De små ting

[Amocca]

Da Karla kom hjem, som en lille bitte rund og blød hvalp troede jeg aldrig jeg ville kunne elske hende højere end jeg gjorde lige i det øjeblik

 

 

Men jeg tog fejl. Nu er hun 2,5 år gammel og jeg elsker hende mere og mere for hver dag der går. Alle de små ting, som jeg ikke anede noget om, den dag jeg fik hende....

 

Jeg elsker at hendes ører er skæve når hun er træt

 

Jeg elsker at hun, selv når hun sover under en dyne helt dækket til, logrer så jeg kan høre det imod sengen, når hun hører en af os komme ind i soveværelset

 

Jeg elsker at hun spørger min mand om lov for at hoppe op på skødet af ham

 

Jeg elsker at hun bliver til et lille komma, når hun møder et menneske hun holder særligt af

 

Jeg elsker at hun viser mig hvor tyggepindene er, når det er sofatid om aftenen

 

Jeg elsker at hun kan gå helt i selvsving som en lille fjeder når hun får noget nyt og spændende

 

Jeg elsker at hun kan bruge lang tid på at rede en seng, for derefter at gå et andet sted hen og lægge sig til at sove

 

Jeg elsker at hun viser sin udelte fryd og begejstring så utroligt tydeligt når vi leger og arbejder sammen

 

Og sådan kunne man blive ved, men jeg skal nok stoppe nu. Fortæl om alle de små ting du elsker ved din hund, så vi kan lære ham eller hende bedre at kende

[Tonks]

Jeg kan kun nikke genkendende til det hele alle de der særlige små ting :hjerte:

 

Og når hun lige skal tjekke om halen er der endnu når hun blir usikker

 

Når hun hyler af utålmodighed fordi jeg er for langsom

 

Når jeg kalder på hende på lang afstand og hun kommer susende som et lille lyn med tungen langt ude af halsen.

 

Når hun er helt vildt glad og lunter frejdigt afsted med hovedet løftet og nærmest hopper med poterne

 

Når hun står og kigger på mig med hovedet på skrå og poterne så fint ud til hver sin side :hjerte:

 

og så elsker jeg at hun er så hurtig til at lære og så god som dagen er lang

 

 

 

God tråd Amocca! :5up:

[CrazyDogLady]

Hmm, de små ting jeg elsker ved Nala... :hmm:der er dælme mange...

 

-den glæde hun viser når jeg kommer ind af hoveddøren, om jeg bare har været i postkassen, eller jeg har været i skole hele dagen.

-Den måde hun er så forsigtigt bære rundt på hendes utallige bamser og viser dem stolt frem, men en lille hyggebrummen.

-Det blik hun får i øjnene når jeg spørger om hun vil hjem til bedstemor og bedstefar (mine forældre).

-Når hun dunker en pote i ryggen af mig, når vi sidder i sofaen og jeg ikke lige nusser hende.

-Når hun snorker, så jeg er nød til at skrue op på volumen.

-Hendes omsorgsfulde mys på næsen af folk hun virkelig elsker.

-Hendes kærlighed til tæt tæt kontakt.

-Hendes forsigtighed omkring hvalpe.

-Hendes tiggebrummen, når der står mad på bordet.

-Hendes jeg-gider-ikk-flytte-mig-for-at-du-kan-gå-forbi-du-kan-da-bare-gå-udenom-stædighed.

-hendes væsen i sig selv.

-hendes rolighed.

 

Ja jeg ku blive ved! Der er så mange små ting ved hende, som gør hendes til min helt specielle prinsesse :hjerte:

[Umulia]

Jeg holdt faktisk ikke særligt meget af Vinnie det første år jeg havde hende

For det første havde jeg jo stadig Bo, min "sjæleven", der fyldte så meget i hjertet. For det andet var hun et eksempel på at "købe katten i sækken" - tidligere ejer havde ikke givet et helt ærligt billede af hvordan hun var

Og var der alle problemerne - hendes nervøsitet, stress, manglende koncentrationsevne, aggression osv. Så det første år var det nok mest en blanding af medlidenhed og stædighed, der prægede mit forhold til hende.

 

I dag er det noget andet. Jeg elsker når hun kommer over og sidder ved siden af mig i sofaen, med numsen på sædet og benene på gulvet. Når hun "stepper" når vi skal ud at gå eller jeg tager klikkeren frem. Når hun ikke kan finde ud af at bremse ved indkald. Når hun siger som en ko. Når hun sutter på sin sutteslange. Når hun vækker mig om natten fordi hun skal tisse. Og når hun går rundt og leder efter en bunke nyvasket tøj, hun kan tørre mule i når hun har drukket. Hun er sgu en charmetrold :hjerte:

[Gæst Buddha]

Deeejlig tråd!!

