaterede ting der er ved racen (F.eks. resourse forsvar).

 

 

Vores Aussie startede ud med at have et stort forsvar, hvilket vi med det samme ikke accepterede, hun kunne flyve igennem rummet for at sætte sig i kinden på vores voksne husky, dengang hun var 9 uger gammel, hvis han spiste et kødben, en godbid eller af sin madskål.

 

I dag er hun 6 måneder, og så sent som i går aftes lå hun sammen med Dexter og spiste af samme kødben, uden nogen former for forsvar eller "ejer fornemmelse". Hun har stadig tendens til jalouxi i forhold til os, så hvis vi sidder med Dexter vil hun gerne deltage, men da Aussien er en trofast hund, er det også normal adfærd, som man skal håndtere for at undgå det går i en forkert retning.

 

Jeg kan heller ikke nikke genkende til at den skulle være stædig i en sådan grad den kun kan trænes "når den vil"... Eller jo på sin vis. De Aussies vi omgåes vil altid, så det er vel rigtig nok. Vi har været nød til at træne "ikke på", simpelthen fordi hvis vi rejste os havde vi en hund der stod klar med det samme, med et forventningsfuldt blik og et "Hvad skal vi nu træne?". Nu 6 måneder gammel kan vi rejse os om aftenen, uden at hun farer op og er "på".

 

Men ja, måske kræver Aussien bare en meget erfaren ejer, for at undgå at man får den hund du beskriver..... ? Eller i hvert fald en der ved hvordan man undgår at det går så galt..

[KarinaO]

Her kan jeg slet ikke genkende det med ressourceforsvar, hverken over for mennesker eller andre hunde. Jeg har altid kunnet tage ting fra Gracie, som f.eks mad og ben. Legetøj og pnde siger hende ikke rigtig noget, men hun leger gerne med det for min skyld, men er der andre hunde indblandet, måde da hjertens gerne tage tingene for hendes skyld, hvis det er det de vil.

Har hun et lækkert ben, er hun naturligivs ikke interesseret i at andre hunde tager det, hvilket jeg også synes er i orden. Har andre hunde ben, får de lov at beholde det, da Gracie lynhurtigt viger og omhyggeligt kigger væk, hvis andre hunde knurrer af hende.

 

MEN jeg har dog tænkt lidt over det Siri skriver om at de er fastlåst i indlæring. Det var jeg i første omgang ikke helt enig i, men det kunne jo være en af de punkter, hvir Gracie skilte sig ud. For hun er ikke fastlåst, når vi træner, men vi har så også trænet mange steder og under forskellige forhold og jeg piller øvelser fra hinanden og sætter dem sammen igen, for hun ikke skal tro at hun bare kan selv. Og måske har det så netop noget at gøre med at Gracie ikke arbejder ret stabilt, altså fordi hun ikke kan låse sig fast på noget, ud fra den måde jeg træner på???

 

Til gengæld er jeg kommet frem til at hun gerne vil låse sig fast på rutiner i dagligdagen, og det er svært for mig at lave om på, eftersom jeg ikke kan bytte rundt på rummene i huset, placere hoveddøren et andet sted osv.

 

Har jeg f.eks en gang smidt hende ud af køkkenet under madlavning, så betyder det i Gracies verden at man ikke må gå derud nogensinde igen, for at få vand. Man må heller ikke tage vand, hvisman kommer udefra, og har fået besked på at gå i kurven. Senest er hun begyndt at stå og glo 5-10 meter fra hoveddøren, når vi kommer udefra, og så vil hun gerne have en kommando for at gå til døren.

Gracie er ret glad for kommandoer, og selvom jeg har en klar fornemmelse af at hun god ved hvad jeg forventer af hende, så har hun det med bare at stoppe op og stå og glo, indtil jeg siger noget til hende. Derfor har hun på det seneste tit fået lov til at blive ude, når hun har stået der og gloet 5 meter fra døren, og ventet på en kommando, for jeg synes godt lige at hun indimellem selv må tænke og tage et initiativ uden at få besked først.

 

Jeg troede egentlig at det der kommando-noget var en Gracie-ting og ikke en egentlig aussieting, og har tilllagt det, at Gracie ingenting kunne, da jeg fik hende som 1½ års og at hun er en blød hund, der gerne vil gøre tingene rigtigt, og derfor hellere afventer besked, fremfor at gøre noget selv.

