Må hunde knurre? Eller andet aggresivt?

[Petrine]

Mine får lov at både knurre, stirre, gå stift og lægge halsen på nakken af hinanden, de må kommunikere alt de lyster, bare der ikke flyver pels (det skete en del i starten, men efter kort tid var der roligt) eller humpe (ved ikke helt hvorfor, det synes jeg bare ikke er ok).

 

Er det helt forkert og gammeldags? Jeg tænker, de skal være alene hjemme sammen og der kan jeg alligevel ikke lege gårdvagt, så de må finde ud af, hvem der er kongen og det finder de ikke ud af, hvis jeg konstant redder underhundens røv.

[CrazyDogLady]

Mine må som dine... Så længe der ikke er blod og indvolde overalt, så er det fint med mig...

[BassilBerner]

har en hund med lyd - lyd når der leges osv.

 

Kan tydeligt høre forskel på lege-brum og aggresiv-brum..

 

Bassil siger MEGET TYDELIGT fra når han bliver humpet - og det får han lov til.. Hvis den anden hund ikke fatter beskeden, bryder jeg ind - men ikke før..

 

så ja - så længe der ikke er blod og 'slåskamp' sådan for alvor - så er det okay med mig.. de finder som regel ud af det - og hvis ikke, så går vi bare vores vej igen..

[Drentsche]

Ja knurre, som i "gå væk gider dig ikke nu" eller "det her er mit kødben", det er ok., men at knurre, fordi at de går forbi hinanden, og "du er dum" knur, det gider jeg ikke, da jeg har 2 hanhunde, og jeg ved, at hvis de først, kommer igang, er det med dyrlæge besøg bagefter og måske skadestue for os, det får de ikke lov til. Mine drenter (han+tæve) kan nogen gange, godt lige tage et hurtigt opgør, hvis den ene, kommer lidt for tæt på den andens "ressource", men det er helt som det skal være, de er lige stærke psykisk, og er gode venner bagefter. Humper, er der ingen af mine der gør, det ville de heller ikke få lov til.

Hov glemte lige, min münster laver altid alting med lyd på, og han snakker meget, ret hyggeligt, og det kan nogen gange, godt lyde som knur, men han har et fint kropssprog, så ingen er i tvivl om hvad han mener, det er oftest i leg.

[Gæst Iben B]

Vores må absolut ikke knurre ad hinanden, medmindre der er ben eller mad involveret. Og der må man kun knurre for at forsvare det man har fået udleveret. Man må f.eks. ikke knurre den anden væk fra sin mad.

 

Både vi og hundene ved godt at Chino er den interne 'overhund' - men derfor er der ingen grund til at opføre sig urimeligt. Og hvis Chino konstant gik og knurrede for at 'forsvare' sin status ville han fanme også være en dårlig overhund. Han cementerer som regel sin status gennem leg/'brydekamp'.

Vi har så også med vilje valgt en blød race som nr. 2, en som ikke ville tænkes at begynde at udfordre den gamle.

 

Chino får medicin hver aften, i en godbid. Nogle gange synes han så at han skal stå og holde øje med Sputnik, for TÆNK engang hvis den lille lort pludselig kom spurtende ind fra højre og tog alle godbidderne Chino får at vide at det kan han droppe med det samme. Jeg bestemmer hvor mange godbidder der deles ud og til hvem, og det skal han slet ikke blande sig i. Kommer Sputnik for tæt på mens der gives medicin beder jeg ham skride.

[Gæst Miss_menelli]

Herhjemme skal hundene så vidt muligt have lov at klare tingene selv.

Nu er det også yderst sjældent der er nogen som helst ballade mellem dem, og når det endelig sker, så er det typisk fordi at vi har været for letsindige med noget foder eller marvben, som liiiige var en tand for lækkert for dem, på et tidspunkt hvor de måske har været lidt stressede i forvejen.

Normalt så er det lige en omgang lyd og savl der vare et par sekunder og så er det ovre.

 

Vare det mere end et par sekunder, så går jeg normalt lige imellem, uden lyd eller andet.

Sjovt nok, så er det rigeligt jeg rejser mig - det distrahere dem som regel nok til, at de lige besinder sig.

