Alphahvalpen!?

[Dogue1]

Nu har jeg siddet i en diskussion på fjæsen om hvalpen der letter ben og prøver grænser af....Jeg har prøvet at søge på alphahvalp en myte. Men kan ikke finde noget. Jeg er da ret sikker på at der var et eller andet sted der sendte alpha hvalpen i "graven" med at hvalpen ikke prøver at tage magten. Hvalpen reagere som den gør pga stress... Kan skutte finde det

[Amocca]

David mech, som opfandt begrebet alfaulv aflivede det selv igen... Søg på youtube med hans navn

[Shii]

Men... Udtrykket "at prøve grænser af", siger vel i sig selv hvad det er hvalpen forsøger på?

 

Hvalpen forsøger at lære hvor grænserne går.. Ligeså vel som at et menneskerbarn ville gøre.. Eller en kat... Det har jo ikke noget med dominans at gøre at hunden forsøger at finde ud af hvad den må og ikke må...

 

Det har i mine øjne heller intet med stress at gøre at en hvalp starter med at lette ben eller prøver grænser af, men at en naturlig og sund hvalp vil forsøge at finde sin plads i familien.. Den sigter ikke efter "magten", men det er i mine øjne "logisk", at den vil gøre så meget som den må; Ligesom et barn...

 

Hvis et barn får lov at bestemme hvad det vil spise til aftensmad, og at det vil have vinterstøvler på på en sommerdag, jamen så får barnet magten helt automatisk; Men det betyder jo ikke at det var barnets intention fra starten af (Altså barnet/hvalpen forsøger ikke at dominere, men finde ud af hvor meget og hvad de må bestemme)....

 

Må hunden ligge i sofaen, må den sove i sengen, må den hoppe op, må den tigge, må den gå først ud af døren...

 

Alle disse ting er i mine øjne tilvalgte vaner, og en hund bestemmer ikke mere eller har mere magt fordi den går først ud af døren, og jeg tror ikke at den TROR at den har mere magt pga. det... Men hunde er kloge, og det er klart at vi som mennesker skal bestemme om "hunden skal bestemme"... Skal vi tilrette os efter hundens vilje, eller den efter vores?

 

Men en hund SKAL i mine øjne prøve grænser af, og den VIL blive ved med det indtil den finder grænsen! Nogen hunde bliver ved at forsøge et stykke tid, men i sidste ende vil alle hunde altså acceptere grænsen.

 

Dexter ved hvordan han kan "manipulere os", og han ved hvornår vi "mener det"... Han får skam også lov at bestemme engang imellem, f.eks. vælge hvilken bold vi skal lege med, eller hvilken leg vi skal lege. Men det betyder ikke at han har "magten"...

[Ninjamor]

En hvalp som i unghundetiden afprøver grænserne er en unghund hvis ejere ikke har defineret de rammer hunden skal fungere indenfor. Derfor falder det tilbage på ejerne selv hvis en unghund virker grænsesøgende, de har simpelthen ikke været klare nok i spyttet!

 

I princippet findes alphahvalpen ikke, forstået på den måde at begrebet alpha kun findes indenfor en defineret og varig gruppe, altså indad i gruppen. En hvalp/hund kan f.eks. aldrig aldrig gå på gaden og "være alpha" overfor hunde den møder. Men derfor kan den godt søge grænser, hvis disse ikke er blevet definerede så hunden ikke generelt har et billede af hvad andre hunde finder sig i fra dens side.

 

Selve begrebet alpha hentyder til ro, overblik, selvtillid og selvsikkerhed og dette har de fleste unghunde ikke utrolig meget af i letteben perioden. Alene derfor er det hen i vejret at beskrive en hvalp/unghund som alpha

[Gæst Louise86]

Som Shii er inde på, er hverken dyre- eller menneskebørn født med et socialt kompas. Det er noget, de lærer via os mennesker og det handler ikke om dominans.

