Thailo har fået en knude.

[Ascha]

Igår var jeg hos dyrlægen, der kiggede på to små knuder Thailo har fået ved den ene brystvorte. Der kunne ikke tages prøver af dem, fordi det var et meget blodfyldt område, men dyrlægen sagde at det meget sjældent var godartede knuder der sad sådan.

 

Først sagde hun at de skulle væk ret hurtigt, men da jeg sagde at jeg syntes de var blevet mindre, sagde hun at de var så små at vi godt kunne se det an et par uger. Nu er jeg så blevet i tvivl om det jeg synes der er blevet mindre, er fordi jeg har mærket en blodåre der forbandt de to knuder (det fremkom af samtalen), der så er forsvundet nu.

 

Nå, men det jeg gerne vil vende med jer er, at jeg har overvejet (men dog ikke besluttet) ikke at få ham opereret, idèt jeg tænker:

 

1. Jeg mener at mennesker der får fjernet cancervæv, altid får en støttebehandling i form af stråler eller kemo. Det gør man jo ikke med hunde, så jeg tænker at der må være en risiko for at det kommer igen efter relativ kort tid.

 

2. Thailo bliver 11 år i overmorgen og når man bliver gammel sker celledelingen langsommere, så Thailo kan måske leve (lad os sige) 1 år mere uden operation (jeg ved det ikke, har jo ikke spurgt).

 

3. Det er ikke helt sikkert at det er cancer, men hvis man fjerner dem og det viser sig at være cancer, er der en lille risiko for at man får cellevæksten til at accelerere.

 

4. En springer kan leve i 14-16 år, hvis man er heldig, men det er jo ikke kun dage man skal tælle, men også livskvalitet. Risikoen (hvis den er der) for jævnligt at skulle operere på Thailo, i hans sidste tid, synes jeg ikke om men det er jo næsten umuligt at vurdere hvordan hans livskvalitet vil blive, når man ikke ved mere end jeg gør.

 

Jeg ved godt at jeg burde tale med min dyrlæge om det her, men helt ærligt kan jeg sket ikke overskue hvordan jeg skal få startet på en samtale hvor jeg skal sige at jeg overvejer at fravælge en livsforlængende behandling af Thailo. Så mens jeg venter på at modet vender tilbage, vil jeg gerne lige høre jeres mening (så kan det jo også være at jeg tænker anderledes).

[guanomo]

få den opereret væk og test den. og først der overvejer du hvad der yderligere skal/kan ske.

 

Det gjorde vi med en stor en cujo havde på bagbenet og den var heldigvis godartet.

 

Ellers kan du ende med for mange tanker "hvad nu hvis ..."

[Amocca]

Selvom det måske er det hårde valg, så ville jeg nok fravælge behandling. Han har haft en godt liv - og som du siger, så kan han måske få 1 år eller flere endnu, uden behandling....

 

Så længe han stadig har det godt og trives, så ville jegnok bare se tiden an og lade ham nyde livet... en operation med narkose osv. er jo altid hårdt og især for en ældre hund som ham...

 

er det "det værd"? Altså hvis han får 1-2 år uden behandling og behandling vil måske give ham 3-4 år... vil det være det værd for ham, at skulle gennemgå det?

[Siri]

Jeg kan ikke træffe en beslutning for dig, men var det mig og min hund havde jeg helt bestemt fravalgt behandling. 11 år er en flot alder og kan han trives endnu et års tid uden behandling er det super. Det er hårdt for en ældre hund at komme i narkose og med efterfølgende behandling/yderligere operationer, kan det blive en hård omgang.

[Ascha]

få den opereret væk og test den. og først der overvejer du hvad der yderligere skal/kan ske.

 

Det gjorde vi med en stor en cujo havde på bagbenet og den var heldigvis godartet.

 

Ellers kan du ende med for mange tanker "hvad nu hvis ..."

 

Fik også fjernet en knude på Thailos hofte i foråret, der viste sig at være godartet. Men denne gang så dyrlægen sgu lidt alvorlig ud og jeg ved jo at Perlotex kan give cancer, så sandsynligheden for at det er noget skidt er altså til at tage og føle på.

 

Men du har jo ret, det kan jo være harmløst. Forsøger bare holde min egen sjælefred udenfor og er det harmløst er det jo ihvertfald ikke de to små knuder der kommer til at ende hans liv.

 

Selvom det måske er det hårde valg, så ville jeg nok fravælge behandling. Han har haft en godt liv - og som du siger, så kan han måske få 1 år eller flere endnu, uden behandling....

 

Så længe han stadig har det godt og trives, så ville jegnok bare se tiden an og lade ham nyde livet... en operation med narkose osv. er jo altid hårdt og især for en ældre hund som ham...

