Hvordan løser DIN HUND konflikter...

[Dina]

Kalle, vores første airedale, levede i 12 år og 23 dage og i al den tid initierede han aldrig et slagsmål. Tæver og hvalpe kunne opføre sig over for ham, som de lystede, men mødte han mødte andre løse hanhunde, så sagen en kende anderledes ud.

 

Var det "pæne hanhunde", der kom roligt hen til ham på en respektfuld måde, så kiggede han nådigt på dem - og drejede så hovedet hovent den anden vej. Audiensen var forbi.

 

Var det derimod "mindre pæne hanhunde", der kom hen til ham på strittende ben, så kunne man se børsten komme op i ham. Han kiggede direkte på dem og meldingen var klar: "Bare kom, du - jeg ér klar!".

 

Heldigvis gad ingen af de mindre pæne tage handsken op og alle kunne gå fredeligt hver til sit.

 

Kun to gange blev han overfaldet, helt ud af det blå. Den ene hanhund (schæferhund) kom godt nok ud af det grønne, for den fræsede gennem en busk og vi så den først, da den kastede sig over Kalle. To hurtige hak fik den til at løbe væk igen. Den anden hanhund (doberman) var løs på et område, hvor der var linepligt. Den røg lige i skallen på Kalle, som besvarede angrebet - med mig for enden af en flexline, ædr. Men også denne gang fik Kalle overbevist den anden om, at det ville være bedst at skilles.

 

Danny, vores anden airedale, levede gr. en svær spondylose kun i 7 år, men han var den mest geniale hund til at afværge konflikter. Hvis en hanhund kom hen til ham med rejste børste eller anden krigspynt, så ignorerede Danny ham totalt. I stedet løftede han hovedet og stirrede direkte op i himlen. Efter en stund kiggede den anden hund også op, men da den tilsyneladende ikke kunne få øje på noget interessant, begyndte den altid at snuse i græsset, inden fortsatte sin vandring et andet sted hen.

 

Vi oplevede det adskillige gange i Dannys liv, så tilfældigt kan det næppe have været. Tilsidst plejede vi at sige til hiinanden: "Nå, nu bliver FN sat ind". Jeg tror næsten, at han kunne have været brugt som del af en fredsbevarende styrke. Han kom aldrig i konflikt med andre hunde og elskede alt, hvad der bevægede sig (lige med undtagelse af katte!).

 

Vores nuværende airedale, Sofus, er lige fyldt to år og har noget mere temperament, muligvis fordi han blev overfaldet hele tre gangen, inden han var 14 måneder. Han minder nok mest om sin "bedstefar" og har som han stor selvkontrol.

[Lenschow]

Hugo opsøger aldrig konflikter - han forlader dem hvis de er under opsejling, og kun en gang har han nappet en løs hund - og det var fordi den angreb mig i en hundeskov... Vi har mødt hunden siden uden problemer - det er en ældre lab, som ser dårligt - den så mig derfor nok ikke komme rundt om hjørnet. Ejeren var meget rystet.

 

Men ellers har jeg aldrig set Hugo i en konflikt med en anden hund. han er meget legesyg og slår alt over i leg. Han er overfaldet 3 gange af samme schæfer på en uge (indtil jeg fik snor i ejeren:-)) - der lå han bare passiv indtil han kunne komme op og så stak han af...

 

For mig er detnyt med sådan en hund, for min gamle hund var ikke socialiseret jo...

[Siri]

Carla undgår konflikter - hun kommer virkelig aldrig, aldrig i konflikter!

Otto underkaster sig i konflikter. Så er han bare en "lille hundehvalp", hvis man spørger ham.

Spot løser konflikter. Han er totalt cool, calm and collected og med helt roligt sprog, så får han lige fikset det! Aldrig en løftet overlæbe eller en rejst børste. Han har det sejeste hundesprog!

[JeanetteH]

Carla undgår konflikter - hun kommer virkelig aldrig, aldrig i konflikter!!

 

Det er en god beskrivelse af Luna.. Hun kommer heller aldrig i konflikter.. Er der nogen, der spiller op, så drejer hun af..

