Jeres fordomme og tanker om omplaceringshunde?

[Gæst Miss_menelli]

Jeg er på opfordring ved at skrive en artikel til næste klubblad om omplaceringshunde - De mente at når nu jeg havde to af slagsen, så måtte jeg da vide et og andet om hvad det vil sige, at få en genbrugshund ind i hjemmet

 

Men det skal jo helst ikke blive én lang historie om Bamse og Kaia, men gerne en informativ artikel der kan afvise og bekræfte folks fordomme (både den ene og den anden vej) om at få en omplaceringshund.

 

Det er meningen, at den skal hjælpe med at nogle måske for lyst til at få en genbrugshund, eller at få folk der ikke har overvejet det godt nok, eller vil have en på et forkert grundlag, til at tænke sig om en ekstra gang.

 

Så vil i ikke hjælpe med ideer, fordomme og myter, samt jeres erfaringer, som jeg kan bruge til at skrive en artikel som måske kan hjælpe bare et par hunde med at ende i de rigtige hjem næste gang?

[luckyluna]

ja, jeg har jo også 2 af slagsen.

 

Fejl nummer et er nok at tro at man kommer nemmere til en "ordentlig" hund ved at vælge en voksen. Det kan godt være hunden er renlig, men det er så også næsten det..

 

langt de fleste hunde skifter jo hjem når de er unghunde og med det følger at det på mange måder er mere besværligt end at overtage en hvalp.

 

Men kan man lære hunden lidt at kende først eller er det en man kender, hvor man ved hvad man får, så er der jo kun gevinst ved at få en hund som er lidt mere færdig:-D

 

Må lige tænke videre og skrive noget mere i morgen.

[skipper-odense]

Jeg har ikke selv erfaring med omplaceringshunde, men det der kunne holde mig tilbage er at man aldrig ved hvad hunden har været udsat for.

 

Altså i en god situation vil man selvfølgelig have været i dialog med tidligere ejer, men jeg tænker at man fx kommer til at gøre noget, eller tage et sted hen som trigger noget ubehageligt i hunden som man ikke anede var der...

 

Et eksempel: Hunden er måske solgt som at den er glad for alle hunde, men en dag kommer man forbi én bestemt type hund som den har haft en skidt oplevelse med tidligere og den reagerer uhensigtsmæssigt uden man er forberedt på det...

 

Håber det gav mening

[Gæst Ina]

Min ældste beagle er genplacerings hund. Så jeg vil også gerne bidrage med mine erfaringer. Vil lige tænke det igennem til i morgen

[Gæst Miss_menelli]

ja, jeg har jo også 2 af slagsen.

 

Fejl nummer et er nok at tro at man kommer nemmere til en "ordentlig" hund ved at vælge en voksen. Det kan godt være hunden er renlig, men det er så også næsten det..

 

langt de fleste hunde skifter jo hjem når de er unghunde og med det følger at det på mange måder er mere besværligt end at overtage en hvalp.

 

Men kan man lære hunden lidt at kende først eller er det en man kender, hvor man ved hvad man får, så er der jo kun gevinst ved at få en hund som er lidt mere færdig:-D

 

Må lige tænke videre og skrive noget mere i morgen.

 

Har også tænkt mig at have lidt fokus på det der med, at nogle tror man kommer nemmere om ved det, ved at vælge en voksen hund.

 

Man har jo set folk der tror de slipper for hundetræning, alene hjemmeproblemer osv. ved at vælge en hund, der allerede er "trænet" :damn:

Ofte med det resultat at hunden så ryger videre til næste hjem, når nu den ikke kunne det, som den skulle kunne og folk fatter hat af at en lydig og nem hund kræver arbejde og vedligeholdelse uanset hvad den kan på forhånd

 

Det skal i hverfald ikke være ud fra "magelighed" alene, at man vælger en genbrugshund!

 

Men alle tanker er hjertelig velkommen - Vil gerne have så mange vinkler på det som overhovedet muligt.

