Hvilke hunde er du bange for?

[Retrieveren]

Kort og godt - hvilke hunde er du bange for?

 

Førhen har jeg ikke været bange for andre hunde, men efter at mine hunde flere gange er blevet overfaldet må jeg nok indrømme at jeg altså er mere på vagt og godt kan blive utryg ved andre hunde. Selvom jeg prøver at lade være, for det går jo lige igennem snoren.

 

Jeg er selv blevet rigtig utryg ved rottweiler og sorte labrador. Total latterligt - har selv haft en sort labrador. Er ikke bange for de tynde "fine" labber, men de der store hanhunde med et bredt hoved og som stiller sig an. Er de gule eller brune er jeg ikke så bange Jeg ved godt det er fuldstændig total latterligt og jeg kender da selv søde rotter og labradors. Jeg ved ikke hvorfor men men krop reagere bare overfor disse. Heldigvis reagere min hund ikke (endnu i hvert fald).

Nå ja, så også lidt schæfer jeg ikke kender. Og det på trods af at min søster har et udemærket eksemplar af racen.

Kender jeg hundene er der ingenting.

 

Og så er jeg ikke så bange hvis jeg går alene, men jeg bryder mig ikke om at møde fremmede hunde når jeg har min hund med. Er bange for at de overfalder ham og jeg føler mig lille ved siden af en stor overfaldshund.

 

Hvilke racer er I bange for?

[Gæst Findus]

Schæfer, dobermann, enorme muskelhunde, ja er i det hele taget nok lidt bange for store hunde jeg ikke kender....

[Gæst Beaglepack]

Jeg må indrømme jeg har nogle stykker på listen - men det skyldes at mine beagler er blevet overfaldet af denne type hunde. Labrador, retriever og Sankt Bernhard - dem går jeg gerne omveje for ikke at møde

[Hestkjær]

Der er egentligt ingen specifik hunderace, jeg er bange for. Men jeg kan blive utryg ved en hund, hvis ejeren ikke virker til at have kontrol over den - så jeg er nok mere bange for visse hundeejere (men det kan vi da også godt kalde en race for sig selv:mrgreen:)

[Umulia]

Jeg har endnu til gode at have en positiv oplevelse med en Dobermann, så dem holder jeg repektfuld afstand til.

Det siges at opdrættet herhjemme er blevet forbedret, og at man har været meget opmærksom på temperament - det glæder jeg mig til at se resultater af :5up:

Men først og fremmest skyldes min modvilje mod racen, at jeg som barn blev overfaldet af to af slagsen. Det sidder bare i kroppen i lang tid, og var skyld i flere års fobi mod store hunde. Fobien vil jeg dog godt påstå at jeg er kureret for i dag

 

Jeg er også blevet bidt af en Pomeranier, og prøver at holde anklerne udenfor deres rækkevidde. Men angst er det nu nok ikke

 

Rent lokalt, hvor jeg bor, er jeg skeptisk overfor sort Labrador. Det skyldes at der er en forfærdelig masse af dem her i området, og de er af en eller anden uforklarlig grund alle voldsomt aggressive. Jeg ved ikke hvad folk gør ved dem

Møder jeg en i byen eller på træningspladsen, har jeg ingen betænkeligheder, for racen er jo normalt meget omgængelig.

[Therese]

Som hestkjær er jeg ikke bange for en specifik hunderace.. Jeg kan bare godt blive nervøs over hunde, der kommer stormende, hvor jeg ikke kan lure deres hensigter.. Eller hunde, som der slet ikke er styr på...

[søster lagkage]

hvis vi kun taler mig selv uden hund, så er jeg blevet meget mere opmærksom på, at ikke alle hunde ønsker fremmede tæt på. det skænkede jeg vist ikke en tanke, før jeg selv fik hund, men nu har jeg meget stor respekt for især de store vagtsomme racer f.eks. rottweiler, ambuller, schæfere og sådan nogen.

 

har jeg min hund med, er der en lidt længere liste (som i øvrigt også indeholder de ovenstående) - men det breder sig over et bredt spektrum af racer, hvor jeg har erfaring for, at egetkøns-/artsaggression er overrepræsenteret. "bange" er jeg måske ikke ligefrem for dværgpinchere og chi'er, men de er f.eks. også blandt de racer, som vi som hovedregel trækker uden om. + shar pei, kooiker, chowchow, shiba, bordere, weimaranere, visse terriere, og også nogle andre. det bygger på egne dårlige oplevelser - og, det indrømmer jeg gerne, også mit indtryk af racerne fra bl.a. herinde.

[Tullemus]

Enhver hund som, udviser aggressiv adfærd mod mig eller mine hunde.

