Hvorfor hund nummer 2?

[luckyluna]

Har I tænkt over det? Hvorfor er vi (jeg er selv en af dem) mange hundeejere der ligesom synes vi skal have en hund mere sammen med den første?

 

Eller senere nummer 3 og flere måske?

 

Hvad er det hund nummer 1 ikke giver os som vi så skal finde i en hund mere?

 

For der ER altså mange upraktiske ting og potientielle problemer ved at have flere hunde, lidt ligesom at have flere børn;-)

 

Er det et formerings gen der kommer op i os... man kan ligesom ikke bare have et "barn"?

 

Skal man have indfriet nogle forventinger i hund nummer 2 som allerede eksistrende hund ikke kan/har?

 

Hvad er det vi tror vi "får" ved at have flere hunde kontra én?

[Petrine]

Hvad er det hund nummer 1 ikke giver os som vi så skal finde i en hund mere?

 

For der ER altså mange upraktiske ting og potientielle problemer ved at have flere hunde, lidt ligesom at have flere børn;-)

 

Petrine giver mig ALT, men jeg giver ikke Petrine alt, hun har noget sammen med nr 2 som hun ikke har med kat / mennesker

 

Ser absolut intet upraktisk ved at have mere end en

[Amocca]

Jeg kan jo kun svare for mig selv...

 

Jeg har alt jeg kunne ønske mig i hund nr 1, så det handler ikke om "uindfriede" ønsker fra min side...

 

Jeg tror helt ærligt, at det mest er "mor-tingen" - jeg vil have en lillesøster til Karla!

Jeg har mere kærlighed at give og jeg tror på, at de to vil få noget sammen, som jeg ikke kan give dem hver for sig (håber jeg)...

 

Når jeg har svigernes hunde er jeg fascineret af at betragte dem som flok, hvordan de leger, opdrager og taler med hinanden. Så det er nok også en biting ved nummer 2 hund, som jeg glæder mig til...

[korvis]

Har I tænkt over det? Hvorfor er vi (jeg er selv en af dem) mange hundeejere der ligesom synes vi skal have en hund mere sammen med den første?

 

Eller senere nummer 3 og flere måske?

 

Hvad er det hund nummer 1 ikke giver os som vi så skal finde i en hund mere?

 

For der ER altså mange upraktiske ting og potientielle problemer ved at have flere hunde, lidt ligesom at have flere børn;-)

 

Er det et formerings gen der kommer op i os... man kan ligesom ikke bare have et "barn"?

 

Skal man have indfriet nogle forventinger i hund nummer 2 som allerede eksistrende hund ikke kan/har?

 

Hvad er det vi tror vi "får" ved at have flere hunde kontra én?

 

Jeg har jo, lidt egoistisk, to hunde samtidig for at ikke komme til at stå uden agilityhund på et tidspunkt... Har haft hhv. 5 og 6 år mellem mine hunde, så passer det fint med at man har en "nogenlunde voksen og færdig" hund når man får den nye hvalp. Nu er min den yngste f.eks. snart parat til at begynde konkurrencer så småt, samtidig er det tid til at trappe den gamle lidt ned. Jeg synes også det er en god ting for den nye hvalp at der er en voksen hund i hjemmet - hvis den er velfungerende, vil sige. Så for min del er det ikke noget formeringsgen, og heller ikke fordi jeg har manglet noget ved de gamle hunde.

[Gæst Obelix]

Min første tanke er at det også er lidt for Obelix skyld at en nr 2 kan komme på tale på et tidspunkt, jeg vil aldrig kunne give ham det en anden hund kan .

 

Men selvfølgelig vil det aldrig kun blive for hans skyld, jeg har stadig ikke besluttet mig 100% for hvilken race jeg gerne vil eje næste gang. Men jeg kunne forestille mig det blev en større, lidt mere førefikseret hund, som jeg vil kunne bruge til lydighed/agillity .

[JeanetteH]

Petrine giver mig ALT, men jeg giver ikke Petrine alt, hun har noget sammen med nr 2 som hun ikke har med kat / mennesker

 

Ser absolut intet upraktisk ved at have mere end en

 

Petrine siger det så godt.. Det er også mest for Luna's skyld at jeg vil have nr 2.