 

Og hvis du kan uddybe hvorfor, du har ikke bare én, men to omplaceringshunde og hvad de giver dig, fremfor hvis du havde valgt en hvalp, så skriv endelig :5up:

[Umulia]

Fordomme og myter synes jeg ikke rigtig at jeg kan hjælpe med, men erfaringer har jeg da nogle af...

 

De fleste genbrugshunde har et eller andet med i bagagen. En hund der er velfungerende og problemfri bliver ikke sat til omplacering.

Derfor skal man regne med nøjagtig lige så meget arbejde og tålmodighed som med en hvalp.

 

Hundens adfærd vil ofte ændre sig efter de første 2 - 4 uger i hjemmet, så hvis man bliver frustreret over urenlighed, hyperaktivitet el. lign. er det godt at vide at det tit bare er stress-reaktioner, som går over når hunden begynder at føle sig hjemme. Det modsatte kan selvfølgelig også ske - at hunden bliver mere "uartig" når den begynder at få selvtilliden igen

 

En personlig erfaring: Det er en fantastisk tilfredsstillende, og en meget rørende oplevelse, at vinde en mishandlet, misforstået eller misrøgtet hunds tillid. Hvis man virkelig vil finde det bedste frem i sig selv, og opleve hvor tæt et forhold man kan få til en hund, så kan jeg varmt anbefale en genbrugshund :5up:

[Gæst Miss_menelli]

Jeg har ikke selv erfaring med omplaceringshunde, men det der kunne holde mig tilbage er at man aldrig ved hvad hunden har været udsat for.

 

Altså i en god situation vil man selvfølgelig have været i dialog med tidligere ejer, men jeg tænker at man fx kommer til at gøre noget, eller tage et sted hen som trigger noget ubehageligt i hunden som man ikke anede var der...

 

Et eksempel: Hunden er måske solgt som at den er glad for alle hunde, men en dag kommer man forbi én bestemt type hund som den har haft en skidt oplevelse med tidligere og den reagerer uhensigtsmæssigt uden man er forberedt på det...

Håber det gav mening

 

Meget mening - Har lige præcis oplevet det du har beskrevet der!!

 

Ved jo desværre af erfaring, at man ikke altid for alle de korrekte oplysninger, som man ville have haft glæde af at vide på forhånd

 

Det er noget der er vigtigt at have med i overvejelserne inden man vælger en hund fra et andet hjem.

 

Men ville det ændre noget for dig, hvis du havde mulighed for at have hunden på prøve en periode, inden du skulle beslutte dig?

[Gæst Ina]

De fleste genbrugshunde har et eller andet med i bagagen. En hund der er velfungerende og problemfri bliver ikke sat til omplacering.

 

 

Det er jeg nu ikke enig i - Der er forskellige grunde til hvorfor en hund bliver omplaceret. Min hund var/er meget velfungerende - han blev omplaceret fordi hans første familie havde fået et meget sygt barn. Charlie kom tilbage til sin opdrætter - derfor blev han blandt andet ikke tabt på gulvet - det er ikke alle hunde der er så heldige

[Umulia]

Ved jo desværre af erfaring, at man ikke altid for alle de korrekte oplysninger, som man ville have haft glæde af at vide på forhånd

 

Vinnies tidlige ejer fortalte at "hun er så nem at gå tur med, at vores 2-årige kan holde hende".

Et par uger senere trak hun mig igennem en hæk :hmm:

[Doberfan]

Vi har haft en enkelt fra hvalp, de andre fem vi har haft, har været omplaceringshunde. Hvalpen (Sadie, 2001) fik vi kun fordi vores første omplaceringshund efter sigende ikke brød sig om andre voksne hunde. Det viste sig så at være vildt overdrevet, hun fik mange hundevenner senere.

 

Vi tager dem ind, simpelthen fordi de er der, sidder i et bur et sted og gerne vil have et rigtigt hjem. Vi får alle vores hunde fra den lokale Doberman Rescue, som igen får hundene fra internater, ejerafleveringer, strejfere, efterladt bundet et sted mv.

