Har du tudet over din hund?

[Umulia]

Jeg har lige set en episode med Victoria Stillwell, hvor en stakkels hundeejer brød ud i gråd, fordi hans hunde havde ødelagt noget hver gang de havde været alene hjemme.

Så kom jeg til at tænke på hvor mange der egentlig har været i den situation, hvor man bare tudede og var ved at give op?

 

Jeg rækker straks selv en finger op. To af mine hunde, Chili og Vinnie, har haft mig helt derude, hvor jeg - næsten - var klar til at pakke sammen og køre til nærmeste internat eller dyrlæge. Chili (genbrugshund) fordi hun sked overalt og ikke kunne være alene hjemme. Vinnie (også genbrugshund) pga. hendes aggression overfor andre hunde.

Jeg opgav dog ingen af dem, og Vinnie er her endnu. Chili døde desværre ung.

[bodeval]

Ja en gang - da Jessie som 5 årig satte tænderne i røven på en schæfer - jeg var simpelthen så rystet at jeg begyndte at tude da jeg kom hjem igen

Det er nok den eneste hund hun bare overhovedet ikke kan lide - efter at den - da de begge var 2 år - hoppede ud efter Jessie et par gange dog uden at få fat - men hun har en hukommelse som en elefant

 

Skal lige siges at Jessie også er her endnu og bliver 10 år til maj

 

og der skete ikke noget med schæferen andet et par små huller i røven som jeg selvfølgelig betalte dyrelæge regningen for

[Ragdoll]

Jeg tudede som en stukket gris da Bonnie brækkede benet.

 

Og da jeg så herinde (af ninjamor) fik at vide, at så kunne vi måske alle se hvor farligt (=dumt) det er at lege boldlege med en hund (= det er din egen skyld, tumpe), ja, så tudede jeg igen.

[Gæst The dogfather]

Jeg tudede som en stukket gris da Bonnie brækkede benet.

 

Og da jeg så herinde (af ninjamor) fik at vide, at så kunne vi måske alle se hvor farligt (=dumt) det er at lege boldlege med en hund (= det er din egen skyld, tumpe), ja, så tudede jeg igen.

 

Det må jeg lige have uddybet...træner både med frisbees, fodbolde, football og alt andet der skal tonses og kan hoppes efter....

 

og har ingen intentioner om at stoppe...

[Gryn]

Ja den kan jeg være med på.

Da Groa var vildt stresset var jeg flere gange ved at ringe til dyrlægen så Groa kunne får sprøjten.

Heldigvis kæmpede jeg/vi videre, og i dag har vi en skøn hund.

[guanomo]

dengang det stod værst til med cujo's hofte, det udløste flere tude ture

[Umulia]

Jeg tudede som en stukket gris da Bonnie brækkede benet.

 

Ok, nu tænkte jeg bare ikke på sygdomme, død og den slags. For det tager jeg faktisk som en selvfølge at man tuder over

[bernerazuro]

Åh ja, det har jeg...

 

Mest af alt grundet hans alene hjemmetræning, den trak sq tårer... Men det lykkedes og i dag har jeg simpelthen verdens mest vidunderlige hund

 

Dengang med graveriet i gulvet (ikke "normal adfærden", men nærmere noget manisk, meningsløst - grunden bag det blev aldrig fundet, men er løst), blev der også trukket tårer... Men det var lige så meget grunden en anden person, der gjorde det endnu mere uoverskueligt, som problemet i sig selv.

[Ragdoll]

Det må jeg lige have uddybet...træner både med frisbees, fodbolde, football og alt andet der skal tonses og kan hoppes efter....

 

og har ingen intentioner om at stoppe...

 

Spørg Ninjamor...

 

Jeg leger også stadig boldlege med Bonnie. Synes bare dengang at det lidt var at sparke til en der lå ned i forvejen..

[Doberfan]

Vores første genbrugshund, Dini, var en værre udbryderkonge (hun var opkaldt efter Houdini), og da hun slap ud flere gange den første uge vi havde hende, var jeg godt nok på grådens rand og nær ved at give op.

 

Men med lidt opfindsomhed - og cement - fik vi sikret haven 100% og siden gik det fint. Sjovt nok kunne hun sagtens gå løs på tur.

[Gæst Lusen]

Ja det har jeg gjort mange gange da Suzi og Pomkin havde besluttet sig for at de ikke ville leve i rum sammen mere . Fustreret græd jeg over at de ikke kunne sammen, græd i desperation når de ting vi forsøgte ikke virkede og hylede i perioden hvor vi var nød til at se om den ene evt kunne omplaceres.