 

Elsker at Motor virkelig kan ligne og opføre sig som en der griner, med hovedet og med hele kroppen

 

 

Elsker at han hopper af glæde når vi kommer hjem

 

Elsker at han tror Anders er en hund når han siger en bestemt lyd og så prøver at lege hundeleg med ham

 

Elsker at han sover lige ved siden af sengen så man kan nusse ham lidt hvis man vågner om natten

 

Elsker at han elsker at lege

 

Elsker at han er så insisterende når han skal slikke ens øre rent, lige meget hvor meget man drejer sig væk, skal han nok få jobbet gjort

 

Elsker at han kan være så glad for det mindste at man - til trods for hans jævnt pinlige opførsel til tider - bare ikke kan lade være med at grine

 

Elsker at han elsker at løbe solen sort

 

Elsker faktisk også lidt at han slet ikke kan finde ud af trækkeleg, han vil hellere hoppe ind i en så man har så meget nærkontakt som muligt når man leger vildt

 

Elsker at han er så fjollet

 

Og så elsker jeg ham bare fordi han er så sindssygt sød og i virkeligheden er en rigtig god hund gemt i en hyper lille krop :hjerte:

[FrkSmilla]

- om morgenen, når hun står op og laver sæl-gang hen imod mig. (Slæber bagbenene efter sig).

 

- hendes hvalpede og kluntede bevægelser. Og når hun er glad og pjattet.

 

- at hun napper og småbider mig, hvis hun og jeg har været adskilt for længe. (Jeg tror det er en form for kys, der kammer over ).

 

- Når hun ser 'sølle' ud fordi hun er træt.

 

- når hun snorker højt og fredfyldt (så ved jeg hun har det godt, og ikke laver unoder :blink:).

 

- den tillid hun viser mig - alt hvad jeg bringer hende ud i er ok. :hjerte:

 

- den måde hvorpå hun tager imod andre mennesker og dyr, uden forbehold og fyldt med kærlighed

 

- hendes smukke øjne og at hun elsker at give laang øjenkontakt.:hjerte:

 

- at hun lægger hovedet på skrå, når man snakker med hende (vi kan have lange samtaler på den måde)

 

- at hun er så let at træne og så gerne vil gøre én glad

 

- Alle de gode oplevelser hun giver mig hver eneste dag. At jeg kan have hende med mig over alt. Mit liv ville virkelig være fattigt uden hende.

[KarinaO]

Hvilken dejlig tråd.:hjerte:

 

Nu har jeg desværre ikke været så heldig at få lov at kende Gracie fra hvalp, men jeg forelskede mig i hende fra dag et, selvom jeg ikke troede det var muligt, netop fordi hun var 1½ år da jeg fik hende.

Hun har udviklet sig ufatteligt meget de 8 måneder jeg har haft hende, og jeg elsker hende mere og mere for hver dag der går. Hun er min lille stjerne.:hjerte::hjerte:

 

 

Af små søde ting, der gør hende til den hun er kan nævnes:

• Hendes glæde over at se mig, når jeg kommer hjem, hvad enten det drejer sig om 5 min eller 5 timer. Hun er ved at fatte jeg ikke vil have hun hopper op ad mig, så i stedet laver hun nogle underlige rejehop lodret op i luften, så hun alligevel kommer i øjenhøjde.
  
• Hendes logrende hale, sam banker i gulvet eller på møblerne, når jeg kigger på hende. Eller når løber med halen højt i vejret i begejstring over at jeg har kastet en pind ind i krattet eller skoven, som hun skal finde. Der kan jeg altid få øje på hendes hvide halespids.
  
• Hendes begejstring, når hun møder mennesker hun kender. Der er stor forskel på om mennesker er kendte eller fremmede.
  
• hendes evne til at fange min opmærksomhed, ved enten at komme og dutte mig med sin snude eller rulle om på ryggen og lade halen banke i gulvet.
  
• hendes interesse for biler. Hun elsker at køre bil, og undersøger gerne parkerede biler for åbnede døre og bagagerum, hvor hun kan komme ind. Ser hun nogen på vej ind eller ud af en bil, trækker hun for at komme derhen.
  
• Hendes begejstring over at arbejde sammen med mig. Hun elsker at behage. Tit kommer hun uopfordret og sætter sig på plads og kigger på mig som om hun siger - Skal vi to ikke lave et eller andet sjovt sammen?
  
• At hun er fintfølende. Hun fornemmer min og andres sindsstemninger og tilpasse sig derefter.
  
• At hun stjæler krammere ved at møve sig hoved ind under ens arm. Egentlig lidt irriterende, men jeg ville nok savne det, hvis hun holdt op.
  

