Hop til indhold

Dominansteorien - en sejlivet myte


Lenschow
 Share

Recommended Posts

Til Beaglepack

Måske virker det med velopdrættede hunde, men jeg har haft mest genbrugshunde, kasserede og misforståede,bange og utrygge, og så vil hendes metoder i min optik være yderligerer mishandling. Hendes metoder vil jo kræve en hund, der i forvejen ellers har tillid og overbærenhed med menneskers adfærd. Altså for mig at se.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 132
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Lenchow: Jeg tror ikke du nogensinde skal forvente at der kommer et sikkert bevis på hvilken art (hvis det da kun er en art) tamhunden stammer fra. Sådan er det med videnskab, alt er teorier. I biologi og etologi kan teorierne (med få undtagelser) ikke bevises, de kan sandsynliggøres, men ikke bevises. Der er stadig stor diskussion i biologiske kredse om hvorvidt Darwins evolutions teori kan bruges eller ej. I USA er den herskende teori, den om intelligent design og i visse stater er det det børnene lærer i skolerne. Der er ikke noget specielt ved diskussionen om hundens oprindelse, men konsensus er stadig, i forsker kredse, at hunden stammer fra den grå ulv. Der vil altid være forskere med forskellige teorier og konsensus kan flytte sig frem og tilbage, men sådan er det indenfor alt i biologien.

Jeg er stort set enig med dig, men når der undervises i intelligent design i nogle delstater i USA, skyldes det vist mert en særdeles magtfuld (fundamentalistisk) kristen lobby.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack
Til Beaglepack

Måske virker det med velopdrættede hunde, men jeg har haft mest genbrugshunde, kasserede og misforståede,bange og utrygge, og så vil hendes metoder i min optik være yderligerer mishandling. Hendes metoder vil jo kræve en hund, der i forvejen ellers har tillid og overbærenhed med menneskers adfærd. Altså for mig at se.

 

Jamen min ældste beagle er da genplaceringshund - han var 2½ da jeg fik ham - det har da fungeret rigtig fint - men det tog lidt længere tid end det har gjort med mine andre to - så mishandling kan jeg slet ikke få øje på i JF's metoder :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er stort set enig med dig, men når der undervises i intelligent design i nogle delstater i USA, skyldes det vist mert en særdeles magtfuld (fundamentalistisk) kristen lobby.

 

Det er korrekt. Men det er altså forskere der har frembragt teorien, hvorefter at staterne har taget den til sig og ikke ønsker andet undervist. Det er en biologisk problemstilling, vi godt nok i Danmark ikke regner for noget, men i andre lande (ikke kun USA) bliver den diskuteret på lige fod med mange andre teorier.

 

Det var i øvrigt bare et eksempel på at alle problemstillinger har mange forskellige teorier, også nogen vi her i DK ville opfatte som helt hen i vejret:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er korrekt. Men det er altså forskere der har frembragt teorien, hvorefter at staterne har taget den til sig og ikke ønsker andet undervist. Det er en biologisk problemstilling, vi godt nok i Danmark ikke regner for noget, men i andre lande (ikke kun USA) bliver den diskuteret på lige fod med mange andre teorier.

 

Det var i øvrigt bare et eksempel på at alle problemstillinger har mange forskellige teorier, også nogen vi her i DK ville opfatte som helt hen i vejret:)

 

Og da det så bare var et tilfældigt eksempel, er der ingen grund til at bruge mere krudt på det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har set 4 afsnit med JF og bortset fra at hun ikke, som Millan, bruger fysisk vold, så er deres udgangspunkt det samme: Hundene tager magten hvis de kan se deres snit til det og hele tiden med den underliggende tone af at hundeejeren ikke er en god ejer sådan at lade hunden i stikken hvad lederskab angår.

 

Den ene hund, en schäfer, havde ingen voldsom appetit men gik til og fra maden som blandt andet bestod af nogle meget store hundekiks. At hunden hentede en kiks af gangen og gik lidt rundt med dem blev fortolket som at hunden viste sin magt ved selv at styre sit fødeindtag. Forbudt! Hunden skulle ikke tro den kunne udfordre ejerne gennem denne adfærd.

 

Jeg tænker, at det må være enormt anstrengende at have denne tilgang til ens hund, for så skal man jo konstant være på vagt over for, at den forsøger at tage magten, og alle mulige former for adfærd kan tolkes som et forsøg fra hundens side på at overtage magten.