 

er det "det værd"? Altså hvis han får 1-2 år uden behandling og behandling vil måske give ham 3-4 år... vil det være det værd for ham, at skulle gennemgå det?

Ja, nu fik du mig lige til at tude, men det er jo lige de tanker jeg selv sidder med. Tror jeg vil ringe til dyrlægen og spørge om hvad prognosen er, uden behandling. Det tror jeg godt jeg kan uden at bryde helt sammen.

[Amocca]

 

 

Ja, nu fik du mig lige til at tude, men det er jo lige de tanker jeg selv sidder med. Tror jeg vil ringe til dyrlægen og spørge om hvad prognosen er, uden behandling. Det tror jeg godt jeg kan uden at bryde helt sammen.

 

:ae: kan godt forstå det er hårdt - jeg ville sgu også tude hvis jeg var i dine sko

 

Var det ikke Kaj Munk der engang sagde: "En hund har kun én fejl. Dens liv er alt for kort!"

[Umulia]

Jeg ville nok vælge at få knuderne fjernet og undersøgt, bare for at få vished - altså hvis det var mig... Men det er svært at give råd om den slags til andre. Gør hvad der bedst kan give dig fred i sindet.

 

Håber det bedste for Thailo!

[Gæst mk101]

Øv, den er så svær den situation.

 

Har selv en springertøs på 10,5 og jeg vil jo gå gennem ild og vand for hende - og nægter at tænke tanken om, at jeg en eller anden dag skal sige farvel til hende.

 

Men var det mig der selv stod i situationen, ville jeg ikke behandle. Men lade det gå sin egen stille gang. Det er ikke ualmindeligt at springerne får kræft i den alder han er i nu (hvor det første gang opdages). Dog kender jeg mange, der alligevel - og uden behandling - har levet godt til deres 13. leveår. Herunder både min barndomsspringer, der fik brystkræft og en anden med samme diagnose - hvis knuder dog til sidst var så store, at det var en gene for hende. Det faldt dog sammen med hvornår hun begyndte at skrante.

 

Desværre skal vi jo sige farvel til vores elskede dyr på et eller andet tidspunkt. Vores vigtigste opgave må være at sørge for, at de har det så godt som muligt, så længe de er med os.

 

Havde han været 5-6 år gammel havde min holdning med stor sandsynlighed været anderledes, men ikke når han har den alder han har nu. For det er risikofyldt at åbne op for noget, og for det skal give mening, skal man også kastes ud i tilhørende kur (kemo og stråle).

[sonja77]

:ae: Den er svær, jeg er ikke sikker på, hvad jeg ville vælge.

[KarinaG]

Jeg har ikke så meget at tilføje som ikke allerede er sagt, men mange tanker til dig for det er en svær situation at stå i :ae:

[Aussiepower!]

:ae:

 

Heldigvis står jeg (endnu) ikke i den situration, men da jeg selv har to hunde på henholdsvis knap 11 år og godt 13 år, har jeg naturligvis gjort mig tanker om hvad jeg vil gøre i den situration, og er nået frem til den konkulsion, at jeg ikke på noget tidspunkt lade nogle af de to gamle gå gennem en operation, alt hvad der kan klares med piller og cremer og lign. bliver naturligvis behandlet, men når det kommer til operationer, så slår jeg bremsen i, de har begge haft et godt, langt liv, og skal gerne herfra med en smule værdighed i behold og personligt syntes jeg ikke at deres sidste tid skal være præget af narkose, ømhed efter operationer og mange dyrlæge besøg, ikke når vi taler om hunde hvis liv højst sandsynligt kun bliver forlænget med et år eller to hvis man er heldig..

[Gæst Ninjamor]

Min 11 årige hund skulle ikke opereres.

 

Jeg synes du har nogle fornuftige overvejelser og ønsker jer al mulig held og lykke :ae:

[Gæst Malene Nielsen]

Jeg har ikke så meget at sige - det er blevet sagt. 11 år er en flot alder og det slutter jo ikke nu uanset hvad

 

Mine tanker er hos dig :ae:

[luckyluna]

Kan godt sætte mig ind i hvad du står med. Opdagede jo også knuder i mælke kirtlerne hos Sheila og var sikker på at nu døde hun:megaked: Det er helt forfærdeligt.

 

Mine dyrlæger mente dog bare at de skulle fjernes, så det er de blevet.

 

Jeg kunne da godt blive helt nervøs, når du nævner det med kræft, hvis man roder med dem, men må jo stole på min dyrlæge her, at den slags hun har sjældent starter som ondartede.

 

Sheila er 9,5 år og jeg synes jo ikke der er langt til 11, men det afhænger jo af hvor godt hunden har det, så om Thailo kan klare en operation er det nok kun nogle der kender ham der kan vurdere.

