Kastration - følgevirkninger

[Lonny]

Nu har vi ofte debatteret herinde om hvorvidt hanhunde påvirkes negativt af at blive kastrereret, og nu bringer jeg endnu engang emnet på bane :blink:

 

Jeg har altid været overbevist om at der da måtte være en effekt udover at de ikke længere kan producerer hvalpe, og nu er jeg endnu mere overbevist end nogensinde, og ville aldrig kastrerere en hanhund medmindre at det er nødvendigt pga. sygdom.

 

Jeg står jo i den uheldige situation at min kære mand er blevet "kastrereret", og da han kan tale, så kan han rent faktisk også fortælle om bivirkningerne... Dette har fået mig til at google de generelle bivirkninger ved kastreration af mænd, og jeg ser ingen grund til at bivirkningerne ikke skulle være de samme for vores hunde :hmm:

 

Bivirkninger hos mænd:

 

Kirurgisk kastration/Medicinsk kastration: Bivirkninger ved både kirurgisk og medicinsk kastration er tab af potens; tab af libido (lysten til seksuel aktivitet), hedeture og på langt sigt er der mulighed for udvikling af osteoporose (tab af knoglemineralisering), tab af muskelmasse, øget fedtdeponering, udvikling af alderdomssukkersyge og træthed. Enkelte patienter får en uendelig træthedstilstand, som kaldes ”anergi”.

 

Antiandrogener: Hos nogle ses vækst af mandens brystkirtelvæv, som kan blive smertende. Disse bivirkninger kan forebygges med en strålebehandling af brystvævet, før behandlingen påbegyndes.

Lindrende behandling af prostatakræft

 

Når testiklerne fjernes, producerer man ikke længere det mandlige kønshormon testosteron. Dermed forsvinder lysten til sex og evnen til at få rejsning.

Mange mænd oplever også hedeture, som kan behandles med forskellig medicin. De fleste tager et par kilo på i vægt, og skægvæksten bliver mindre. Stemmen bliver derimod ikke lysere, som nogle mænd er urolige for. Kastration kan medføre en øget risiko for knoglebrud på grund af en øget afkalkning af knoglerne.

En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Det er en bivirkning, som er fælles for de midler, der fjerner det mandlige kønshormon fra kroppen. Mange føler sig også mere trætte end før.

Hormonbehandling - Kræftens Bekæmpelse

 

Udover ovennævnte bivirkninger har Bo berettet om øget aggression, og lægen har bekræftet at dette også er meget normalt pga. store udsving i hormonproduktionen, noget med at hypofysen sender signaler til testiklerne som jo selvfølgelig ikke svarer, hvorefter hypofysen sender et endnu stærkere signal, og dette giver store svingninger i hormonproduktionen (hypofysen producerer også hormoner).

 

Så jeg tror altså ikke længere på det med at hanhunde ikke påvirkes negativt af at blive kastrereret!

[Drentsche]

Ja jeg fik jo én af mine hanhunde kastreret sidste år, ud over at hans pels, har store plamager af noget uldent, har han bestemt ikke ændret sig overhovedet.

[Gæst Beaglepack]

Jeg fik jo min dalmatiner kasteret og jeg oplevede markante ændringer hos ham. Grunden dengang var at han skulle være nemmere at styre adfærds mæssig - og de måtte jeg hurtig konstatere at det ikke blev tilfældet - snarere tværtom. Han gad ikke ret meget, gå turerne måtte vi korte af, da han ikke kunne holde til det - han blev mere træt og ugidelig - desuden kæmpede vi med vægten - pelsen ændrede sig også på ham. Pongo havde så en række allergener - ved ikke om det også har spillet en rolle?

 

De 3 jeg har nu bliver ikke kasteret - undtaget hvis der opstår sygdom.

[Lonny]

Ja jeg fik jo én af mine hanhunde kastreret sidste år, ud over at hans pels, har store plamager af noget uldent, har han bestemt ikke ændret sig overhovedet.

