Hundes drab på andre dyr - hvor går grænsen?

[Therese]

Jeg bygger det på et bibelsk udsagn. Om igen, nej for mennesket og tamhunde bliver synonym. Alle dyr trækker sig ved sansning af mennesket. Mennesket er et temmelig snu og beregnende væsen, der gør os til en trussel på alle tidspunkter, der falder udenfor den adfærd som ligger mellem arter. Både ulve og bjørne trækker sig når mennesket ankommer. Det gør næsten alle dyr, Hvis man ser bort fra isbjørne og lignende konger i deres miljø.

 

Deres adfærd er jo næsten den samme. Det er indenfor den ramme mennesket tilbyder hunde, især vores racer, at hunde udskiller sig. Nogle siger vores racer, siberian husky, kan sættes ud i naturen og tilpasse sig.

 

Hare presser sig, fasaner presser sig, ræve er udregnende, er ikke specielt frygtsom, og rådyr flygter, men vurdere samtidigt situationen. Jeg er kommet i naturen med hunden, hvor en helt flok rådyr rejste sig i græsset. Havde ikke set dem. De så os an, og det var helt klart. "Skrider i eller skal vi løbe". Og det gjorde vi, hvilket resulteret i flokken lagde sig stille og roligt, da vi kom udenfor trussel billedet græsset dyrene videre.

 

På samme måde klassificere hunde dyrarter.

 

Grunden til hunde ikke ved at de vil slå ihjel, er evolutionen. De reagere stærkere på et bestemt adfærd, der i sin tid udgjorde en fødekilde. Og fødekildernes forsvar eller derimod forstærker hundes adfærd.

 

Nej, men rovdyr slår andre rovdyr ihjel, hvis miljøet fremskynder det. Min helt egen uvidenskabelig forklaring ligger i forskellige dyr indenfor hundefamilien har udviklet en organiseret efter tilpasning overfor det. Der så med tiden bliver genetik.

 

Både ulven og bjørnen har unger. Det er gensidig opdragelse. "Hvordan man skal køre hinanden".

Tror du skal gøre op med dig selv om du tror på biblen eller evolutionen Det er ikke heeeelt det samme

[AnneMangetal]

Jeg bygger det på et bibelsk udsagn. Om igen, nej for mennesket og tamhunde bliver synonym. Alle dyr trækker sig ved sansning af mennesket. Mennesket er et temmelig snu og beregnende væsen, der gør os til en trussel på alle tidspunkter, der falder udenfor den adfærd som ligger mellem arter. Både ulve og bjørne trækker sig når mennesket ankommer. Det gør næsten alle dyr, Hvis man ser bort fra isbjørne og lignende konger i deres miljø.

 

Deres adfærd er jo næsten den samme. Det er indenfor den ramme mennesket tilbyder hunde, især vores racer, at hunde udskiller sig. Nogle siger vores racer, siberian husky, kan sættes ud i naturen og tilpasse sig.

 

Hare presser sig, fasaner presser sig, ræve er udregnende, er ikke specielt frygtsom, og rådyr flygter, vurdere ligesom ræven samtidigt situationen. Jeg er kommet i naturen med hunden, hvor en helt flok rådyr rejste sig i græsset. Havde ikke set dem. De så os an, og det var helt klart. "Skrider i eller skal vi løbe". Og det gjorde vi, hvilket resulteret i flokken lagde sig stille og roligt, da vi kom udenfor trussel billedet græsset dyrene videre.

 

På samme måde klassificere hunde dyrarter.

 

Grunden til hunde ikke ved at de vil slå ihjel, er evolutionen. De reagere stærkere på et bestemt adfærd, der i sin tid udgjorde en fødekilde. Og fødekildernes forsvar eller derimod forstærker hundes adfærd.

 

Nej, men rovdyr slår andre rovdyr ihjel, hvis miljøet fremskynder det. Min helt egen uvidenskabelig forklaring ligger i forskellige dyr indenfor hundefamilien har udviklet en organisering efter tilpasning overfor det. Der så med tiden bliver genetik.