Alt det gør mig glad.

 

 

 

 

 

Dig og mig og vi to

 

 

[korvis]

Ååååh, en dejlig tråd...

 

Mine hunde har også sine "særheder", der får mig at smelte... Og de ligner alle jeres andres, så vil ikke remse dem op. Men hellere fæste mig ved noget nogen skrev - om at man måske ikke har "det der helt specielle" med en hund sådan helt pr. automatik og fra start af, og at der måske går et godt stykke tid før man sådan helt "klikker"..?

 

For sådan har jeg det lidt med Iso. Hun er helt klart den bedste træningshund jeg haft, det stod klart allerede meeeget tidligt... Men som "hjemmehund", der har Frostie og jeg bare noget helt specielt sammen, noget som kun mange års samvær kan skabe... Og Iso har jeg kun haft i knap 1,5 år - hvordan skulle jeg kunne sammenligne de to?

 

Iso er først kun begyndt at bli' sig selv, og jo mere jeg ser hende udvikles, des mere forelsket bli'r jeg... Jeg er ikke i tvivl om at jeg med tiden vil kunne skrive en lang liste over de små ting jeg elsker ved Iso - men endnu er den ret kort. Og jeg tror det er vigtigt at man accepterer at det er ok at det er sådan!

 

Men én ting står klart allerede nu - jeg elsker begge mine hunde meget højt...

:hjerte: :hjerte: :hjerte:

[Gæst Findus]

Hyggelig tråd

 

Det er ingen hemmelighed, at Duffy og jeg havde en lidt svær og turbolent opstart.. Jeg havde simpelthen så mange forventninger (havde glædet mig til at få min egen hund siden jeg var barn) og havde læst og forberedt mig så godt jeg overhovedet kunne...

 

I starten må jeg ærligt indrømme at hun ikke levede helt op til mine forventninger og gav mig mange søvnløse nætter, da hun jo var meget meget forsigtig, var bange for nye ting og andre hunde og udviklede alene hjemme problemer.. Alt dette var med til, at jeg ikke rigtig turde knytte mig for meget til hende og havde svært ved det da jeg var så ked af det.. Alt dette har Duffy jo selvfølgelig også kunne mærke... Heldigvis har vi "fundet" hinanden med tiden og nu elsker jeg hende selvfølgelig overalt på jorden og vil gøre alt for hende..

 

Jeg elsker blandt andet:

• At hun altid er glad og bliver lykkelig når man kommer hjem
  
• Hendes øjne, det er helt utroligt hvad hun kan fortælle med sine blik alt fra hun er legesyg og vil lege til hun bare vil op i sofaen og putte
  
• Når hun står på to poter og ikke selv synes hun kan komme op i soafen (selvom hun sagtens kan)
  
• Når hun vækker mig om natten, fordi hun skal løftes op i sengen og putte
  
• Når vi leger gemme, hvor jeg gemmer mig, mens hendes far holder hende og hun kommer spurtende så glad hen til mig så hurtigt hun overhovedet kan
  
• At hun elsker at finde ting på gåturen og bærer dem ligeså stolt hjem
  
• Når jeg åbner en cola og hun er helt overbevist om at det er for hurtigt at tømme den og komme guffer i til hende
  
• Når hun hver aften skal op i sofaen og putte og står og puffer til mig, hvis jeg ikke ligger ordentligt med benene, så hun kan ligge imellem dem
  
• Når hun gang på gang forsøger at stjæle badeværelsesskraberen, men smider den ligeså snart jeg siger Duffy
  
• Når hun lister hen til katten, fordi hun ved hun ikke må løbe
  
• At se hvor glad hun bliver, når hun leger med andre hunde
  
• Allermest elsker jeg, at jeg kan mærke kærligheden mellem os, som heldigvis bliver større og større
  

[søster lagkage]

arjajaj, det her er en virkelig dejlig tråd! jeg er altså også helt vild med min hund, på trods af, at han er ganske totalt anderledes end jeg havde regnet med, og på trods af, at der er så mange ting, jeg ikke kan finde ud af han er særligt sød, når:

 

- han vækker os om morgenen, ved at groome os i tindingerne og slikke os langt op i næsen

- når han får et ben, og kravler op i sofaen og ligger helt tæt op ad os, mens han spiser det

- når han går i totalt tryg komasøvn i en eller anden akavet stilling på tværs hen over min mand, fordi han elsker ham så højt

- når han grynter, pruster, knirker og stønner af velvære, det gør han tit

- når han går til verden med uendeligt mod og den her ubetingede tro på, at alt og alle vil ham godt og at alt, hvad der venter ham, er sjov og ballade og gode oplevelser

- når han hyler fordi vi skal komme og hjælpe ham igennem en dør der står på klem