Og har endnu tilgode at se, at der går mere end 30 sekunder, inden de er lige så gode venner som før optrinnet.

 

Fordi mine kræ fungere så fint indbyrdes og der stort set ikke er bøvl med ressource forsvar her i hjemmet, så håber jeg vi kan fortsætte på samme måde, når engang den næste hund kommer til.

Vil helst have, at hundene selv finder ud af det, så længe det foregår på den måde det gør her i huset.

Vi er der jo ikke hele tiden og jeg tror på, at hundene bedst lære hundesprog og pæn omgangstone af andre hunde.

 

En hund skal jo også lære hvad knurren betyder.

Så vidt jeg husker, er hunde forudprogrammeret med evnen til at vise afstandssøgende signaler, men de er ikke født med evnen til at forstå dem.

Så hvis man ønsker at ens hund skal forstå at knurren betyder "skrid makker" så er det jo et eller andet sted nødvendigt, at den lære det af andre hunde.

Altså, det skal ikke forstås på den måde, at jeg mener hunde skal overfaldes af andre hunde, for at lære det på den hårde måde.

 

Men Kaia anede ganske enkelt ikke, at en knurren betød hun skulle gå væk - Så det var nødvendigt at Bamse lige lavede et udfald et par gange, uden bid el. andre overdrevne ting, men lige nok til hun forstod alvoren.

Med tiden så fattede hun sørme også, at den intensive stirren der kommer lige før knurren også betyder hun skal skride

Vil dælme også hellere, at det er Bamse som hun er tryg ved, stoler på og knuselsker, som lære hende og en kommende hvalp, hvilke niveauer der er af afstandssøgende signaler, end det er en vildfremmed hund, der måske gør det på en knap så hensigtsmæssig måde.

[Gæst Buddha]

Jo det må de, men nu er Motor også meget snakkende, så han kan sagtens knurre uden det betyder det sådan helt store. Jeg stopper dem når jeg synes det er over grænsen, hvad det så end er, og som regel er det Voodoo der skal stoppes, selvom det er Motor der larmer.

 

Men Voodoo er totalt en nød, han har det der med at han venter med at spise sine tyggeting så han kan knurre Motor væk når han er færdig med sit, det har så udløst at Voodoo kun får meget små ben. Igår fik de begge et stykke hjemmelavet pizzaskorpe, Motor stod ved mig og Voodoo på den anden side af bordet. Voodoo går med det i munden rundt omkring bordet, lægger det på gulvet, gør klar til at knurre af Motor Så tog jeg det og gav det til Motor, sikke en bølle opførsel...

 

Sådan noget gider jeg ikke. Men at passe på sit eget er ok, så længe området ikke strækker sig over 2 meter eller i den stil. For så stort bor vi ikke, at det er fair for den anden hund.

[Petrine]

Vores må absolut ikke knurre ad hinanden, medmindre der er ben eller mad involveret. Og der må man kun knurre for at forsvare det man har fået udleveret. Man må f.eks. ikke knurre den anden væk fra sin mad.

 

Sjovt som vi er så forskellige - det der mad-forsvar, vil jeg overhovedet ikke acceptere og arbejder hårdt på at få det fjernet. Men når nogen bare er irriterende / man ikke har lyst til at ligge tæt, så er det helt ok at knurre og sige skrid.

 

Synes det fungerer rigtigt fint herhjemme, havde en kort periode, da Fønix kom ud af sin skal og lige skulle tjekke, om han kunne få herredømmet her, men nu har de fundet ud af det og der er minimalt med knurren og slet ikke optræk til slagsmål.

[Petrine]

Vare det mere end et par sekunder, så går jeg normalt lige imellem, uden lyd eller andet.

 

Er de adskilt når de er alene hjemme? Eller 'satser' du på, at de holder fred, når du ikke er i nærheden?