 

Man ville jo heller ikke snakke om "alfadrengen" når en 2 årig knalder et andet barn i hovedet med en skovl og griner.

[Shii]

En hvalp som i unghundetiden afprøver grænserne er en unghund hvis ejere ikke har defineret de rammer hunden skal fungere indenfor. Derfor falder det tilbage på ejerne selv hvis en unghund virker grænsesøgende, de har simpelthen ikke været klare nok i spyttet!

 

I princippet findes alphahvalpen ikke, forstået på den måde at begrebet alpha kun findes indenfor en defineret og varig gruppe, altså indad i gruppen. En hvalp/hund kan f.eks. aldrig aldrig gå på gaden og "være alpha" overfor hunde den møder. Men derfor kan den godt søge grænser, hvis disse ikke er blevet definerede så hunden ikke generelt har et billede af hvad andre hunde finder sig i fra dens side.

 

Selve begrebet alpha hentyder til ro, overblik, selvtillid og selvsikkerhed og dette har de fleste unghunde ikke utrolig meget af i letteben perioden. Alene derfor er det hen i vejret at beskrive en hvalp/unghund som alpha

 

 

Jeg er helt enig, men jeg skal lige sikre mig at vi rent faktisk er enige; En hvalp skal søge grænser, en unghund skal ikke, ja?

 

Hvalpen skal være udadvendt og have mod på at lære nye ting... Hvis man fra starten sætter grænserne, skulle det være nemt at vedholde dem...

 

(Siger jeg som har en hund der stadig forsøger at bilde mig ind det er heeeelt okay at tigge ved bordet bare man sidder helt stille!)

[Therese]

Men vil en unghund ikke altid være tilbøjelig til at prøve grænser af? Lidt ligesom en teenager... De kan også være grænsesøgende, selvom der ellers altid har været faste regler.

 

Så handler det kun om, at man ikke har formået at sætte grænser tydeligt nok, mens hunden var hvalp? Kan det ikke også handle om at hunden forsøger at finde sin plads i flokken som en voksen hund?

[Gæst Louise86]

Men vil en unghund ikke altid være tilbøjelig til at prøve grænser af? Lidt ligesom en teenager... De kan også være grænsesøgende, selvom der ellers altid har været faste regler.

 

Så handler det kun om, at man ikke har formået at sætte grænser tydeligt nok, mens hunden var hvalp? Kan det ikke også handle om at hunden forsøger at finde sin plads i flokken som en voksen hund?

 

Jeg er lidt enig i dine reflektioner. Nogle gange tror jeg også, at ting ved unghunden tolkes som grænsesøgende, når den bare er, tjaeh, skide liderlig.

 

Taiki har forsøgt at humpe mig et par gange, men det er han stoppet med nu, fordi jeg har sagt fra meget tydeligt over for opførslen. Jeg er ret sikker på, at han havde fattet minus hvis jeg var begyndt at alfa-rulle ham i den tro, at hans humpen handlede om dominans.

Men nu var det ret tydeligt at se, at han bare var seksuelt frustreret, så jeg har været konsekvent og har derudover fundet måder hvor Taiki kan komme af med sin seksuelle frustrationer på en konstruktiv måde. En rask løbetur rundt om blokken hjælper rigtig godt, den indestængte energi kommer ud og han finder ro.

 

Så lige med unghunde synes jeg, at man altid skal forsøge at overveje, om det KAN skyldes hormoner.

[Ulla H]

Jeg har virkelig haft mange store /hvalpe og unghunde i huset gennem årene, og jeg synes de er utrolig forskellige, også inden for samme familie.Men alpha hunde kan de da aldrig blive, for en alpha uanset køn må være een de andre hunde sådan på lidt menneskemaner ser op til ,og indordner sig noget efter, en slags valgt leder.