[Dinah]

Mange gange i alene-hjemme-træningen med Cleo

Da jeg stod i badet og havde taget beslutningen om, at Cleo skulle have fred.

Da janni tilbød sig som adoptivmor, hvis hun efter et par uger kunne vurdere at det ville fungere.

Da jeg sagde farvel til Cleo og satte hende ind i en bil med 4 fremmede og nogle løver.

[Gæst Alfred11]

Jeg har også tudet over Alfred, men det var af glæde:-D

 

Vi skulle til den der berømte hundeprøve for hvalpe og jeg havde lagt søvnløs op til, for synes egentlig at vi var godt med men de andre kunne bare alt til træning og synes at jeg selv fejlede i meget:vedikke:

 

Da dagen så kom ville Alfred slet ikke lave en eneste kommando da vi gik og øvede lidt inden vi skulle ind:stupid:

 

Men da vi så stod der og skulle igennem banen gjorde han bare alt hvad han skulle og rigtig flot endda:hjerte: selvom jeg lavede fejl var det som om han bare ville gøre hans bedste:hjerte:

 

Da vi så endelig skulle have resultatat blev vi bare ikke nævnt, og da vi var oppe over de 70 point og vi stadig ikke var blevet nævnt, var jeg sikker på de havde glemt os:stupid:

 

Men det havde de ikke vi skulle helt op over de 80 før de indledte med en lille tale om min lille dygtige hund Alfred:hjerte: Var bare så stolt af ham at jeg da jeg kom hjem og skulle fortælle det der hjemme begyndte at tude..:stupid:

 

Ja men bortset fra det har jeg heldigvis ikke oplevet at jeg har været drevet derud at jeg har tudet over ham, medmindre jeg har troet at han var syg:oops:

[Aslan]

Da Aslan var værst til at grave i vægge og spise stole, og rive dørpaneler ned, som lander så vi ikke kan komme ind

 

Der græd jeg, jeg tudede også, og jeg havde absolut ingen backup fra Martin, hvilket egentlig nok var derfor jeg tudede

 

Nå, vi skiftede foder og wupti, problem løst og Dorte var glad.

 

Så var der dengang jeg erkendte at min hund ikke kan med alle han-hunde, og dengang jeg erkendte at vi ikke kunne have ham løs, men jeg tror nu jeg egentlig græd fordi vi som ejere havde/har fejlet :oops:

 

 

Men altså, det er nemmere at give hunden skylden, så ja, Aslan har fået mig til at tude!

[Gæst Findus]

Oh yes, det har jeg også.. Specielt i starten, da hun var bange for alt og havde alenehjemme problemer -det har fået mig til at tude rigtig mange gange... Det var en rigtig hård periode, hvor jeg også tvivlede på om hun mon nogensinde fik lært at være alene... Det gjorde hun heldigvis

 

Hun har også fået mig til at fælde en tåre, når hun har gjort mig rigtig glad, f.eks. ved at være super god til træning og jeg har kunnet mærke et stærkt samarbejde/sammenhold mellem os

[skipper-odense]

2 gange.

 

Første gang havde vi haft ham i et par uger, han havde mega dårlig mave så jeg var oppe mindst 3 gange hver nat og tørre tis og l**t op = kæmpe søvnunderskud. Kæresten skulle til noget weekendseminar så jeg stod alene med det hele og så fik Skipper bare et monster bideflip. Der tudede jeg i afmagt og frygt for at vi ikke kunne finde ud af det med at have hund

 

Anden gang da han stak af igennem hegnet og forsvandt. Der var jeg godt nok sikker på at han ville blive kørt ned eller noget lignende Af alle årets dage var det oven i købet på min fødselsdag

[Tonks]

Da jeg boede i jelling og izzie gøede som en sindssyg pga stress, og jeg fik klager DA tudede jeg! af vrede og magtesløshed!

[Ajsas]

Så kom jeg til at tænke på hvor mange der egentlig har været i den situation, hvor man bare tudede og var ved at give op?

 

mig! Og så endda midt på træningspladsen hvor jeg følte mig meget magtesløs og uduelig. Min unghund kunne ikke lave andet end at sidde og stirre på de andre hunde, ignorere ALT hvad jeg sagde og ALLE godbidder. Vi kunne ikke gøre noget som helst. Efter jeg havde holdt ud i 45 min snakkede jeg med træneren og hun roste mig for mit gode humør og indsats... Og det kunne jeg ikke lige klare og så væltede tårerne frem. Jeg kan huske at jeg tænkte "Nu står jeg her midt i det hele og græder.. og jeg er fuldstændig ligeglad, for hvor er det dog uretfærdigt!"