 

For at adoptere en hund, skal man skrive under på en laaang kontrakt, der har til hensigt at sikre, at hunden aldrig bliver omplaceret igen. Man skal dokumentere indenfor kort tid, at hunden har været til dyrlæge og er på hjerteormsprævention, at den har været til basis lydighedstræning og mange andre ting.

 

Ved ikke, om vi bare har været heldige, men alle de hunde vi har adopteret, har været fantastiske. Super kærlige og kælne og helt uden unoder. De kommer alle fint ud af det med hinanden (vi har pt. tre).

 

Jeg kan da af og til godt få lyst til at få en hvalp igen, måske mest fordi Sadie har været sådan en fornøjelse, og med mere hjerne end resten af familien (inkl. de tobenede). Hun var super til konkurrencelydighed, så man kan godt få lidt ambitioner ind imellem, men der er jo ikke nogen der siger, man ikke kan komme langt med en genplaceringshund.

 

Og når hvalpeskrukheden melder sig, så er det bare at tage et smut indenom rescuens hjemmeside, og se alle de stakkels vuffer der sidder og venter og håber og venter.... Og at tænke på alle dem, der stadig er på internaterne og vil blive aflivet, hvis der ikke snart bliver plads hos rescuen. Så bliver man ligesom kureret.

[Gæst Malene v.]

Det kommer vel an på, hvilken grund der er til, at hunden skal omplaceres?

 

Min søster fik i Januar en lille chihuahua på 1 1/2 år, som manglede et nyt hjem, da ejeren skulle studerer i udlandet og ikke kunne beholde den.

Det er en super hund uden problemer og den passer perfekt ind i deres familie:-D

 

Til gengæld kender jeg en fra træning, der ville finde et nyt hjem til deres labro, da den ikke kunne være alene hjemme og ødelagde alting ad.

 

Jeg er ikke bange for, at få en "brugt" hund næste gang, men vil vide noget om dens fortid først, da jeg er bekymret for, at få en opgave jeg ikke kan klare og det er ikke godt for, hverken hund eller mig, hvis jeg ikke kan.:stupid:

 

Når det er sagt, syntes jeg, at alle hunde fortjener en change til:-D

[Dinah]

jeg stod med valget mellem en hvalp eller en 1½ årig genbrugshund og efter nøje undersøgelser og falden pladask for genbrugshunden, valgte jeg Cleo.

Hun var nysgerrig, glad og virkede meget udadvendt, da vi var hos kennelejer.

Det næste 1½ var jo så hårdt arbejde. Blev på 3. dagen pludselig bange for min mand (pludselige bevægelser). Først 5 mdr senere kunne hun li ham igen og var tryg ved ham. I det første år fik jeg hende omvendt fra at være bange for fremmede til at være reserveret og slappe af, når de først sad i stuen.

 

Alene-hjemme-træningen var et stort issue i 1½ år med adfærdsbehandler, aktivering, træning.

Hun gennemgik en lang forvandling til den bedste hund i hele verden:genert:

 

men . . . . alene hjemme lærte hun aldrig og efter 1½ år måtte jeg erkende, at hun ville aldrig komme til det og hun kom til det allerbedste sted for hunde i Nordjylland - her lever hun livet og er aldrig alene (jeg kunne ikke gi hende flokken, som hun havde brug for).

 

Elskede udfordringen med at "forme" en genbrugshund med 10.000 vaner fra det tidligere sted. Et helt andet arbejde end med en hvalp. Dette arbejde med Cleo i 1½ år var mit liv og min hobby. Jeg gjorde alt, hvad der var muligt for Cleo i forsøget på at lære hende at være alene! Det allerbedste jeg gjorde var, at gi hende chancen hos Løve-mor.

 

Jeg savner en/min hund. Elsker suset, når der sker udvikling med en genbrugshund. En hvalp forventer man at "forme", men det forventede jeg ikke med Cleo, men kløede på og håbede. (ved ikke helt om det forstås, som jeg mener det)

 

Tør jeg en genbrugshund igen? helt sikkert, men et andet sted i mit liv, tror jeg:genert: Tør jeg risikere det samme igen?