Men der er klart ofte forskel på de enkelte i et kuld, bare mht at gå væk fra huset, og f.eks ned i baghaven alene.Her tænkes på dem i 4- 5-6 ugers alderen. De fødes simpelthen forskellige, også under de samme betingelser.

[Ninjamor]

Jeg er helt enig, men jeg skal lige sikre mig at vi rent faktisk er enige; En hvalp skal søge grænser, en unghund skal ikke, ja?

 

Hvalpen skal være udadvendt og have mod på at lære nye ting... Hvis man fra starten sætter grænserne, skulle det være nemt at vedholde dem...(Siger jeg som har en hund der stadig forsøger at bilde mig ind det er heeeelt okay at tigge ved bordet bare man sidder helt stille!)

 

Ja det er det jeg mener. Jeg har f.ek.s aldrig haft grænsesøgende unghunde - eller også tolker jeg ting anderledes end de fleste andre - jeg har aldrig haft unghunde som skulle prøve mig af, var provokerende, ikke ville høre, kom i "lømmelalderen" og hvad man ellers kalder det.

Jeg har naturligvis haft hormonforvirrede hunde som kunne have svært ved at holde fokus længe af gangen, men aldrig hunde der kunne betegnes irriterende eller udenfor pædagogisk rækkevidde i den forbindelse.

 

Men vil en unghund ikke altid være tilbøjelig til at prøve grænser af? Lidt ligesom en teenager... De kan også være grænsesøgende, selvom der ellers altid har været faste regler.

 

Hvis jeg ser tilbage på mine unghunde både ift mig og ift de voksne hunde så har jeg ikke haft sådanne oplevelser. Men jeg har kunne se på de voksne at den unge var i "en periode" hvor de voksne tog sig ekstra af at opdrage med grænsesættende leg.

 

Så handler det kun om, at man ikke har formået at sætte grænser tydeligt nok, mens hunden var hvalp? Kan det ikke også handle om at hunden forsøger at finde sin plads i flokken som en voksen hund?

 

Det er naturligvis sat meget skarpt op sådan, men hvis hvalpen har fundet sit leje i familien og befinder sig godt der, er der vel ingen grund til at udfordre? Det handler heller ikke kun om grænser, men om hele relationen, men grænser er da en del af det samlede billede.

Befinder unghunden sig ikke godt i sin "position" i familien kommer det næppe først til udtryk som unghund, der vil have været mange tegn på ubalancen gennem hvalpetiden

 

Måske handler det også meget om hvad vi kalder det. Hvis vi "ved" en unghund rammer lømmelalderen og at den bliver provokerende, ikke vil høre mv. så er det måske nemt at bruge den forklaring til mange adfærd, som intet har med en bestemt alder eller fase at gøre?

Menesker kan f.eks. finde det utrolig provokerende at en hund liiiige skal tisse før den kommer på et kald, men det er fordi vi selv lægger dette i situationen. Jeg mener ikke jeg har set en hund tisse for at provokere... bare for at tage et eksempel.

 

Unghunden som liiige skal lege færdigt før den kommer på kald, jamen det handler jo om motivation, hvad et sjovest lige nu og her.

Jeg tænker at den såkaldte lømmelalder ikke findes som sådan, men at når unghunden får udvidet sine interesser pga. hormonændringer og har lært, at ejeren er forudsigelig så er det nye og spændende den oplever svært at løsrive sig fra og den belønning hunden er vant til kan ikke hamle op med den situation den står midt i lige nu!

[Audrey]

Ja det er det jeg mener. Jeg har f.ek.s aldrig haft grænsesøgende unghunde - eller også tolker jeg ting anderledes end de fleste andre - jeg har aldrig haft unghunde som skulle prøve mig af, var provokerende, ikke ville høre, kom i "lømmelalderen" og hvad man ellers kalder det.

Jeg har naturligvis haft hormonforvirrede hunde som kunne have svært ved at holde fokus længe af gangen, men aldrig hunde der kunne betegnes irriterende eller udenfor pædagogisk rækkevidde i den forbindelse.