[korvis]

Mht. til det at to hunde gi'r hinanden meget, og noget vi mennesker ikke kan... Sådan bli'r det jo ikke nødvendigvis, det skal man bare lige være klar over.

 

Mine nr. 1 og 2 - cotonen Daiwa og BC Frostie - havde det fint sammen, og der var aldrig ballade. Men de legede alligevel ret sjældent, og det var nok Daiwa der fik mest ud af det. Daiwa holdt Frostie i kort snor, aldrig på en urimelig måde, men ignen tvivl om hvem der førte an. Da jeg så måtte ta' Daiwa væk, følte jeg at Frostie nok egentlig syntes det var rart at der kun var hende og mig...

 

Nr. 2 og 3 - Frostie og Iso, som jeg har nu - har aldrig leget særlig meget. De kan gøre det indimellem, men der går også nogle gange måneder imellem. Lige nu har de en kedelig periode, hvor de har været oppe at slås nogle gange, og så er det altså ikke ret fedt at ha' to hunde, især ikke når det er to tæver... Så hvis de kunne tale, ville de nok begge sige at de hellere ville være alenehunde, lige nu i hvert fald.

[Gæst Bille]

Min første hund gav/giver mig langt mere end jeg havde forestillet mig :hjerte:

 

Jeg var af personlige årsager blevet "indespærret" i sjæl og egne omgivelser. Hunden gav mig mod på livet igen og jeg oplevede intet negativt/svært - tværtimod

 

Men som Petrine så godt beskriver, hunden gav mig alt, men ikke omvendt. Hun var meget gladere, når vi var sammen med andre hunde og det ville jeg gerne give hende i hendes hverdag

 

Jeg valgte dog hund nr. 2 efter eget ønske, hvilket set i bakspejlet måske ikke var det mest optimale for hund nr. 1. De er meget forskellige både i leg, fysik og egenskaber og jeg oplevede nr. 1 som lidt forvirret og frustreret samt mega jaloux. Samtidig er hun blevet anderledes og har ikke den samme store glæde ved leg med andre hunde. Hun hilser meget gerne og leger også men kun i kort tid, så vil hun lades i fred igen

 

Jeg valgte så at få nr. 3 for 3 uger siden og det er bevidst fra min side samme race som nr. 2. Nu er der igen ro herhjemme, jalousien er ikke så slem og da de 2 hvalpe leger så ekstremt godt sammen, har nr. 1 fået det bedre igen :5up:

 

Hun får lov at ligge i fred som i Disneys "Ferdinand der lukter på blommerne", hun får alenetid igen med os (da de 2 små tumler sammen konstant) og samtidig er nu blevet rigtig alfa herhjemme, hvilket er vigtigt for hende.

 

Ja det giver flere problemer at have flere hunde, men det overgås langt af den ekstra glæde jeg personligt oplever og den psykiske velvære jeg endelig er ved at opnå igen :5up:

[Gæst SikkeEtHundeliv]

Herhjemme vil vi gerne have nr 2 fordi jeg

 

1. Det kunne være hyggeligt med 2 hunde - Dobbelt glæde.

2. Basse har selskab når han er alene - Han har ikke problemer med at være alene men jeg tror bestemt han synes det er hyggeligt der er en anden hund.

- Det er ihvertfald mit indtryk allerede selvom vi kun har hund nr 2 på prøve endnu.

3. Han har en legekammerat når vi er ude at gå.

4. Han har selskab hvis han skal i pension når vi skal ud og rejse.

5. Han er en god læremester fordi han er så rolig.

6. Fordi jeg tror det var skæbnen der første lillefyren og os sammen.

 

Nok er der flere ulemper med 2 hunde - Det er svært at gå med dem fordi den lille trækker HELT VILDT.

Det bliver dyrer når de skal passes.

Der er mere arbejde ved 2 hunde mht rengøring.

 

Der er dobbelt glæde ved 2 hunde - Ligesom der er ved 2 katte.

[Sille12]

Hej,

Jeg fik hund nr. to fordi jeg havde lyst til at give min første hund en kammerat og de har det bare så godt sammen. Som andre skriver så kan de give hinanden noget vi ikke kan give dem;-).

 

Og meget mere besvær har det da ikke været indtil nu men selvfølgeligt lidt dyrere.

