Thailos skodferie.

[Ascha]

Ved godt det burde være hyggelige historier i denne kategori, men jeg ved ikke hvor jeg ellers skal komme af med mine frustrationer,.... tror min familie er ved at være træt af at høre på mig.

 

Vi har, i min familie, en tradition med at tage i luksussommerhus om vinteren. Det plejer at være hyggeligt, men denne gang var det bare så kikset for Thailo.

 

Inden vi tog afsted havde jeg lagt mærke til at han var blevet mere forvirret (havde bl.a. tisset på mit gulvtæppe ude i entrèen og var begyndt at stjæle mad; noget han ellers aldrig har haft gjort før), men nede i sommerhuset blev det bare helt vildt. Huset var jo ca. 200 m2 og han kunne gå rundt i stuen og lede efter mig, selvom jeg sad derinde. Fik jeg lige motion på den konto, for jeg måtte jo rejse mig og vifte med armene hver gang eller gå efter ham for at prikke til ham, da han ikke kan høre noget.

 

En eftermiddag havde jeg lagt mig på min seng med pc`en da min mor kom ind med Thailo og sagde at han sad og stressede ved et vindue hvor han kunne se min bil fra. Thailo kom hen til mig, jeg klappede ham og jeg er sikker på at han så at det var mig, og alligevel vendte han rundt og gik ind til vinduet og stirrede halsende på bilen igen.

 

Vores ture kortede jeg gevaldigt af, for han brugte så meget energi på at holde øje med mig, indenfor, at han var så træt at han slet ikke gad løbe (det var faktisk helt underligt at kunne have ham løs alle vegne, for jeg plejer at skulle have ham i flexline pga. alt det vildt der er nede på Falster). Alt i alt slappede han faktisk kun rigtigt af når vi gik i seng og jeg lukkede døren ind til værelset,... faktisk så meget at han to gange faldt ud af sengen. Efter første gang skubbede jeg sengen ind til væggen, men så tog han den da bare ud over fodenden. :stupid:

 

Prikken over i´et kom den næstsidste dag, da vi på stranden skulle forbi en chesapeake og en rottweiler der legede ude i vandet. Det var selvfølgelig min fejl at jeg regnede med at vi kunne gå ubemærket forbi, for hanhunden (chesapeaken) røg, knurrende lige henover Thailo og fik væltet ham ned i siddende stilling (skal siges at der ikke skal ret meget til længere,... men alligevel). Thailo svarede jo igen og sammen lykkedes det os at få truet hunden væk. Ejeren fik hurtigt fat i sin hund, men så kom rottweiler tæven frem, og hun blev sgu ved med at cirkle rundt om os med blottede bisser (jeg stod bukket ind over Thailo og holdt ham helt tæt ind til mig mens vi drejede rundt så jeg hele tiden havde front mod hende). Der var to ejere til hunden, jeg stod på samme sted og alligevel kunne idioterne ikke få fat i deres hund og jeg blev mere og mere frustreret over at Thailo skulle udsættes for hundens trusler (i starten prøvede han jo at virke venlig). Jeg sagde 5 gange, tror jeg: få nu fat i den hund. Til sidst råbte jeg, med tårerne væltede ud af øjnene, at: det er fandme bare ikke iorden det her!!!. Min hund er gammel og noget af det mest fredsommelige og det er bare ikke okay at han skal udsættes for sådan noget her.

 

Det er jo så man ryster i hele kroppen når man går fra sådan en oplevelse, noget jeg heldigvis ikke har oplevet i mange år, fordi Thailo faktisk er blevet rigtig god til at afværge konflikter og så virker det bare dobbelt uretfærdigt. Ejerne kom jo selvfølgelig også med den sædvanlige med at det havde de aldrig oplevet før, men jeg var faktisk så ked af det på Thailos vegne, at jeg ikke havde overskud til at svare andet end at: når sådan noget sker, er det jo sjovt nok altid første gang.