 

Men umiddelbart er jeg enig med dig, hvis han med stor sandsynlighed dør af alderdom/noget andet inden en evt kræft plager ham, så er der jo ingen grund til at operere ham.

 

Men trøstekram herfra:ae:

[Gæst Miss_menelli]

Puha... Først og fremmest, så føler jeg med dig :ae:

 

Det er fuldstændig umuligt at svare på hvad der er bedst.

 

Uanset hvad du vælger, så vil der være en negativ ting forbundet med det - Både for dig og Thailo.

 

Kan du få styr nok på følelserne til at diskutere de her ting med din dyrlæge?

Hvis du kan, så kan det måske hjælpe med at give dig ro i sindet, fordi alle muligheder, fordele og ulemper er drøftet.

 

Det er jo svært at sige hvad behandlingen indebære og om den rent faktisk nedsætter livskvaliteten og i så fald, hvilket i omfang.

 

Uanset hvad, så er 11 år en flot alder og uanset hvor mange år han har tilbage, så skal det jo som du selv siger, være gode år!

 

Så tror du skal have så mange facts på bordet som overhovedet muligt, for at kunne træffe den beslutning - Ellers så er mit bedste råd at lytte til din mavefornemmelse, for du kender sin hund bedre end nogen andre og ved bedre end nogen anden hvad der er bedst for ham.

 

Øhj, hvor er jeg ikke til nogen hjælp.

 

Men føler med dig :ae:

[Ascha]

Tak for jeres svar og søde, medfølende kommentarer. Det har faktisk hjulpet at læse at mange andre heller ikke ved hvad de vil gøre hvis de selv står i situationen. Så føler man sig lidt mindre bøvet.

 

Jeg har ringet til dyrlægen for at høre hvad worst case scenario vil være hvis man ikke opererer og det ville/ kunne hun ikke give et bud på (men fik en lang forklaring som jeg vist nok ikke formåede at høre). Hun sagde at hun godt kunne forstå at jeg havde de overvejelser men at hun ville vælge at få ham opereret, hvis det havde været hendes hund, på baggrund af hans generelle tilstand og form.

 

Har fået en tid til operation d. 24., så sådan kan man jo skifte mening. Og måske er den anderledes i morgen men jeg kan jo altid aflyse, hvis det er.

 

Og igen, tak for jeres indput. :kys:

[Aslan]

:ae: hvor er det en træls situation du står i

 

Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre hvis det var mig.

 

Men som udefra seende, ville jeg ikke give behandling.

(omend, jeg kan godt følge den med at vished kan give fred)

 

11 år er jo en fin alder.

 

 

Men hvordan ville Thailo have det efter en operation?

Og hvordan ville han have det uden?

Han har jo lidt med hørelsen, selvom han kan have et godt liv trods nedsat hørelse!

 

 

Jeg håber din beslutning bliver nem :ae:

Og sender tanker og kram din vej :kys:

[ridiger]

Jeg ved ikke hvad jeg selv ville have gjort hvis jeg var i dit sted :ae:

Men som andre også skriver er 11 år jo også en pæn alder.

 

Hvad med at få taget en biopsi af knuden først, for at se om den er ondartet eller ej. (kun en tanke)

En masse :ae: :ae: :ae: til dig og Thailo

[Ascha]

For det er risikofyldt at åbne op for noget, og for det skal give mening, skal man også kastes ud i tilhørende kur (kemo og stråle).

Ja, det mener jeg jo helt bestemt at man gør hos mennesker. Men min dyrlæge mener åbenbart at man kan vinde noget blot ved at fjerne en god del af det omkringliggende væv, så lige i dette øjeblik stoler jeg på det.

 

:ae:

 

de har begge haft et godt, langt liv, og skal gerne herfra med en smule værdighed i behold og personligt syntes jeg ikke at deres sidste tid skal være præget af narkose, ømhed efter operationer og mange dyrlæge besøg, ikke når vi taler om hunde hvis liv højst sandsynligt kun bliver forlænget med et år eller to hvis man er heldig..

Sådan vil jeg heller ikke have at Thailos liv skal ende. Hvis jeg vælger at få operationen udført er det absolut sidste gang.

 

Kan godt sætte mig ind i hvad du står med. Opdagede jo også knuder i mælke kirtlerne hos Sheila og var sikker på at nu døde hun:megaked: Det er helt forfærdeligt.

Det er desværre gået min næse helt forbi (det må du undskylde, har ikke været her så meget på det sidste) men det gik godt må jeg formode.

 

Jeg kunne da godt blive helt nervøs, når du nævner det med kræft, hvis man roder med dem, men må jo stole på min dyrlæge her, at den slags hun har sjældent starter som ondartede.

Det var også kun en lille risiko og som jeg forstod det, kun med ondartede knuder.