 

 

 

Hvis jeg ser tilbage på mine unghunde både ift mig og ift de voksne hunde så har jeg ikke haft sådanne oplevelser. Men jeg har kunne se på de voksne at den unge var i "en periode" hvor de voksne tog sig ekstra af at opdrage med grænsesættende leg.

 

 

 

Det er naturligvis sat meget skarpt op sådan, men hvis hvalpen har fundet sit leje i familien og befinder sig godt der, er der vel ingen grund til at udfordre? Det handler heller ikke kun om grænser, men om hele relationen, men grænser er da en del af det samlede billede.

Befinder unghunden sig ikke godt i sin "position" i familien kommer det næppe først til udtryk som unghund, der vil have været mange tegn på ubalancen gennem hvalpetiden

 

Måske handler det også meget om hvad vi kalder det. Hvis vi "ved" en unghund rammer lømmelalderen og at den bliver provokerende, ikke vil høre mv. så er det måske nemt at bruge den forklaring til mange adfærd, som intet har med en bestemt alder eller fase at gøre?

Menesker kan f.eks. finde det utrolig provokerende at en hund liiiige skal tisse før den kommer på et kald, men det er fordi vi selv lægger dette i situationen. Jeg mener ikke jeg har set en hund tisse for at provokere... bare for at tage et eksempel.

 

Unghunden som liiige skal lege færdigt før den kommer på kald, jamen det handler jo om motivation, hvad et sjovest lige nu og her.

Jeg tænker at den såkaldte lømmelalder ikke findes som sådan, men at når unghunden får udvidet sine interesser pga. hormonændringer og har lært, at ejeren er forudsigelig så er det nye og spændende den oplever svært at løsrive sig fra og den belønning hunden er vant til kan ikke hamle op med den situation den står midt i lige nu!

 

Kære, søde Irene. Tusind tak fordi du mindede mig om, at Audrey nok er begyndt at tage vores indkald med et gran salt, fordi jeg er blevet r*vhamrende uinteressant.

 

Tror jeg vil begynde at :klovn: igen, når jeg kalder. Så er der da en chance for, at frøkenen gider berige mig med sin opmærksomhed i ny og næ.

 

:5up:

[Ninjamor]

Kære, søde Irene. Tusind tak fordi du mindede mig om, at Audrey nok er begyndt at tage vores indkald med et gran salt, fordi jeg er blevet r*vhamrende uinteressant.

 

Tror jeg vil begynde at :klovn: igen, når jeg kalder. Så er der da en chance for, at frøkenen gider berige mig med sin opmærksomhed i ny og næ.

 

:5up:

 

Selv tak, der er mere hvor det kom fra

[Ulla H]

Guffy er på vej til 10 mdr og virkelig også sådan hjernedød mht indkald. Igår sov han en del af dagen og tror varmen trykkede ham. Lidt i kl 20 gik vi så og da han blev sluppet nede ved åen gik han da fuldstændig amok i løb på kanterne , engene omkring og i åen mindst 25 gange.Og da de 6 voksne hunde var koblet, stod vi bare og ventede på at han var gasset af. Hvis vi gik den ene vej langs åen , fulgte han med , men kom så ikke ind, og hvis vi gik den anden, så løb han den vej.Nå , til sidst følte han for at følges med os andre pænt i snor. For en livlig hvalp er løb og vandpjaskeri da mere spændende end ejeren og de mere velopdragne hunde. Han sov godt i nat uden brændenældegener.

[Dogue1]

Mange tak alle sammen. Jeg har været i smerte helvede siden onsdag eftermiddag :'( Så derfor har jeg ikke kunne svare...