V.H. Sille

[luckyluna]

Mht. til det at to hunde gi'r hinanden meget, og noget vi mennesker ikke kan... Sådan bli'r det jo ikke nødvendigvis, det skal man bare lige være klar over.

 

Mine nr. 1 og 2 - cotonen Daiwa og BC Frostie - havde det fint sammen, og der var aldrig ballade. Men de legede alligevel ret sjældent, og det var nok Daiwa der fik mest ud af det. Daiwa holdt Frostie i kort snor, aldrig på en urimelig måde, men ignen tvivl om hvem der førte an. Da jeg så måtte ta' Daiwa væk, følte jeg at Frostie nok egentlig syntes det var rart at der kun var hende og mig...

 

Nr. 2 og 3 - Frostie og Iso, som jeg har nu - har aldrig leget særlig meget. De kan gøre det indimellem, men der går også nogle gange måneder imellem. Lige nu har de en kedelig periode, hvor de har været oppe at slås nogle gange, og så er det altså ikke ret fedt at ha' to hunde, især ikke når det er to tæver... Så hvis de kunne tale, ville de nok begge sige at de hellere ville være alenehunde, lige nu i hvert fald.

 

Fuldstændig enig her! Her vil Sheila (første hund) helst bare kun være hende og jeg. Mysla har så til gengæld meget ud af at bo med Sheila, at have hende og støtte sig til. Men derud over bruger de ikke hinanden til ret meget faktisk. De er dog stort set aldrig uvenner.

Men det er jo nok meget forskelligt, jeg synes bare det virker som om at hunde der først har boet flere år som alene hund og derefter får en hunde sambo, ikke altid har så stor glæde af det som hunde der er vokset op i flerhundehold..

Kommer nok også an på kemi´en mellem lige de hunde man har.

 

Vi har feks en hundeven eller to som jeg tror sheila hellere ville bo sammen med end med mysla:genert: Specielt en er bare pot og pande med Sheila. De har så meget samme interesser, selvom de slet ikke er samme type hund, at de er fuldstændig ukompliserede at have sammen;-)

[luckyluna]

Jeg kan jo kun svare for mig selv...

 

Jeg har alt jeg kunne ønske mig i hund nr 1, så det handler ikke om "uindfriede" ønsker fra min side...

 

Jeg tror helt ærligt, at det mest er "mor-tingen" - jeg vil have en lillesøster til Karla!

Jeg har mere kærlighed at give og jeg tror på, at de to vil få noget sammen, som jeg ikke kan give dem hver for sig (håber jeg)...

 

Når jeg har svigernes hunde er jeg fascineret af at betragte dem som flok, hvordan de leger, opdrager og taler med hinanden. Så det er nok også en biting ved nummer 2 hund, som jeg glæder mig til...

 

Det er meget det samme for mig faktisk. Jeg har altid ønsket mig en flok hunde:mrgreen: Jeg havde så bare ikke lige planlagt det upraktiske i at jeg derved har frataget Sheila en masse fordi mysla ikke kan være helt alene hjemme og ikke kan komme med alle de steder (feks ved hesten) som Sheila elsker at være med til.

Men det er jo også fordi jeg bor alene og lige Mysla ikke er god til at være alene. Vi har da passet andre hunde hvor dette ikke var et problem... Måske man skulle få en 3, så ingen nogensinde var helt alene:mrgreen:

[sonja77]

Hvis Tyson skulle vælge, tror jeg, at han foretrækker at være enehund og have sin mor for sig selv.

 

Men ikke dermed sagt, at han ikke ville have glæde af en anden hund på nogle områder. Da jeg havde Shabi, kunne han godt lide at ligge i nærheden af hende, og når vi gik ture, syntes han, at det var hyggeligt at snuse rundt sammen med hende. Han var også lidt mere "hund i hundeverden" på turene sammen med hende frem for en del af "mor og musling-makkerparret" - hvis det giver mening. Jeg tænkte, at det måske var meget sundt for ham.

 

Da jeg fik Shabi, var det dels fordi jeg godt kunne unde Tyson at have selskab, når han var alene - og dels den der "mor-ting", som Amocca beskriver. Jeg havde mere kærlighed at give af og ville gerne have endnu en hund at dele den med. :hjerte: Det er dobbelt så hyggeligt at putte med to hunde i sengen og sofaen.

