Hop til indhold

Ville du risikere dit liv for din hund?


AnneMangetal
 Share

Recommended Posts

  • Svar 101
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Det ved jeg ikke? Umiddelbart ja/måske, men det kommer an på situationen? Altså jeg ville ikke kaste mig ned i et flammehav og få os begge slået ihjel, men jeg ville gå langt for at redde hende, hvis det var realistisk at hun kunne reddes.

 

Men jeg har en søn, et liv og snart en anden hund som jeg også har ansvaret for, så jeg tror altså ikke jeg ville kaste mig hovedkluns ud i noget vanvittigt farligt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst stenshoej

Jeg ville gøre hvad jeg kunne.

men samtidig vurdere situationen.

 

Løber han ud på en befærdet vej. ville jeg nok i første omgang tænke på om det hjalp at jeg løb også løb derud, med tanke på om han blev, kom hen, eller bare ville løbe endnu længere væk.

 

gennem is ville jeg også gøre hvad jeg kunne.. jeg ville ikke stille mig ud, hvor det er åbenlyst jeg også vil falde i ...

 

det er i hvertfald sådan jeg tænker jeg ville gøre..

 

når jeg står i situationen er det måske en anelse anderledes... jeg har en tendens til at skulle redde og holde styr på hele verden når der sker noget, hvor folk kan være i fare.

 

så lur mig om jeg ikke også ville kaste mig på hovedet ud i en frossen havn.

 

 

Men som udgangspunkt: måske...

 

kommer an på situationen...

for mig er familie vigtigere end en hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det ved jeg ikke, men hvorfor er det interessant :vedikke:

 

Vi reagerer forskelligt i faresituationer og intentionen kan være god nok, men handlekraften lammet i situationen.

 

Jeg vil til hver en tid beskyttte min hund bedst muligt og forsøge med alle forhåndenværende midler at redde ham ud af en faresituation, men bevidst risikere at berøve mine børn deres eneste levende forælder for min hunds skyld, tror jeg ikke. Der er moderinstinktet nok stærkest.

 

Jeg kan også redde min hund og selv dø af det og hvad sker der så med ham? Han vil garanteret blive aflivet, for hvem kan og vil have ham?

 

Men Anne: Jeg håber, jeg aldrig bliver i stand til at kunne besvare dit spørgsmål udfra erfaring

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej. Jeg reagere ikk hurtigt i fare situationer og reagere ikk pr. Refleks. Så det vil jeg nok heller ikk gøre med min hund. Jeg vil gøre hvad der er muligt for at redde ham men ikk hvis det er med eget liv som indsats. Jeg skal alligevel gerne leve nogen flere år end min vovse.

 

Så selvom jeg elsker ham og han betyder meget for mig så vil jeg ikk risikere mit liv for ham. Har desuden også familie at tænke på.

Link til indlæg
Del på andre sites

Da jeg var alene med mine hunde ville jeg nok have gjort det, men jeg tror ikke jeg ville tage en meget unødig risiko (for mit eget liv forståes) nu jeg er blevet mor. Men jeg ved slet ikke om man overvejer at ens eget liv er på spil, når man står i situationen? :vedikke: Hører mindst et par gange om året, om folk der er druknet herovre, fordi de hoppede i en flod eller kanal efter deres hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Altså... Hvis jeg på forhånd ved det koster mig livet, så nej.

Der vægter min mand, familie og de resterende hunde trods alt højere.

 

 

Men som regel så gør jeg bare mange dumme ting, uden at tænke over det og reagere bare impulsivt på situationen.

Så sandsynligvis, kunne jeg nok godt finde på ret mange hasarderede ting, for at redde mine hundes liv :genert:

 

Men jeg tænker simpelthen heller ikke ret meget i sådanne situationer, der reagere jeg bare på det jeg nu står i og det har til tider sat mig i ret håbløse og småfarlige situationer, omend de dog ikke lige har indebåret mine hunde.

Det er både godt og skidt, at risikovurdering i mit hoved stort set ikke forekommer når jeg er presset :oops:

 

Desværre er det ikke bare lige sådan at ændre, men nok bare en instinktiv måde man hver især reagere på.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kommer rigtig meget an på situationen, tror jeg... Jeg vil gå rigtig langt for mine dyr og jeg er da også overbevist om, at jeg uden at tøve ville hoppe i havnen eller i havet eller lign. selvom det af en eller anden grund ville være farligt for mig selv.. Og jeg kunne sikkert sagtens finde på at rende ind i en brændende bygning og redde hunden - dumt, men ville slet ikke kunne bære, hvis hunden brændte ihjel og jeg ikke havde gjort noget.. Så kunne jeg da i det mindste sige, at jeg havde forsøgt..