 

Både ulven og bjørnen har unger. Det er gensidig opdragelse. "Hvordan man skal køre hinanden for afsløre svagheder", der for dyr springer i "øjnene".

 

(Med forbehold) Er ikke ekspert i dyr. Egen erfaring med hunde i naturen.

 

Ej, undskyld, men fatter minus af hvad du har skrevet:???: Med mindre budskabet er at mennesket er den eneste trussel mod nævnte dyr?!

 

Og det der med adfærd der er fødekilder??

 

Kan du forklare om du mener det er ok eller ikke ok at dræbe mus, rotter, vildt - uden brug af Gud og Darwin?

[luckyluna]

nu graver mine meget efter mus og fanger da også en del. Mysla får ikke lov at spise dem mere pga bændelorm. Men jeg bryder mig ikke om jagten, kigger altid den anden vej, når de fanger den. Men mus og rotter opfattes i vores verden som skadedyr som bliver bekæmpet på alle mulige måder, musene har trods alt mange flere chancer for at klare sig mod en hund der graver i dens hul end den har for udlagt gift.

 

Mine hunde får ikke lov til at tage noegte som heslt andet udover edderkopper, men de ville ikke blive "dømt" af mig for at tage andre mindre byttedyr, hvis uheldet skulle være ude. Nu er de så så socialiserede med tamdyr at det ikke bare sådan liige sker. Selv katte som de hader, er der en hæmning omkring og sheila skelner fint mellem harekillinger og kaniner. Sidstnævnte kan hun færdes løs med uden at skade.

[Shii]

Jeg bygger det på et bibelsk udsagn. Om igen, nej for mennesket og tamhunde bliver synonym. Alle dyr trækker sig ved sansning af mennesket. Mennesket er et temmelig snu og beregnende væsen, der gør os til en trussel på alle tidspunkter, der falder udenfor den adfærd som ligger mellem arter. Både ulve og bjørne trækker sig når mennesket ankommer. Det gør næsten alle dyr, Hvis man ser bort fra isbjørne og lignende konger i deres miljø.

 

Men nu har du hevet to ting ind i det... Alle dyr trækker sig ikke ved sansning af mennesket, rigtig mange gør, men jeg tror ikke at du GENERELT vil se flere dyr trække sig overfor et menneske, end overfor en hund.... I denne her tråd snakker vi om dyrene (går jeg ud fra) der findes i Danmark, og om hvor vores grænser går indenfor dette. Altså ikke om hvilke dyr vores hunde i og for sig kan nedlægge, men hvilke vi TILLADER dem at nedlægge!

 

Deres adfærd er jo næsten den samme. Det er indenfor den ramme mennesket tilbyder hunde, især vores racer, at hunde udskiller sig. Nogle siger vores racer, siberian husky, kan sættes ud i naturen og tilpasse sig.

 

En Siberian Husky kan tilpasse sig i naturen lige så meget som en schæfer eller en labrador! Og de vil have lige så stor chance for at overleve! En husky er ikke mere ulv end alle andre hunde racer! De folk der mener dette er i mine øjne tåber der er forblændet af at en husky "ligner en ulv" (hvilket de faktisk heller ikke går ret meget!)!

Hare presser sig, fasaner presser sig, ræve er udregnende, er ikke specielt frygtsom, og rådyr flygter, vurdere ligesom ræven samtidigt situationen. Jeg er kommet i naturen med hunden, hvor en helt flok rådyr rejste sig i græsset. Havde ikke set dem. De så os an, og det var helt klart. "Skrider i eller skal vi løbe". Og det gjorde vi, hvilket resulteret i flokken lagde sig stille og roligt, da vi kom udenfor trussel billedet græsset dyrene videre.

 

Vi har haft en tråd omkring det før, hvor det viste sig at vildt i Danmark reagere vidt forskelligt alt efter hvilken landsdel man bor i... Nogle steder farer de op og løber væk, andre ænser de ikke "fremmede"...

 

På samme måde klassificere hunde dyrarter.