 

Vi med Hunds redaktør er Jan Fennel-fan (selvom de adfærdsbehandlere, der har været tilknyttet bladet, aldrig har været af den skuffe), og hun havde på et tidspunkt besøg af en dansk hundelytter uddannet af JF og skrev en artikel om det. Problemet var, at hendes ene hund gøede meget ved hegnet, og når der kom gæster. Diagnosen var naturligvis manglende lederskab, og hun blev straks sat til at spise før hunden, gå først ud af døren osv. - den sædvanlige mølle. Men samtidig blev hun så også instrueret i at gøre nogle ting, der reelt tog hånd om den uønskede adfærd - jeg kan ikke huske det præcist, men det var noget a la altid at kontrollere situationerne ved i starten at have hunden i snor og belønne for ønsket adfærd = at den var stille, og at den fik timeout bag børnegitter, hvis den alligevel gøede. Noget i den retning. Og det virkede. Men redaktøren mente jo, at det var hele "pakken", der havde givet den ønskede effekt, hvor jeg derimod tænkte, at hun snildt kunne have undladt alt det med gestusspisning, at gå først ud af døren osv. og stadig have fået samme effekt.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Nu har jeg ikke undersøgt det til bunds, men det jeg kender til Belayevs ræve forsøg, er ikke at de får adfærd der ligner floklevende ulves. Derimod får de adfærd overfor mennesker, som ligner hundens.
Atter en ting, som jeg ikke ved en pind om, men ræve....de lever da heller ikke i flok i naturen, vel? Hvis jeg "tror rigtigt", så er det jo heller ikke vildt bemærkelsesværdigt, at de i fangenskab ikke udvikler en adfærd, der er som ulvenes, der jo netop lever i flok?
Link til indlæg
Del på andre sites

Jamen min ældste beagle er da genplaceringshund - han var 2½ da jeg fik ham - det har da fungeret rigtig fint - men det tog lidt længere tid end det har gjort med mine andre to - så mishandling kan jeg slet ikke få øje på i JF's metoder :-D

Hun anbefaler bl.a. - hvis jeg husker rigtigt -, at man, når man kommer hjem og ens hund er ellevild af glæde over endelig at se én, blot ignorerer hunden totalt de første 5 minutter. Det er for mig at se en følelseskold og usædvanlig usympatisk reaktion på et andet individs glæde. Jeg tror gerne, at hun siger mere, der er knapt så oprørende (i mine øjne), men alene af ovennævnte grund er det en teori, jeg slet ikke gider beskæftige mig med.

 

Men måske jeg blander hende sammen med en anden forfatter.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej det var mig, der skrev forkert i farten - multitasking er ikke altid godt:-)

 

Ræve er solitære de udvikler en adfærd, der ligner tamhundes - og visse andre domesticerede arters - ved at udvise blandt andet juvenile træk. Det er ikke det samme som at udvise samme sprog som floklevende ulve - jeg har lige været ude og tænkt:

 

Hvilke træk er det, som I mener, at hunde har, som ulve også har? Er I sikre på, at det ikke er de juvenile træk, I tænker på her? Og netop træk, der kan findes ved mange domesticerede arter - herunder Beleyevs ræve? Sagapigen nævner nogle af dem længere oppe. Er det de træk, som I tænker på, når I siger, at hunde har samme sprog som ulve?

 

Dina: Ulve lever ikke altid i flokke... Visse arter er solitære som fx rævene, andre er monogame og løseligt tilknyttet grupper, som Boitanis hundestudier også viste ved de ferale/forvildede hunde.

 

Ulla: Jeg har også tænkt på det med grækerne - er det mon noget andet end flokliv, der binder dem sammen? Kunne det være fodring/fødetilgængelighed? Andre attraktive ressourcer - ?

Jeg spørger fordi man i mange år sagde, at katte, der er solitære, samledes til såkaldte sociale møder på steder, når de var forvildede. Rigtig mange studier viste det og man var forbavset. Indtil en spurgte: Mon de får mad på de steder, og så undersøgte man det og fandt ud af, at kattene var samlet pga stedet og nogle forskellige attraktive ressourcer - ikke hinanden altså men noget udenforstående bandt dem sammen.. Det var fx sol, fredfyldt sted, mad osv.... og så så det ud som om de dannede "flokke"... hvilket naturligvis er helt utænkeligt, når man ikke en gang nedstammer fra noget der har med flokke at gøre:-) Samtidig var de domesticerede, så deres tolerancetærskel var øget oevr for artsfæller og mennesker, hvorfor man opdagede, at de sad der sammen. Kunne noget tilsvarende spille ind ved de hunde du har set i "flokke"?