Men kan det i virkeligheden bare være fordi hun søger rutiner i hverdagen, som hun kan låse sig fast i??

 

Ja, det er nok et luksusproblem at have en hund, der er så forhippet på at gøre som den bliver bedt om, men indimellem irriterer det mig, for hun kommer til at virke totalt blottet for initiativ, og helt tom i sit hoved, når hun står og glor. Især nu hvor jeg er flyttet på landet, og laver mange ting udenfor. Da havde jeg joregnet med at hun ville snuse rundt og være hund, men næ nej. Enten render hun mig i røven, eller også står eller sidder hun bare det samme sted og glor i evigheder, og jeg kan ikke bryde det mønster.

 

Er det virkelig normal aussieadfærd, eller er det en Gracie-ting?

Redigeret Januar 9, 2013 af KarinaO
Manglende mellemrum

[Siri]

Her kan jeg slet ikke genkende det med ressourceforsvar, hverken over for mennesker eller andre hunde. Jeg har altidkunnet tage ting fra Gracie, som f.eks mad og ben. Legetøj og pnde siger hende ikke rigtig noget, men hun leger gerne med det for min skyld, men er der andre hunde indblandet, måde da hjertens gerne på tingene for hendes skyl, hvis det er det de vil.

Har hun et lækkert ben, er hun naturligivs ikke interesseret i at andre hunde tager det, hvilket jeg også synes er i orden. Har andre hunde ben, får de lov at beholde det, da Gracie lynhurtigt viger og omhyggeligt kigger væk, hvis andre hunde knurrer af hende.

 

MEN jeg har dog tænkt lidt over det Siri skriver om at de er fastlåst i indlæring. Det var jeg i første omgang ikke helt enig i, men det kunne jo være en af de punkter, hvir Gracie skilte sig ud. For hun er ikke fastlåst, når vi træner, men vi har så også trænet mange steder og under forskellige forhold og jeg piller øvelser fra hinanden og sætter dem sammen igen, for hun ikke skal tro at hun bare kan selv. Og måske har det så netop noget at gøre med at Gracie ikke arbejder ret stabilt, altså fordi hun ikke kan låse sig fast på noget, ud fra den måde jeg træner på???

 

Til gengæld er jeg kommet frem til at hun gerne vil låse sig fast på rutiner i dagligdagen, og det er svært for mig at lave om på, eftersom jeg ikkekan bytte rundt på rummene ihuset, placere hoveddøren et andet sted osv.

 

Har jeg f.eks en gang smidt hende ud af køkkenet under madlavning, så betyder det i Gracies verden at man ikke må gå derud nogensinde igen, for at få vand. Man må heller ikke tage vand, hvisman kommer udefra, og har fået besked på at gå i kurven. Senest er hun begyndt at stå og glo 5-10 meter fra hoveddøren, når vi kommer udefra, og så vil hun gerne have en kommando for at gå til døren.

Gracie er ret glad for kommandoer, og selvom jeg har en klar fornemmelse af at hun god ved hvad jeg forventer af hende, så har hun det med bare at stoppe op og stå og glo, indtil jeg siger noget til hende. Derfor har hun på det seneste tit fået lov til at blive ude, når hun har stået der og gloet 5 meter fra døren, og ventet på en kommando, for jeg synes godt lige at hun indimellem selv må tænke og tage et initiativ uden at få besked først.

 

Jeg troede egentlig at det der kommando-noget var en Gracie-ting og ikke en egentlig aussieting, og har tillagt det, at Gracie ingenting kunne, da jeg fik hende som 1½ års og at hun er en blød hund, der gerne vil gøre tingene rigtigt, og derfor hellere afventer besked, fremfor at gøre noget selv.

Men kan det i virkeligheden bare være fordi hun søger rutiner i hverdagen, som hun kan låse sig fast i??

 

Ja, det er nok et luksusproblem at have en hund, der er så forhippet på at gøre som den bliver bedt om, men indimellem irriterer det mig, for hun kommer til at virke totalt blottet for initiativ, og helt tom i sit hoved, når hun står og glor. Især nu hvor jeg er flyttet på landet, og laver mange ting udenfor. Da havde jeg joregnet med at hun ville snuse rundt og være hund, men næ nej. Enten render hun mig i røven, eller også står eller sidder hun bare det samme sted og glor i evigheder, og jeg kan ikke bryde det mønster.