 

Jeg tror ikke, at jeg ville tænke så meget over konsekvensen ved at gøre det... Ikke når adrenalinen pumper rundt i kroppen på mig... Ville slet ikke overveje, at jeg kunne komme til skade eller dø af det, tror jeg... Men det er mega svært at udtale sig om, når man aldrig rigtig har stået i sådan en situation... Det værste jeg har været ude for er når Bobo insisterer på at blive ved med at svømme rundt ude i søen, selvom han puster og stønner som en gal... Det ender altid med, at han næsten ikke kan holde sig oven vande... Når altid lige at smide badesandalerne og kommandere ham ind på land - muligvis med en smule panik i stemmen :genert:- indtil han får styr på det og kommer ind selv... Og det er ikke slemt, for der kan jeg jo bunde et godt stykke ud :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Altså... Hvis jeg på forhånd ved det koster mig livet, så nej.

Der vægter min mand, familie og de resterende hunde trods alt højere.

 

 

Men som regel så gør jeg bare mange dumme ting, uden at tænke over det og reagere bare impulsivt på situationen.

Så sandsynligvis, kunne jeg nok godt finde på ret mange hasarderede ting, for at redde mine hundes liv :genert:

 

Men jeg tænker simpelthen heller ikke ret meget i sådanne situationer, der reagere jeg bare på det jeg nu står i og det har til tider sat mig i ret håbløse og småfarlige situationer, omend de dog ikke lige har indebåret mine hunde.

Det er både godt og skidt, at risikovurdering i mit hoved stort set ikke forekommer når jeg er presset :oops:

 

Desværre er det ikke bare lige sådan at ændre, men nok bare en instinktiv måde man hver især reagere på.

 

Lige nøjagtig.. Jeg har heller ikke oplevet at tænke objektivt over tingene, hvis jeg kommer i en situation, hvor jeg skal handle hurtigt.. Jeg gør bare et eller andet, som virker smart lige i situationen :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville gå langt, og jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at redde min hunds liv... Men jeg vil aldrig risikere mit liv for en hund, heller ikke jordens dejligste...

 

Der kommer min kyniske mors ord ind i hovedet, fra den ene gang hvor jeg reddede min første hund... "Vi kan få en ny hund, men vi kan altså ikke få en ny Kristina" (Og det er jo lidt noget pjat, for man kan jo heller ikke få DEN hund igen, men hun har jo nok ret).

 

Så kunne jeg da i det mindste sige, at jeg havde forsøgt..

 

Mmmhhh.... Hvis du altså ikke døde selv!:mrgreen:

 

--

 

Hvad så hvis I skulle vælge?

 

Jeres hund eller en fremmede gammel mand? I kan kun nå at redde en af dem...

 

Jeg så Stargate den anden dag, og der satte han dette scenarie op: Et tog kommer kørende og banen kan gå ud i to baner... På det ene spor vil den slå en gruppe voksne mennesker ihjel hvis den rammer, på den andet spor ligger en lille baby.... Alt i din magt er at du kan få toget til at skifte spor imellem de to....

 

Nå ja, det er en af dem man aldrig kan svare på, men det er nu facinerende at tænke over at man ofte tror man vil vælge en ting, og de (heldigvis) få gange man oplever at stå i en liv/død situation reagere man helt anderledes!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Jeg ville gøre rigtig meget for mine hunde. Når det er sagt handler det også om situationen og jeg ville nok risikere mit liv hvis det for for en af mine sønners skyld - moder instinktet vejer nu engang tungere på vægtskålen.