 

(Nej min pc driller og skrive hele tiden ø i stede for æ:-) Ikke godt når man skriver ræv tit i et indlæg hehe..:-))

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun anbefaler bl.a. - hvis jeg husker rigtigt -, at man, når man kommer hjem og ens hund er ellevild af glæde over endelig at se én, blot ignorerer hunden totalt de første 5 minutter. Det er for mig at se en følelseskold og usædvanlig usympatisk reaktion på et andet individs glæde. Jeg tror gerne, at hun siger mere, der er knapt så oprørende (i mine øjne), men alene af ovennævnte grund er det en teori, jeg slet ikke gider beskæftige mig med.

 

Men måske jeg blander hende sammen med en anden forfatter.

 

Nej det er hende... Og enig. Jeg kan ikke få det over mit hjerte eller se årsagen til at gøre det. Selv mine katte forventer et klø bag øret, når jeg kommer hjem og de er noget mere selvstændige end min vams, så han ville dø gjorde jeg det mod ham. Eller også ville jeg... Helt ærlig - det er i min verden unødvendig kynisme mod et dyr med en forholdsvis simpel tilgang til verden - et dyr, der hele dagen har ventet på at se MIG. Det kan jeg slet ikke få over mig at gøre:-)

 

Jeg tænker - læringsmæssigt - at det virker fordi dyret bliver passiv/giver op/lærer at det at søge kontakten ikke betaler sig - og det gider jeg ikke lære min hund...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes der mangler noget væsentligt i definitionen på dominans, nemlig at den dominante hund ikke har behov for at nedtrykke andre.

Som FWC skriver det er det kun de "negative" sider af dominans han har medtaget.

 

Som jeg har lært det af etologer, selv har taget til mig som definition og selv observeret blandt egne og andres hunde, så er dominans først og fremmest en flokting. Der skal en relation til før dominansen træder i kraft. Selvsikkerheden vil hunden dog altid vise uanset relation eller mangel på samme.

Det betyder at den der med "min hund er så dominant overfor hunde vi møder" er en fejlfortolkning.

 

Den naturlige dominans fra ophav til unge vises gennem rolig optræden, overskud, overbærenhed og ved fysisk magtdemonstration når dette bliver nødvendigt og da menes det seriøst omend det godt kan være rituel adfærd.

Sådan oplever jeg også dominante hundes optræden overfor kendte yngre hunde. Selvtillid og selvsikker optræden.

 

Dominans giver også fortrinsret til goder hvilken ikke kræves medmindre det er alles kamp mod alle for at overleve.

 

Med mine egne voksne hunde har jeg observeret hvordan de har udvist en overvældende tålmodighed, overbærenhed og overskud i omgangen med egne hvalpe og når der er kommet ny hvalp i huset (iøvrigt har mine voksne katte vist det samme overfor en ny killing) og først statueret eksempler når det har været yderst tiltrængt. I almindelighed har de bare gået hvis de ikke gad hvalpens tiltag. Hvalpen har fået lov at snuppe ting og endda mad fra dem uden repressalier.

Ind imellem har de så lagt en "fælde" kunne man kalde det, har advaret og hvis advarslen ikke blev efterkommet har hammeren faldet, men aldrig overdrevet.

 

Dette er for mig dominans, beherskelse af situationen og overblik, overskud fordi den voksne hund har haft tillid til at den sagtens kunne klare situationen. Den føler sin overlegenhed og derfor har der ikke været grund til at puste sig op eller holde på sine rettigheder bare for at gøre det.

 

Selv min hjerne har klare øjeblikke, og det havde den da jeg læste dit indlæg.

Jeg har altid set dominans som negativt, og nu kan jeg pludselig se at Speedy slet ikke var sådan en slem en.

Elsker H-F, her kan selv jeg blive klogere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Atter en ting, som jeg ikke ved en pind om, men ræve....de lever da heller ikke i flok i naturen, vel? Hvis jeg "tror rigtigt", så er det jo heller ikke vildt bemærkelsesværdigt, at de i fangenskab ikke udvikler en adfærd, der er som ulvenes, der jo netop lever i flok?