 

At jeg stadig godt kunne tænke mig en hund til, hænger stadig sammen med "mor-delen". Og så hænger det sammen med, at jeg godt kunne tænke mig en hund til at træne med. Én hvor jeg kunne indlære nogle ting mere optimalt fra starten med den erfaring, jeg har nu. Og helst med stamtavle, så jeg potentielt ville have muligheden for at komme på landsholdet i Freestyle eller HTM med den.

[a9]

Hund nr. 2 skulle primært være for det kammeratskab, selskab og støtte de 2 kunne give hinanden

 

JO, jeg ville elske at have mere end 1 hund at nusse med men de behov, der ligger til grund for mit hundehold, bliver mere end opvejet af "bare" 1 hund :hjerte: Som single kan jeg faktisk komme i tanke om langt flere ulemper ved at have 2 hunde end fordele

 

Hund nr. 2 vil derfor udelukkende være for Jackis skyld, men da hun er mere end godt tilfreds med ikke at skulle dele hendes moar :blink: bliver nr. 2 ikke aktuel, heller ikke selvom jeg aldrig har/havde forestillet mig, at tøsen skulle være enehund.

 

Faldt jeg over en ældre ukompliceret dominant (som i selvsikker) hanhund (schæfer :blink:) kunne jeg måske fristes, hvis Jacki er med på den, hun har veto-ret Han vil kunne give selskab til tøsen, og måske hjælpe hende med hendes usikkerhed overfor andre hunde, og hendes ressourceforsvar overfor hendes moar Han vil også være perfekt i forhold til mig, da der ikke ville skulle bruges meget ekstra tid på fx. socialisering og (grund)træning.

[sonja77]

Hov, jeg glemte at nævne, at endnu en fordel for Tyson ved hund nr. 2 kunne være, at han fik en legekammerat at bo sammen med. Han kan rigtig godt lide at lege med hunde, han kender godt og er glad for (og som han føler sig jævnbyrdig med legemæssigt), og han ville meget gerne lege med Shabi. Hun gad dog ikke at lege så tit eller så længe af gangen, men hvis hun havde gidet, tror jeg, at de havde leget en del.

[Inkognito]

Jeg har på 16 måneder gået fra 3 hunde til 1..... Og Jessie (den tilbageværende hund) kommer til at være enehund ihvertfald det næste års tid som det ser ud lige nu - måske kommer hun til at være enehund resten af hendes liv.

 

Jeg fik hund nr. 2 som selskab til hund nr. 1 og fordi hund nr. 1 ikke opfyldte mine ønsker til at have hund - hund nr. 3 kom også til for at opfylde mit ønske om at avle (det ønske er så forduftet i mellemtiden), da hund nr. 2 ikke kunne opfylde dette.

 

Jeg har lært af mit liv med flere hunde og er blevet meget påpasselig med at udvide familien, da jeg har oplevet hvordan det er, når det IKKE bare kører på skinner og alt er rosenrødt.

 

Næste hund kommer ihvertfald ikke til på grund af, at jeg har nogle ting, som Jessie ikke kan opfylde - hun kan udstilles med et ganske udemærket resultat, hun kan slæbes med til hundetræf uden problemer og hun vil gerne træne og kan tages med på en træningsplads uden problemer.

 

Jeg har dog allerede nu taget kontakt til en opdrætter af en anden race, som vi skal ned og besøge i den nærmeste fremtid for at se hvordan racen er og lære noget mere, da vi er MEGET kritiske med hensyn til racevalg (og naturligvis også til opdrætter og forældredyr) og udviklingen indenfor vores nuværende race gør, at vi ikke kommer til at vælge den igen.

[Gæst Afganskmynde]

Jeg har altid KUN ville have 1 hund. Jeg synes det er upraktisk at have hund i almindelig, og 3 er endnu mere upraktisk, men det lever jeg med, for jeg har selv valgt det.

 

Vi fik 3 hunde i rap, efter at have enlig hund i 8-9 aar, og det gjorde vi da en opdraetter til min DROMME race, havde hvalpe og sendte mig et billede af Tio, som jeg simpelthen SMASK forelskede mig i, og maatte have ham!

 

Nr. 3 blev kobt fordi Afghansk Mynde raen fungerer bedst med en af deres egen race: De leger og lober liiidt anderledes end alle andre racer.