 

Hun er også god til overspringshandlinger.. Et eksempel: I går kommer min mor.. Luna ser hende, bliver lykkelig og begynder at løbe hen mod hende, men drejer af og spiser græs.. Det gør hun hver gang.. Jeg tror hun bliver så glad, at hun ikke lige kan magte det.. (Det er ikke kun min mor, hun gør det ved.... )

 

Sorry, sidepring:oops:

[Siri]

Det er en god beskrivelse af Luna.. Hun kommer heller aldrig i konflikter.. Er der nogen, der spiller op, så drejer hun af..

 

Hun er også god til overspringshandlinger.. Et eksempel: I går kommer min mor.. Luna ser hende, bliver lykkelig og begynder at løbe hen mod hende, men drejer af og spiser græs.. Det gør hun hver gang.. Jeg tror hun bliver så glad, at hun ikke lige kan magte det.. (Det er ikke kun min mor, hun gør det ved.... )

 

Sorry, sidepring:oops:

 

Årh det er lidt sødt!

Carla udtrykker så sin glæde ved at løbe i cirkler og hyle i stedet for at hilse. Hun bliver så glad, at hun trækker numsen ind under sig og så sætter hun afsted i cirkler. Bagefter finder hun gerne et ben at tygge i. Totalt overspringshandlinger!

[JeanetteH]

Årh det er lidt sødt!

Carla udtrykker så sin glæde ved at løbe i cirkler og hyle i stedet for at hilse. Hun bliver så glad, at hun trækker numsen ind under sig og så sætter hun afsted i cirkler. Bagefter finder hun gerne et ben at tygge i. Totalt overspringshandlinger!

 

Ihhh jeg elsker Carla:lun:

[BassilBerner]

Bassil spiller op, indtil den anden fortæller hvor skabet skal stå.. så bøjer han af..

 

Kun hvis den anden hund prøver at humpe ham... så viser han hele tandsættet og der er skruet højt op for lyden..

 

Mere er det aldrig blevet til..

[Ascha]

Ascha hadede konflikter (har heller aldrig set hende overtræde andre hundes grænser) og kunne faktisk lyve sig ud af situationer, så den anden hund troede at hun signalerede underkastelse (så passede haleføringen f.eks. ikke til resten af kroppen),... bare for at undgå en konfrontation. Hun kom også hen og skubbede til mig og småpeb, hvis hun så hunde hun mente bød på ballade, og så gik vi en anden vej. Jeg vidste jo intet om hunde dengang og troede egentlig i mange år, at min hund var en kæmpe kylling, indtil jeg lærte at hun faktisk bare var så sprogsikker at hun kunne vælge roen omkring sig, fremfor konflikten.

 

Hun blev overfaldet af en voksen ridgeback da hun var omkring 8-10 mdr. gammel og fik den selv til at fortryde sit forehavende, da underkastelse ikke virkede, men ellers kunne hun altid afværge konflikter ved at sende "blikket" til en konfliktsøgende hund.

 

Thailo fik jeg jo netop for at han skulle lære af Ascha men han var håbløs da han var yngre og opsøgte stort set alle andre hanhunde på stive ben, med en brummen der ville gøre en rottweiler misundelig, mens han cirklede rundt om den.

 

Jeg har arbejdet rigtig meget med klikker for at forbedre hans kropssprog, så han kunne lære at tale lidt pænere, og bagfra gik det ret hurtigt med at få ham til at se venlig ud (det var jo som regel det jeg kunne rette på). Idag er han utrolig høflig og meget tålmodig, med mindre store hunde bumler ind i ham eller forsøger at bestige ham. Så dukker den unge Thailo op igen. :slem:

[* Laila *]

Det er svært at udtale sig om hvordan en hvalp på 5 mdr vil løse konflikter senere i livet, når nu han ikke er blevet kønsmoden endnu.

Men Chinook reagere på en måde, som jeg ikke helt ved om jeg skal være glad for eller være rigtig træt af.

Han har mødt en schæfer, som virkelig var op at køre og stod og gøede Chinook lige ind i hovedet. Chinook blev bare siddende, kiggede væk, smaskede to gange, gabte og kiggede på schæferen igen, som så fik travlt med at snuse, fordi sådan var der ligegodt aldrig nogen hunde der havde reageret før - de plejer jo at løbe, når schæferen blev sur

 

Som jeg ser det så kan jeg tolke det på to måder

1. Enten så er han en af dem som aldrig komme i konflikter, fordi han forstår at afværge dem ved hundesprog alene, for han har et super sprog.