Hvalp er nok ønsket næste gang med de udfordringer, som det jo så gir og som jeg har prøvet før.

[skipper-odense]

Meget mening - Har lige præcis oplevet det du har beskrevet der!!

 

Ved jo desværre af erfaring, at man ikke altid for alle de korrekte oplysninger, som man ville have haft glæde af at vide på forhånd

 

Det er noget der er vigtigt at have med i overvejelserne inden man vælger en hund fra et andet hjem.

 

Men ville det ændre noget for dig, hvis du havde mulighed for at have hunden på prøve en periode, inden du skulle beslutte dig?

 

Ja det tror jeg :hmm:så længe jeg ikke er mere erfaren med det her hundenoget så ville jeg kun turde tage en hund ind som jeg kendte i forvejen. Hvad enten det så var fordi jeg kendte familien der skulle omplacere den eller fordi jeg havde den på prøve.

 

Meeen så blødhjertet som jeg er så ville jeg jo nok ende med at beholde hunden, selv hvis prøveperioden ikke levede helt op til det lovede der kan sælger virkelig spille på folks følelser, altså fx hvis ikke du beholder ham så bliver han aflivet osv...

[Petrine]

Fordomme - folk giver alt for hurtigt op og afleverer 'lorten' (=håbeløs hvalp / unghund) videre (og nb, den var IKKE til nogen her på forum, men bare generelt .... folk)

 

Vil aldrig tage mod en genbrugshund, der ikke kan gå ind i min hverdag som den er - Petrine kunne ikke være alene hjemme, var ikke specielt renlig og accepterede ikke fremmede mennesker nærmere end 20 m, var hun forblevet sådan, så havde det været fint med mig.

 

Men ih, hvor føler jeg succesen, når jeg kan se de tydelige fremskridt, kan sammenligne med et år siden og hun er jo snart normal :banan:

 

Foretrækker ikke hverken hvalp eller omplacering, men en god blanding, når Petrine nu ikke kan fordrage hvalpe, så må vi jo ud i endnu en omplacering, selvom jeg synes det kunne være pædagogisk godt for manden at præge sin egen hvalp.

 

Ville ønske internaterne var mere kundeorienterede - når jeg adopterer en omplacering er det ikke fordi jeg ønsker at redde verden / hunden, men fordi jeg har specifikke ønsker til en hund, min søster ventede næsten 1 år før hun fandt sin omplacering og måtte gøre det privat, for internaterne var ikke til nogen hjælp.

[PinPoynter]

Sjovt at mange nævner at "man" tror man får en veltrænet "perfekt" hund, hvis man vælger en voksen omplaceringshund.

Herovre kæmper man jo meget med den modsatte fordom, at ALLE internatshunde har problemer, og der må være noget galt med dem, ellers ville de jo ikke være endt på internat.. Fakta er at der, i hvertfald herovre, findes tusindvis af problemfri, venlige hunde som bare er endt i en uheldig situation helt ude af deres eller tidligere ejers kontrol, og som bare gerne vil have en ny familie at høre til hos.

[Drentsche]

Jeg er på min 4. OP hund.

Det er kun den ene der skulle omplaceres pga, adfærdsproblemer ( fandt vi ud af senere )

Alle de andre, kommer fra velfungerende familier, er blevet præget og socialiseret fint.

Jeg har haft én som jeg var lige ved at opgive ( pga at han havde stået i hundegård, det meste af tiden ), men med tålmodighed og fornuft, er han nu vendt, til at være den sødeste, og mest kærlige hund vi nogensinde har haft.

At få en OP hund kan være ret spændende, da du ikke ved hvad de indeholder, og der er bestemt ligeså meget arbejde, hvis ikke mere, som hvis man anskaffer sig en hvalp.