 

Nå, men nu er vi hjemme igen og Thailo er blevet nogenlunde sig selv. Hans smertestillende synes jeg virker, selvom det jo ikke kan give ham hans muskelmasse tilbage. Episoden med de to hunde har heldigvis ikke påvirket ham,..... måske har han glemt det, nu hvor han jo er blevet dement men hvis han holder til næste år, bliver vi ihvertfald hjemme.

[søster lagkage]

:ae: stakkels gamle thailo. jeg vidste ikke, at han var dement, er det nyt? men så længe han trives i sine vante omgivelser, det er jo det vigtigste, og godt at i kom sikkert hjem igen. lyder i øvrigt lidt dramatisk med de der styrt ned fra sengen

[Petrine]

:ae: ikke i orden med de to hunde! Lyder lidt uhyggeligt med dement hund, håber han husker at spise

[JeanetteH]

Øv for en ferie:cry:

 

Stakkels Thailo. Og dig. Det var da bare ikke en god tur:cry:

[Tullemus]

Stakkels Thailo :ae:..og stakkels dig :ae:

Det er ikke ikke være sjovt, at opleve, at ens hund langsomt går i forfald.

Godt der ikke skete noget alvorligt, da I mødte de 2 arrige hunde, men kan godt forstå, at du er rystet.

[Ascha]

:ae: stakkels gamle thailo. jeg vidste ikke, at han var dement, er det nyt? men så længe han trives i sine vante omgivelser, det er jo det vigtigste, og godt at i kom sikkert hjem igen. lyder i øvrigt lidt dramatisk med de der styrt ned fra sengen

 

Min dyrlæge siger at demens ofte starter med at hunden sover meget tungt, nærmest lidt coma-agtigt. Det talte jeg med hende om for ca. et år siden. Siden da, er han blevet mere afhængig af mig og kræver generelt flere faste rutiner for ikke at blive usikker i situationer han tidligere har tacklet fint nok selv. Han kan også pludselig stå og virke som om han tænker over et eller andet, når han lige har sovet og generelt er han frygtelig træt om aftenen. Er der hunde han ikke har set længe, tager det ham lige et stykke tid at genkende dem og han har præsteret at gå lige forbi min søster og svoger inde i Bernsdorffparken, hvor jeg måtte pege dem ud, før han gad hilse på dem.

 

Det med at falde ud af sengen volder mig faktisk lidt hovedbrud, for han har faktisk også gjort det et par gange herhjemme. Udover at det lyder lidt komisk, slår han sig jo faktisk, for jeg tror han dratter ud over kanten når han ruller om på ryggen og det virker også som om det er den han lander på. Det vil være synd for ham hvis han ikke må komme op i sengen mere, men det er bare svært at polstre gulvet rundt om hele sengen.

 

Man har mange bekymringer og det er på mange punkter skide besværligt at have en hvalp,..... men det hele kommer sgu igen når hunden bliver gammel.

[søster lagkage]

ja, jeg grinede selvfølgelig heller ikke af, at han faldt ud af sengen, du beskrev det bare meget varmt og humoristisk. kan du ikke have ham liggende på indersiden af dig, så han ikke kan falde forbi dig og ned? det må være så vemodigt at se sin hund blive gammel, men det hører jo med. det er godt, at du passer godt på ham.

[Ascha]

:ae: ikke i orden med de to hunde! Lyder lidt uhyggeligt med dement hund, håber han husker at spise

 

Spise,... det tror jeg aldrig han glemmer. Men han glemmer de regler der er i forbindelse med mad. Det med at spørge først,.... den er glemt. :slem:

 

...... at opleve, at ens hund langsomt går i forfald.

Det er skrækkeligt og jeg ved, af erfaring, at jeg ikke er særlig god til det. Jeg sad faktisk, på ferien, og overvejede om det ville være for egoistisk af mig at få ham aflivet her i det gamle ferieår, da jeg har et par dage til overs. Desværre er det jo sådan at man skal bruge sin ferie på at komme sig over tabet af en hund, hvis man ikke vil lyve.