2. Eller også så bliver han en dominerende djævel, som ikke bliver til at have med at gøre, fordi han jo ikke underkastede sig, som jeg ellers ville forvente af en 5 mdr. gammel hvalp.

 

Tid må vise hvad det bliver, men jeg vil da gøre hvad der står i min magt for at hjælpe ham med at blive 1'er

[Riesenfan]

Hmm tja - jeg ved det ikke for der er aldrig nogen der prøver at nærme sig ham - og han opsøger heller aldrig nogen selv. Jeg skal tilføje at jeg ALDRIG tager ham med i hundeskove eller slipper ham løs med andre fremmede hanhunde men at han færdes MEGET tæt på andre hunde af begge køn i træningssituationer (løs!). Andre hunde rager ham langsomt når vi træner.

 

Hjemme har vi en hanhund mere og han opdrages venligt og tålmodigt men meget bestemt at af Kongen Selv:mrgreen:

[Petrine]

Zamzam - ultra dæmpende og går sin vej

Petrine - med hanhunde og de fleste tæver, er hun som regel underdanig, enkelte hunhunde, der spiller smarte, skal bare DØ!!!

 

Hvis andre hunde slås, vil Petrine gerne ind i bunken og heppe, straks en ligger nederst, er hun med på at tryne den

 

Bastarden - smider sig på ryggen og ligger stille, til de væmmelige går væk, er de for længe om at gå, begynder hun at skrige

[bernerazuro]

Tjooh, Møffe...

 

Det kommer helt an på situationen...

 

Sidder han med en pind og en anden hund forsøger at stjæle den... Så giver han sig.

 

Er en anden hanhund på tæerne, så kan han reagere alt imellem at gå sin vej eller bliver stående og ikke helt vide hvilket ben han skal stå på. Han går i imponere-stilling, omend det er tydeligt, at han ikke føler sig veltilpas med det. Jeg forsøger at lære ham at bøje af i stedet (er sket et par gange), men trods han ellers er meget naïv, så tør han tydeligvis ikke helt stole på, at den anden hund ikke finder på ballade.

 

Tyranni accepterer han ganske enkelt ikke... Så svarer han igen En hund skal ikke tro, at den kan knurre ham til at spytte en bold ud, fx. Så knurrer han igen - han starter aldrig kampen, hvis det går så vidt, han fortsætter den ej heller. Han stopper straks modparten stopper - altså, udelukkende selvforsvar. Han har også formået under en kamp (åh, lyder som om han kommer i kamp hvert andet øje blik nu, men det kan altså tælles på to fingre - og nej, der skulle IKKE stå hænder :blink: ) simpelthen at sige "det her er for åndssvagt", stoppe helt op og bare kigge på den anden hund, direkte i øjnene og ligesom bare sige: Så er det godt!

Den ene kamp var fordi han havde fået fat i en bold... Den anden omhandlede en unghund, der humpede ham og ikke accepterede, da Møffe sagde fra, men derimod gik til angreb...

 

Ved udfald tæt på (fra hund i line) knurrer han, bliver stående og svarer ikke igen ellers. Hvis der er afstand, så glor han bare og tænker "den er sq da helt gak-gak, den hund der!" Han er tydeligvis helt forbavset.

[Gæst Trinus]

Luffe kommer faktisk aldrig i konflikt med andre hunde. Har kun en gang hørt ham knurre og vise gebisset til en anden hund - og det var udelukkende for at forsvare lillebror Buddy.

 

Hvis andre gør antræk til konflikter, er for ivrige eller lign. går han simpelthen sin vej - han gider det ikke. Han er meget selvsikker, og hviler meget i sig selv.

 

Buddy derimod, er hurtig på aftrækkeren, men kun overfor andre voksne hanhunde, og kun hvis de er meget ivrige eller vimser for meget omkring ham. Jeg er sikker på, at det bunder i usikkerhed. Han er egentlig ikke særligt interesseret i at hilse på andre hunde, når vi går tur.