 

Jeg husker dog en situation hvor en af mine beagler blev overfaldet af en Sankt Bernhard og her trådte jeg i mellem for at beskytte ham også med fare for at køteren ville angribe mig - så jo jeg ville gå langt

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli
Lige nøjagtig.. Jeg har heller ikke oplevet at tænke objektivt over tingene, hvis jeg kommer i en situation, hvor jeg skal handle hurtigt.. Jeg gør bare et eller andet, som virker smart lige i situationen :genert:

 

Hehe.... Det er bla. det der instinkt der har gjort jeg har plasket rundt ud midt i skjernåen iført alt mit tøj og mit eneste tøj, fordi mit kræ ikke kunne finde ud af at svømme IND til kanten, men blev VED med at prøve at svømme mod strømmen. :stupid:

 

Ikke decideret farligt for mig, men trods alt pænt dumt, eftersom kræet svømmede pænt ind til kanten, da min lidt smartere mor viftede med en pind :mrgreen:

 

Men altså, det virkede smart da jeg hoppede i vandet :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det ved jeg ikke? Umiddelbart ja/måske, men det kommer an på situationen? Altså jeg ville ikke kaste mig ned i et flammehav og få os begge slået ihjel, men jeg ville gå langt for at redde hende, hvis det var realistisk at hun kunne reddes.

 

Men jeg har en søn, et liv og snart en anden hund som jeg også har ansvaret for, så jeg tror altså ikke jeg ville kaste mig hovedkluns ud i noget vanvittigt farligt.

 

jeg har en datter og ingen anden hund på vej, men ellers er jeg fuldstændig enig

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Iben B

Jeg har så ingen børn, jeg er bare så egoistisk at jeg alligevel ville vælge mit eget liv frem for hundens. Hvis jeg ellers havde gjort mig det klart at situationen indebar livsfare.

 

Jeg så Stargate den anden dag, og der satte han dette scenarie op: Et tog kommer kørende og banen kan gå ud i to baner... På det ene spor vil den slå en gruppe voksne mennesker ihjel hvis den rammer, på den andet spor ligger en lille baby.... Alt i din magt er at du kan få toget til at skifte spor imellem de to....

 

Nå ja, det er en af dem man aldrig kan svare på

 

Det kan jeg godt. Jeg ville redde gruppen af voksne. De har sammenlagt flere år foran sig end babyen (forudsat at de ikke er tudsegamle) og deres død ville forvolde tragedie i langt flere familier.

 

Men som Ninjamor, håber jeg da aldrig at komme i en situation hvor disse tankelege skulle afprøves i virkeligheden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Iben B

Min gamle hund blev i øvrigt overfaldet af en malamut engang og havde ikke en chance. Da tog jeg 'kampen' op mod malamutten. Min far gav mig efterfølgende skideballe for at være så dumdristig.

Jeg vurderede ikke at der var livsfare, men jeg havde bestemt heller ikke gennemtænkt hvor meget jeg egentlig kunne komme til skade ved det. Slap dog med et bid i hånden. Så nej, nogle gange er det svært at være gennemtænkt når ens hund ligger på ryggen og skriger.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Det er umuligt at sige for det er umuligt at vide hvordan man reagere og hvad der sker og hvor farligt det er osv . Hvis det brændte og min hund var derinde, ville jeg gør alt for at få ham ud. Men ville jo ikke selv brænde inde, så er man jo lige vidt.

 

Røg han igennem isen, ingen tvivl jeg ville hoppe i promte efter ham.

 

Blev han overfaldet, ville jeg med glæde blive tygget i af den anden hund får at redde min hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes faktisk det er lidt pudsigt at mange skriver at deres ansvar som mor gør at de ikke ville risikere livet for deres hund, betyder det at havde i ikke haft børn så havde I risikeret jeres liv for jeres hund?

 

ikke for mit vedkommende. min død ville påvirke alt for mange mennesker alt for meget. så jeg håber ikke, at jeg ville komme til at være for dumdristig i et redningsforsøg, men det er jo umuligt at forudsige.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes faktisk det er lidt pudsigt at mange skriver at deres ansvar som mor gør at de ikke ville risikere livet for deres hund, betyder det at havde i ikke haft børn så havde I risikeret jeres liv for jeres hund?

Det ved jeg ikke :vedikke: Men efter jeg er blevet mor, har mine prioriteringer ændret sig. August er en del af alle de beslutninger jeg træffer, uden ham havde jeg nok ikke tænkt så meget over mine handlinger som jeg gør nu... Jeg ville tillade mig selv at handle mere refleksivt hvis han ikke var her.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke, hvordan jeg vil reagere, hvis det er. Men jeg tror jeg ville, ja.

 

En vinter, da vi var i mosen med Karina&Misja, Belinda&Binka og René&Fie var de 3 tøser (Luna, Fie og Binks) hoppet i vandet/isen i en af mosehullerne. Og de kunne så ikke komme op igen. Der reagerede jeg, og hev dem op. Jeg gjorde det uden at tænke.

 

Men jeg kunne jo i realiteten være røget i selv

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...