 

Thailo virker jo frisk nok, kan tåle en gåtur på en times tid, kan stadig galopere, har en gevaldig appetit, kan selv rejse sig, kan selv gøre sig ren,.... alt i alt lyder det jo ikke som en hund der er ved at være færdig,... men det er jeg desværre. Jeg ved at jeg vil få svært ved at få min dyrlæge til at aflive ham nu og kan også godt se at han stadigvæk er alt for frisk til at det ikke vil være et egoistisk drab,... men jeg har det bare hårdt ved at gå og vente på at han bliver så dårlig at jeg kan være det bekendt,.. at jeg har omgivelserne med,... og evner kun kortvarigt at nyde at jeg stadig har ham,... resten af tiden er fyldt med rene bekymringer. Lige nu ønsker jeg egentlig bare at det hele var overstået selvom det samtidig får mig til at føle at jeg er en utaknemmelig, egoistisk skid. Æv, nemt er det ihvertfald ikke.

[Ascha]

ja, jeg grinede selvfølgelig heller ikke af, at han faldt ud af sengen, du beskrev det bare meget varmt og humoristisk. kan du ikke have ham liggende på indersiden af dig, så han ikke kan falde forbi dig og ned? det må være så vemodigt at se sin hund blive gammel, men det hører jo med. det er godt, at du passer godt på ham.

 

Det støder mig absolut heller ikke, for jeg kan jo også selv se det sjove i det.

 

Jamen, jeg går altid i seng yderst, men vågner af besynderlige årsager altid op inderst. :hmm:Han er åbenbart ikke sådan til at styre om natten.

[søster lagkage]

Det støder mig absolut heller ikke, for jeg kan jo også selv se det sjove i det.

 

Jamen, jeg går altid i seng yderst, men vågner af besynderlige årsager altid op inderst. :hmm:Han er åbenbart ikke sådan til at styre om natten.

 

næh, så ved jeg det ikke. sengehest? jeg forstår virkelig alle dine tanker og bekymringer, jeg tror altså, at det er helt normalt at have det sådan.

[Nollike]

Inde i mig sidder der lige nu to Nolliker: Egoist-Nollike og Realist/veninde-Nollike. Egoist-Nollike råber, skriger og skaber sig og tuder (det sidste gør Nolliken udenpå også ) og er fuldstændig desperat fordi du overvejer at aflive Thailo Han SKAL være her!! Basta! Realist/veninde-Nollike er 100% overbevist om at du er så observant og kender din hund så godt, at hvis du beslutter at det er det rigtige, så er det fordi det ER det rigtige at gøre og så er det jo sådan set ligegyldigt hvad omgivelserne mener om hvorvidt det er for tidligt, for sent, eller anden måde forkert. Det er din hund og kun du kender ham ud og ind og kan se ting vi andre ikke har en kinamands chance for at se. Du må vurdere hvornår du ikke længere synes at du kan tilbyde ham en tilværelse som tager hensyn til de særlige behov han har nu og hvornår du i virkeligheden er mere ked af det end glad (de to ting hænger nok uløseligt sammen), når det punkt er nået synes jeg at du er i din gode ret til at sige stop, både for din og for Thailos skyld. Jeg synes at den sidste tid med ens hund er så frygtelig. Nu vidste jeg godt nok ikke at det var den sidste tid med Futte, men de bekymringer jeg havde den sidste weekend var så rædselsfulde at det var nemmere da han rent faktisk var væk, da kunne jeg nøjes med at være ked af det Bekymringerne var fjernet, kun sorgen var tilbage. Og du er ked af det i øjeblikket, det har du været et stykke tid, det har jeg jo kunnet se på dig når vi har været ude at gå :ae: Jeg håber at du formår at sige stop på det tidspunkt som du mener er det rette for både dig og Thailo uden at tage hensyn til omgivelsernes holdning. Ingen andre end du har mulighed for at vide hvornår det rigtige tidspunkt er!