 

Lenchow har svaret på dette, det var en kommentar til et af hendes indlæg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvilke træk er det, som I mener, at hunde har, som ulve også har? Er I sikre på, at det ikke er de juvenile træk, I tænker på her? Og netop træk, der kan findes ved mange domesticerede arter - herunder Beleyevs ræve? Sagapigen nævner nogle af dem længere oppe. Er det de træk, som I tænker på, når I siger, at hunde har samme sprog som ulve?

 

De træk jeg selv har nævnt ser jeg som træk, der er kendetegnet ved domesticerede pattedyr og som juvenile træk hos vilde pattedyr.

 

Træk som jeg mener ulve og hunde har tilfælles er: hilseritualer (hos dyr der kender hinanden), haleføring (undtagen logren, ulve logrer sjældent). Når man studerer en "flok" ulve tæt på, er det tydeligt at se fællestræk med hunde, men der er også mange træk der er forskellige eller har en anden betydning.

 

Man skal også huske på at den grå ulv heller ikke er et rigtig flokdyr, men derimod lever de i familiegrupper (far, mor og ikke kønsmodne børn :D - ulve er først kønsmodne nå de er omkring 3 år). Dvs. en større gruppe på fx. 12 individer kan består af far, mor og de sidste 3 års kuld. Der er få undtagelser fra dette, men det er sjældent.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack
Hun anbefaler bl.a. - hvis jeg husker rigtigt -, at man, når man kommer hjem og ens hund er ellevild af glæde over endelig at se én, blot ignorerer hunden totalt de første 5 minutter. Det er for mig at se en følelseskold og usædvanlig usympatisk reaktion på et andet individs glæde. Jeg tror gerne, at hun siger mere, der er knapt så oprørende (i mine øjne), men alene af ovennævnte grund er det en teori, jeg slet ikke gider beskæftige mig med.

 

Men måske jeg blander hende sammen med en anden forfatter.

 

Jeg syntes det bliver stillet meget firkantet op - sådan er det slet ikke - ikke i min verden. Jeg bruger ikke enorm meget energi på om jeg skal huske at gøre dit eller dat i forhold til mine hunde. Jeg har en ret naturlig tilgang til det hele - det er en del af hverdagen her i huset. Ang. det at komme hjem - mine beagler kommer som regel i møde når vi kommer hjem - ingen af dem er overstadige på nogen måde - vi siger hej og derefter tager overtøj af ligge varer væk og i mens ligger beaglerne da bare og følger med. Grunden til at de er "ligeglade" skal måske ses i lyset af, at de aldrig er alene nogen af døgnets 24 timer - er jeg væk for at handle, så er der andre i huset f.eks,

Link til indlæg
Del på andre sites

Så vidt jeg opfatter det er det der er til debat her den gammelkendte (og noget gammeldags) idé om at hunden er et dominant væsen der vil prøve at overtage herredømmet i husstanden så snart du kigger den anden vej. Og i den ramme fortolkes så al adfærd. Tisning, tigning og hvad ellers.

 

Jeg havde sågar engang en træner der mente at hanhunde af 'muskel-/kampracer' ikke måtte lette ben: "Det er DOMINANS! Det skal STOPPES!"

 

Med til dette verdensbillede hører også en masse andet sludder: man må ikke lege trækkeleg, den må ikke skide på høje steder, man må ikke sidde på gulvet hos hundene, osv osv osv. Alt sammen for at holde hundens 'dominanstendenser' nede.

 

Teorien styrkes vel af at ejere der ikke er konsekvente og sætter grænser for deres hund kan ende op med et kræ der opfører sig som om det ejer hele huset. Men at være konsekvent og sætte grænser har i mine øjne ikke nødvendigvis noget med dominans at gøre. Og hunde der 'overtager lederskabet', tror jeg ikke gør det fordi de kun har verdensherredømme i hovedet, men fordi de oplever at deres 'leder' ikke magter opgaven og derfor tager den på sig selv - også selvom en del af dem måske helst var fri og de forvalter det enormt dårligt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Uh Ninjamor - det skærer mig i hjertet når jeg læser om JF - har du læst hendes bøger? Der er en med cases - jeg fældede en tårer over nogle af de psykiske ting de hunde gik igennem i lederskabets navn.