 

Er det virkelig normal aussieadfærd, eller er det en Gracie-ting?

 

Sikke en sjov beskrivelse. En af dem jeg kender som eksempel har også da den var lille lært, at den ikke må komme op i sofaen uden tilladelse. Det må den dog gerne i dag, men uanset hvor mange gange man har sagt til den, at det er ok - så stiller den sig stadig og venter på at få lov! Jeg tror helt klart, at det er en aussieting, at være låst fast på den måde, eller at være så tryg i rutiner!

 

Ift. ressourceforsvar, reserverethed osv., så er Gracie altså også en ualmindeligt imødekommende aussie! Hun deler jo krammere ud til fremmede Det er altså ikke typisk for aussier!

[Gæst milder batmusen]

Aussien har bestemt ressouse forsvar, men der er ingen Aussies som bør have en aggressiv adfærd, eller virke aggressiv i forsvar af ejer eller legetøj. Ej heller er det normalt at de er dominerende i højere grad end andre hunde.

 

Jeg tror desværre du har mødt nogle aussies der ikke har haft en ejer der helt har vidst hvordan man arbejder med de racerelaterede ting der er ved racen (F.eks. resourse forsvar).

 

 

Vores Aussie startede ud med at have et stort forsvar, hvilket vi med det samme ikke accepterede, hun kunne flyve igennem rummet for at sætte sig i kinden på vores voksne husky, dengang hun var 9 uger gammel, hvis han spiste et kødben, en godbid eller af sin madskål.

 

I dag er hun 6 måneder, og så sent som i går aftes lå hun sammen med Dexter og spiste af samme kødben, uden nogen former for forsvar eller "ejer fornemmelse". Hun har stadig tendens til jalouxi i forhold til os, så hvis vi sidder med Dexter vil hun gerne deltage, men da Aussien er en trofast hund, er det også normal adfærd, som man skal håndtere for at undgå det går i en forkert retning.

 

Jeg kan heller ikke nikke genkende til at den skulle være stædig i en sådan grad den kun kan trænes "når den vil"... Eller jo på sin vis. De Aussies vi omgåes vil altid, så det er vel rigtig nok. Vi har været nød til at træne "ikke på", simpelthen fordi hvis vi rejste os havde vi en hund der stod klar med det samme, med et forventningsfuldt blik og et "Hvad skal vi nu træne?". Nu 6 måneder gammel kan vi rejse os om aftenen, uden at hun farer op og er "på".

 

Men ja, måske kræver Aussien bare en meget erfaren ejer, for at undgå at man får den hund du beskriver..... ? Eller i hvert fald en der ved hvordan man undgår at det går så galt..

 

i mine øjne er vogt og aggression det samme og som du beskriver er gør hendes også dette med og flyve ind hvis andre hunde nærmer sig hende eller lign han deler med ingen og er meget vogtende jeg finder det ucharmerende må jeg sige at en hund er sådan også hvis andre hunde nærmer sig hende farer han enten hen imod hundene eller opfører sig sådant jaloux hvilket er absolut utiltrækkende at en hund tror eller virker som om den vil styre hvad og hvem hun skal snakke med

 

jeg mener ikke at det er noget med knyttethed til ejer at de bliver jaloux men det er styret af hundens gen til og vil kontrollere flokken og hvad der foregår da jeg har schæfer og de er også knyttede til en men de prøver ikke og styre deres omgivelser

 

jeg tror du misforstår tanke på aggression men jeg mener når en hund udviser vogtende adfærd som du beskriver med hunden styrter ind i kinden på jeres anden hund det er aggression i mine øjne sådan har jeg aldrig set egne hunde gøre

 

 

aussien er ikke stædig som du forstår det jeg skriver men den er mere egenrådig er måske et bedre ord

 

jeg tror heller ikke aussien er mere dominrende overfor andre hunde end mange andre racer men deres vilje til og vil styre andre er der og ses meget hurtigt hvis der er en aussie iblandt de andre hunde

[Siri]

jeg mener ikke at det er noget med knyttethed til ejer at de bliver jaloux men det er styret af hundens gen til og vil kontrollere flokken og hvad der foregår da jeg har schæfer og de er også knyttede til en men de prøver ikke og styre deres omgivelser

 

 

aussien er ikke stædig som du forstår det jeg skriver men den er mere egenrådig er måske et bedre ord

 

 

Jeg er nok ikke helt enig i din kobling mellem vogtende adfærd og agression, tilgengæld tror jeg du har fat i den lange ende, når du taler om at resoourceforsvar omkring ejer ikke er fordi hunden er knyttet til ejer.