 

Det der nagede mig meget ved den diskussion var det at hvalpen humpede, knurrede, provokerede og derved mente hun at den prøvede grænser af. Jeg prøvede at skrive at humperiet og knurren ikke er pga at hvalpen vil overtage magten. Men at den var stresset og usikker/manglede tillid, at straf og det at ignorere hvalpen der prøver at tage kontakt ikke ville hjælpe, tvært imod. Jeg skulle så selvfølgelig bevise det med links (i ved jo alle hvordan vi skal finde videnskabelige beviser for alting).... Hende her er ikke til at arbejde med. Hvalpen skal bare lære at magtkampen ikke kan vindes, ellers må den føle...

 

Jeg fatter ikke det med magt kampe. Jeg har forsøgt at fortælle hende at det er en skrøne, en hvalp vil ikke tage magten

[Ninjamor]

Mange tak alle sammen. Jeg har været i smerte helvede siden onsdag eftermiddag :'( Så derfor har jeg ikke kunne svare...

 

Det der nagede mig meget ved den diskussion var det at hvalpen humpede, knurrede, provokerede og derved mente hun at den prøvede grænser af. Jeg prøvede at skrive at humperiet og knurren ikke er pga at hvalpen vil overtage magten. Men at den var stresset og usikker/manglede tillid, at straf og det at ignorere hvalpen der prøver at tage kontakt ikke ville hjælpe, tvært imod. Jeg skulle så selvfølgelig bevise det med links (i ved jo alle hvordan vi skal finde videnskabelige beviser for alting).... Hende her er ikke til at arbejde med. Hvalpen skal bare lære at magtkampen ikke kan vindes, ellers må den føle...

 

Jeg fatter ikke det med magt kampe. Jeg har forsøgt at fortælle hende at det er en skrøne, en hvalp vil ikke tage magten

 

Måske kunne du fortælle hende at leg indeholder momenter af samtlige en hunds adfærd, dermed også både aggression, sex, provo osv osv.

 

Godt du er på banen igen, smerter skulle forbydes ved lov!

[Gæst *Balto*]

En hvalp som i unghundetiden afprøver grænserne er en unghund hvis ejere ikke har defineret de rammer hunden skal fungere indenfor. Derfor falder det tilbage på ejerne selv hvis en unghund virker grænsesøgende, de har simpelthen ikke været klare nok i spyttet!

 

 

Det er ikke helt korrekt, det afhænger meget af hvilken race du har.

 

F.eks. en Alaskan Malamute vil alle dage afprøve grænser, da den er nød til at vide at du fortsat er egnet som leder, og det skal den gøre, ellers vil den ikke have en jordisk chance for at overleve i de egne den stammer fra. Hvis den ikke gjorde vil den heller ikke være egnet som slædehund, da den til enhver tid skal kunne gå mod sin mushers kommando, hvis den fornemmer at slæden er på vej ud over usikker is.

Redigeret Maj 27, 2012 af *Balto*

[Ascha]

Det er ikke helt korrekt, det afhænger meget af hvilken race du har.

 

F.eks. en Alaskan Malamute vil alle dage afprøve grænser, da den er nød til at vide at du fortsat er egnet som leder, og det skal den gøre, ellers vil den ikke have en jordisk chance for at overleve i de egne den stammer fra. Hvis den ikke gjorde vil den heller ikke være egnet som slædehund, da den til enhver tid skal kunne gå mod sin mushers kommando, hvis den fornemmer at slæden er på vej ud over usikker is.

 

Jeg tror ikke jeg har den samme opfattelse af ordet "leder" som du har, for hvis man var en god leder (i hundens øjne) ville selv en schæfer vægre sig for at gå ud på tynd is og istedet signalere at det var farligt.

[Shii]

Det er ikke helt korrekt, det afhænger meget af hvilken race du har.