 

Ja det blev jeg nødt til efter at have kritiseret hende :-D

Den første bog måtte jeg lægge væk et stykke inden i den, jeg blev alt for oprørt af hendes teorier. Men jeg har læst to eller tre

 

Millan er anderledes - han står i det mindste ved at han ved hvad han gør og at han straffer osv. JF pakker det ind i noget, der skal se pænere ud... men uha... Og Millan kan jo udvikle sig... Det må man aldrig afvise. Jeg var dog kun enig med ham i to ting i hans bog

 

1)Hunde er ikke mennesker

 

2)Mennesker der spiller golf er svære at forstå

 

Jeg er faktisk enig med ham i mere: At vores tilgang til en hund, til en situation og vores udstråling har en kæmpe, nogle gange altafgørende, betydning for hundens opfattelse af os og hvordan den synes vi klarer situationen.

Ellers er jeg ikke enig med ham i noget, så vidt jeg lige kan huske.

 

Jeg er "pissed" over at han gang på gang, på gang, på gang har brugt en stokhalt Daddy i programmerne :evil:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun anbefaler bl.a. - hvis jeg husker rigtigt -, at man, når man kommer hjem og ens hund er ellevild af glæde over endelig at se én, blot ignorerer hunden totalt de første 5 minutter. Det er for mig at se en følelseskold og usædvanlig usympatisk reaktion på et andet individs glæde. Jeg tror gerne, at hun siger mere, der er knapt så oprørende (i mine øjne), men alene af ovennævnte grund er det en teori, jeg slet ikke gider beskæftige mig med.

 

Men måske jeg blander hende sammen med en anden forfatter.

 

Jeg vil så lige rose hende for en ting i de 4 programmer: Hun fik en familie til at tage kvælerkæden af deres hund og erstatte det med et bredt læderhalsbånd :banan:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg syntes det bliver stillet meget firkantet op - sådan er det slet ikke - ikke i min verden. Jeg bruger ikke enorm meget energi på om jeg skal huske at gøre dit eller dat i forhold til mine hunde. Jeg har en ret naturlig tilgang til det hele - det er en del af hverdagen her i huset. Ang. det at komme hjem - mine beagler kommer som regel i møde når vi kommer hjem - ingen af dem er overstadige på nogen måde - vi siger hej og derefter tager overtøj af ligge varer væk og i mens ligger beaglerne da bare og følger med. Grunden til at de er "ligeglade" skal måske ses i lyset af, at de aldrig er alene nogen af døgnets 24 timer - er jeg væk for at handle, så er der andre i huset f.eks,

Jeg tror faktisk heller ikke, at særligt mange hundeejere ville ignorere deres velkomstglade hunde.

 

Sofus er altid ovenud lykkelig, når jeg kommer hjem efter et smut i fx Brugsen. Også selvom han ikke har været spor alene hjemme imens. Måske dette kan skyldes, at han er alene-hund? Dine har den store fornøjelse, at de har hinandens selskab altid. Jeg ved ikke.... Eller også er en airedale terrier bare mere barnlig end en beagle. Man skal jo ikke forsværge noget. :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror faktisk heller ikke, at særligt mange hundeejere ville ignorere deres velkomstglade hunde.

 

Sofus er altid ovenud lykkelig, når jeg kommer hjem efter et smut i fx Brugsen. Også selvom han ikke har været spor alene hjemme imens. Måske dette kan skyldes, at han er alene-hund? Dine har den store fornøjelse, at de har hinandens selskab altid. Jeg ved ikke.... Eller også er en airedale terrier bare mere barnlig end en beagle. Man skal jo ikke forsværge noget. :-D

 

Her i huset er hundene osse i hinandens selskab, men specielt de yngste bliver lykkelige når jeg eller en af deres gode venner kommer ind af døren. Så jeg tror bare Sofus er en glad dreng, det er mine ihvertfald ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror faktisk heller ikke, at særligt mange hundeejere ville ignorere deres velkomstglade hunde.

 

Sofus er altid ovenud lykkelig, når jeg kommer hjem efter et smut i fx Brugsen. Også selvom han ikke har været spor alene hjemme imens. Måske dette kan skyldes, at han er alene-hund? Dine har den store fornøjelse, at de har hinandens selskab altid. Jeg ved ikke.... Eller også er en airedale terrier bare mere barnlig end en beagle. Man skal jo ikke forsværge noget. :-D

 

Vi har prøvet, at ignorere vores hunde, når vi kom hjem fra indkøbstur, fordi det næsten ikke var til, at komme inden for døren belæsset med varer og så samtidig skulle hilse på 3 mega glade vovser, der dansede og sprang op ad en.