 

Det værste er næsten at problemet slet ikke var så svært at løse og efter hormonerne forsvandt lidt og jeg lærte nogle nye teknikker, er han super til træning.

[sonja77]

Jep, mange gange.

 

Særligt den første lange periode, jeg havde Tyson, hvor det gik ekstremt langsomt med alene hjemme-træningen - når den da ikke lige gik i stå, eller der var tilbageskridt. Hvor han gøede af alle fremmede hunde og mange fremmede mennesker. Selv en hund, der var så langt væk, at den var en prik i horisonten, gøede han af. Inde i byen er det umuligt ikke at møde fremmede hunde og mennesker, så turene var et helvede. Og hvor han, når han var med på arbejde, gøede så meget, at jeg vidste, at det var et spørgsmål om tid, før jeg ikke længere måtte tage ham med, hvis det blev ved på den måde.

 

Siden har jeg tudet, når der pludselig har været tilbagefald i alene hjemme-træningen, og jeg er kommet hjem til en lydoptagelse med voldsom hylen og gøen, efter at der ikke har været problemer i et stykke tid. Eller når jeg engang imellem har kunnet høre på lydoptagelsen, at han har alarmgøet en masse gange, så jeg ved, at naboerne har været generet.

 

Jeg har nogle gange været ved at kaste håndklædet i ringen og køre ham til dyrlægen. Men han er her endnu - er lige fyldt fire og har boet hos mig i snart tre år. Nu er der for det meste flere glæder end sorger - i modsætning til den første periode - og han er på rigtig mange måder en skøn og dejlig hund. :hjerte: Jeg kunne dog godt ønske mig, at der ikke blev VED med at dukke problemer op med jævne mellemrum.

[Lille Louie]

Ork, ja!

 

Så mange gange at jeg ikke længere har tal på det.

 

Alle gange i forbindelse med hans alene hjemme-problem og forskellige overvejelser ifm. det. Skal vi give op nu? Skal han omplaceres? Vil vi overhovedet kunne finde et sted, hvor han vil trives og lære at være alene? Ville man kunne stole på de nye ejere ang. hvordan det gik med at være alene, eller ville de bare lade ham stå og gø hele dagen? Så kan han jo lige så godt stå herhjemme og larme? Hvor længe er den nuværende situation holdbar? Hvornår er nok nok? Er det for egoistisk at kaste håndklædet i ringen og aflive ham, når han trives fint på alle andre punkter?

 

Nåh, nu kom Louie op, gav mig et kys på kinden og lagde sig helt tæt op af mig

[Gæst Frigga]

Øj, hvor har jeg tudet tit, når min kæreste kom hjem fra arbejde, og jeg endelig kunne aflastes. Når man har tilbragt hele dagen med en hund, der har pivet og gøet dagen lang, fordi den bare ikke trives, så man helt ryster indvendigt af stress og allermest har lyst til at brøle tilbage, så er der absolut ikke langt til tårerne.

 

Når man så samtidig kæmper med alene-problemer, så er der endnu mere at tude over

 

Men sjovt nok så er alle de ting glemt i dag

[Bagge]

Mange gange, både i gode og dårlige situationer.

Alene hjemme problemer, i forbindelse med hendes halten, uvidenhed og operation. Da hun stak af og løb ud foran en bil *2

Men nu er det oftest når hun virkelig viser hun nyder livet at der presser en tåre på :hjerte:

[Lille Louie]

Nåh, nu kom Louie op, gav mig et kys på kinden og lagde sig helt tæt op af mig

 

Tror I han kunne mærke, at jeg sad og skrev sådan nogle frygtelige ting?

[Gæst bøvle]

Ja det har jeg også, da mon yngste hund var mega stresset og angst pga, et overfald,da jeg havde en behandler der var dårlig, så troede jeg ikke man kunne rede min hund,men jeg fik en anden pg meget bedre behandler på, og nu er alt godt, nu er jeg bare meget stolt. Over fremgangen og suger ny viden til mig og betragter tiden der var svær, som lærerrig:banan:

[sonja77]

Tror I han kunne mærke, at jeg sad og skrev sådan nogle frygtelige ting?

 

Ja. Jeg tror, at han lige ville sige "det er ok, mor." Tyson komme også lige op og lagde sig på min brystkasse og gav mig et par møsser, lige da jeg havde postet mit indlæg.