Der er så ingen af dem, der er blevet trænet i noget som helst, jo den sidste der kom, kan nogle basale kommandoer, men de andre har ikke, haft noget træning, så der skal startes helt forfra. Man skal have lyst, til en OP hund, for ellers kan det hurtigt gå galt.

[KarinaO]

Jeg har jo Gracie, som jeg fik for 3 måneder siden, da hun var 1½ år gammel. Hun kom direkte fra opdrætter, og skulle omplaceres, da hun ikke kunne med sin kuldsøster, som opdrætter også havde.

 

Da jeg var nede og se på hende, var hun med det samme begejstret og hoppede op ad mig da jeg kom ind ad døren, men faldt hurtigt til ro og viste sig at være en rigtig kælegris.

 

Jeg besluttede at købe hende, og fik hende leveret nogle dage efter.

Mig kunne hun fortsat godt lide, men hun stressede meget når vi gik tur og hyrdede mig i snoren. Hun var også bange for fremmede mennesker, hvadenten de kom i hjemmet eller vi mødte dem på gåturene. Hun krøb nærmest hen for at hilse på folk, og trykkede sig når folk ville kæle med hende. Det var meget frustrerende, for det var jo ikke sådan jeg selv havde oplevet det, da jeg mødte hende første gang.

Men efter 2-3 uger begyndte hun at ville snakke med folk, og jeg kunne efterhånden kende den hund jeg så på første gang.

 

Hun lystrede konsekvent heller ikke på andet end sit og indkald, så jeg havde hende rendende i hælene de første 1-2 uger, fordi hun ikke kunne/ville lægge sig, når jeg bad hende om det.

 

Nu efter 3 måneder, kan jeg godt se at jeg har haft urimelige forventninger til hendes tilpasningsevne. Aussien er som race meget førefikseret, og jeg er overbevist om at Gracie de første uger kun ventede på at hun skulle hjem til sin familie igen. Hun savnede sine tidligere mennesker, og har ikke følt sig 100% tryg i mit selskab, ligesom hun heller ikke ville modtage ordrer fra mig.

 

Hun var jo også pludselig flyttet fra landet til byen, hvor hun skulle bo i rækkehus og gå tur på nogle stier, hvor der hele tiden kom andre mennesker og hunde.

 

Det har været et kæmpe kulturshock for hende, og der har ikke været nogen måder at forklare hende hvad det vil sige at få ny familie. Hun skulle selv finde ud af det.

 

Men hun har klaret det SÅ flot. Hun er faldet til hos mig, og ved det er her hun bor. Hun elsker når vi møder andre mennesker og hunde på stierne, især hvis nogen gider nusse hende, hun elsker at få gæster, hun elsker at træne og har allerede lært en masse.

 

Hun er den bedste hund jeg kunne tænke mig lige nu. Jeg valgte netop at få en voksen hund, for at slippe for 'hvalpepjattet'. Pga. uddannelse kunne det simpelthen ikke hænge sammen med en hvalp, og hund skulle jeg have, efter at have sendt vores gamle golden over regnbuebroen.

 

Og jeg har heller ikke haft nogle alene hjemme problemer, eller problemer med urenlighed. Jeg var spændt på hvad hun ville sige til at flytte fra landet til et rækkehus, men hun gøer stort set aldrig, selvom naboerne skramler rundt, børn skriger, eller det ringer på døren.. Der gik faktisk 1 måned, inden naboen kikkede over hegnet i haven og sagde "Hvad søren, har du hund. Det kan man ikke høre."

Mht. træning var hun lidt længe om at komme op i omdrejninger, men vi rykker hurtigt nu. Hun er skarp og motiveret. Hun skulle først lige lære at lære og der har jeg stor succes med klikkertræning.

 

 

Mht. erfaringer. har jeg nu lært at en omplaceringshund skal have tid til at falde til i dens nye hjem, og vænne sig til dens nye mennesker. Nogle hunde er nok lidt ligeglade med hvor de er, men andre mere følsomme og bløde hunde, skal man give lidt tid, og lade være med at blive frustreret, hvis de ikke er som beskrevet i salgsannoncen.