 

F.eks. en Alaskan Malamute vil alle dage afprøve grænser, da den er nød til at vide at du fortsat er egnet som leder, og det skal den gøre, ellers vil den ikke have en jordisk chance for at overleve i de egne den stammer fra. Hvis den ikke gjorde vil den heller ikke være egnet som slædehund, da den til enhver tid skal kunne gå mod sin mushers kommando, hvis den fornemmer at slæden er på vej ud over usikker is.

 

Jeg er altsaa ikke enig... Vi har en husky og han har da proevet graenser af, men absolut ikke mere end en hvilken som helst anden race... Men jeg tror saa heller ikke helt paa leder begrebet paa samme maade som du goer kan jeg se....

[Gæst *Balto*]

Jeg tror ikke jeg har den samme opfattelse af ordet "leder" som du har, for hvis man var en god leder (i hundens øjne) ville selv en schæfer vægre sig for at gå ud på tynd is og istedet signalere at det var farligt.

 

Jeg er altsaa ikke enig... Vi har en husky og han har da proevet graenser af, men absolut ikke mere end en hvilken som helst anden race... Men jeg tror saa heller ikke helt paa leder begrebet paa samme maade som du goer kan jeg se....

 

Nu ved jeg ikke hvordan I kommer frem til den konklusion, for jeg har intet sted beskrevet, hvordan jeg forstår lederbegrebet.

 

Men min pointe er, at der er forskel på hundenes sind, nogle racer er mere selvstændige end andre.

[AnneMangetal]

Balto: der er vel forskel på grænsesøgende og selvstændigt tænkende? Og at en hund instinktivt undgår farer, har vel intet at gøre med at være "dominerende"?

[Ninjamor]

Det er ikke helt korrekt, det afhænger meget af hvilken race du har.

 

Nej, det mener jeg ikke.

Der kan være forskel, meget stor endda, på hvordan og hvor meget man som hundeejer skal arbejde for at blive respekteret for sine kompetencer, men er man først blevet anerkendt for disse og holder anerkendelsen vedlige gennem den daglige omgang og samvær med sin hund, så har hunden ingen grund til at prøve én af.

Hvis man bliver prøvet af på grænserne er det fordi, der er usikkerhed om dem.

 

F.eks. en Alaskan Malamute vil alle dage afprøve grænser, da den er nød til at vide at du fortsat er egnet som leder, og det skal den gøre, ellers vil den ikke have en jordisk chance for at overleve i de egne den stammer fra. Hvis den ikke gjorde vil den heller ikke være egnet som slædehund, da den til enhver tid skal kunne gå mod sin mushers kommando, hvis den fornemmer at slæden er på vej ud over usikker is

.

 

Dette er en selvmodsigelse i mine øjne.

Er det du siger, at hvis hunden lige har testet dit "lederskab" og fundet dette tilfredsstillende, så vil den trække slæden ud på tynd is fordi du siger det?

Det er nemlig sådan jeg opfatter det du skriver, hvis man lige vender det om

 

Nå, bortset fra det har jeg gennem årene kendt flere mutter, som ikke har haft behov for at tjekke grænser. Disse hunde er blevet opdraget med venlig hånd, humor og masser af belønning for ønsket adfærd.

Ligesådan har de heller ikke konstant haft behov for at afprøve grænser ift. ældre samboende hunde, hvilket de burde ifølge din betragtning

 

Men min pointe er, at der er forskel på hundenes sind, nogle racer er mere selvstændige end andre.

 

Det er der bestemt og du finder næppe noget mere selvstændigt end nogle af spidserne samt terrierne. Alligevel falder begge hundetyper "til patten" gennem korrekt stimulering og belønningsteknik ifølge den erfaring jeg har gjort mig

[Shii]

Nu ved jeg ikke hvordan I kommer frem til den konklusion, for jeg har intet sted beskrevet, hvordan jeg forstår lederbegrebet.

 

Men min pointe er, at der er forskel på hundenes sind, nogle racer er mere selvstændige end andre.