[Dina]

Hej,

Jeg fik hund nr. to fordi jeg havde lyst til at give min første hund en kammerat og de har det bare så godt sammen. Som andre skriver så kan de give hinanden noget vi ikke kan give dem.

Vi har to hunde på luksusmåden. Vi har selv Sofus på 1½ år og så har vi - den daglige fornøjelse af - Nikolaj, naboens labrador, der er to år ældre.

 

Det fungerer fint. Hundene elsker hinanden og der er aldrig bøvl. :banan:

[Gæst Bille]

Det er meget det samme for mig faktisk. Jeg har altid ønsket mig en flok hunde:mrgreen: Jeg havde så bare ikke lige planlagt det upraktiske i at jeg derved har frataget Sheila en masse fordi mysla ikke kan være helt alene hjemme og ikke kan komme med alle de steder (feks ved hesten) som Sheila elsker at være med til.

Men det er jo også fordi jeg bor alene og lige Mysla ikke er god til at være alene. Vi har da passet andre hunde hvor dette ikke var et problem... Måske man skulle få en 3, så ingen nogensinde var helt alene

 

Jeg fratog helt klart Mille noget, da vi fik nr. 2 Jessie, for hun kan nemlig heller ikke være alene og gåturene i snor med Mille er derfor noget reduceret. Jeg ved det ikke, men tror egentlig jeg savner gåturene mere end Mille. Jeg havde endelig fået en god kontakt på turene med hende og dem savner jeg. Mille får så noget andet (se tidl. indlæg), så jeg har valgt ikke at have så dårlig samvittighed

Med nr. 3 ja, så kan jeg jo begynde på at tage en af gangen, for så er den anden aldrig alene :banan: Det var i hvert fald meningen, men lige nu har jeg så 2 selskabshvalpe der følger mig overalt :damn:.... men jeg håber de vokser sig fra det

 

Jeg havde ingen problemer med at lære Mille at være alene, mon der er forskel på det de racer imellem

[NannaSoko]

Jeg fik hund nummer to, fordi nummer et ikke opfyldte mine krav mht trænbarhed og udholdenhed.

Jeg ville gerne løbe agility, men det ville Nanna ikke. Jeg havde ødelagt hendes interesse ved at træne hende aaalt for meget (og forkert).

 

I dag er jeg meget opmærksom på ikke at træne hunden ihjel, men jeg var ikke klogere dengang.

 

Jeg er meget glad for at jeg har fået Soko, men hold nu kæft hvor er det besværligt med to hunde.

Det gør det dobbelt besværligt at Soko er et dårligt socialiseret, ressource-forsvarende, jagt-monster, men det er også bare meget mere bøvl med to hunde.

 

Jeg satser på at næste hund skal opfylde alle mine krav til en hund, så jeg forestiller mig kun at have en hund.

 

Er dog ikke helt sikker på at det holder, for falder dagligt for en ny race eller hund jeg bare må have

[Doberfan]

Jeg har ikke noget behov som en enkelt hund ikke kunne opfylde, og det er da også nogle gange lidt besværligt med tre, men der er simpelthen så mange hunde, der mangler hjem, at jeg ikke kan lukke døren for dem, så jeg tager så mange jeg kan håndtere.

[Gæst Michelle w]

Jeg tror ikke jeg skal have 2 hunde på samme tid igen en anden gang. Ikke fordi jeg har fortrudt de to jeg har -de bliver her og er begge højt elskede:hjerte:

 

Men jeg synes det er super hårdt arbejde at forblive "verdens centrum" for en hund, når man har 2 af slagsen.

 

Og så havde jeg faktisk troet at de ville have mere glæde af hinanden end de har.

De enes fint, og er skam glade for hinanden, så det er ikke fordi der er konflikter eller noget. Men de beskæftiger sig faktisk minimalt med hinanden og jeg tror at hvis man kunne spørge Reiki, så ville han hellere have haft sin moar for sig selv:blink:

Gaia er ellers, udover self at skulle opfylde MINE kriterier for en hund, osse valgt udfra at hun kunne lege på nogenlunde samme måde som Reiki og at de på alle måder var et "match".

Og Gaia er osse glad i en "flok" -men Reiki er vidst mere enspænder af natur.