[Nollike]

Mht. de to køtere som truede Thailo: :evil: Kender du det når vrede bobler nede i maven??? Sådan får jeg det når jeg læser det der. Thailo er bare SÅ god med andre hunde, han truer sgu aldrig nogen og passer bare sig selv, så hvad fanden er det for nogle usocialiserede møgkøtere?? Og latterlige ejere? Årrrh mand, man burde tage den ene og slå den anden med!!!

[sonja77]

:ae: til dig og Thailo.

[Gæst Buddha]

:ae: Det lyder ikke sjovt.

 

Jeg synes ikke du lyder egoistisk. Skal man vente til hunden når dertil at den ikke kan gøre sig selv ren mere? Jeg forstår udemærket hvis det er det man har brug for (og skal bestemt ikke sige, at jeg ikke ville vente til det tidspunkt), men jeg kan virkelig også godt se det smukke i, at stoppe før den dag.

[Gryn]

Spise,... det tror jeg aldrig han glemmer. Men han glemmer de regler der er i forbindelse med mad. Det med at spørge først,.... den er glemt. :slem:

 

 

Det er skrækkeligt og jeg ved, af erfaring, at jeg ikke er særlig god til det. Jeg sad faktisk, på ferien, og overvejede om det ville være for egoistisk af mig at få ham aflivet her i det gamle ferieår, da jeg har et par dage til overs. Desværre er det jo sådan at man skal bruge sin ferie på at komme sig over tabet af en hund, hvis man ikke vil lyve.

 

Thailo virker jo frisk nok, kan tåle en gåtur på en times tid, kan stadig galopere, har en gevaldig appetit, kan selv rejse sig, kan selv gøre sig ren,.... alt i alt lyder det jo ikke som en hund der er ved at være færdig,... men det er jeg desværre. Jeg ved at jeg vil få svært ved at få min dyrlæge til at aflive ham nu og kan også godt se at han stadigvæk er alt for frisk til at det ikke vil være et egoistisk drab,... men jeg har det bare hårdt ved at gå og vente på at han bliver så dårlig at jeg kan være det bekendt,.. at jeg har omgivelserne med,... og evner kun kortvarigt at nyde at jeg stadig har ham,... resten af tiden er fyldt med rene bekymringer. Lige nu ønsker jeg egentlig bare at det hele var overstået selvom det samtidig får mig til at føle at jeg er en utaknemmelig, egoistisk skid. Æv, nemt er det ihvertfald ikke.

 

:ae:

Jeg kan sagtens sætte mig i dit sted, man elsker sin gamle hund, men samtidig ved man at tiden nærmer sig en afsked. Men hvornår er det tid til afsked?

Kun DU ved hvornår det er, lad dig ikke påvirke af andre.

[PinPoynter]

Kan du evt skifte sengen ud med en madras på gulvet? Så er der i hvertfald ikke så langt at falde..

[Trei]

Æv for en ferie og især da med hundene på stranden, føj for en grim, grim omgang - stakkels Thailo og stakkels dig! :ae:

[Gæst Sitto]

Stakkels Thailo, og ikke mindst dig :ae:

Hvor må det dog være uendeligt hårdt at se sin hund blive gammel på den måde. Forstår udmærket godt dine tanker!

 

Til jer begge to

[Ninjamor]

Hvor er jeg ked at I skulle opleve dette! Thailo dur åbenbart ikke længere til at holde "ferie" væk fra det vante.

 

Jeg griner ikke, for jeg ryger lige tilbage til da Rasmus var i samme situation som Thailo er nu. Det er hårdt at have en frisk hvalp, men man skal ikke undervurdere den indsats der kræves af os, når vore hunde bliver gamle og svækkede, på mange punkter er det endnu mere hårdt også fordi man ved det kun går en vej

Gamle hunde er så fantastiske...

 

Kan I sove på gulvet mon? Så triller Thailo ingen steder og slår sig.

 

Rasmus' sidste 8 måneder sov vi på gulvet i stuen fordi han ikke kunne klare trappen op til soveværelset, mig med min store angst for edderkopper sov på gulvet men der var ikke rigtigt andet jeg kunne gøre i den situation.