 

 

Men det er jo svært at vide om der har været yderligere ændringer i og med at hunde ikke kan tale..

 

Men én af de ting jeg bestemt ville være opmærksom på og spørge dyrlægen om hvis jeg havde en kastreret hund, ville være risikoen for knogleskørhed, og om man burde give et tilskud af kalk. De andre ting kan man ikke gøre så meget ved når man allerede har kastrereret, men et tilskud af kalk kan man altid give

 

Jeg kan ikke huske det, men bruger du dine hunde til jagt, og hvis du gør, har han så stadig samme energi? Jeg spørger fordi at min tidligere dyrlæge fortalte at jægerne i området netop ikke ville have deres hanhunde kastrereret da de så ikke havde energi nok til at udføre deres jagtopgaver.

[Lonny]

Jeg fik jo min dalmatiner kasteret og jeg oplevede markante ændringer hos ham. Grunden dengang var at han skulle være nemmere at styre adfærds mæssig - og de måtte jeg hurtig konstatere at det ikke blev tilfældet - snarere tværtom. Han gad ikke ret meget, gå turerne måtte vi korte af, da han ikke kunne holde til det - han blev mere træt og ugidelig - desuden kæmpede vi med vægten - pelsen ændrede sig også på ham. Pongo havde så en række allergener - ved ikke om det også har spillet en rolle?

 

De 3 jeg har nu bliver ikke kasteret - undtaget hvis der opstår sygdom.

 

Det du beskriver her svarer jo præcist til de bivirkninger jeg skrev om i mit startindlæg, og alt efter hvilke adfærdsproblemer man har, så må visse af dem være sværere at håndtere hvis ens hund rent mentalt ikke kan følge med pga. træthed :hmm:

 

Jeg tror ikke at allergener kan have en indvirkning, kun hvis han allerede før kastrerationen blev træt af disse allergener?

[Gæst Spilop]

Jeg har kastereret 4 hunde, uden negative bivirkning, alle mine bedste agilityhunde har faktisk været kastrater

Jeg har kastereret en selvtillidsfuld border collie, som overhovedet ikke kunne fungere med løbske tæver ca. 1 mdr. før løbetid og en mdr. efter løbe tid, og det behøves bare have været på træningspladsen, han var desuden en hund der gerne "ville danse tango" med mentalt store hanhunde, han skulle altid lige hen til dem og spørge om de skulle "danse". En "rigtig" hanhund som jeg overhovedet ikke var bekymret for at kasterer. Han blev nervøs, når det ringede på dørene eller noget, så blev han ked og trygget med en tendens til at gå i forsvar, men efter ½ år er det nu helt væk.

Jeg har pt. 4 kastratere og 4 intakt hanhunde, alle uden problemer med hverken det ene eller andet

[Umulia]

Plukker lige lidt fra dine citater:

 

Tab af libido (lysten til seksuel aktivitet) - Det er jo sådan set derfor vi kastrerer vores hunde, og derfor en ønsket effekt.

 

En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Mange føler sig også mere trætte end før - også en ønsket effekt hos hunde, for mange hundeejeres vedkommende.

 

Tab af muskelmasse, øget fedtdeponering - det er allerede kendte bivirkninger hos hunde.

 

Hedeture, osteoporose, sukkersyge - har ikke hørt om det hos hunde, men afviser ikke at det kan ske. Ved ikke om hunde overhovedet kan få sukkersyge?

 

Udover ovennævnte bivirkninger har Bo berettet om øget aggression, og lægen har bekræftet at dette også er meget normalt pga. store udsving i hormonproduktionen, noget med at hypofysen sender signaler til testiklerne som jo selvfølgelig ikke svarer, hvorefter hypofysen sender et endnu stærkere signal, og dette giver store svingninger i hormonproduktionen (hypofysen producerer også hormoner).

 

Det er også en kendt risiko hos hunde, men mange kastrerede hunde får aldrig den bivirkning.