[Rams]

Jeg vil ikke sige at jeg er bange, men jeg har stor antipati for schæfere. Med fare for at fornærme rigtig mange flinke schæferejere herinde, så er jeg faktisk rigtig utryg ved schæfere.

 

Det bunder i mange ting.

Jeg har oplevet at schæfere 'tænder' på Dexters størrelse og hurtighed, dvs. Begynder at jagte og hyrde ham. Dexter bliver pisseræd så. Ligemeget om han er i snor eller ej, så har jeg oplevet dette. så hvis jeg møder en schæfer, mens jeg har hundene med, vil jeg helst laangt udenom dem.

Dertil kommer så, at jeg oplevere schæfere som meget racistiske og ofte har de kun lært at begå sig blandt andre schæfere. Så de er ikke ret gode til at omgås og aflæse andre hunderacers adfærd.

Jeg har så oplevet mange schæferejere, der bare går løs med deres hunde i området og til tider er ret ligeglad med at jeg kommer gående med mine små hunde i snor og bare lader deres schæfer rende.

Jeg synes at mange schæferejere, også mange af dem, der træner i schæferklubben har en meget hård og voldsom måde, at opdrage deres hund på.

Og så 'kender' jeg en dkk schæferopdrætter, hvor hundene lever i hver sin hundegård og aldrig er sammen med hinanden eller inde i huset, fordi hundene ikke skal 'knytte' sig til andre end deres hundefører og skal hungre efter at ville arbejde for deres hundefører (fordi det er den eneste de har kontakt til). Jeg synes bare det er så forkert en måde, at holde hund på, i min verden! Men kan forstå på dem, at det er meget normalt blandt schæferopdrættere.

Derudover er den eneste hund, som virkelig har skræmt mig, var en schæfer sidste sommer (som ellers var en rigtig flink hund efterfølgende).

 

Hmm... Måske er det mange schæferejere og deres måde at opdrage hund på, jeg er bange for?

(obs! Jeg ved godt at ikke alle schæferejere er sådan, men det er jo ikke umiddelbart til at se hvem der er sådan, når man lige møder dem)

[lilleraev]

Jeg er ret bange for Rottweilere. Det kommer sig af at jeg som barn næsten blev overfaldet af en, da jeg forsigtigt passerede den udenfor en butik. Ellers er jeg egentlig ikke bange for hunde, hvis jeg bare er mig.

Hvis jeg derimod har hund med, er jeg noget mere nervøs for fremmede hunde generelt. Men det er jo bare fordi jeg gerne vil passe på at Marley KUN får gode oplevelser

[Lykkeliv]

Jeg er ikke utryg ved andre hunde når jeg er alene... Kommer jeg gående med min hund, er jeg utryg ved hunde der er uden line/kontrol, og som udviser tvetydig eller direkte uvenlig adfærd. De små hunde gør mig ikke såå meget, fordi min er stor og for det meste er ret god til at "se igennem" de små arrige. Er de store og muskuløse, er jeg ekstra utryg.

[Gæst MieJ]

Jeg tror ikke der er racer jeg er bange for som sådan.

Men der er racer jeg ikke har det store behov for at omgås, fordi at nogle racekarakteristika gør at jeg ikke finder dem vanvittigt spændende at være i nærheden af.

 

Men i højere grad handler det om popularitet, tror jeg. Og folks håndtering af forskellige racer.

 

Altså, jeg ville ikke finde det spændende at møde en løs mastino hverken alene eller sammen med mine hunde. Men chancen for at det sker er nok ikke voldsomt stor og racen er tilpas speciel til at det er virkelige kendere der har dem. Dermed opfatter jeg ikke dem som den store trussel.

 

Derimod har jeg stor respekt for schæfere, som ikke er samme kaliber som en mastino, men som er langt mere populær og derfor ses mere i gadebilledet. Populariteten medfører jo så desværre også at det langt fra er flertallet af schæferejere, der har kompetence til at håndtere racen og jeg har derfor set og mødt en del individer af racen, som bestemt ikke var morsomme at omgås. At racen er så udbredt og at den er så let at få gjort rigtig ubehagelig, gør at jeg er meget påpasselig, når jeg støder på sådan en fætter (jeg har da heldigvis også mødt rigtig lækre individer af racen som ejes af kompetente mennesker).

 

Heldigvis bor jeg på landet og møder stort set aldrig andre hunde, hvilket passer mig ganske fint

[Doberfan]

Jeg har endnu til gode at have en positiv oplevelse med en Dobermann, så dem holder jeg repektfuld afstand til.

 

Du må simpelthen komme på besøg herovre og blive elsket til hudløshed af mine.