 

Grunden til hunde ikke ved at de vil slå ihjel, er evolutionen. De reagere stærkere på et bestemt adfærd, der i sin tid udgjorde en fødekilde. Og fødekildernes forsvar eller derimod forstærker hundes adfærd.

 

Helt korrekt, vi har fremavlet egenskaber hos vores hunde og de forskellige racer, og det er selvfølgelig avlet væk at det skal ligge naturligt i vores hunde at de skal fange deres eget mad. Det er derfor jagthunde stadig har et stor jagt instinkt, netop fordi dette jo er et ønsket egenskab.

Men derved sagt er det jo f.eks. også et ønsket egenskab at en labrador f.eks. ikke har et hårdt bid, og tager blidt om de dyr den skal hente, derfor burde det jo netop ikke ligge til en jagthund at farer frem og flænse et dyr i stykker.

 

Nej, men rovdyr slår andre rovdyr ihjel, hvis miljøet fremskynder det. Min helt egen uvidenskabelig forklaring ligger i forskellige dyr indenfor hundefamilien har udviklet en organisering efter tilpasning overfor det. Der så med tiden bliver genetik.

Det er ikke helt sandt... Rovdyr slår ikke per defination andre rovdyr ihjel. F.eks. ser du løver og hyæner på en savanna, begge er rovdyr men de er faktisk ikke umiddelbart hinandens fødekilde. Det sker, men de har andre mål som første priotering. Helt korrekt at hvis de presses ud i en slåskamp så vil dette finde sted, og en løve vil selvfølgelig æde hvad den nedlægge uanset hvad det er. Det er lidt samme skrøne at sige at en hund og en kat per defination ikke kan leve sammen, det kan de godt! Forudsætningerne er bare anderledes end hund-hund eller kat-kat.

Både ulven og bjørnen har unger. Det er gensidig opdragelse. "Hvordan man skal køre hinanden for afsløre svagheder", der for dyr springer i "øjnene".

 

(Med forbehold) Er ikke ekspert i dyr. Egen erfaring med hunde i naturen.

 

Nej, der er intet gensidig opdragelse i en ulv/bjørn situation, en ulv har ingen intentioner om at bjørnen skal opdrage på hendes hvalpe, hun er selv interesseret i at opdrage sine hvalpe i omgang med en bjørn, og hvordan den slags skal foregå, men der er intet "gensidig" over det. Det er ren og skær "survival of the fittest" og en mor ulv der lærer sine børn hvordan de skal opfører sig i naturen. Du ser den sender dæmpende signaler konstant til bjørnen, og den viser tydeligt den ikke vil den noget...

 

Det tidspunkt en bjørn vælger at angribe en ulv på er hvis ulven forsøger at stjæle dens mad, hvilket oftest er frugt/grønt... Og den eneste grund til at Bjørnen faktisk er så farlig er ikke dens størrelse, men dens kraftige slag med poten, som har ufatteligt store og skarpe kløer! Bjørne høre dog ikke til denne debat så den må vi tage et andet sted, jeg tror vi hurtigt kan blive enige om at ingen af os herinde ville lade vores hunde (forsøge på at) nedlægge en bjørn

[Gæst hesselballe]

... Og de har da også dræbt en hare engang, der lige pludselig dukkede op i et villakvarter..

 

Til orientering så er haren et truet dyr i den danske natur - så kære hundeejere husk: aldrig løse hunde i naturen.

 

Jeg synes ikke at man skal tillade at ens hund dræber andre dyr - uanset hvad. Men det kan være vanskeligt at forhindre i ens egen have - hvor den er uden opsyn.

[DKWiechert]

Til orientering så er haren et truet dyr i den danske natur

 

kun nogen steder i landet.

[Dina]

Til orientering så er haren et truet dyr i den danske natur - så kære hundeejere husk: aldrig løse hunde i naturen.

 

Jeg synes ikke at man skal tillade at ens hund dræber andre dyr - uanset hvad. Men det kan være vanskeligt at forhindre i ens egen have - hvor den er uden opsyn.

Med "naturen" mener du forhåbentlig ikke stranden i vinterhalvåret og ej heller hundeskovene?