[Tonks]

Nu har jeg jo kun én hund, men hun har lov til at skælde katten ud det er hendes job og hun gør det super og så slipper jeg for at rejse mig og fjerne katten igenigen når den hvæser klør i sofaen

 

Men jeg vil ikke acceptere at hun knurre alvor af et barn fx. Det har hun gjort et par gange overfor min fætter på 6-7 år, og tror det var fordi hun ville have min mormor for sig selv :hmm: Men det er ikke tilladt at gøre

[Amocca]

Mine må gerne knurre og forsvare det der er deres... de gør det så meget meget sjældent.... men det kan da ske

[Petrine]

Men jeg vil ikke acceptere at hun knurre alvor af et barn fx. Det har hun gjort et par gange overfor min fætter på 6-7 år, og tror det var fordi hun ville have min mormor for sig selv :hmm: Men det er ikke tilladt at gøre

 

 

Børn må de knurre ad alt det de lyster - men det er nok en helt anden tråd værd

[Ninjamor]

Selvfølgelig må hundene ytre sig.

Jeg vil ikke have, at en af hundene kører på en anden (eller på en af kattene kat) og udnytter sin knurren bare fordi den kan. Det syntes min cairn var fedt at gøre og hun blev stoppet med det straks.

 

Mht. at redde "underhunden" så mener jeg det er langt smartere at styrke "overhunden" så ingen af dem er i tvivl. Det er ikke i over og underlaget konflikterne findes det er i mellemlaget hos hundene, som ligger meget ens i styrke

 

havde jeg selv en gruppe hunde og der ofte eller loigefrem dagligt opstod konflikter mellem et par af hundene, ville jeg se på hvad der skulle ændres, for der behøver ikke være disse konflikter

[Linda]

Mine må gerrne knurre af hinanden når de forsvare noget eller den enkelte føler den anden går over stregen med noget.

 

Koda som er den med mest ressource forsvar og usikkerhed i form af andre hunde må gerne knurre af fremmede hunde så længe han knurre gør han ikke udfald og så har jeg mulighed for at aflede og skabe afstand.

 

Mine hunde har aldrig knurret af mennesker så knurre de af et barn så er der et barn der skal hen og lære at omgås hundene på ordentlig vis udena f overskride deres grænser, det barn vi får får absolut ikke lov til at gøre som han vil overfor hundene de har stadig deres grænser og det skal barnet lære og det med opsyn

[Gæst Miss_menelli]

Selvfølgelig må hundene ytre sig.

Jeg vil ikke have, at en af hundene kører på en anden (eller på en af kattene kat) og udnytter sin knurren bare fordi den kan. Det syntes min cairn var fedt at gøre og hun blev stoppet med det straks.

 

Mht. at redde "underhunden" så mener jeg det er langt smartere at styrke "overhunden" så ingen af dem er i tvivl. Det er ikke i over og underlaget konflikterne findes det er i mellemlaget hos hundene, som ligger meget ens i styrke

 

havde jeg selv en gruppe hunde og der ofte eller loigefrem dagligt opstod konflikter mellem et par af hundene, ville jeg se på hvad der skulle ændres, for der behøver ikke være disse konflikter

 

Er helt enig med dig.

 

Men hvordan gør man det i praksis?

Altså - Sådan helt lavpraktisk?

 

Kan jo være jeg pludselig selv står med sådan en flok, og så er det jo rart at vide hvilke metoder der måske kan hives frem af rygsækken

[sagapigen]

Knurren generer mig ikke overhovedet. Jeg opfordrer min bette blide Löwchen til at sætte ilderne på plads da de ellers tryner ham helt vildt. Når han sætter dem på plads er det ved at knurrer/gø og nappen ud efter dem, hvilket de accepterer ret pænt.

 

Der hvor det kan blive et problem, i mine øjne, er når hundene er meget forskellige mentalt. En super blid hund der bliver trynet af en mobbber, vil jeg ikke acceptere. Men almindelige skænderier og internt hierarki kan jeg ikke hidse mig op over.

[Ninjamor]

Er helt enig med dig.

 

Men hvordan gør man det i praksis?

Altså - Sådan helt lavpraktisk?