Men du bekræfter nok lidt min mistanke om, at de europæiske linier er mere skarpe i det, end de er herovre.

 

 

Den eneste hund jeg er bange for er Woody, som tilhører naboens bagbo - og som både har bidt mig og overfaldet både Chase og Greta. Han siges at være en Mountain Cur, ikke en race jeg ellers kender til.

[Petrine]

Har kun gode oplevelser med doberman, til gengæld er vi nået dertil at alt, der bare minder om en DSG, så råber vi 'vi har kennelhoste' og virker det ikke, så kommer vores op på armen, jeg er SÅ træt af de arrige eksemplarer jeg hele tiden støder ind i.

 

Uden hund er jeg kun bange for den ida (racen hedder vist noget andet), som flyttede ind for nogen tid siden, seriøst skræmmende, når man går forbi med hunde, så er det mennesket den fokuserer på, på den helt forkerte måde, uf uf

[AnneMangetal]

Jeg er kun bange for små, arrige hunde - og kun når jeg har Bella med. Af den ene grund, at skulle et arrigt lille bæst hoppe i hovedet på Bella, ville der være en chance for at hun ville forsvare sig. Og alle ved jo hvad der sker med en schæfer der har bidt en lille hund....

[Gæst bøvle]

Har det på samme måde som beskrevet her:mrgreen:Som hestekjær skiver, at dt mere er en usikker hundeejer som ikke kan styre sin hund jeg er "bange" for end selve hunden:-D

[Gæst hesselballe]

Vi er generelt nervøse ved alle store hunde der går uden snor - men især schæfer og sorte labrabor.

Vor hund er blevet overfaldet to gange - begge gange af sorte labrador - der selvfølgelig ikke havde snor på :stupid:

[CrazyDogLady]

Der er egentligt ingen specifik hunderace, jeg er bange for. Men jeg kan blive utryg ved en hund, hvis ejeren ikke virker til at have kontrol over den - så jeg er nok mere bange for visse hundeejere (men det kan vi da også godt kalde en race for sig selv:mrgreen:)

 

Enig!

Men har også en smule over schæfere...

[Gæst The dogfather]

Jeg er mest bange for dem der har en idiot eller en der ikke kan holde den i den anden ende af snoren.......

[Gæst Beaglepack]

Schæfere er også på min liste - men det skyldes at jeg er blevet bidt af en schæfer, og at min barndoms venindes forældre havde schæfere der var ret truende i deres adfærd . Desuden er der en bestemt chihuahua - der kan sende mig op i den første og bedste lygtepæl

[MissMilladk]

Før jeg fik hund, var jeg aldrig bange for hunde - havde det princip, at alle hunde var søde, indtil det modsatte er bevist

 

Så fik jeg hund, og nu er jeg faktisk nervøs hver gang, jeg møder en løs hund, jeg ikke kender, for Elvis er ikke just venligstemt overfor andre hanhunde, og specielt store hunde kan jo nok gøre mere skade på ham, end han kan på dem.

 

Men har jeg ikke Elvis med, tror jeg egentlig stadig jeg er glad for alle hunde

[HNP]

Fladsnudede hunde, men har fået det bedre med dem efter jeg har mødt nogle søde nogle. Tror mere det er fordi jeg slet ikke kan læse deres kropssprog...

 

Derudover så meget muskuløse hunde i alle størrelser.

[skipper-odense]

uden hund er det kun schæfere, jeg er virkelig bange for dem og kan slet ikke have deres vogtergen

 

med hund kan jeg godt blive nervøs omkring store hanhunde af alle racer, men det er mest fordi jeg har en karl smart hund der gerne snakker grimt til de andre uden nok egentlig at mene noget med det. Min er altid i snor og under fysisk kontrol, men kan godt frygte at han hidser en hund op hvis ejer ikke kan holde den.

 

og så må jeg indrømme at vi ofte går en bue udenom dsg'ere og jrt'ere jeg har endnu ikke mødt nogle der ikke var meget skarpe overfor andre hunde

[Dinah]

sort labber:genert: Blev selv overfaldet af én, da jeg var 10 år og alt mit tøj flået i stykker. Cleo blev overfaldet af tre sorte labbere:(

[Franziska]

Gravhunde især de langhåret jeg er virkelig bange for dem, jeg har arbejdet med min angst, men ja - har jeg mulighed går jeg en stor bue uden om.

Jeg blev bidt i ansigtet for nogle år siden af sådan et kræ - og det var uden advarelsel eller noget. Havde kendt hunden i ca. 3-4 da den bed mig.. :stupid:

 

HAr jeg Maya med er det mere ejerne jeg tager udgangspunkt i.