Han trives fint med Gaia i huset, men kunne sagtens være foruden.

 

Det forhold jeg har til Reiki nu, er et andet end da han var ene hund. Og selvom det ikker er dårligere nu end tidl. så kan jeg da godt nogengange savne det der var.

 

Så jeg har 2 nu, og er meget meget glad for det. Men jeg tror ikke jeg bliver en af dem der drømmer om nr 2 hund når engang og maaaaaaaaaaaange år der er en ny hund i huset. Og nr 3 bliver det med sikkerhed ikke til:-)

[Flaffy,Zozo,Luna]

Jeg er en af dem der elsker at have flere hunde. Jeg har 3 og de er bare en skøn lille hundefamilie, og har såå meget glæde af hinanden. Jeg skal aldrig mere kun have en hund, og jeg kunne sagtens finde på at få nr 4.

 

Mine er også samme type og har samme behov for motion oplevelser osv.

 

De har virkelig glæde af hinanden

[Flaffy,Zozo,Luna]

og et til i leg

[Gæst Advantage]

Da vi tog beslutningen om hund nr. 2 var det både for vores egen skyld, men også for Enzo's skyld. Jeg lider af kronisk "hvalpeskruksyge" og sukkede inderligt efter at få hvalp i huset igen Og så syntes jeg det kunne være lækkert for Enzo med en lille legekammerat. Vi bor på en nedlagt ejendom langt ude på landet og Enzo elsker bare at gå rundt uden for og hygge sig og da vi ikke var så gode til at komme rundt og være social med ham, tænkte vi derfor at det kunne være dejligt for ham med en hundeven herhjemme, han kunne tuller rundt med.

 

At vi så kom hjem med 2 frække brødre på 14 uger og lige pludselig gik fra 1 hund til 3 hunde, er en helt anden sag :blink: Enzo var kun 1 år da vi fik Mickey og Diesel, men på trods af det havde han ikke den store interesse i dem og jeg tror egentlig helst han ville have været dem for uden og sådan er det stadig den dag i dag.

Mickey og Diesel har ufattelig meget glæde af hinanden og selvom de en gang i mellem har deres små ture, så er det vildt imponerende at følge deres leg og indbyrdes kommunikation. Når det så er sagt, så tror jeg at uanset hvor glad Diesel er for sin brormand, så ville han foretrække at være enehund og det havde også klart været bedst for ham. Han er en meget speciel hund og han har hans særheder over for de andre hunde, så hvis jeg ikke var så pokkers egoistisk så ville han måske havde det bedre ved en familie hvor der kun var ham. Men jeg kan og vil ikke undvære ham, for han har en helt specielt plads hos mig og jeg er stadig overbevidst om at der var en grund til at han kom med netop os hjem (vi skulle jo kun have haft brormand Mickey).

 

Når det blev en lang smørre. Men jeg kan til slut nævne at jeg nok aldrig skal have 3 hunde igen. Jeg har aldrig fortrudt de 3 vi har fået og jeg ville ikke undvære 1 af dem. Men fremover tror jeg at vi nøjes med 1 af gangen eller måske 2. Den beslutning er taget ud fra at jeg tit ikke føler jeg kan opfylde 3 hundes behov og med tanke på at vi snart har 2 børn og jeg ved at jeg med tiden gerne vil have et 3 barn, ja så får jeg jo ikke mere tid før de er blevet noget ældre. Desuden har vi 2 hest og lur mig om der ikke kommer flere med tiden (jeg vil gerne på et tidspunkt have et føl på min hoppe, så der er en lille efterkommer efter hende). Så jeg tror 1 eller max 2 hunde er hvad jeg satser på i fremtiden når vi ikke har vores 3 mere.

 

 

.......ja og så kan jeg da nævne at selvom det er sådan jeg har det, så er jeg monster hvalpeskruk og den opdrætter jeg ønsker at købe hvalp ved næste gang og som jeg jævnligt holder øje med, venter hvalpe efter et spændende kuld her den 11 april ...........uhhhh hvor kan det nogen gange være svært at være fornuftig :stupid: Jeg er dog så heldig at kæresten har nedlagt veto mod flere hunde og det er jeg jo så nødt til at rette mig efter :blink:

 

Smider lige et billede med af de 2 brødre. Det er da broderkærlighed