 

Klap fra mig til dig og Thailo, jeg ved hvordan du må have det!

[Hewlett]

Ja, sikke en skodferie for Thailo Og sikke nogle væmmelige hunde og ejere I skulle støde ind i !

 

 

Jeg forstår alle dine bekymringer og tanker omkring Thailo - Hvor må det være svært :ae:

 

Til gengæld synes jeg også at Thailo er helt fantastisk heldig at have en ejer, der passer på ham som du gør :hjerte:

 

 

 

Mange knus til Thailo og dig!

[Dina]

Søde Inge, jeg føler inderligt med dig og Thailomanden.

 

:ae:

[Dina]

Jeg sad faktisk, på ferien, og overvejede om det ville være for egoistisk af mig at få ham aflivet her i det gamle ferieår, da jeg har et par dage til overs. Desværre er det jo sådan at man skal bruge sin ferie på at komme sig over tabet af en hund, hvis man ikke vil lyve.

Det kan virke let for mig at sige dette, men jeg mener det: Du skal alvorligt overveje, om jeres tid sammen ikke er ved at være ude. Det er IKKE synd for en gammel hund at forlade livet. Men det er synd, hvis et langt godt hundeliv slutter "for sent", også (og måske især) når hunden viser tegn på demens.

 

Det vil ikke være "et egoistisk drab", men tværtimod en kærlighedshandling, som ethvert ordentlig hundemenneske sagtens kan forstå. Og det kan en ordentlig dyrlæge faktisk også.

[luckyluna]

Øv for en ferie, for jer begge to!

 

Svært for os at bedømme Tailo og hvordan han har det, men en ting er vel fysisk helbred, det mentale helbred har vel også noget at skulle have sagt..

 

Jeg læste indlæget i min frokost pause og blev helt tudemarie, sa læser det ikke igen nu.. Men jeg føler med dig, ved hvor hårdt det er:(

[Gæst LadyDay]

Åh hvor trist! Det må være hårdt at se sin hund begynde at miste førligheden.

 

Da jeg var barn faldt jeg også altid ud af sengen. Mine forældre lagde en dyne på gulvet nedenfor min seng så jeg landede blødere. Du kunne måske lægge dyne, et liggeunderlag, en luftmadras eller noget andet der kan forhindre at han slår sig ved siden af din seng?

[Ascha]

Tak for alle jeres trøstende ord, det betyder meget.

 

Jeg har allerede skubbet sengen ind til væggen og sat en reol op mod fodenden. Thailos kurv står oppe ved hovedpuderne, så reelt er der kun en lille meter hvor han kan falde ud. Men der kunne jo selvfølgelig godt ligge en tyk hynde, så er vi da helgarderet.

 

Nu har vi været hjemme i to dage og Thailos mentale tilstand er igen som den var før vi tog på ferie. Altså, at han sover så han næsten ikke er til at vække og bliver forvirret et øjeblik, men ellers er klar over hvor tingene er og kan genkende rutiner osv. Igår, da vi var i skoven kom han faktisk selv i tanke om en gammel "leg" for at lokke godbidder ud af mig, hvor han kommer gumlende på en pind, som så skal byttes. Han kan også huske gamle tricks,... så hjernen er vist ved at få fodfæste i hans kranie igen. Jeg blev bare lidt rystet og er forbløffet over at et miljøskift kan have sådan en effekt på en begyndende dement hund.

 

Alarmen er slået fra,... for nu, og jeg er knap så pjevset som igår. Sådan er det jo når man har en gammel og slidt hund, det vil altid gå lidt op og ned. Nu er den største bekymring Thailos begyndende lammelse i bagparten,... jeg ved at waterwalk kunne hjælpe på muskelmassen, men det skal Thailo ikke bruge sine kræfter på i den sidste tid. Han hader at blive våd og skal have lov til at bruge tiden på at gå rundt i skovbunden og nifle.

 

Jeg håber I kan bære over med min svingen frem og tilbage, det vil sikkert ikke blive sidste gang jeg lige har brug for at lufte mine frustrationer,... så er I advaret.