 

Gracie har i hvert fald vist sig at leve op til mine forventninger, og jeg fortryder ikke et sekund at jeg fik hende.

Næste gang, tror jeg dog jeg vil have en hvalp, men har jeg ikke mulighed for det, ville jeg ikke være bange for at tage en voksen igen.

[potil]

Når jeg engang finder den rette bofælle til Flipsedyret bliver det også en genbrugshund :hjerte:

 

Jeg fik flips af en familie der ikke magtede ham og trods problemer med separationsangst så har han det rigtigt godt nu...

jeg anede ikke hvad jeg gik ind til da jeg fik ham, han er min første hund, jeg er vokset op med labrador-blandinger, og flips er en lille usædvanlig fræk terrier-blanding

 

Jeg håber at jeg finder min næste hund hos gadehunde.dk - de er indtil videre de eneste jeg har set der gerne slækker på kravene til adoptanterne hvis hunden ellers får et godt hjem... :blink:

 

synes der er utroligt store krav til folk der vil have en internathund, det er lidt synd, for selvom man ikke lever op til alle de matrielle krav kan man jo faktisk godt have tiden og overskuddet til sådan en internathund :hjerte:

[Ulla H]

Jeg tror man skal have vide rammer , hvis man overtager de genbrugshunde, der ikke er ordenlig opdrættet, ikke ordenligt socialiseret og så ofte lidt bange for livet.

Man skal også ofre meget tid, nogle er jo så skidebange, angstbiderer osv at de kræver tid og tid og afsagn fra andre gøremål.

Men at overtage en velsocialiseret voksen hund , der har været godt i hænder, trænet rimeligt og følt sig elsket, er da letterer.

Af de 8 hunde jeg har overtaget har kun een været uden bagage af sådan en art, at hunden var hæmmet.Hun kom pga HD, kunne ikke bruges til avl og jagt.

1stk pga ejers dødsfald.

2 andre kom fra Grækenland, men de sværeste var fra ,tror jeg, danske hundefabrikker og var endt hos ejerer, der ikke forstod disse hunde.

Disse ejerer magtede ikke at få positiv kontakt eller orkede at sætte sig ind i , hvorfor hunden ikke fungerede som de hunde , de ellers kendte.

Jeg tror næsten alle hunde kan blive dejlige familiehunde, men ser det sådan, at der ikke findes familier nok med tid og vilje til at hjælpe dem til et godt liv.

Man kan jo ikke tage en f.eks nervøs angsbider i huset, hvis man har mindre børn og kammerater rendende ud og ind.

[KimC]

Mine hunde har fortrinsvist været genbrugshunde.

 

Min første genbrugshund var Bjørn, som var 13 mdr da han kom hetil.

Han havde sultet, og stjal mad så det battede. Desuden havde han et problem med kvinder onkring de 30-40, dem knurrede han ad, men kun når de gik alene.

Han havde levet på en gård med grise, og havde lært deres kropssprog (og spist af deres mad = seriøs fejlernæring).

Det gav visse problemer, for når en gris er glad, grynter den. En hund kan ikke grynte, det nærmeste den kan er at knurre. Derfor var hans knurren slet ikke ment som det jeg opfattede det som.

Det lykkes alligevel at få en ordentlig hund ud af ham, men hans indlæringsevne var meget begrænset. Måske har han ikke fået noget god prægning, og dog synes jeg ikke han virkede bange for nye ting. Det er muligt at sult og fejlernæring kan have ført til en lille hjerneskade.

 

Min næste genbrugshund var min irske ulvehund, som dog kun var 16 uger gammel. Første ejer var blevet syg (og det var ikke bare den sædvanlige undskyldning). Det gik fint nok, han havde fået en god prægning, og første ejer havde gjort det godt så længe det var muligt.

 

Så kom turen til Stakkels Jaroff. Han kan jeg skrive meget om, og det har jeg gjort her. Han var 2½ år da jeg overtog ham.

