To hunde, hvad giver det af problemer mht. køn?

[Nollike]

Denne tråd er primært henvendt til jer som har eller har haft 2 hunde samtidig. Jeg er nemlig nysgerrig efter hvilken sammensætning der har været mest problemfri: To af samme køn eller en af hver? Det jeg umiddelbart tænker på er, at to af samme køn kan risikere at slås og ved en af hver er der en risiko for at hanhunden "puster sig op" over for fremmede hunde? Eller hvad? Hvad er jeres erfaringer?

[Tullemus]

Vi har prøvet alle kombinationerne og jeg vil sige, at hos os er det hunhundene, der giver de mindste problemer.

Hanhundene slås, det har de gjort, dem vi har haft, men ingen regler, uden undtagelser.

Han og hunhund sammen , kan sagtens gå, hvis hannen bliver kastereret eller tæven stereliseret, ellers har du et værre hus, når der er løbetid, medmindre du har et stort hus, hvor du kan holde dem adskilte.

Det var mine erfaringer.

[Nollike]

Vi har prøvet alle kombinationerne og jeg vil sige, at hos os er det hunhundene, der giver de mindste problemer.

Hanhundene slås, det har de gjort, dem vi har haft, men ingen regler, uden undtagelser.

Han og hunhund sammen , kan sagtens gå, hvis hannen bliver kastereret eller tæven stereliseret, ellers har du et værre hus, når der er løbetid, medmindre du har et stort hus, hvor du kan holde dem adskilte.

Det var mine erfaringer.

 

I han/tæve-kombination hvordan opfører hanhunden sig så over for fremmede hanhunde på gåture hvis tæven er med?

[Tullemus]

I han/tæve-kombination hvordan opfører hanhunden sig så over for fremmede hanhunde på gåture hvis tæven er med?

 

Da må jeg melde pas, for jeg gik tur med dem hver for sig.

Hanhunden havde tildens til at hans knæ gik af led, når han trak meget i snoren og det var særlig slemt, når de begge blev luftet samtidig.

[Jane]

Jeg tror det afhænger meget af racen, om det er godt eller skidt at have to af samme køn. Jeg har to goldens, begge hanhunde og de har aldrig været oppe at slås med hinanden.

[Nollike]

Da må jeg melde pas, for jeg gik tur med dem hver for sig.

Hanhunden havde tildens til at hans knæ gik af led, når han trak meget i snoren og det var særlig slemt, når de begge blev luftet samtidig.

 

Ok, så er du uden for kategori Tak for svaret :5up:

[Nollike]

Jeg tror det afhænger meget af racen, om det er godt eller skidt at have to af samme køn. Jeg har to goldens, begge hanhunde og de har aldrig været oppe at slås med hinanden.

 

Det gør det nok, der er nok nogle det er nemmere med end andre

 

Nu har jeg jo en tæve som kan med alt og alle men som samtidig er ret blid i det, så min bekymring går nok mest på om hun vil blive domineret af en tæve eller om jeg vil få en masse bøvl med andre hanhunde (igen, det havde jeg jo med Futte og det har jeg det ikke så godt med ) hvis jeg lufter dem samtidig fordi hannen så vil skulle passe på Noomi? Ser jeg spøgelser eller skal jeg vælge mellem ro hjemme eller ro ude?

[Gæst Missing]

Jeg har haft han og tæve samtidigt. Jeg har ikke oplevet, at hanhunden har pustet sig op pga tæven på ture. Hvis hannen har pustet sig op, så har det været en situation, hvor det ville være sket, uanset om tæven var der eller ej. Mine hanner har godt nok været kastrerede.

 

De gange jeg har hørt om/oplevet slemme slåskampe i hjemmet, så har det været to tæver sammen. Hvor de sloges for at slå ihjel.

[Gæst kleo]

jeg har altid haft tæver sammen, har aldrig haft problemer, jeg har altid sørget for at have minimum 2 år mellem nummer 1 og 2, de gange jeg har haft 3 hunde har aldersforskellen mellem 2 og 3 ikke betydet så meget.

Hos mig har der altid været 1 stærk tæve nummer 1 og resten har indordnet sig, har aldrig haft slagsmål.

når jeg går med den gamle og en ung kan der være bøvl ved møde med andre hunde, den gamle har en tendens til at ville passe på sin familie.

hvis jeg går med hundene en af gangen er der intet.

[Gæst Missing]

Hov jeg vil lige afklare, at jeg bestemt ikke synes to tæver er en dårlig ide. Jeg kender mange harmoniske tævepar. Jeg ville bare sige, at de gange, jeg kender til, hvor det er gået virkelig galt, har det været to tæver.

[Amocca]

Jeg har haft mange af de samme kvaler, især efter 2 gange at have oplevet på nært hold hvor galt det kan gå med 2 tæver der ikke kan enes...

 

alligevel endte jeg med en tæve mere fordi tævesind bare passer bedre til mig....