 

Hvordan er haren blevet et truet dyr herhjemme? Jeg synes, at jeg ofte ser harer på markerne?

[AnneMangetal]

Det er rigtigt at harer er et truet dyr herhjemme, men det tager ræven vist ikke hensyn til. Ikke at jeg dermed siger at hunde skal have lov at jage harer:-)

 

Der var engang en hare der havde forvildet sig ind i hundeskoven, og det netop på det tidspunkt husky-søstrene var der. Lad mig bare sige at haren ikke overlevede!

[Gæst Miss_menelli]

Uha... Mine hunde er små gnaver dræbere.

De er fantastiske til at fange mus, rotter og skræmme mårhunde væk.

 

Og de får lov, lige så tosset de lyster - Alternativt skulle vi have en kat.

 

Nu bor vi jo på landet og uanset om det er synd for mus og rotter eller ej, så er de skadedyr der kan gøre stor skade på boligen og de er derfor uønskede.

Så når nu mine kræ er ret gode til at holde dem væk, så skal de endelig have lov. De knækker lige nakken på dyret og spytter dem ud igen.

Faktisk er de så effektive at vi helt slipper for gift og musefælder :5up:

 

Kaia får lov at fise rundt i skunken og på loftet og nakke museredderne og tage de voksne mus, der tør forvilde sig derop.

Så siden hun har fået lov til det, så har vi hverken hørt noget til måren eller musene. :klap:

 

Er dog pænt forsigtig med mårene - De er altså nogle hidsige bæster og vil helst ikke at mine kræ får lov at møde dem face to face.

Det kan godt give nogle rigtig grimme skader til begge dyr.

Heldigvis er lugten af et andet rovdyr på loftet nok til, at måren ikke finder det ret interessant at være deroppe.

 

Harer, fasaner og fugle... Tjo... Nu er mine kræ godt nok formidable musedræbere.

Men de har slet ikke forstand på at jage og dræbe andet end mus og rotter.

Altså.. Man kan godt løbe efter en hare, men indhente den er jo svært nok og sker stort set aldrig.

En enkelt gang har de fået overrasket en hareunge, som de bare stod og gøede af og ikke anede hvad de skulle gøre ved - Så er ikke nervøs for de tager større vildt end mus og rotter.

Skulle det ske, så må de gøre arbejdet færdigt, eller jeg må gøre det for dem, hvis de har lavet skader på dyret.

 

Katte og kæledyr er selvfølgelig no-go da jeg ikke ønsker naboens dyr skal dø pga. mine hunde.

Men skulle det ske de rent faktisk får overrasket en kat på vores matrikel, så er der jo ikke rigtig noget at gøre ved det.

[sagapigen]

Min hund får ikke lov at jage noget som helst, men han ejer heller ikke jagtinstinkt, så han er godt tilfreds med det:) På landet generer det mig ikke at hunde får lov at tage mus og rotter, eller jage andre dyr ud fra egen grund. Men jeg bliver vred over folk der lader deres hund jage i naturen/udenfor egen grund. Lad naturen være i fred. At en hare eller ræv forvilder sig ind i en hundeskov og bliver jaget/dræbt, er hvad der kan ske, men jeg forventer at hundeejerne prøver at forhindre det.

 

Angående vilde dyrs reaktioner på mennesker vs. hunde er jeg helt uenig med Jukon. Min oplevelse er at jeg kan komme meget tættere på de vilde dyr når jeg er alene end når jeg har hunden med. Især bliver det umuligt hvis jeg har en af mine ildere med på tur. 1,5 kg lille rovdyr kan skræmme alt væk:D

[Gæst Sitto]

Ayo satte ellers efter fuldvoksen rådyr den anden dag - meeeen må indrømme, jeg var ikke så bekymret over hvad 2,5 kg kunne gøre ved et rådyr. Nej, hun blev naturligvis kaldt tilbage i samme øjeblik som hun satte efter den - selvom hun ikke har nogen jordisk chance for at gøre den noget, så skal hun stadig ikke jagte livet ud af den - men den styrtede over vejen fordi den så os, Ayo opdagede den først da den var rendt ind i skoven igen og så satte hun efter den - men hey, hun kom sgu i samme øjeblik jeg kaldte!

[bernerazuro]

Møffe må ikke jagte noget som helst, udover edderkopper - det må han meget gerne, for dem er jeg nemlig bange for... Men han gør det så bare ikke rigtig

 

Bonus er så, at han virker til at have hæmning i hans jagtinstinkt/evt. ikke har "et aktiveret" jagtinstinkt, men bare er fandens nysgerrig. Så sendt som i forgårs landede der to gråænder i vores have og han sprang jublende efter dem. Den ene formåede ikke at vinde højde til at komme over hegnet og forsøgte derfor at gemme sig i græsset - Møffe tog en dyyyyb indånding med snuden nærmest helt nede i anden. Uden så meget som forsøge at tage fat i den. Den stakkels and var selvsagt ved at dø af skræk, men i fare var den åbenbart ikke, overhovedet. Han tog den ikke engang i munden som et pivedyr... Skøre kræ Vi fik så rimelig hurtigt Møffe væk (det krævede så, at vi lige fik givet ham sele på, for han kom selvfølgelig ikke frivilligt med), selvom han personligt syntes at det var da den dårligste idé vi længe var kommet på.

 

Men nej, herhjemme er alt forbudt, jeg synes personlig, at det er forkert at lade sin hund gøre det. Medmindre vi snakker om et sted, hvor dyrene er en decideret plage. Eller hunden rent faktisk spiser byttet (her ville jeg så alligevel personligt sætte en grænse).

 

Vi har forresten en mus boende under nogle blomsterkasser - tror snart den synes Møffes snusen er en god vuggevise...

[Gæst The dogfather]

kun nogen steder i landet.

 

 

I min have f.eks....der tror jeg den føler sig ret så truet...

[Ascha]

Jeg forstår ikke at folk synes det er okay at deres hund jager og dræber dyr med begrundelsen, at de anses for at være skadedyr. Husker tydeligt hvordan det går hvis jeg kommer til at åbne munden om at jeg bruger katte (det jo også er et skadedyr) i hundeskoven til at træne kontakt med,.. under kontrollerede former, selvfølgelig. Så hiiiiimler folk op. Så som jeg læser det, er det en bestemt størrelse på dyret, der afgør hvilken moral der skal træde i kraft og sådan noget forstår jeg ikke.

 

Det er sket at Thailo har fanget mus og en enkelt halvvoksen and, men han bærer bare rundt på dem og kommer pænt hen og afleverer til mig. Gjorde han andet ville jeg tosset på mig selv,... og nok også lidt på hunden, selvom jeg godt ved at det er uretfærdigt.

[bernerazuro]

Møffe må ikke jagte noget som helst, udover edderkopper - det må han meget gerne, for dem er jeg nemlig bange for... Men han gør det så bare ikke rigtig

 

Bonus er så, at han virker til at have hæmning i hans jagtinstinkt/evt. ikke har "et aktiveret" jagtinstinkt, men bare er fandens nysgerrig. Så sendt som i forgårs landede der to gråænder i vores have og han sprang jublende efter dem. Den ene formåede ikke at vinde højde til at komme over hegnet og forsøgte derfor at gemme sig i græsset - Møffe tog en dyyyyb indånding med snuden nærmest helt nede i anden. Uden så meget som forsøge at tage fat i den. Den stakkels and var selvsagt ved at dø af skræk, men i fare var den åbenbart ikke, overhovedet. Han tog den ikke engang i munden som et pivedyr... Skøre kræ Vi fik så rimelig hurtigt Møffe væk (det krævede så, at vi lige fik givet ham sele på, for han kom selvfølgelig ikke frivilligt med), selvom han personligt syntes at det var da den dårligste idé vi længe var kommet på.

 

Men nej, herhjemme er alt forbudt, jeg synes personlig, at det er forkert at lade sin hund gøre det. Medmindre vi snakker om et sted, hvor dyrene er en decideret plage. Eller hunden rent faktisk spiser byttet (her ville jeg så alligevel personligt sætte en grænse).

 

Vi har forresten en mus boende under nogle blomsterkasser - tror snart den synes Møffes snusen er en god vuggevise...

 

Skulle måske tilføje, at det med at det er ok, hvis de spiser dyret, det gælder selvfølgelig ikke katte, kaniner m.m., men kun vilde dyr. Om hunden spiser en slagtet flæskesteg eller en selvfangen vild and, ja, så har jeg det sq bedst med sidstnævnte - den har levet et liv som fri fugl.

 

Problemet er jo så, parasitter, som nogle er inde på. Hvor voldsomt et problem det er, ved jeg så ikke

[Ascha]

Bonus er så, at han virker til at have hæmning i hans jagtinstinkt/evt. ikke har "et aktiveret" jagtinstinkt, men bare er fandens nysgerrig. Så sendt som i forgårs landede der to gråænder i vores have og han sprang jublende efter dem. Den ene formåede ikke at vinde højde til at komme over hegnet og forsøgte derfor at gemme sig i græsset - Møffe tog en dyyyyb indånding med snuden nærmest helt nede i anden. Uden så meget som forsøge at tage fat i den. Den stakkels and var selvsagt ved at dø af skræk, men i fare var den åbenbart ikke, overhovedet. Han tog den ikke engang i munden som et pivedyr... Skøre kræ Vi fik så rimelig hurtigt Møffe væk (det krævede så, at vi lige fik givet ham sele på, for han kom selvfølgelig ikke frivilligt med), selvom han personligt syntes at det var da den dårligste idé vi længe var kommet på.

 

... og sådan en oplevelse kan måske redde den gumpetunge and engang i fremtiden. Dygtig møffe!. :klap:

 

Kan huske engang hvor jeg så en syg due ude i skoven. Jeg tænkte at hundene måske kunne aflive det stakkels dyr (jeg kan ikke selv hvis dyret ikke er alvorligt skadet) og hidsede dem grundigt op og sendte de to jagthunde ind efter den, samtidig (tænkte at lidt konkurrence kunne gøre et eller andet). Ja, den blev så hentet uden at et fjer sad forkert og jeg måtte tage fuglen med mig og bede et par skovarbejdere om at gøre det af med den.

[Gæst Iben B]

Så som jeg læser det, er det en bestemt størrelse på dyret, der afgør hvilken moral der skal træde i kraft og sådan noget forstår jeg ikke.

 

For mig er det mere et spørgsmål om om der er nogen der ejer dyret som bliver kede af det hvis det bliver ædt. Så en 'vild' rotte er f.eks. OK, mens nogens tamrotte er no-go.

[bernerazuro]

... og sådan en oplevelse kan måske redde den gumpetunge and engang i fremtiden. Dygtig møffe!. :klap:

 

Kan huske engang hvor jeg så en syg due ude i skoven. Jeg tænkte at hundene måske kunne aflive det stakkels dyr (jeg kan ikke selv hvis dyret ikke er alvorligt skadet) og hidsede dem grundigt op og sendte de to jagthunde ind efter den, samtidig (tænkte at lidt konkurrence kunne gøre et eller andet). Ja, den blev så hentet uden at et fjer sad forkert og jeg måtte tage fuglen med mig og bede et par skovarbejdere om at gøre det af med den.

 

Altså altså, de hunde

 

Og kan godt forstå, at du har svært ved det... Jeg skulle engang aflive en tudse :-/ Min mor have stukket den i siden med en skovl, så indvoldene flød ud, mens den stadig levede... Men hun kunne ikke få sig selv til at gøre det af med den. Jeg tog en kæmpe sten, lukkede øjnene, tænkte på noget helt andet og lod stenen falde... Uf... Ikke sjovt... Jeg er bange for, at jeg ikke kunne gøre det ved et større dyr Der er ligesom mere "personlighed" i en fugl end i en tudse...

 

Hehe, og ja, dygtig Møffe, er sq lidt stolt af ham Men anden? Den fik godt nok sit livs chok, der gik laaaaang tid før den forlod vores have...

 

Den stakkels and gemmer sig, mens den kommer sig (halleluja for zoom)

 

Er ved at komme sig og går lidt rundt i haven og siger rap fra tid til anden

[Gæst jukon]

Men nu har du hevet to ting ind i det... Alle dyr trækker sig ikke ved sansning af mennesket, rigtig mange gør, men jeg tror ikke at du GENERELT vil se flere dyr trække sig overfor et menneske, end overfor en hund.... I denne her tråd snakker vi om dyrene (går jeg ud fra) der findes i Danmark, og om hvor vores grænser går indenfor dette. Altså ikke om hvilke dyr vores hunde i og for sig kan nedlægge, men hvilke vi TILLADER dem at nedlægge!

 

-Har overhovedet ikke trukket noget i land. Det er ligesom svært at udtale sig om, hvor dyr trækker sig overfor hunde, når man ikke er der!

 

 

En Siberian Husky kan tilpasse sig i naturen lige så meget som en schæfer eller en labrador! Og de vil have lige så stor chance for at overleve! En husky er ikke mere ulv end alle andre hunde racer! De folk der mener dette er i mine øjne tåber der er forblændet af at en husky "ligner en ulv" (hvilket de faktisk heller ikke går ret meget!)!

 

-En siberian husky er avlet på tilpasse sig ekstreme miljøer. Ikke deres træk, alle større hunde kan bruges til træk, men deres natur-lig-hed. Alene det gør den langt mere overlevelses dygtigt end de to racer du nævner, hvis disse overhovedet kan overleve i naturen, tvivler. Har overhovedet ikke skrevet en husky er en ulv, overhovedet. Men meget tæt på en natur-lig-hund.

 

 

Vi har haft en tråd omkring det før, hvor det viste sig at vildt i Danmark reagere vidt forskelligt alt efter hvilken landsdel man bor i... Nogle steder farer de op og løber væk, andre ænser de ikke "fremmede"...

 

-Det er selvfølgeligt et spørgsmål om tilpasning.

 

 

 

Helt korrekt, vi har fremavlet egenskaber hos vores hunde og de forskellige racer, og det er selvfølgelig avlet væk at det skal ligge naturligt i vores hunde at de skal fange deres eget mad. Det er derfor jagthunde stadig har et stor jagt instinkt, netop fordi dette jo er et ønsket egenskab.

Men derved sagt er det jo f.eks. også et ønsket egenskab at en labrador f.eks. ikke har et hårdt bid, og tager blidt om de dyr den skal hente, derfor burde det jo netop ikke ligge til en jagthund at farer frem og flænse et dyr i stykker.

 

-Ved ingenting om jagthunde.

 

 

Det er ikke helt sandt... Rovdyr slår ikke per defination andre rovdyr ihjel. F.eks. ser du løver og hyæner på en savanna, begge er rovdyr men de er faktisk ikke umiddelbart hinandens fødekilde. Det sker, men de har andre mål som første priotering. Helt korrekt at hvis de presses ud i en slåskamp så vil dette finde sted, og en løve vil selvfølgelig æde hvad den nedlægge uanset hvad det er. Det er lidt samme skrøne at sige at en hund og en kat per defination ikke kan leve sammen, det kan de godt! Forudsætningerne er bare anderledes end hund-hund eller kat-kat.

 

-Vrøvl. De er dødsfjender!

Slår hinanden ihjel, hvis de kan komme afsted med det.

 

 

Nej, der er intet gensidig opdragelse i en ulv/bjørn situation, en ulv har ingen intentioner om at bjørnen skal opdrage på hendes hvalpe, hun er selv interesseret i at opdrage sine hvalpe i omgang med en bjørn, og hvordan den slags skal foregå, men der er intet "gensidig" over det. Det er ren og skær "survival of the fittest" og en mor ulv der lærer sine børn hvordan de skal opfører sig i naturen. Du ser den sender dæmpende signaler konstant til bjørnen, og den viser tydeligt den ikke vil den noget...