Men det nænner vi simpelthen ikke ( gjorde det kun 1 gang) men at se de glade hunde komme styrtende med pivedyr i munden for, at hilse os velkommen og vi så bare ignorerede dem..åhh..de blev helt slukøret, da de ikke fik nogen respons på deres hilsen.

Så nu er det den samme tumult igen :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Mht de græske gadehunde er de jo ofte ikke familieflokke,. men bare nok nogle der er mødtes, efter familien smed dem ud.Og ja- de faste foderflokke holdes jo sammen af at fodres hver dag samme sted og af samme person. Tæverne indfanges som regel til sterilisation.

Men når en ny flok opdages, er det de samme hunde der ses i flokken, også hvis der ingen fodervært er. Hundene har jo også terretorier, som flokken forsvarer mod evt fremmede hunde. De vagabonderer sjældent

Og ja det viser sig ofte, at en meget sky hund, som forventes født uden socialisering , ved indfangning er fuld husvant , når den falder til ro.

Så selvom de er gadehunde, er de ikke vildhunde i den forstand.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg undrer mig bare om, hvorfor så mange tror på lederskab første gang de hører det,

 

Kan vi ikke, nu vi er ved det, aflive den der nye myte om at "lederskab" er noget med at gå først ud af døren, kæft trit og retning, my way or the highway..... osv osv...

 

 

Ja, jeg tror på lederskab. Men der er mange måder at være leder på. Ingen måde er mere rigtig end andre, men nogen måder har mere berettigelse i bestemte situationer end andre, og igen andre måder har bestemte målsætninger og ikke mindst forudsætninger for overhovedet at fungere som tilsigtet.

 

 

 

Nogen skifter "personlighed" som leder, afhængig af situation, målsætningen, forudsætningerne, og subjekternes forskellighed, styrker og svagheder ganske instinktivt.

 

ANdre gør det instinktivt, dog med erfaring og viden som ballast og grundlag.

 

Og andre igen gør det kun langsomt, kun nødigt, og kun med et bjerg af dokumenter foran sig, allerbedst et opslagsværk i 213½ bind.

 

 

Uanset hvilken af de tre "grupper" man tilhører, så kommer man ikke uden om at lederskab ér, altid har været, og altid vil være en del af dét at have med andre levende væsner at gøre. Dyr såvel som mennesker.

 

 

Det der ikke er en myte ifm. lederskab er at det er lederen der tager beslutningerne, og resten må så følge trop..........når beslutningen er taget.

Det er ens måde at vekselvirke mellem måderne hvorpå man træffer en beslutning, måden hvorpå man får kommunikeret ens hensigt, ens målsætning, vilkårene og ens krav og kriterier undervejs mod målet, der afgør om man er en "god" leder, eller en temmelig skidt en af slagsen.

 

Den bedste leder er vel dén der får kommunikeret kravene og målet ud på en sådan måde, at uanset hvilke vilkår der ér, så gør alle det de er bedst til i dén sammenhængder i situationen er mest hensigtsmæssig for at nå det definerede mål og samtidig have overholdt kriterierne for at opnå succes..... ganske af sig selv og uden yderligere påvirkning.

 

 

 

 

Er dét her langhåret? Ja. Men lad nu for pokker være med at blande "leder" og "lederskab" ind i alt det her dominansgejlsmyteri (kun ét t. Med 2 var det lidt noget andet.).

Hvis i endelig skal have dominansmyteriet blandet ind i det, så var det formålstjenstligt også at blande resten af lederskabslekturen med ind i det også.

 

Men så er det lidt en anden tråd, ikke ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad er så at tage magten.

Er det hunden, der bider,når ejer prøver at fjerne den fra sengen ved aftenstid.

Eller hunden der bider/snapper efter barnet , der driller mens den spiser.

Eller hunden der stadig gøer, efter at fået kommandoen stop.

Eller hunden der kan sit indkald(hvis den vil), men ofte svigter, fordi den vil lige har set noget der skal undersøges.

Eller hunden der trækker, skønt den er velkendt med pladskommandoen.

 

For mig at se vil hunde indimellem svigte en kommando ved at de er i et dilemma mellem 2 ønskede ting.

Tror vi hundeejerer også vurderer mange uønskede ting forskelligt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...