 

Der er 3 år imellem dem og de elsker hinanden, MEN Johna er også kun 5 mdr og har derfor endnu ikke ramt den fysiske kønsmodning, så en sikker afklaring af deres forhold har jeg endnu ikke...

[Petrine]

Min erfaring siger, at hanner slås til de bliver enige om, hvem der er stærkest, tæver slås til nogen dør.

 

Det med at Noomi kan blive underkuet - du kan ikke på forhånd beslutte, hvem der skal være dronningen, med en hanhund, vil chancen for Noomi-dominans være størst Er absolut ikke ekspert, men med blød Noomi, ville det måske være en dårlig ide at lede efter endnu blødere veninde til hende?

 

Uanset, så held og lykke med nummer to, det er bare dejligt!

[Valhrona]

Vi har en tæve og en kastreret han. De elsker hinanden, men det er tæven, som bestemmer. (De slås for sjov - altså leger - ingen reelle kampe). Når vi er ude er rollerne byttet lidt om, der er det hanhunden, som mener at han skal beskytte sin familie. Vi har to gange oplevet fremmede hunde, som har gjort udfald mod vores tæve, og der er hanhunden gået bananas. (Den ene gang var det en tæve, som hanhunden hilste på først, mens vores tæve og jeg holdt lidt afstand. Den fremmede hund og vores han hyggede og var glade, så vi nærmede os stille og roligt. Den fremmede tæve gjorde så udfald mod vores tæve, og vores hanhund ændrede sig på et splitsekund fra at logre og "snakke med" den fremmede hunde til at rejse børster og markere.) Så min erfaring: Hjemme bestemmer kvinderne og ude beskytter mændene!

[Gæst Chili Con Caia]

Vores kombi er to tæver = Ingen problemer der hjemme eller på gåturen. De har respekt over for hinanden...

 

Chili var lidt over 4 år da vi fik Caia.

 

Jeg har ikke prøvet tæve/han kombinationen.

[JeanetteH]

Jeg vil mene det har meget med racen at gøre:genert:

 

Jeg kender ikke til nogen med labradorer f.eks, som ikke kan have 2 tæver sammen..

 

Jeg kender også en med collier, der har 6 hunde, hvoraf der er 2 hanner og 4 tæver uden problemer..

[Siri]

Jeg har to hanhunde med 5 måneder imellem og to tæver med flere år imellem. Jeg har aldrig oplevet spændinger imellem mine hunde. Jeg ser heller aldrig at nogen af dem puster sig op, når vi møder andre.

Jeg tror det kommer meget an på race, individ og fører. Jeg er en rimelig streng fører og der er helt faste regler for hvad mine hunde må og ikke må. Fx. så er det altid mig der styrer det, hvis de hilser på gåturen. På den måde kan de hilse en af gangen. Der er ikke ret mange hunde, der synes det er sjovt at få 3-4 fremmede hunde i hovedet på en gang.

[Gæst Buddha]

Vi fik en han mere da Motor meget har tendens til at passe på "sine hunde" og jeg tænkte at det måske ville være værre med en tæve. Det og så at vi ikke vidste hvor vi kom til at bo, så vi ikke var sikre på, om huset kunne deles fornuftigt ved løbetid.

 

Sidst, men nok det der alt i alt vejede meget tungt, jeg ønskede mig en hanhund mere

 

Motor har passet rigtig godt på Voodoo, men det sagde opdrætter også, at det sådan set ville være naturligt nok, eftersom han var hvalp. Det er allerede blevet mindre, men han vil nok til al evighed redde Voodoo hvis der endelig skulle ske noget, for sådan er han bare.

 

Jeg synes du skal gå efter det køn du ønsker dig, der vil være plus og minus ved alt.. Hvad race tænker du på??

[Nollike]

Jeg har haft han og tæve samtidigt. Jeg har ikke oplevet, at hanhunden har pustet sig op pga tæven på ture. Hvis hannen har pustet sig op, så har det været en situation, hvor det ville være sket, uanset om tæven var der eller ej. Mine hanner har godt nok været kastrerede.

 

Det lyder godt :5up:

 

De gange jeg har hørt om/oplevet slemme slåskampe i hjemmet, så har det været to tæver sammen. Hvor de sloges for at slå ihjel.

 

Ja også mig Noomi ville aldrig starte noget selv, men selvfølgelig vil hun forsvare sig hvis en anden hund går på hende og hun ikke kan komme væk (det har vi prøvet da hun blev overfaldet af en toller og jeg ikke slap snoren )

[Nollike]

jeg har altid haft tæver sammen, har aldrig haft problemer, jeg har altid sørget for at have minimum 2 år mellem nummer 1 og 2, de gange jeg har haft 3 hunde har aldersforskellen mellem 2 og 3 ikke betydet så meget.

Hos mig har der altid været 1 stærk tæve nummer 1 og resten har indordnet sig, har aldrig haft slagsmål.

når jeg går med den gamle og en ung kan der være bøvl ved møde med andre hunde, den gamle har en tendens til at ville passe på sin familie.

hvis jeg går med hundene en af gangen er der intet.