Projekthund Jaroff

Han har boet hos mig i 3 år, og jeg arbejder stadig med hans menneskeangst.

Ellers er han en udmærket hund, sådan herhjemme.

 

Malou har samme baggrund som Jaroff, men hende overtog jeg da hun var 8-9 mdr gammel. Hun viser de samme angstsymptomer som Jaroff, dog går det hurtigere med at vænne hende til at blive rørt af mennesker.

 

 

Jeg har lært en masse om hundeadfærd ved at tage disse genbrugshunde.

Jeg har også haft tre andre hunde fra hvalp af, og kan derfor sammenligne.

Jeg vil sige at det er nemmere at tage en hvalp. Hvalpen er sansynligvis ikke stueren, skønt en af mine faktisk stort set var det.

Ingen af mine genbrugshunde var stuerene, trods det at de var fra 8 mdr til 2½ år gamle.

Der har været en del arbejde i de genbrugshunde, og dog vil jeg gøre det igen.

Det er muligt at man ikke kan se hvad en hvalp vil udvikle sig til - fysisk. Mentalt har man alle muligheder for at præge den.

En (voksen) genbrugshund kan man se hvad er, men man kan ikke se hvad den har i bagagen, og det kan være noget af en opgave at afkode det. Måske reagerer hunden uforudsigeligt, som det med Bjørn der knurrede af venlighed.

 

Men det er en spændende opgave, og jeg synes at min relation til genbrugshundene har været mere intens end til dem jeg har haft fra hvalp.

Det er en af grundene til at jeg gerne gør det igen.

[Ulla H]

Det jeg virkelig elsker ved genbrugshunde er at se dem udvikle sig til rigtige hunde. At bruge deres nysgerrighed ,livsglæde, og medfødte gener, som ofte er godt gemt bag en usikker facade.

Jeg har jo også DKK hunde, der alle er født med en guldske i munden, men de skal vurderes på udstilling , holdes op mod standerd for racen og kan så falde igennem. NÅ pyt med det, for de er jo bare mine elskede hunde.

Men f.eks en med ikke stamtavle, eller en græker ,udstilles jo ikke og skal KUN LEVE OP TIL AT VÆRE EN GOD HUND.

Skal aldrig få det prædikat , at den har ansat sin hale for højt eller lavt, forkert tandsæt, forkert pels eller bevægelser, for meget eller for lidt af dit og dat.

Sådanne mixhunde kan være sværere at greje end en typisk racehund, men når den opdragelsesmæssig er på plads og rimelig lydig, synes mange hundelelskerer faktisk , at gud hvor er den elegant, smuk osv.

Så jeg får mange tilkendegivelser på disse 2 grækerer, selv om jeg ikke behøver det- de er bare mine elskede vovser, som de andre , der så skal bedømmes exteriørmæssig.

[Gæst Braarup]

Da jeg skulle overtage min omplaceringshund, havde jeg stillet ejeren tonsvis af spørgsmål, om der var noget hunden var usikker på o. lign.

Jeg fik svaret at det var der ikke, alt var som det skulle være.

 

Men alligevel er der hendes hyrdning af biler, som er problematisk for mig, men det var ikke noget hendes tidligere ejer synes var et problem, for de gik ikke tur med hende....

 

Det er jo en "lille" ting, som hun nok skal få lært.

 

Men min pointe er bare, at hvad der er eller kan blive et problem for dig, ikke nødvendigvis var et problem for den tidligere ejer.

[Gæst Miss_menelli]

Hvor er der bare kommet rigtig mange gode kommentarer og mange gode historier.

Tak for det!!

 

Synes der er kommet rigtig mange gode vinkler på det at få en genbrugshund.

 

Især det med, at det en tidligere ejer synes er problemadfærd ikke nødvendigvis er det for vedkommende der overtager hunden - OG OMVENDT!

Fornemmer at netop det, er det der afholder rigtig mange fra at overtage en genbrugshund - Og med grund!