 

Kan jo være jeg pludselig selv står med sådan en flok, og så er det jo rart at vide hvilke metoder der måske kan hives frem af rygsækken

 

Det jeg selv har haft gjort er faktisk nogle af de gamle ting, dem som senere fejlagtigt blev kaldt "lederskabsøvelser", med at give den ældste hanhund fortrin og holde den anden lidt nede. De samme regler som blev opfundet til visse typer problemhunde og misforstået som generelle regler :stupid:

 

Ældstehunden, Rasmus, måtte f.eks. komme i møblerne, han fik foder og godbidder og anden opmærksomhed først, helt rutinemæssigt. Ud og ind først, også af bilen, og når yngstehunden, Lobo, som faktisk viste sig at være en helt naturlig "nr 1" grundet sin stærkere psyke, kom hjem fra træning med min datter, gik min datter først ind og hilste på Rasmus med Lobo ventende udenfor. Der havde været lidt fnidder og start på konflikt i disse hjemkomstsituationer, men efter vi gjorde det sådan var der intet.

Hundene var stort set altid sammen og jeg blandede mig ikke i Rasmus' opdragelse af Lobo fordi Rasmus havde en naturlig autoritet og aldrig overdrev.

Kun en gang fik Lobo som stor hvalp et hak i trynen, men det var fortjent og han forstod beskeden.

 

De havde kødben og legetøj frit tilgængeligt uden problemer, men det var også labber

 

Da Lobo syntes at have forstået "rangordenen" og accepteret den, stoppede vi med privilegierne lidt efter lidt og gav Lobo stort set samme rettigheder. Det eneste vi holdt fast i var hilseceremonien ml. min datter og Rasmus uden Lobo til stede.

 

De to legede stort set dagligt på gulvet og dermed blev deres indbyrdes relation holdt på plads

Lobo var en 40 kilos hund og Rasmus vejede ca 30 kilo så der var stor forskel i størrelse.

 

Da Rasmus blev ældre og svækket og hundene ikke længere boede sammen blev Lobo en skiderik set med meneskeøjne, han brugte sin fysik til at forsøge at tippe Rasmus og vælte ham ned at ligge. Det stoppede vi meget kontant, men fik Lobo chancen ville han have domineret Rasmus fysisk da, hvilket jo kun er naturligt.

 

Det var sådan jeg valgte at gøre det med disse to.

 

Selvom Rasmus nok var svagere psykisk end Lobo, var Rasmus den hanhund som aldrig havde problemer med andre hunde. De så lige på ham og så var der intet med dem. Unge hanhunde fulgte ham som snottede drenge og så på hvad han gjorde og efterlignede ham. Han var en utrolig blid og venlig hund, og havde det der skær af autoritet som andre hunde genkender

 

Når vi besøgte Lone Greva fulgte hendes Schäferblanding, Karlsson, Rasmus i røven hvor han gik og stod. Øj hvor han er savnet, nu bliver jeg helt tudefjæs

[Gæst MieJ]

Mine hunde skal ikke spille op til hinanden, de skal ikke knurre, de skal ikke lægge hoved hen over skulder, de skal ikke stirre, de skal ikke presse hinanden, de skal ikke være for fysiske og de skal ikke udvise ressourceforsvar.

 

Mine hunde skal kunne omgås hinanden, så ingen bliver trykkede. De har samtidig lært at de skal bede mig om hjælp til at løse et problem med en af de andre, istedet for at gøre tingene selv. Med en gammel græker, der ikke ejer skyggen af mod eller selvrespekt og et par unge hunde med rigeligt røv i bukserne, så er det nødvendigt med helt klare spilleregler for at grækeren ikke vender vrangen ud.

[luckyluna]

Mellem hunde der bor sammen synes jeg det er vigtig at de får lov at udtrykke sig. Selvfølgelig skal ingen moppes men jeg farer ikke op af stolen ved den mindste uoverenstemmelse..

 

Nu enes de rigtig fint normalt, men Mysla vil nogle gange gerne udnytte at hun kan knurre sheila væk fra et ben feks og det får hun så ikke lov til, men ellers blander jeg mig ikke i om de knurrer lidt over ressurcer.