 

Man skal også huske på, at mange af de særpræg, som nogle af os fravælger en aussie på baggrund af, i virkeligheden er kvaliteter den er avlet til at have. Eksempelvis at de er noget mere "hårde i filten" end bordere, er meget fysiske og vogtende. Det er netop det de er avlet til.

[Gæst milder batmusen]

Jeg er nok ikke helt enig i din kobling mellem vogtende adfærd og agression, tilgengæld tror jeg du har fat i den lange ende, når du taler om at resoourceforsvar omkring ejer ikke er fordi hunden er knyttet til ejer.

 

Man skal også huske på, at mange af de særpræg, som nogle af os fravælger en aussie på baggrund af, i virkeligheden er kvaliteter den er avlet til at have. Eksempelvis at de er noget mere "hårde i filten" end bordere, er meget fysiske og vogtende. Det er netop det de er avlet til.

 

helt bestemt det er jo nogle grunde man syntes var ideele til den type hund man skulle bruge dengang det er helt korrekt men vogt og aggression ikke det samme det er det for mig da mange af de her hunde kan og vil bide/markere hvis andre nærmer sig det de nu vogter over

[KarinaO]

Og såer der lige det nogle skriver med at gø. Gracie siger aldrig noget, undtaget når hun leger løbeleg med andre hunde, og der gik længe inden hun begyndte på det. Det første halve år, troede jeg hun var stum. Nogen der bor i nærheden har for ca 4 måneder siden købt Gracies niece (Gracies kuldsøster er mor) og den har i en alder af nu 13 måneder aldrig gøet.

Jeg har da hørt aussies gøpå træningspladsen, men jeg undres over at den gængse opfattelseer at det er en larmende hund. Jeg synes klart det er orderne der larmer mest larmende, især på træningspladsen, og i isærdeleshed, når der trænes agility.

Der synes jeg det er fantastisk, at jeg kan binde min hund af og gå ud og bygge bane, og hun bare sidder stille og venter uden at stresse, til trods for der både bliver hylet, køet og pevet omkring hende. Jo, der nyder jeg min "stumme aussie":-)

[KarinaO]

Sikke en sjov beskrivelse. En af dem jeg kender som eksempel har også da den var lille lært, at den ikke må komme op i sofaen uden tilladelse. Det må den dog gerne i dag, men uanset hvor mange gange man har sagt til den, at det er ok - så stiller den sig stadig og venter på at få lov! Jeg tror helt klart, at det er en aussieting, at være låst fast på den måde, eller at være så tryg i rutiner!

 

Ift. ressourceforsvar, reserverethed osv., så er Gracie altså også en ualmindeligt imødekommende aussie! Hun deler jo krammere ud til fremmede Det er altså ikke typisk for aussier!

 

Ja, Gracie har altid været et rigtigt nussehoved, men hun har ikke altid mødt mennesker så åbent og fordomsfrit som nu. I starten træk hun sig, når fremmede ville hilse på gåturene, og der var sågar nogen der var overbeviste om at hun nok havde fået tæsk, og so ikke troede på at det er almindelig adfærd for racen.

Men hun har altid elsket at blive nusset,og jeg tror efterhånden at nussebehovet har overvundet hendes reserverethed, og hun bliver tit for meget for især ikke-hundemmennesker.

Til gængæld er hun blevet mere vogtende, efter vi er flyttet på landet, og står og knurrer, hvis der kommer folk udenfor hun ikke ved hvem er. Det oplevede jeg aldrig i mit rækkehus i Odense, der kunne folk rende uden for huset og have, som de lystede.

[Gæst milder batmusen]

Jeg er nok ikke helt enig i din kobling mellem vogtende adfærd og agression, tilgengæld tror jeg du har fat i den lange ende, når du taler om at resoourceforsvar omkring ejer ikke er fordi hunden er knyttet til ejer.

 

Man skal også huske på, at mange af de særpræg, som nogle af os fravælger en aussie på baggrund af, i virkeligheden er kvaliteter den er avlet til at have. Eksempelvis at de er noget mere "hårde i filten" end bordere, er meget fysiske og vogtende. Det er netop det de er avlet til.