 

Men hvad er jeres reaktion på følgende ting, jeg bare lige slynger ud:

 

- Man kommer ikke til at elske og holde lige så meget af en genbrugshund, som hvis man havde haft den fra hvalp

 

- En genbrugshund knytter sig ikke lige så meget til sin nye familie, som en hvalp gør

 

- Man kan ikke selv forme og præge en genbrugshund

 

-Man undgår færre alvorlige sygdomme hos sin hund, ved at vælge en omplaceringshund, da tidligere ejer ville have opdaget det allerede

 

- Man kan ikke komme til at starte konkurrencer og træne seriøst med en genbrugshund, hvis den er mere end 1 år gammel, da der er lukket for indlæringen

 

Alle kommentarer er nogle jeg har hørt rundt omkring, og jeg har selvfølgelig ikke taget alle dem med, som vi har fået frem her i tråden.

[Petrine]

- Man kommer ikke til at elske og holde lige så meget af en genbrugshund, som hvis man havde haft den fra hvalp

 

- En genbrugshund knytter sig ikke lige så meget til sin nye familie, som en hvalp gør

 

- Man kan ikke selv forme og præge en genbrugshund

 

-Man undgår færre alvorlige sygdomme hos sin hund, ved at vælge en omplaceringshund, da tidligere ejer ville have opdaget det allerede

 

- Man kan ikke komme til at starte konkurrencer og træne seriøst med en genbrugshund, hvis den er mere end 1 år gammel, da der er lukket for indlæringen

 

Nej til alle sammen

 

Manden var hundehader, mødte Petrine som hvalp og hun var bare belastende, tøset, lille, pjevset, men som voksen 1½-2 år begyndte hun at være elskelig.

 

Alle der har set Petrine skrige, når en af os går fra hende til fx konkurrencer, vil vide at vi ER hendes nummer 1 - hun er tit på besøg hos sin første ejer og bliver feriepasset der, men Petrine fattede efter ganske kort tid, at nu bor hun hos os.

 

Nej, der kan dukke sygdomme op - hos Petrine PRA (blindhed), som langsomt kommer snigende

 

Startede til agility da hun var 2 år - er overbevist om, at hun bliver verdensmester, hun er ihvertfald dygtig (gammel skrøne at gamle hunde ikke kan lære, selv en på 13 kan lære nyt :banan:)

[KimC]

Men hvad er jeres reaktion på følgende ting, jeg bare lige slynger ud:

 

- Man kommer ikke til at elske og holde lige så meget af en genbrugshund, som hvis man havde haft den fra hvalp

 

Det kan man sagtens. Det kommer helt an på hundens personlighed.

 

- En genbrugshund knytter sig ikke lige så meget til sin nye familie, som en hvalp gør

 

Om nogen har klæbet på mig, så er det mine genbrugshunde. Det har prøvet det der var værre end mig. Skulle døren stå åben ville de sidste der smuttede være mine genbrugshunde. Til gengæld var min troløse deerhound som jeg har haft fra hvalp ved at flytte ind hos geboen fordi de havde en blødeere sofa.

 

- Man kan ikke selv forme og præge en genbrugshund

 

Det kan man godt, men der kan være mere arbejde i det end med en hvalp.

 

-Man undgår færre alvorlige sygdomme hos sin hund, ved at vælge en omplaceringshund, da tidligere ejer ville have opdaget det allerede

 

Mange sygdomme dukker op med alderen, uanset hundens baggrund. Der kan jo også være nogle sygdomme som sælger lige glemte at fortælle om.

 

- Man kan ikke komme til at starte konkurrencer og træne seriøst med en genbrugshund, hvis den er mere end 1 år gammel, da der er lukket for indlæringen

 

Hvis man alene anskaffer sig en hund for at få adgang til konkurrencer - og vinde - er det så absolut udvælgelseskriteriet når man anskaffer sig en hund. Man anskaffer sig ikke en genbrugshund, medmindre man ved den allered ekan noget. Og anskaffer man sig en hvalp der senere viser sig ikke at have de rigtige egenskaber, ryger den i Den Blå Avis - hvis den er heldig.