 

Selvfølgelig er der forskel på hvor selvstændig en hund er... Men du skriver at en slædehund skal kende sin leder nok til ikke at ville gå ud på tynd is.... Det har i mine øjne intet med lederskab at gøre om hunden fravælger at gå på tynd is eller ej, men om instinkter og samarbejde. Det er ganske få hunde du vil få til at sætte sig selv i farer, på trods af "kommando" fra sin ejer, det er et instinkt de har at sige fra, det har intet med "lederskab" at gøre... Det er netop der selvstændigheden i racen giver et kæmpe plus!

 

Nå men min pointe er at du sætter selvstændighed og dominans/afprøvning af grænser til at være det samme!

 

Og jeg vil hjertens gerne indrømme at vores husky kan være en håndfuld og han kan prøve grænser af, mere end jeg ville ønske, men han er ikke og har ALDRIG været dominerende eller "alfahan"... Det er tydeligt at hans grænsesøgende adfærd handler om at vi ikke har været konsekvente nok... Og det er der vores holdning skiller, hans grænsesøgende adfærd, som ER pga. racen er super selvstændig og kræver super stor konsekvens i opdragelsen har INTET med at afprøve mig som "leder"!

[Ulla H]

Jeg ser ikke noget med alpha i racer med selvstændig medfødt karakter. Ihverfald ikke før hunden er nærmest 3 år. Men jeg ser, at fejl i opdragelsen ved selvstændige racer kan være mere svære at udrydde. Det er jo så op til ejerer at få dette gjordt godt igen.

Min beskrivelse af en alpha er en hund, der i sin hundeflok , uanset om den er familiær eller kunstig sammensat, ikke tolerer at andre af samme køn parre sig og laver afkom. Og bliver respektereret for sit krav. Det er så kun alpha dyret , der må dette.

Altså ud fra min teori kan unghunde og hvalpe aldrig være alphaer, men dog født med den specielle karakter, at jeg vil bestemme, når jeg bliver stor.

[Ninjamor]

Jeg ser ikke noget med alpha i racer med selvstændig medfødt karakter. Ihverfald ikke før hunden er nærmest 3 år. Men jeg ser, at fejl i opdragelsen ved selvstændige racer kan være mere svære at udrydde. Det er jo så op til ejerer at få dette gjordt godt igen.

Min beskrivelse af en alpha er en hund, der i sin hundeflok , uanset om den er familiær eller kunstig sammensat, ikke tolerer at andre af samme køn parre sig og laver afkom. Og bliver respektereret for sit krav. Det er så kun alpha dyret , der må dette.

Altså ud fra min teori kan unghunde og hvalpe aldrig være alphaer, men dog født med den specielle karakter, at jeg vil bestemme, når jeg bliver stor.

 

Det er altid et spændende emne dette her.

 

Min tæve Fie, som fik to kuld, holdt hanhunden væk fra deres datter når denne var i løbetid. Hvis man skal tænke i alpha her, så burde det vel være tæven Fie ikke tillod at parre sig og ikke hanhunden? Resultatet bliver naturligvis det samme i sidste ende, men mens det stod på var det altså hanhunden som ikke fik tilladelsen.

[Ulla H]

Her i huset har Molly fået 3 kuld med min nu døde Victor. Hvis Victor var interesseret i andre tæve, holdt hun et vågent øje med ham og gik evt imellem. Molly bliver også lukket ind, hvis min kastrat Snoopy har villet parre en løbst tæve.

Og selv om Molly er 12 år i næste måned og blev steriliseret sidste år, kan hun stadig lægge an på Snoopy, altså denne pjollede pjatleg , der foregår inden parring.

Indtil videre har Freddy tolereret at Snoopy parrer, men nu er Freddy over 2 år , så det bliver nok ikke ved med fred mellem dem i løbetider. Har nu kun Freddie mor debbie som er fertil af tæver.Hun har indtil videre afvist sin søn, men man ved jo aldrig .