- når jeg går hen til ham for at give ham snor på, og han lige som misforstår lidt og tror, at vi skal lege fangeleg, og så styrter rundt og rundt og rundt i små cirkler, mens han ligner en der bare har den ULTIMATIVE fest :banan:

- når jeg siger "hop" og han dækker istedet

 

[ATTACH]38793[/ATTACH][ATTACH]38794[/ATTACH]

[ATTACH]38795[/ATTACH][ATTACH]38796[/ATTACH]

[Gæst Bille]

Fantastisk tråd dejligt at læse om jeres skønne hunde

 

Mille hentede vi dagen efter Arne havde sagt god for det - så alt blev indkøbt timerne inden afhentning :banan: Mille skulle være min hund, Arne frabad sig alle sure pligter og jeg var lidt nervøs for, om jeg nu kunne klare alle ture alene og opdragelse alene, men jeg elsker Mille overalt - hun er nemlig min :hjerte:

 

[ATTACH]38842[/ATTACH]

 

De små øjeblikke

 

Hun følger mig overalt i boligen

Når vi ikke tager sele på og åbner døren, ved hun så skal vi med bilen, når lågen åbnes løber hun hen til bagagerummet og venter spænt

Hun har altid været god til at lege med andre hunde, nu vil hun dog hellere bade

Hun går stolt rundt om bordet flere gange med noget i munden, vi så skal kigge på

Når hun ligger på gulvet på ryggen med alle ben ud til siden og bare venter på noget nusseri

Når hun forsigtigt kravler op i sofaen så vi ikke opdager hende, bortset fra når hun dumper hele kroppen på vores ben

og jeg kunne jo blive ved :hjerte:

 

[ATTACH]38842[/ATTACH]

 

[ATTACH]38843[/ATTACH]

 

[ATTACH]38844[/ATTACH]

 

[ATTACH]38845[/ATTACH]

 

[ATTACH]38846[/ATTACH]

[Gæst Bille]

Så er der jo også den lille Jessie

 

[ATTACH]38847[/ATTACH]

 

Jeg har ønsket mig en løve, siden mine forældre fik deres og det var allerede 3 uger efter Mille var flyttet ind, så hun var virkelig planlagt og ønsket og jeg elskede hende fra start af :hjerte:

 

Det var dog sværere at få hvalp i huset igen med Mille, som er så jaloux, så jeg må indrømme den første måneds tid, spurgte jeg mig selv mange gange, om nu det var det rigtige Mille gjorde alt for Jessie ikke skulle være i nærheden af mig og da jeg var alene hele dagen med dem begge, var der mange op- og nedture Jeg har nu indset, at jeg selv gjorde mit til at der var/er de problemer, for jeg havde jo ventet 1½ år på min løve, og hun kom "bare ind under huden fra dag 1" :hjerte::hjerte: så nu arbejder jeg med alle de gode råd jeg har fået herinde og alle tvivl er væk nu og vi ser fremad - Jessie er også min hund

 

De små ting der overbeviste mig

 

Hun er simpelthen ikke til at stå for

Hun har så stor tillid og kærlighed til mig men også masser af kærlighed til resten af familien herhjemme

Jeg elsker når hun viser sin glæde, når jeg kommer ind i samme rum som hende

Jessie er hvor jeg er, gør jeg rent og rydder op, får hun ikke sovet før jeg sætter mig, da hun følger mig meget tæt

Er vild med at se på hende når hun ligger på ryggen og har en tyggepind som holdes af forpoterne

Elsker når hun kravler op på mig og ruller sig sammen eller rykker tættere og tættere på i søvne

Elsker hendes myssere selv om man næsten ikke kan få vejret

Elsker den lille pote under bruseforhænget når jeg er i bad

[ATTACH]38847[/ATTACH]

 

[ATTACH]38848[/ATTACH]

 

[ATTACH]38849[/ATTACH]

 

[ATTACH]38850[/ATTACH]

 

[ATTACH]38851[/ATTACH]

 

[ATTACH]38852[/ATTACH]

[Siri]

Jeg elskede både Carla og Otto i samme øjeblik jeg så dem - ingen tvivl om det. Men for mig personligt går der lang tid før jeg får den der "jeg-kan-aldrig-leve-uden-dig" følelse i maven, når jeg kigger på mine hunde. Jeg er for alvor ved at få det med Otto nu og har det med Carla, som jeg jo også har haft længere.

Så altså pointen var vist, at selvom jeg elsker mine hvalpe, når de er små, så synes jeg der går lang tid før jeg får det helt specielle bånd til dem. Jeg tror det specielle forhold kommer igennem de oplevelser man har sammen og de mål man træner hen imod;-)