 

 

helt bestemt det er jo nogle grunde man syntes var ideele til den type hund man skulle bruge dengang det er helt korrekt men jeg selv finder til utiltrækkende og ikke noget jeg finder charmerende

men vogt og aggression er det samme for mig da disse her hunde har en større potentiel risiko for at bide nogen da forsvaret er større er der mere man som ejer skal være opmærksom på i forhold til andre ligesom visse ting hos min egen race

 

jeg skal feks ikke tænke ret meget over ressourceforsvar da det ikke reelt er et problem for schæfer så chancen for den bider i den situation er noget mindre men en hund med et stort forsvar af noget vil og kan bide/markere hvis andre kommer for tæt på det den vogter så i mine øjne er det aggression selvom vogt lyder bedre

[Shii]

i mine øjne er vogt og aggression det samme og som du beskriver er gør hendes også dette med og flyve ind hvis andre hunde nærmer sig hende eller lign han deler med ingen og er meget vogtende jeg finder det ucharmerende må jeg sige at en hund er sådan også hvis andre hunde nærmer sig hende farer han enten hen imod hundene eller opfører sig sådant jaloux hvilket er absolut utiltrækkende at en hund tror eller virker som om den vil styre hvad og hvem hun skal snakke med

 

jeg mener ikke at det er noget med knyttethed til ejer at de bliver jaloux men det er styret af hundens gen til og vil kontrollere flokken og hvad der foregår da jeg har schæfer og de er også knyttede til en men de prøver ikke og styre deres omgivelser

 

jeg tror du misforstår tanke på aggression men jeg mener når en hund udviser vogtende adfærd som du beskriver med hunden styrter ind i kinden på jeres anden hund det er aggression i mine øjne sådan har jeg aldrig set egne hunde gøre

 

 

aussien er ikke stædig som du forstår det jeg skriver men den er mere egenrådig er måske et bedre ord

 

jeg tror heller ikke aussien er mere dominrende overfor andre hunde end mange andre racer men deres vilje til og vil styre andre er der og ses meget hurtigt hvis der er en aussie iblandt de andre hunde

 

Jamen jeg benægter ikke at Aussies har resource forsvar, det er faktisk helt normalt at de er "kendt" for det.

 

Det jeg siger er at den adfærd du beskriver IKKE er normal eller okay hos en hund, og den SKAL man som ejer stoppe, og man som ejer har ansvaret for at det ikke når videre! Derfor mener jeg at de ejere du har mødt der har (voksne antager jeg) aussies som opfører sig sådan, ikke har vidst hvad de har begivet sig ud i; For så VILLE de da have stoppet og arbejdet med sådan en adfærd!!!!!

 

Det er IKKE okay at en hund reagere ved at farer ud, uanset om det er racebetinget eller ej. Og jeg har aldrig; Aldrig! mødt en Aussie der ikke havde haft en ejer der havde fået styr på deres resource forsvar i større eller mindre grad, så der aldrig ville være et udfald. Jeg har set Aussies der er "det her er mit og du holder dig væk", men det har jeg set rigtig mange hunde der gør, og det synes jeg er helt i orden.

 

Deres vilje til at styre andre hunde... Den tror jeg ikke på. Vi var i Danmark og havde vores Aussie med i hundeskov, aldrig gik hun længere væk end 25-50 meter MAKS, aldrig forsøgte hun at vogte eller hyrde. Jeg tror lidt du blander ting. Der er ting der ikke "passer sammen".

 

F.eks. kan du ikke sige at en aussie er vogtende overfor deres ejer, samtidig med at de vil styre de andre hunde; For det kan ikke lade sig gøre at de gør begge dele samtidig. Jeg vil mene at en Aussie er en vogtende hund overfor deres ejer, hvilket også er en del af deres racebeskrivelse, en aussie vil ikke hyrde på fremmede hunde, og den vil ikke blande andre hunde ind i flokken frivilligt. En Aussie er en reserveret (ikke sky) hund, som ikke umiddelbart er frembrusende, og derfor vil den altså ikke kunne være en hund der er dominerende og frembrusende. Selvfølgelig findes der sikkert eksempler, men dette er altså ikke noget der er ønskeligt i følge standarden.