 

 

Øhj, hvor er jeg ikke til nogen hjælp.

Jo, og måske mere end du aner.

 

Men hvordan ville Thailo have det efter en operation?

Og hvordan ville han have det uden?

Han har jo lidt med hørelsen, selvom han kan have et godt liv trods nedsat hørelse!

Ja, hvis man bare vidste det. Men når man ikke engang ved om det er cancer, eller hvilken slags det evt. er, så kan man ikke spå om noget. Min dyrlæge mente dog at han ikke behøvede at være så længe i narkose og vurderede at han forholdsvis nemt ville komme sig efter det.

 

Hans manglende hørelse klarer vi i dagligdagen for indtil videre er hans syn okay, og generelt virker han jo ikke som en slidt hund.

[Ascha]

Jeg ved ikke hvad jeg selv ville have gjort hvis jeg var i dit sted :ae:

Men som andre også skriver er 11 år jo også en pæn alder.

 

Hvad med at få taget en biopsi af knuden først, for at se om den er ondartet eller ej. (kun en tanke)

En masse :ae: :ae: :ae: til dig og Thailo

 

Man kan ikke, eller tager ikke biopsier af den slags knuder. Skal man ind og rode, tager man det hele plus lidt mere.

[Gæst Miss_menelli]

Godt at læse du har fået snakket med dyrlægen.

 

Håber du får ro i sindet efter operationen, uanset hvad den viser.

 

Man bliver nød til at stole på sin dyrlæge ved hvad han/hun snakker om, ellers er det i hvertfald på tide at skifte - Især i sådan en lorte situation som du står i.

 

Så når din dyrlæge anbefaler det og du har tid til at tænke lidt mere over det og se hvordan knuderne udvikler sig - Så er jeg slet ikke i tvivl om, at den rette beslutning nok skal blive truffet.

 

Håber på det bedste og at det "bare" er falsk alarm!!

Får det helt dårligt bare ved tanken om det modsatte - Så masser af positive og medfølende tanker herfra :ae:

[Ascha]

Godt at læse du har fået snakket med dyrlægen.

 

Håber du får ro i sindet efter operationen, uanset hvad den viser.

 

Man bliver nød til at stole på sin dyrlæge ved hvad han/hun snakker om, ellers er det i hvertfald på tide at skifte - Især i sådan en lorte situation som du står i.

 

Så når din dyrlæge anbefaler det og du har tid til at tænke lidt mere over det og se hvordan knuderne udvikler sig - Så er jeg slet ikke i tvivl om, at den rette beslutning nok skal blive truffet.

Nu er min dyrlæge jo et forholdsvis nyt bekendskab, så jeg er rigtig glad for at jeg lige nåede at få spurgt. Tænkte måske at hun havde vejledt efter hendes forestilling om mig (tror måske hun troede at jeg var den type der ville give en 17-årig hund kemo), men hun fastholdt at det var operation hvis hun skulle vurdere.

 

Håber på det bedste og at det "bare" er falsk alarm!!

Får det helt dårligt bare ved tanken om det modsatte - Så masser af positive og medfølende tanker herfra :ae:

Tak, og ja,.... det kan jo være at han tager røven på statestikkerne.

[Nollike]

Jeg er hamrende inhabil i denne sag, for jeg synes jo at Thailo skal blive 100 år!!! Om det så er den ene eller den anden metode der får ham derhen, ved jeg ikke

 

Jeg synes at det er fint at du har fået en operationstid, så har du tid til at gå og tænke lidt over det og kan nå at melde fra, hvis det er det du vil.

Har du brug for at tale mere med dyrlægen, så synes jeg for det første at du skal sk**e højt og flot på om du kan holde på formerne, hun har med garanti set andre dyreejere tude før!! Og hvis du vil, tager jeg gerne med dig (så får hun tuderi i stereo, så kan vi se om hun kan håndtere den slags , ej, jeg skal nok prøve at lade være ) fire ører hører nok bedre end to. Jeg synes at det er vigtigt at du får så solidt et grundlag at træffe din beslutning på, så måske en second opinion ved en anden dyrlæge var en ide?

 

Under alle omstændigheder så er det her sgu noget møg!!!

 

Du ved hvor jeg er når du får lyst til at snakke!!! :ae:

[Lykkeliv]

Jeg har ikke vanvittigt meget fornuftigt at bidrage med, for jeg aner oprigtigt ikke hvad jeg ville gøre hvis det var mig der stod i din situation. Jeg kan sagtens forstå dine overvejelser, og de er jo rigtigt fornuftige og forståelige.

 

Men jeg ville lige skrive for at vise at jeg har læst og at du har min dybeste medfølelse :ae: håber du opdaterer os når du ved mere.

[Jane]

Vil bare sige, at jeg tænker på jer og føler med jer. :ae::ae: