luckyluna Besvaret Maj 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 21, 2012 For lige at "opsumere" så lyder det til at flest er bange for schæfere og sorte labrador (og selvfølgelig de hunde ejeren ikke har kontrol over). Schæferen forstår jeg godt. Det er damarks mest populære hund og den kan virke rigtig skarp i det. Min søsters hund kan eks. godt finde på at springe ud i snoren og gø af hunde han SÅ gerne vil snakke med. For alle andre ser han aggresiv ud, det er kun hvis man kender ham at man ved at han faktisk er ganske venlig. Er det avlen der gør at flere og flere er bange for sorte labber? eller måske er der flere sorte labber end guld og brune? Det er sørme lidt underligt. Nogen der har forstand på labrador avl som ved om de sorte er blevet mere skarpe i det overfor andre hunde? Hmm, jeg tænker der ligge flere ting i det. Dels er det bevist at vi mennesker og de fleste andre dyr for den sags skyld, af natur lettere bliver bange for store sorte "ting" end for tilsvarende i en lysere farve. Både schæfere og sorte labber er som regel (host) mørke eller ja, sorte. Så måske vi generaliserer meget hurtigt omkring dette? Det er i hvertfald meget almindeligt at vores hunde husker schæferhunden som race utrolig godt, hvis de har oplevet noget negativt med en sådan engang. Mine hunde har kun oplevet en ubehagelig schæfer (som så var en blanding) og det var egentlig ikke en specielt "skør" hund, men ejere totalt uden ansvarsfølelse.! og indtil for 2 år siden havde vi ikke oplevet en sur lab, selvom sille hadede sorte store hunde, skyldtes det ikke dumme hunde, men mere at der er rigtig mange sorte lalleglader labber der løber løs og farer hen til først kommende hund, så hun følte sig løbet ned af mange. Så helt sikkert mange uansvarlige ejere af sorte labber eller labbelignende hunde. Men brodne kar i alle lejre og for knap 2 år siden sad der også pludselig en sort lab (ægte) i halsen på sheila. Ingen fysiske skrammer dog og helt sikkert en hund der reagerede ud fra egne ubehagelig oplevelser. Igen bare en ejer der ikke var bevist om hvor han burde være løs med sin hund.. Men generelt set synes jeg at man ser mere hanhunde aggressivitet hos labber end der var tidligere i racen..Men stadig ikke på et niveau hvor jeg overhovedet er mest nervøs ved dem. Kigger trods alt mere efter om en løs rottweiler har venlige hensigter end end tilsvarende labrador.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Zaz-zaz Besvaret Maj 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 21, 2012 Jeg er egentlig ikke bange for nogle hunde, men af og til kan ejerne få det til at gyse i mig..... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
cs-dumle Besvaret Maj 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 21, 2012 Kort og godt - hvilke hunde er du bange for? Førhen har jeg ikke været bange for andre hunde, men efter at mine hunde flere gange er blevet overfaldet må jeg nok indrømme at jeg altså er mere på vagt og godt kan blive utryg ved andre hunde. Selvom jeg prøver at lade være, for det går jo lige igennem snoren. Jeg er selv blevet rigtig utryg ved rottweiler og sorte labrador. Total latterligt - har selv haft en sort labrador. Er ikke bange for de tynde "fine" labber, men de der store hanhunde med et bredt hoved og som stiller sig an. Er de gule eller brune er jeg ikke så bange Jeg ved godt det er fuldstændig total latterligt og jeg kender da selv søde rotter og labradors. Jeg ved ikke hvorfor men men krop reagere bare overfor disse. Heldigvis reagere min hund ikke (endnu i hvert fald). Nå ja, så også lidt schæfer jeg ikke kender. Og det på trods af at min søster har et udemærket eksemplar af racen. Kender jeg hundene er der ingenting. Og så er jeg ikke så bange hvis jeg går alene, men jeg bryder mig ikke om at møde fremmede hunde når jeg har min hund med. Er bange for at de overfalder ham og jeg føler mig lille ved siden af en stor overfaldshund. Hvilke racer er I bange for? Enhver hund der kommer rendende uden ejer. men derudover specielt sort labrador (af den brede slags). Dette fordi jeg har erfaring med at de puster sig op og ikke er til at råbe an (det kunne selvfølgelig også gælde gul og brun, men det er kun sorte labber jeg ikke er tryg ved). Så længe ejer har dem i snor og går pænt udenom er det ikke slemt, men kommer en stormende mod mig og hundene uden ejer er jeg virkelig ved at gå i panik. Ellers schæfer, men det er nok fordi jeg havde en dårlig erfaring med en som barn. Jeg er efterhånden kommer over det og har fundet ud af at det altså er hunde. Jeg kan endda snakke med dem efter at have set dem an og se det smukke i nogle enkelte af dem nu Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
NickiA Besvaret Maj 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 21, 2012 Der er ikke nogen hunderacer jeg er bange for, har oplevet et par bestemte hunde der har gjort mig utryg. f.eks. Min gamle overbo's hønsehund, der en dag da jeg kom hjem fra skole (var 14) stod og knurrede i vores indkørsel. Eller den aften jeg blev forfulgt af en stor sort doberman ligende hund.Jeg er også blevet jagtet op på en stol af en lille ruhåret gravhund der sad i min ankel (gud'ske tak og lov for tykke sokker:sjov:) Men har aldrig været direkte bange for hunde. Hverken muskelhunde eller nogen andre racer, det der kan gøre mig virkelig utryg er hvis jeg går tur med Koda og der så kommer en ustyrlig hund farende imod os, så bliver jeg bange på hans vegne. Vil jo ikke have at han får en ubehagelig oplevelse :ae: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Stella Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Apropro sorte labrador. Er det bare mig eller er der løse sorte ustyrlige labrador over alt i det her land ?? For ca 3 måneder siden stødte Teitur og jeg på en sort satan nede i parken. Den kom bare blæsende og var alt andet end venlig, sikke et muskelbundt. Troede seriøst den ville spise Teitur. Brugte alle kræfter på at holde den i halsbåndet, og holde Teitur væk. Ejeren var en gammel mand, der ikke overvejede at sætte farten op, selvom han så jeg kæmpede med hans kræ. Han tog en evighed om at komme frem til os og følte mine hænder brændte af at holde den skøre hund. Den var helt ustyrlig og ville bare gerne sætte tænderne i Teitur. Min tidligere veninde havde en stor sort labrador han, han var ustyrlig når der kom andre hunde, han havde bidt en hund alvorligt og hun kunne næsten ikke holde ham når de mødte andre hunde. Så jeg har også et eller andet med sorte labrador. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
søster lagkage Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 jeg har faktisk aldrig mødt en ubehagelig sort labrador. eller gul eller brun for den sags skyld. og vi kommer jo ellers i mange fritløbsområder. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 jeg har faktisk aldrig mødt en ubehagelig sort labrador. eller gul eller brun for den sags skyld. og vi kommer jo ellers i mange fritløbsområder. Af hvad der ligner renracede labber,... heller ikke jeg. De er højest lidt for interesserede i damehunde. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst The dogfather Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Det må altså være lidt hårdt at gå tur nogle gange, hvis man er bange for alle mulige? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Stella Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Det må altså være lidt hårdt at gå tur nogle gange, hvis man er bange for alle mulige? Bange er jo også så meget sagt. Jeg hyperventilere ikke og får sved på panden og hjertebanken. Jeg går bare udenom eller når at tænke " å nej " eller tænker at den hund ikke ser rar ud eller den skal Teitur hvert fald ikke hilse på eller i nærheden af. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
AnjaCS Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Jeg har aldrig mødt en ustyrlig labrador. Jeg møder nogle gange nogle, som er løse og lidt fremmelgie i sproget, som så styrter hen mod en, og halvvejs tænker "aaarh" hvorefter de forvandliger sig lidt til en undskyldning, som sniger sig hen og siger "vil du ikke nok leeeeeegeeee med miiiiig?"... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst The dogfather Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Bange er jo også så meget sagt. Jeg hyperventilere ikke og får sved på panden og hjertebanken. Jeg går bare udenom eller når at tænke " å nej " eller tænker at den hund ikke ser rar ud eller den skal Teitur hvert fald ikke hilse på eller i nærheden af. Nårh...sådan har jeg det også...men for mig bunder det i at jeg har mødt for mange hundeejere der mangler en forståelse for at min hund ikke absolut SKAL hilse på deres... altså lidt for mange gange er det sket at jeg har sagt "nej helst ikke" og folk så alligevel bare går tættere på.... og jeg er egentlig ikke bange for at mine gør noget i 99.9% af tilfældene....men sådan to hunde i stram snor som ikke kender hinanden, det synes jeg er at bede om en konflikt.... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Hewlett Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Som udgangspunkt er jeg faktisk ikke utryg ved nogle hunde, og der har aldrig været en hund som jeg bevidst har forsøgt at undgå. Går jeg alene på gaden, stoler jeg på at folk har styr på deres dyr, uanset race - og indtil videre er jeg aldrig blevet bidt af en agressiv hund. Går jeg med Ninja prøver vi at undgå schæfere, ridgebacks og muskelhunde (amstaff, ambull, pitbull - altså, de store af dem) Muskelhundene er for vores egen skyld, dem bryder hverken Casper eller jeg om at hun hilser på. Schæfere er Ninja MEGET utryg overfor, og hun har næsten også kun haft dårlige oplevelser med dem. Primært er de bare spurtet over til hende, uden nogen form for 'høfligheds-bue', og har bare stået og gøet hende ind i hovedet. Hun kan liige magte at snuse til dem, hvis jeg sætter mig på hug så hun kan søge hen til mig, eller hvis jeg stiller mig frem for at 'konfrontere' schæferen, så den lige må tage noget af farten for ikke at løbe ind i mig (den løsning laver jeg hvis scæferen absolut ikke ligner en jeg vil ned i øjenhøjde med). Men det er dælme svært at råbe hundeejerne op, når hunden kommer omkring et hjørne og bare stormer hen til Ninja. Én gang har jeg taget et skridt frem mod hunden og bedt den om at skride - der havde den rendt rundt og gøet af Ninja i 30sek, og ejeren mente bestemt bare at den ville lege. Der blev jeg fandme gal! Men som hovedregel stiller jeg mig til rådighed overfor Ninja hvis en hund over lab-størrelse virker lidt for ivrig efter at hilse. Det bliver for voldsomt for hende. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Therese Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Jeg har aldrig mødt en ustyrlig labrador. Jeg møder nogle gange nogle, som er løse og lidt fremmelgie i sproget, som så styrter hen mod en, og halvvejs tænker "aaarh" hvorefter de forvandliger sig lidt til en undskyldning, som sniger sig hen og siger "vil du ikke nok leeeeeegeeee med miiiiig?"... Hehe... Det er sgu da Bobo, du lige beskrev der... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
CrazyDogLady Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Jeg har aldrig mødt en ustyrlig labrador. Jeg møder nogle gange nogle, som er løse og lidt fremmelgie i sproget, som så styrter hen mod en, og halvvejs tænker "aaarh" hvorefter de forvandliger sig lidt til en undskyldning, som sniger sig hen og siger "vil du ikke nok leeeeeegeeee med miiiiig?"... Hvornår har du mødt Katla? :hmm: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Stella Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Nårh...sådan har jeg det også...men for mig bunder det i at jeg har mødt for mange hundeejere der mangler en forståelse for at min hund ikke absolut SKAL hilse på deres... altså lidt for mange gange er det sket at jeg har sagt "nej helst ikke" og folk så alligevel bare går tættere på.... og jeg er egentlig ikke bange for at mine gør noget i 99.9% af tilfældene....men sådan to hunde i stram snor som ikke kender hinanden, det synes jeg er at bede om en konflikt.... Ja det kender vi alt for godt, Teitur skal hellere ikke hilse på hanhunde i snor eller gøende eller vilde eller larmende hunde når han er i snor, men det har folk desværre meget meget meget svært ved at forstå. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Therese Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Ja det kender vi alt for godt, Teitur skal hellere ikke hilse på hanhunde i snor eller gøende eller vilde eller larmende hunde når han er i snor, men det har folk desværre meget meget meget svært ved at forstå. Jeg har haft hund en uge og jeg har allerede oplevet det flere gange.. Jeg kalder ham altid ind, hvis der kommer andre hunde, men det virker altså ikke altid.. Nogle gange opsøger hunde os alligevel.. Og han er heldigvis så sød, så der ikke sker noget fra hans side.. Men han har også haft nogle dårlige oplevelser og det har jeg da ikke lyst til skal fortsætte... Og de fleste hunde er heldigvis også søde, men det kunne da være rart, at de lige gad spørge først.. Især når jeg kalder min hund til mig.. En dame i går sagde også, at jeg bare skulle slippe ham, fordi jeg ellers kunne optrappe en konflikt ved at gå med ham i snor, hvis vi blev opsøgt af andre hunde.. Gu vil jeg da ej?? Hvad så hvis han stormer hen til en uvenlig hund? De findes jo altså... Da jeg så forklarede, at jeg tog ham i snor fordi det ikke var alle, der brød sig om at løse hunde rendte hen til dem, sagde hun, at så skulle de bare ikke gå der, for det var en hundeskov... Ej, men det er fint dame... Så går jeg sgu bare... Det er da for useriøst... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 En dame i går sagde også, at jeg bare skulle slippe ham, fordi jeg ellers kunne optrappe en konflikt ved at gå med ham i snor, hvis vi blev opsøgt af andre hunde.. Gu vil jeg da ej?? Hvad så hvis han stormer hen til en uvenlig hund? De findes jo altså... Da jeg så forklarede, at jeg tog ham i snor fordi det ikke var alle, der brød sig om at løse hunde rendte hen til dem, sagde hun, at så skulle de bare ikke gå der, for det var en hundeskov... Ej, men det er fint dame... Så går jeg sgu bare... Det er da for useriøst... Men egentlig er det jo rigtigt hvad hun siger. En snor kan let skabe dumme situationer der ikke ville være opstået, hvis hundene var løse. Kommer der en løs hund hen til mig, som jeg ikke bryder mig om at Thailo skal hilse på, slipper jeg ham hvis det ikke er muligt at undgå mødet. Og den sidste sætning er jeg også tilbøjelig til at give hende ret i, for alle steder skal vi hundeejere bukke og skrabe for at få lov til at være, og risikere at få skideballer over at færdes (nogle tror jo at hunde skider midt på fortovet hver 3. meter og at ingen ejere kunne finde på at samle op)... hundeskovene burde være et sted hvor både hunde og deres ejere kunne slappe lidt af. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Det må altså være lidt hårdt at gå tur nogle gange, hvis man er bange for alle mulige? Er du da aldrig utryg ved at møde andre med hunde?. Lad os nu sige at der kom to mennesker gående med 4 løse rottweilere,... ville du ikke styre udenom dem?. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Trine199 Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Er generelt ikke bange for nogle hunde.....har haft både Schæfer, Rottweiler, Amstaff, Mastif, BullTerrier og FranskBuldog i familien og omgangskredsen - alle fortrinlige familiehunde :5up: Men bryder mig generelt ikke om hunde der kommer farende uden snor - de gør mig utrygge og især de små, hidsige hunde der kommer farende og "danser" rundt og bjæffer eller gøer højt! .... Har for et par år siden haft en sådan oplevelse da jeg gik tur med familiens Amstaff hvor en lille arrig terrier uden snor var kommet temmelig langt væk fra sin ejer og synes det var vældig interessant at hoppe op på ryggen af Amstaffen og bjæffe højt, for derefter at bide ud efter dens ben!! Heldigvis reagerede "min" hund kun med at puffe irriteret til den anden og forsøge at få den af ryggen... - men jeg kunne levende forestille mig overskrifterne i avisen, hvis den havde snappet efter, eller sågar bidt den anden i frustration! :hmm: Og damen - tjah, på trods af mine højlydte anråb og forsøg på at få hendes arrige bæst af en hund væk fra min, gik der adskillelige minutter inden hun opdagede at hendes hund var væk. Så kom hun endelig luntende ned til mig og hundene. Da jeg irriteret bad hende om en anden gang at holde sin hund i snor, lod hun blot som om hun ikke anede hvad jeg snakkede om og gik videre uden så meget som et "undskyld" :damn: Doberman er jeg heller ikke så udpræget vild med - det skyldes 2 vagthunde på vej til min tidl. arbejdsplads som altid gik løse på nabo-fabrikkens gårdsplads. Denne skulle jeg dagligt passere, og ved flere lejligheder har de 2 været tæt på at få mig til at tisse i bukserne af skræk, når jeg cyklede forbi og de fulgte mig på vej højt gøende.....på den "forkerte" side af hegnet og med åben port til fabriks-gårdspladsen! PS..Chilli har også haft en uheldig oplevelse med ovennævnte terrier som gjorde udfald mod hende og bed hende kun 1 cm fra hendes venstre øje! Så når damen med omtalte hund er i hundeskoven eller vi møder hende andetsteds i nabolaget, går vi en stor bue udenom. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Trine199 Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Er du da aldrig utryg ved at møde andre med hunde?. Lad os nu sige at der kom to mennesker gående med 4 løse rottweilere,... ville du ikke styre udenom dem?. Næh, hvorfor? Hvis ikke de gør tegn til "ballade" er der jo ingen grund til at frygte dem, blot fordi de er Rotter.....ville nok være mere nervøs, hvis det var 4 løse Terrier for dem synes jeg nu er utilregnlige og arrige - men sådan er vi jo så forskellige :slem: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst The dogfather Besvaret Maj 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 22, 2012 Er du da aldrig utryg ved at møde andre med hunde?. Lad os nu sige at der kom to mennesker gående med 4 løse rottweilere,... ville du ikke styre udenom dem?. Jo men det er jo simpel logik at sådan en flok skal man nok lige lige mase sin hund ind i.... Men jeg har ikke sådan en top 3 liste over racer der gør mig utilpas.... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Missing Besvaret Maj 23, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 23, 2012 Som udgangspunkt er jeg ikke nervøs ved fremmede hunde, hvis ejerne virker til at have dem under kontrol. Mht hunde møder hund, så er jeg altid ekstra obs ved schæfere, for dem har jeg ikke mange gode oplevelser med. Især ikke de boldfikserede, som en anden også nævner. Hvis jeg har svært ved at læse den anden hund (uanset race), så går vi også væk. Sorte russiske terriere skal min hund aldrig i nærheden af. Aldrig, aldrig, aldrig. Den der fik en ide at lave en 50kg terrier er rablende tosset. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret Maj 23, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 23, 2012 Jo men det er jo simpel logik at sådan en flok skal man nok lige lige mase sin hund ind i.... Nogle kalder det frygt, andre kalder det risk management men det kommer vel ud på det samme. Men jeg har ikke sådan en top 3 liste over racer der gør mig utilpas....[/QUOTe]Det har jeg nu heller ikke. Det er kun hvis jeg ikke kan undgå at komme tæt på at jeg ikke helt har styr på mine følelser. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Siri Besvaret Maj 23, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 23, 2012 Som udgangspunkt er jeg ikke bange for hunde, men jeg har mødt individer, som jeg har den allerstørste respekt for. Angst er det nok ikke, snarere en respekt for racens egenskaber. Jeg har eks. haft en podalanski på hold - og den var altså ikke for sjov. Jeg nærmede mig aldrig hund eller ejer fysisk uden først at have talt med ejer. Én gang kiggede den på mig og kom med sådan en helt lavmælt brummen nede fra maven - og jeg var bare ikke ét sekund i tvivl om, at den mente det! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Therese Besvaret Maj 23, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 23, 2012 Men egentlig er det jo rigtigt hvad hun siger. En snor kan let skabe dumme situationer der ikke ville være opstået, hvis hundene var løse. Kommer der en løs hund hen til mig, som jeg ikke bryder mig om at Thailo skal hilse på, slipper jeg ham hvis det ikke er muligt at undgå mødet. Nu handlede det ikke om, at vi blev opsøgt af en løs hund. Vi nærmede os dem selv og spurgte på afstand, om det var okay at slippe ham... Jeg skal ikke risikere, at Bobo får flere dårlige oplevelser end han allerede har fået førhen, fordi jeg ikke lige får spurgt... For mig lød det altså lidt som en dårlig undskyldning for ikke at kalde sin hund til sig... Det virker sært på mig, at man i det mindste ikke forsøger at kalde sin hund til sig, når de kan se, at jeg har min i snor... Det gør jeg da selv, hvis vi skal passere nogle, der har hund i snor... Eller, jeg gør det jo så altid uanset om den fremmed hund er i snor eller ej for jeg ved ikke om Bobo kan finde på at løbe derhen... Og der er efter min mening ingen grund til at tage chancen... Og jeg synes folk skal have lov til at gå med deres hund løs dernede, hvis den godt kan lade være med at rende efter andre hunde, de skal ikke belemres med mit kræ. Og den sidste sætning er jeg også tilbøjelig til at give hende ret i, for alle steder skal vi hundeejere bukke og skrabe for at få lov til at være, og risikere at få skideballer over at færdes (nogle tror jo at hunde skider midt på fortovet hver 3. meter og at ingen ejere kunne finde på at samle op)... hundeskovene burde være et sted hvor både hunde og deres ejere kunne slappe lidt af. Den oplevelse har jeg slet ikke. I hvert fald ikke endnu :blink: Bare på den her ene uge er det flere gange blevet kommenteret hvor sød og velopdragen Bobo er og folk takker altid pænt, når jeg tager ham i snor, mens de passerer. Jeg synes da, det er mega rart at bidrage til, at andre mennesker også kan færdes i vores hundeskov, for det er virkelig flot natur og et dejligt sted at gå tur eller løbe eller hvad man nu gør. Og jeg kan altså godt slappe af, selvom jeg skal tage ham i snor engang imellem. Området er kæmpestort, så at han lige skal gå i snor der måske fem minutter sammenlagt på en hel tur ødelægger altså hverken hans eller min tur. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.