 

Hmm... :hmm: Nu er du jo rimelig garvet mht. det med hundehold... Min situation er nærmest omvendt af din: Jeg har en knapt så stærk tæve som er fuldtstændig ude af stand til at passe på nogen somhelst Hvad ville du vælge hvis du var mig? Han eller tæve?

[Gæst kleo]

Hmm... :hmm: Nu er du jo rimelig garvet mht. det med hundehold... Min situation er nærmest omvendt af din: Jeg har en knapt så stærk tæve som er fuldtstændig ude af stand til at passe på nogen somhelst Hvad ville du vælge hvis du var mig? Han eller tæve?

jeg ville vælge han, mest fordi mit hjerte ville bløde for min gamle tæve hvis hun skulle "overgive" magten til en ung tæve:cry:

[Nollike]

Jeg har haft mange af de samme kvaler, især efter 2 gange at have oplevet på nært hold hvor galt det kan gå med 2 tæver der ikke kan enes...

 

alligevel endte jeg med en tæve mere fordi tævesind bare passer bedre til mig....

 

Der er 3 år imellem dem og de elsker hinanden, MEN Johna er også kun 5 mdr og har derfor endnu ikke ramt den fysiske kønsmodning, så en sikker afklaring af deres forhold har jeg endnu ikke...

 

Jeg har det omvendt, jeg vil så gerne have en hanhund igen jeg har bare så mange dårlige oplevelser med i bagagen fra Futte og Baloo, så jeg er lidt betænkelig ved det Men jeg havde selvfølgelig heller ikke nogen af dem fra hvalp og den race jeg har kig på har ikke tendens til egetkønsaggression da den har skullet arbejde sammen med andre hunde, men det er jo ikke nogen garanti....

 

Man kan måske sige at worst case med tæve-tæve er at man enten kommer hjem og det er gået helt galt eller man må skille sig af med den ene fordi det bare ikke går. Worst case med hanhunde vil være at de skal luftes hver for sig og at hanhunden kan blive et problem hvis den ikke kan komme ud og løbe frit. Til gengæld vil der være rimelige muligheder for at cykle med den hvor jeg bor nu, det var anderledes da jeg havde Futte hvor jeg boede et sted med hunde allevegne...? Eller?

[Nollike]

Min erfaring siger, at hanner slås til de bliver enige om, hvem der er stærkest, tæver slås til nogen dør.

 

Det med at Noomi kan blive underkuet - du kan ikke på forhånd beslutte, hvem der skal være dronningen, med en hanhund, vil chancen for Noomi-dominans være størst Er absolut ikke ekspert, men med blød Noomi, ville det måske være en dårlig ide at lede efter endnu blødere veninde til hende?

 

Uanset, så held og lykke med nummer to, det er bare dejligt!

 

Det øverste: Det er også hvad jeg har hørt... Dog er det ikke en skarp race jeg er ude efter, så det kunne nok gå med en tæve hvis det var... Måske...

 

Hmm, du kan have lidt ret i det mht. hvor blød en anden tæve skal være... Det er nu ikke fordi, jeg er sådan set ligeglad med hvem der bestemmer, bare begge hunde trives med ordningen

 

Og tak, du kan nok se at jeg får brug for både held og lykke

 

Tillykke med din den nye tilgengæld!! :klap:

[Nollike]

Vi har en tæve og en kastreret han. De elsker hinanden, men det er tæven, som bestemmer. (De slås for sjov - altså leger - ingen reelle kampe). Når vi er ude er rollerne byttet lidt om, der er det hanhunden, som mener at han skal beskytte sin familie. Vi har to gange oplevet fremmede hunde, som har gjort udfald mod vores tæve, og der er hanhunden gået bananas. (Den ene gang var det en tæve, som hanhunden hilste på først, mens vores tæve og jeg holdt lidt afstand. Den fremmede hund og vores han hyggede og var glade, så vi nærmede os stille og roligt. Den fremmede tæve gjorde så udfald mod vores tæve, og vores hanhund ændrede sig på et splitsekund fra at logre og "snakke med" den fremmede hunde til at rejse børster og markere.) Så min erfaring: Hjemme bestemmer kvinderne og ude beskytter mændene!

 

Altså jeg ville jo sådan set synes at det var ok hvis hundene hjalp hinanden ved problemer, jeg gider bare ikke en hanhund som selv opsøger og starter dem Men det lyder som en fornuftig balance hos dig, det gad jeg godt at have :5up::klap:Man KAN selvfølgelig kastrere hvis der er optræk til problemer...

[søster lagkage]

mine forældre har ældre intakt hanhund og yngre steriliseret tæve. der er absolut ingen problemer med pusten op fra hanhundens side, og han er endda terrier :blink:

[Nollike]

Jeg vil mene det har meget med racen at gøre:genert:

 

Jeg kender ikke til nogen med labradorer f.eks, som ikke kan have 2 tæver sammen..

 

Jeg kender også en med collier, der har 6 hunde, hvoraf der er 2 hanner og 4 tæver uden problemer..

 

Så burde en af hver vel også kunne fungere?