 

-Ulven er ude på afsløre det svage led og tager fordel på bjørneungerne. Såfremt ulveungerne er i nærheden, er dette lærdom. Og bjørnen lader ikke sin unge løbe efter ulven. Ungen får en irettesættelse. De opmåler, der er intet alvor i den konflikt. Men det kan der komme en dag.

 

Det tidspunkt en bjørn vælger at angribe en ulv på er hvis ulven forsøger at stjæle dens mad, hvilket oftest er frugt/grønt... Og den eneste grund til at Bjørnen faktisk er så farlig er ikke dens størrelse, men dens kraftige slag med poten, som har ufatteligt store og skarpe kløer! Bjørne høre dog ikke til denne debat så den må vi tage et andet sted, jeg tror vi hurtigt kan blive enige om at ingen af os herinde ville lade vores hunde (forsøge på at) nedlægge en bjørn

 

-Bjørne bliver jaget væk med akkurat den vandal-teknik ulven ligger for dagen. Bjørnen styrke er dens størrelse, og ekstreme eksplosion. På få sekunder kommer den i bevægelse på over 50 kilometer i timen.

[Gæst jukon]

Lad os nedlægge hunde lobbyen, dkk, dru og hunde forum!

[Ascha]

For mig er det mere et spørgsmål om om der er nogen der ejer dyret som bliver kede af det hvis det bliver ædt. Så en 'vild' rotte er f.eks. OK, mens nogens tamrotte er no-go.

 

Okay, en vild rotte er okay, men ikke en hare. Så er det da også størrelsen der gør det. Tror ikke landmænd og golf keepere synes haren er et fantastisk dyr.

[Gæst The dogfather]

Jukon> prøv at citere folk...for der er ingen der aner hvem du svarer...nede i højre hjørne er der en "multiciter" knap...hver gang du læser et indlæg du vil citere trykker du på den...og når du trykker besvar kommer det så frem med citater...

[Gæst jukon]

For ikke glemme DCH, hvis træner i afdelingen opfordrede til hunde kamp mellem min hund og hanschæfer, da min hund skulle knække eller socialiseres. DET SKAL BARE VÆRE EN SCHÆFER!

Seriøst, der ikke kommet noget som helst nyt på banen med alle de adfærdståber og selvudnævnte paver med egen autorisations diplom. Præcis samme fjolser som for 25 år siden med den "rette" indsigt!

[Ascha]

Altså altså, de hunde

 

Og kan godt forstå, at du har svært ved det... Jeg skulle engang aflive en tudse :-/ Min mor have stukket den i siden med en skovl, så indvoldene flød ud, mens den stadig levede... Men hun kunne ikke få sig selv til at gøre det af med den. Jeg tog en kæmpe sten, lukkede øjnene, tænkte på noget helt andet og lod stenen falde... Uf... Ikke sjovt... Jeg er bange for, at jeg ikke kunne gøre det ved et større dyr Der er ligesom mere "personlighed" i en fugl end i en tudse...

 

Hehe, og ja, dygtig Møffe, er sq lidt stolt af ham Men anden? Den fik godt nok sit livs chok, der gik laaaaang tid før den forlod vores have...

 

Den stakkels and gemmer sig, mens den kommer sig (halleluja for zoom)

[ATTACH=CONFIG]84130[/ATTACH]

 

Er ved at komme sig og går lidt rundt i haven og siger rap fra tid til anden

[ATTACH=CONFIG]84131[/ATTACH]

 

Nåeh, hun ser heller ikke helt stolt ud af situationen.

 

Jeg har engang slået en skovdue ihjel (og det er edderrødme et stort dyr når man først står med det i hænderne) fordi en bilist havde påkørt den og bare var kørt videre. Jeg tuuuudede mens jeg slog den så hårdt ned i asfalten som jeg kunne, men der var bare ikke andet at gøre. Dens øje lå et stykke væk fra den og den lå hjælpeløst på ryggen og baskede. Men jeg glemmer det aldrig.

[Gæst jukon]

Et klicker diplom. Hunde er ligesom delfiner