 

Luffe og Buddy imellem er der aldrig nogle "alvorlige" konflikter, højest lidt brummen hist og her

[søster lagkage]

to muligheder:

 

kigger væk, begynder at snuse, skrider.

 

eller: hopper rundt om hunden og gør i vilden sky

 

jeg har aldrig hørt halfdan knurre af andre hunde.

[Gæst camilla kr]

Jeg synes, det lyder som den helt perfekte måde, Chinook nedtrappede konflikten på - nemlig ved at sende en række dæmpende signaler, men uden panik!

[Maria84]

Det er sjældent Anton kommer i konflikter med andre hunde, men hvis han fx vil berolige en anden temperamentsfuld hund, så vender han siden til, kigger væk og begynder at snuse til jorden.

Har Anton noget han mener tilhører ham og en anden hund virker for interesseret, så stivner han og kigger væk.

[Gæst The dogfather]

Pablo løser konflikter på forskellige måder...han blev på et tidspunkt bodyslammet af en fremmed hund...Pablo væltede på et splitsekund den anden hund og stod så henover den....han lavede faktisk nærmest et alfarul...hehe

 

Når Victoria irriterer ham(og det elsker hun), brummer han enten og gøer én gang på en bestemt måde(han siger RØVHUL, det er sikkert), eller også går han sin vej...

 

Victoria...tja...hun er jo flere gange blevet overrumplet af uvenlige hunde, og hver gang har hun bare sat sig ned...hun svarer ikke igen...jo én gang forresten...hun mødte en kampkuperet og kastreret pitbull...der blev hun helt stiv og virkede meget anspændt...og da vi blev enige om de ikke skulle hilse alligevel bevirkede trækket i snoren at begge hunde snerrede af hinanden...tager ikke flere chancer, men antager at hanhundens manglende nosser(bogstaveligt talt) kombineret med at vi trak dem fra hinanden gjorde hende forvirret og det blev besvaret med vrede....

 

Derfor har jeg også konsekvent sagt nej til leg med kastrater...

[Linda]

Kiki: Er venlig men bestemt hun har en grænse som hun vil have overholdt ellers siger hun fra hun gider ikke altid den vilde leg og går tit bare for sig selv selvom der er andre hunde, hun har en rolig effekt på andre hunde, de fleste hunde plejer at være rolige omkring hende og især herhjemme skaber hun ro i flokken..

 

Kaos: Han slår over i leg og invitere til leg/dæmpende signaler hvis han ikke blvier modtaget så pænt af andre hunde.

 

Koda: De hunde han kender bodyslammer han og hygger sig gevaldigt og ruller og er meget hvalpet, andre hunde store hanhunde som han ikke har nogle relation til er han meget usikker overfor og knurre og prøver at skabe afstand er de for tæt gør han udfald.

 

Mine 3 hunde sammen foregår ved at kod aog kaos leger kaos irritere koda tit koda har en meget laaaang lunte, Kiki er hård men retfærdig og det ved både koda og kaos så det er en anden måde de omgår hende på men stadig med hengivenhed og respekt

[DKWiechert]

Fido løser ikke konflikter....

 

 

Den ÉR konflikten.

[Gæst maian889]

Carlo vil bare gerne være med der hvor det sner.. Er der nogen der ikke kan opfører sig ordentligt og han ser det så vil han gerne mægle, eller også bliver han tosset på den der er bøllen.

 

Hvis vi møder en anden hund som knurrer/gøer af ham så kommer det lidt an på hans humor. Kan han ikke se den - fx hvis den er i en have så piver han som i "jeg vil ind og lege med den der"

 

Er det en vi møder på turen som laver det nummer bliver han smæk-fornærmet. For han elsker alle ved første øjekast og forstår slet ikke at alle ikke elsker ham.

Hans respons er det samme som han får serveret.. Total copycat, kan ikk finde på noget selv

[Gæst Stella]

Hvis Teitur får et hak i skallen af damerne, trækker han sig, siger eventul undskyld ved at slikke dem i mundvigen

 

Men hannere ser det anderledes ud. Han knurre først og siger BLIV VÆK, og derefter ignorere ham dem i svær grad, han værdier dem ikke ET blik. Men han nøjes til gengæld med at knurre den ene gang.