 

Så jeg tror altså ikke længere på det med at hanhunde ikke påvirkes negativt af at blive kastrereret!

 

Jeg tror aldrig det har været påstået at de slet ikke påvirkes negativt. Selvfølgelig er tab af både kønsdrift og energi negative konsekvenser set fra hundens side. Ikke desto mindre er det jo det, hundeejere ønsker.

 

Jeg mener at man i hvert enkelt tilfælde bør overveje fordele og ulemper, og handle derefter. Jeg vil ikke afvise kastration som en god løsning for nogle hunde.

[PinPoynter]

umulia, hunde kan godt få sukkersyge. Det ses ofte hos meget overvægtige hunde.

[Umulia]

umulia, hunde kan godt få sukkersyge. Det ses ofte hos meget overvægtige hunde.

 

OK, tak for info :5up:

[Drentsche]

Men det er jo svært at vide om der har været yderligere ændringer i og med at hunde ikke kan tale..

 

Men én af de ting jeg bestemt ville være opmærksom på og spørge dyrlægen om hvis jeg havde en kastreret hund, ville være risikoen for knogleskørhed, og om man burde give et tilskud af kalk. De andre ting kan man ikke gøre så meget ved når man allerede har kastrereret, men et tilskud af kalk kan man altid give

 

Jeg kan ikke huske det, men bruger du dine hunde til jagt, og hvis du gør, har han så stadig samme energi? Jeg spørger fordi at min tidligere dyrlæge fortalte at jægerne i området netop ikke ville have deres hanhunde kastrereret da de så ikke havde energi nok til at udføre deres jagtopgaver.

 

Jeg kan selvfølgelig ikke være klar over, om hans knogler svækkes eller andet. Energien er bestemt ikke blevet anderledes, han er født med en raket i bagdelen, og jo han bliver brugt på jagt, mon ikke at det bare er jægernes egen kastrations angst, der bliver projecteret over i deres hanhunde :slem:

[Umulia]

Glemte lige - meget uhøfligt - at skrive at jeg er meget ked af at det skulle ramme jer. Og jeg håber at de værste af bivirkningerne kun er forbigående for Bo.

 

Min mor er også i behandling for kræft i øjeblikket, og kan bl.a risikere at blive døv af kemoterapien. Det er trist, men stadig bedre end døden.

Redigeret Juni 25, 2012 af Umulia
slåfejl igenigen

[Tullemus]

Jeg fik jo min dalmatiner kasteret og jeg oplevede markante ændringer hos ham. Grunden dengang var at han skulle være nemmere at styre adfærds mæssig - og de måtte jeg hurtig konstatere at det ikke blev tilfældet - snarere tværtom. Han gad ikke ret meget, gå turerne måtte vi korte af, da han ikke kunne holde til det - han blev mere træt og ugidelig - desuden kæmpede vi med vægten - pelsen ændrede sig også på ham. Pongo havde så en række allergener - ved ikke om det også har spillet en rolle?

 

De 3 jeg har nu bliver ikke kasteret - undtaget hvis der opstår sygdom.

 

Jeg har to der er kastereret, men det var de da jeg fik dem fra Polen, så jeg ved ikke hvordan de har været før, men jeg har undret mig over, at Rex ikke vil gå ture, jeg lokker og lokker med godbidder i en uendelighed og han går da også de par meter hen til mig for at få dem, men standser så igen og er ikke til, at hive ud af stedet, ret frustrerende engang imellem, for han skulle gerne vedligeholde muskelmassen i hans bagben. Nogle dage går det bedre end andre, men han bliver hurtigt træt og i dag ville han slet ikke. Jeg havde ellers Bella med og hun er i løbetid, men det havde ingen effekt, selv om han viser interesse for hende når vi er indenfor.

Obie derimod, vil gerne gå tur, men har så været udfarende på andre områder, men det er jo svært, at sige om det skyldes kastrationen, når man ikke har haft hunden fra starten af.