 

Sheila kan omvendt være lidt af en tumpe når hun leger, hun vil gerne mase mysla, dutte hende i nakken og i det hele taget være lidt en kælling.. Mysla tager det pænt i starten, når det så bliver for meget siger hun skrid! Og efter hun fik lov at gøre det, så har sheila begrænset den form for leg meget mere end hun gjorde før, da jeg hjalp mysla. Nu ved hun mysla har en grænse og hun ser hendes små advarselssignaler:)

[Gæst Miss_menelli]

Det jeg selv har haft gjort er faktisk nogle af de gamle ting, dem som senere fejlagtigt blev kaldt "lederskabsøvelser", med at give den ældste hanhund fortrin og holde den anden lidt nede. De samme regler som blev opfundet til visse typer problemhunde og misforstået som generelle regler :stupid:

 

Ældstehunden, Rasmus, måtte f.eks. komme i møblerne, han fik foder og godbidder og anden opmærksomhed først, helt rutinemæssigt. Ud og ind først, også af bilen, og når yngstehunden, Lobo, som faktisk viste sig at være en helt naturlig "nr 1" grundet sin stærkere psyke, kom hjem fra træning med min datter, gik min datter først ind og hilste på Rasmus med Lobo ventende udenfor. Der havde været lidt fnidder og start på konflikt i disse hjemkomstsituationer, men efter vi gjorde det sådan var der intet.

Hundene var stort set altid sammen og jeg blandede mig ikke i Rasmus' opdragelse af Lobo fordi Rasmus havde en naturlig autoritet og aldrig overdrev.

Kun en gang fik Lobo som stor hvalp et hak i trynen, men det var fortjent og han forstod beskeden.

 

De havde kødben og legetøj frit tilgængeligt uden problemer, men det var også labber

 

Da Lobo syntes at have forstået "rangordenen" og accepteret den, stoppede vi med privilegierne lidt efter lidt og gav Lobo stort set samme rettigheder. Det eneste vi holdt fast i var hilseceremonien ml. min datter og Rasmus uden Lobo til stede.

 

De to legede stort set dagligt på gulvet og dermed blev deres indbyrdes relation holdt på plads

Lobo var en 40 kilos hund og Rasmus vejede ca 30 kilo så der var stor forskel i størrelse.

 

Da Rasmus blev ældre og svækket og hundene ikke længere boede sammen blev Lobo en skiderik set med meneskeøjne, han brugte sin fysik til at forsøge at tippe Rasmus og vælte ham ned at ligge. Det stoppede vi meget kontant, men fik Lobo chancen ville han have domineret Rasmus fysisk da, hvilket jo kun er naturligt.

 

Det var sådan jeg valgte at gøre det med disse to.

 

Selvom Rasmus nok var svagere psykisk end Lobo, var Rasmus den hanhund som aldrig havde problemer med andre hunde. De så lige på ham og så var der intet med dem. Unge hanhunde fulgte ham som snottede drenge og så på hvad han gjorde og efterlignede ham. Han var en utrolig blid og venlig hund, og havde det der skær af autoritet som andre hunde genkender

 

Når vi besøgte Lone Greva fulgte hendes Schäferblanding, Karlsson, Rasmus i røven hvor han gik og stod. Øj hvor han er savnet, nu bliver jeg helt tudefjæs

 

Tusind tak for uddybelsen.

 

Det var egentlig også det jeg tænkte du mente, men hellere spørge og så være sikker.

 

Ender jo måske engang med en hanhvalp og tænker, at der godt kan opstå sådanne ting mellem ham og Bamse når kønsmodningen og alderdommen indtræffer.

Så er det jo rart at have lidt med i rygsækken som kan hives op, hvis der bliver behov for det.

 

Man ved jo aldrig hvordan dynamikken ændre sig, når der kommer en ny hund til, selvom man prøver at finde en der matcher de to vi har nu.

Tænker også, at jeg i hvertfald ikke vil have hvalp så sent, at Bamse bliver gammel inden den ny er ovre kønsmodningen og fornuften er vendt lidt tilbage.

 

Og kan dælme godt forstå du savner ham - Han lyder godt nok også fantastisk :ae:

[Ninjamor]

Tusind tak for uddybelsen.

 

Det var egentlig også det jeg tænkte du mente, men hellere spørge og så være sikker.

 

Ender jo måske engang med en hanhvalp og tænker, at der godt kan opstå sådanne ting mellem ham og Bamse når kønsmodningen og alderdommen indtræffer.

Så er det jo rart at have lidt med i rygsækken som kan hives op, hvis der bliver behov for det.

 

Man ved jo aldrig hvordan dynamikken ændre sig, når der kommer en ny hund til, selvom man prøver at finde en der matcher de to vi har nu.