 

Er der tumult med andre hunde, gør han og hopper rundt om og prøver hele tiden at " dele" de to hunde fra hinanden og giver mysser til den han holder med :klap:

 

 

Men er der hanner der prøver at humpe ham så får de eddermame høvl. Han knurre, viser tænder, og jagter dem rundt, indtil han mener de er på god nok afstand.

 

 

 

 

Han er blevet langt bedre til blot at ignorer sig ud af trælse situationer, førhen mente han at " angreb" i form af knurren og blottet tænder, var det bedste forsvar.

 

 

 

Hvis han er i snor får han kun lov at hilse på tæver. Er han løs feks i en hundeskov hilser han på hvem som helst og opføre sig altid pænt, fordi han bare kan gå sin vej, men i snor føler han sig truet fordi han ikke kan flygte, og derfor kan han ikke hilse på hanhunde når han er i snor.

[Gæst PerleCavalier]

Perle undgår konflikter til hver en tid.

Hun kan godt hilse på andre hunde, men hvis hun blev spurgt vil hun helt sikkert helst være fri…

Hvis en anden gøer eller er ophidset så sidder Perle bare helt stille indtil det stopper.

Min kammerat og jeg havde en gang aftalt at hans lille chihuahua og Perle skulle mødes, men det gik bare slet ikke. Hans lille hidsige hund, var klar til at begå mord på Perle.. Hun reagerede ved at kravle ind under min stol, og blev siddende der hele aftenen..

Engang mødte vi en pekingeser som ikke har været ret gammel, den var lidt hvalpet og fuld af energi. Den var så ivrig efter at snakke med Perle, og snuse til hende at Perle til sidste knurrede at den…

Når vi er i skoven og hun får lov at gå frit omkring, så bliver inden for en radius af 2 meter fra mig..

[anne-lise hansen]

Racer er for gammel til at gide så meget pjat - han går somregel sin vej, der er dog enkelte hanhunde han ikke kan døje - så de får " en sang fra de varme lande " indtil de er væk.'

Tot oplevede som hvalp at blive overfaldet - den enegang af en borderterrier den anden gang af en Toller. Da han var blevet stor nok satte han borderterrieren på plads og så skete der ikke mere. Med tolleren gik det desværre sådan at de kom op at slås, men der skete ikke noget med nogen af dem.

[luckyluna]

Mysla gør jo alt for at undgå en konflikt i et møde med en fremmed hund, med mindre den altså får sheila til at gø eller knurre, hvad enten det så er leg eller alvor, SÅ skal hun ind og beskytte og gør og gør af sheila for at få hende til at trække sig:damn:

 

Mysla er også generelt god i andre konflikt situationer, så længe der ikke kommer en tredje part og blander sig, så hun føler hun skal forsvare nogen.

Gør der ikke det, så dæmper hun og trækker sig.

 

Sheila var som ung sådan en der brasede ind i alle konflikter, lige skulle have det sidste ord eller simpelthen ikke vidste hvad hun skulle gøre hvis en hund var sur, så hun begyndte at gø. Men hun var jo så også dårligt socialiseret og blev tidligt overfaldet og dermed usikker.

 

I de senere år er hun så blevet bedre og bedre til at løse konflikter i hvertfald med kendte hunde. Hun trækker sig ALTID, hvis den anden bliver mopset over noget, med en undskyldende mine på. Og hun opsøger ikke en mulig konflikt. Eneste undtagelse er hunde der siger fra fysisk og som hun ikke kender ret godt.

feks da vi passede en hund, som hun ikke havde set i 2 år. Der blev sheila for vild i sin lege invitation så den meget mindre hun hapsede efter hende... Så blev hun helt stiv og fulgte hunden der løb hen til mig hvor hun stod og så lidt tvivlende ud over hvad hun nu skulle... Jeg snakkede lidt til hende, lillehunden rystede sig og sheila gik væk og alt var glemt. igen en reaktion der skuldes usikekrhed. Da hun senere samme uge gjorde det samme igen, trak hun sig bare som hun gør normalt.)