 

Og ja Aussien er lidt mere egenrådig end en Border, som er mere førerfølsom, og "afhængig" af sin ejer på det punkt sikkert. Men det gør jo ikke hunden hverken stædig, eller ikke samarbejdsvillig.

[Sille12]

Hej,

Sjov tråd . Har ingen erfaring med border collies udover at folk ofte tror at jeg har en :stupid:.

 

Men meget lærerigt at læse med om jeres erfaringer med aussier. Ham er min er der meget lyd på, men han kan stoppes(heldigvis). Han er meget reserveret, men accepterer gæster såfremt de lader ham være-først efter mange besøg overvejer han at snakke med dem og han har det bedst, hvis folk hilser korrekt og ikke bøjer sig ind over ham o.s.v.

Til gengæld elsker han sin familie og vil gøre alt for os og er ikke meget for at dele opmærksomheden med vores anden hund, men det må han så øve sig på .

 

Han er utrolig nem at træne med og jeg bliver overrasket hver gang jeg lærer ham noget nyt, hvor hurtigt han fanger det.

 

M.h.t at hyrde, så gør han det gerne hvis vores famile går i hver sin retning, så vil han gerne have styr på os og jeg har også set ham samle legekammerater(hunde) et par gange, men han bruger bestem også bare tid på at lege. Han løber gerne langt foran, men har altid et øje på os på tur.

 

Det var mit lille indput men jeg tror som jer andre at det jo også handler om temperament hvilken type hund man foretrækker og en ting er sikker at selv om jeg er meget glad for vores berner, så bliver min næste hund engang om mange år ihvertfald en samarbejdende race .

 

V.H. Sille

[Shii]

Forresten kan jeg jo også kun sammenligne med vores husky. De har mange af de samme træk og deres temperament er egentlig meget ens.

 

Der er dog ting ved vores Aussie hvor jeg ser en kæmpe forskel:

 

1. Vi har aldrig trænet indkald, eller "stay close", alligevel har vi et 100% stabilt indkald, uanset forstyrrelser. "Stay close" er ikke et problem, hun går aldrig længere væk end 25 meter, medmindre Dexter lokker hende.

 

2. "Stop" har vi aldrig trænet, alligevel forstår hun det, hvorimod vores husky har vi trænet det i 2 år, og han fatter det stadig ikke

 

3. Renlighed var aldrig et problem med vores Aussie, hun fattede det på ganske få dage, husky var 6 mdr.

 

Der er dog ting jeg også synes er sjovt, f.eks. kalder vi hende "Police Penny", hun har lært nej/stop ved at vi har sagt det til Dexter, og hun forstod det med det samme. Det betyder hvis vi siger nej til Dexter (Som stadig ikke fatter det helt, eller rettere forstår, men er ligeglad 80% af gangene ) så kommer Penny og fortæller ham at det må han ikke (Som regelt ved at hoppe op i hovedet af ham).

 

Der er ufatteligt mange ting hun har lært, uden vi har trænet det, og jeg tror faktisk jeg hopper med på vognen over at Aussies bare er vilde med rutiner. Dog er vores husky også vild med rutiner, så måske nogen hunde bare elsker det.

 

Husky er jo også en reserveret race, og jeg oplever Aussien som mindre reseveret end huskyen, men nu var opdrætteren også rigtig god, og ingen af forældrene var specielt reserveret.

 

Jeg synes de ting som jeg ser ofte gå galt med Aussies (og til dels huskyen) er at:

 

Reserveret betyder IKKE sky, og man bliver nød til at træne hilse ritualer, på en måde der tager hensyn til reserveretheden hos racen. Hvis man tvinger en reserveret hund til at hilse, overskrider man grænser, og risikere en sky hund. En sky hund er skabt af angst, og tvinger man en angst hund til at hilse, risikere man en hund der knurre, eller i værste tilfælde bider.

 

Resource forsvar: Man bliver nød til at acceptere hvis man får en hund med dette, og man bliver nød til at træne det. Vores forsvandt efter mindre end et døgns tid, og man skal blot huske at det ikke er hundens job at bestemme hvor, hvornår eller hvis kødben der spises.

 

Jeg kan ikke nok understrege at det IKKE er ønskeligt at en Aussie er udadreagerende, det er absolut lige så lidt ønskeligt i racen, som ved alle andre racer! Og det er IKKE normalt for racen at være udadreagerende, hverken overfor fremmede mennesker eller dyr!