Tænker også, at jeg i hvertfald ikke vil have hvalp så sent, at Bamse bliver gammel inden den ny er ovre kønsmodningen og fornuften er vendt lidt tilbage.

 

Og kan dælme godt forstå du savner ham - Han lyder godt nok også fantastisk :ae:

 

Det var han også han var, indtil videre, mit livs hund.

 

Mht. at få flere hunde ind i flokken kan man naturligvis være grumme uheldig, selv har jeg aldrig oplevet andet end at de bare er gledet ind. Muligvis er en del af årsagen til dette, at da jeg i sin tid havde flere omplaceringshunde tænkte jeg ikke så meget over det eller også har jeg bare været rigtig heldig.

Hvis førstehunden har fundet sig selv og ved "hvem" den er, synes jeg det plejer at gå meget nemt med at introducere en hvalp eller unghund, men der er naturligvis altid race- og individforskelle at tage i betragtning.

[Jane]

Jeg har kun oplevet meget få gange, at mine hunde har knurret af hinanden eller af andre hunde. De gange jeg har oplevet det, er det fordi, at de har oplevet deres grænse er blevet overskredet og der går jeg ikke ind og blander mig, da jeg mener at det svarer til, at vi siger skrid, hvis nogen overskrider vores grænse. Jeg tror man skal passe meget på med at blande sig når en hund knurrer, da det er en fin hentydning til at her går min grænse og de fleste hunde forstår hentydningen. Jeg tror at en hund som hver gang bremses i, at sige fra, risikere at gå skridtet videre og i værste fald ender med at bide.

 

Jeg vil også stoppe mine hunde, hvis de skule finde på at knurre af et barn, men når dert er sagt, så vil jeg vælge at lære barnet at respektere hundens grænser, frem for at risikere det skulle ske igen.

[Petrine]

JJeg vil også stoppe mine hunde, hvis de skule finde på at knurre af et barn

 

Men modsiger du ikke dig selv lidt? For næste gang et barn er generende, så vil hunden (måske) gå skridtet videre? Er helt sikker på Petrine skal have lov at knurre og barnet fjernes, alternativet vil være et hak i barnet.

 

Forøvrigt virker det også meget bedre, når en hund selv siger fra, fx når nogen sniffer Petrine bagi, jeg kan stoppe det 117 gange, Petrine siger bare skrid en gang og så fiser den ind hos ham der sniffer.

[Jane]

Men modsiger du ikke dig selv lidt? For næste gang et barn er generende, så vil hunden (måske) gå skridtet videre? Er helt sikker på Petrine skal have lov at knurre og barnet fjernes, alternativet vil være et hak i barnet.

 

Forøvrigt virker det også meget bedre, når en hund selv siger fra, fx når nogen sniffer Petrine bagi, jeg kan stoppe det 117 gange, Petrine siger bare skrid en gang og så fiser den ind hos ham der sniffer.

 

He he jeg fik åbenbart ikke udtrykt mig tydelig nok. Det jeg mente var at jeg vile stoppe mine hunde i første omgang og derefter lære barnet eller mere rigtig forældrene, at hundens grænser skal respekteres og at et barn ikke bare kan gøre som det har lyst til. Og kan de ikke respektere det, så må de enten blive væk eller finde sig i at mine hunde knurrer. Men når dett er sagt så tvivler jeg meget på , at jeg kommer til at opleve at mine hunde vil knurre af et barn. de syntes børn er herlige og det er mest deres størrelse der er til fare for barnet.

 

 

 

Victor forstår udemærket, når man skal nærme sig numsen på en tæve. Han har præsteret at gå sammen med en løbsk tæve, hvor han holdte sig på behørig afstand, da hun megert tydelig havde sagt fra.

[Petrine]

Der er jo mere end et barn i verden, men jeg misforstår nok at du vil 'stoppe' hunden, jeg roser Petrine, for at fortælle børn, de skal smutte. Hun kan seriøst ikke lide børn og hvis hun bliver mast op i et hjørne kan det sagtens gå galt (desværre er der nogle håbløse børn i familien, jeg vogter, men i tilfælde af jeg overser noget, skal Petrine helst knurre længe, før hun hakker)