[Lonny]

Plukker lige lidt fra dine citater:

 

Tab af libido (lysten til seksuel aktivitet) - Det er jo sådan set derfor vi kastrerer vores hunde, og derfor en ønsket effekt.

 

En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Mange føler sig også mere trætte end før - også en ønsket effekt hos hunde, for mange hundeejeres vedkommende.

 

Tab af muskelmasse, øget fedtdeponering - det er allerede kendte bivirkninger hos hunde.

 

Hedeture, osteoporose, sukkersyge - har ikke hørt om det hos hunde, men afviser ikke at det kan ske. Ved ikke om hunde overhovedet kan få sukkersyge?

 

Det er også en kendt risiko hos hunde, men mange kastrerede hunde får aldrig den bivirkning.

 

Jeg tror aldrig det har været påstået at de slet ikke påvirkes negativt. Selvfølgelig er tab af både kønsdrift og energi negative konsekvenser set fra hundens side. Ikke desto mindre er det jo det, hundeejere ønsker.

 

Jeg mener at man i hvert enkelt tilfælde bør overveje fordele og ulemper, og handle derefter. Jeg vil ikke afvise kastration som en god løsning for nogle hunde.

 

Så dybest set er det pga. bivirkningerne at vi kastrerere vores hanhunde, vi ønsker ligefrem trætte og ugidelige hunde som er lettere at håndtere, det kan sgu godt være at du har ret :hmm:

 

 

Problemet med at afveje fordele og ulemper op imod hinanden er jo at du rent faktisk ikke kender dem, det ved du først efter kastrerationen. Grunden til at nogen hunde bliver mere negativt påvirkede end andre hunde er, at hypofysen også kan producerer testosteron, men der er individforskelle på hvorvidt den kan producerer nok testoreon til at kompenserer for det testiklerne før producerede.

 

Gud ved om man kan teste hypofysens evne til at producerer testosteron før man vælger om man vil kastrerere :hmm:

 

Jeg kan selvfølgelig ikke være klar over, om hans knogler svækkes eller andet. Energien er bestemt ikke blevet anderledes, han er født med en raket i bagdelen, og jo han bliver brugt på jagt, mon ikke at det bare er jægernes egen kastrations angst, der bliver projecteret over i deres hanhunde :slem:

 

Uh, det er jo svært at sige, jeg kender da bestemt mange mænd som tror at deres egen manddom ryger sammen med hundens

[Lonny]

Glemte lige - meget uhøfligt - at skrive at jeg er meget ked af at det skulle ramme jer. Og jeg håber at de værste af bivirkningerne kun er forbigående for Bo.

 

Min mor er også i behandling for kræft i øjeblikket, og kan bl.a risikere at blive døv af kemoterapien. Det er trist, men stadig bedre end døden.

 

Uh, det er jeg ked af at høre, det er en djævelsk sygdom

 

Men det gør ikke noget du ikke huskede mig i første omgang, meningen med denne tråd var jo at den skulle handle om kastreration af hanhunde, og ikke om min situation

[Ulla H]

Min græker blev jo kastrret som ca 8 mdr, da han parrede min Molly på over 8 år. Jeg fortryder så, jeg ikke bare fik sædstrengen opereret ud på ham. Han er usikker på fremmede hanhunde, men hvordan han ville håndterer disse møder som udvokset fertil, kan jeg jo ikke sige.

Risikoen ved bortoperation af sædstreng er så, at den kan vokse sammen igen, hvilket jeg så også har prøvet med hvalpe til følge. Jeg tænkte ikke på , efterfølgende at få taget en sædprøve for levende sædceller.

Snoopy parre stadig fint, så lidt hormoner producerer han da.

I øvrigt kan kastration jo hjælpe hunde med epilepsi, da deres temperement normalt gearer ned på et lavere niviau.

Mht styrbarhed af hunden ,lige på nær den nedsatte libido, sås ikke mærkbare positive effekter af dette indgreb på de undersøgelse af "aflivningsgrunde på danske hunde", som DB og KVL lavede for et par år siden..

Men nogen effekt må dette have på en del dyrearter, for stude og heste er jo kommet under kniven for at være nemmere at håndterer.

[Petrine]

:ae: god bedring til Bo

 

Grundlæggende tror jeg der er forskel på dyr/mennesker, specielt mht kastration. Alle mine kastrater (også tæver) er blevet mere sultne, hvis jeg fortsatte med at fodre, ville de blive virkeligt overfede, deraf dovne og ugidelige, den med overvægt / sukkersyge / dovenskab mistænker jeg ofte kan overstås med en indsats fra ejeren. Tab af libido ser jeg ikke som noget slemt for en hund, men bortset fra det, så har alle mine fuld libido og mere end en kastrat har haft gang i en fuld parring (så her er der klart en forskel mellem mennesker og hunde). Den med temperamentet kan jeg slet ikke genkende :hmm:

 

Kommer fra en familie af kastrerings-tilhængere og kan ikke mindes en eneste, hvor nogen bagefter fortrød det mindste, at have gjort det (selvom det blev gjort udelukkende for at undgå hvalpe) - jeg er stadig åben for at ændre mening, men så længe jeg ikke får en trussel der virker overbevisende (som jeg kan genkende) eller et alternativ til kastrering (ingen hvalpe), så vil jeg kastrere videre.

[Gæst Miss_menelli]

Gad vide hvordan det ser ud for steriliserede tæver? :hmm:

Min mor mangler livmoderen efter en gang livmoderkræft og får hormoner for at hun ikke skal gå i overgangsalderen for tidligt og dermed ende med en krop der for tidligt bliver gammel.

Tænker lidt, at hvis vi på det punkt minder så meget om hunde i opbygning, at vi kan drage paralleller mht. kastration, så burde det samme vel gøre sig gældende for vores tævehunde også?

Det har jeg så bare aldrig hørt om, men har tænkt tanken

 

Mht. kastration, så er jeg ikke tilhænger af, at man hovedløst kastrere.

Selvom jeg ikke har mærket den store forskel med Bamse, faktisk stort set ingenting, så tror jeg ikke jeg havde kastreret ham, hvis jeg vidste at Kaia skulle steriliseres pga. slemme falske drægtigheder.

I forvejen var han jo på ingen måde slem til at blive påvirket af løbetider og ville dengang vælge arbejde til, fremfor tæverne.

 

Nu har han stadig noget kønsdrift og kan sagtens parre en tæve.

Hun skal bare være højløbsk før han gider gøre det store nummer ud af hende.

Og sådan var han også før!

 

Så har da tænkt tanken, at der måske gemmer sig nogle bivirkninger som jeg ikke kender til og som har en negativ indflydelse på min hund.

For jeg personligt, har ikke rigtig fået nogen ændring ud af kastrationen.

Det fandens ved det, er jo netop at de ikke kan tale og det er håbløst umuligt at vide hvad der foregår i hovedet på dem.

Ubehag og smerter kan jo også skjules så godt, at vi aldrig opdager dem.

 

Så synes bestemt det er værd at tænke over hvorfor man kastrere og opveje alle potentielle fordele og ulemper mod hinanden.

Yoda bliver i hvertfald ikke kastreret medmindre der dukker en rigtig god grund op.

Hvad denne grund skulle være, ved jeg ikke endnu - Men vil ikke afvise at jeg træffer valget for ham, hvis jeg vurdere at det med stor sandsynlighed vil være til hans bedste.

 

Det er jo så det fandens.... For i praksis aner jeg jo ikke hvad der er til hans bedste og alt beror på et skøn.

 

Nå ja - Og god bedring til Bo :ae:

[Missing]

Først - Lonny: :ae: til dig og dine

 

umulia, hunde kan godt få sukkersyge. Det ses ofte hos meget overvægtige hunde.

 

Men det er som sådan ikke en direkte bivirkning af kastrationen, men ejeren ansvar i forhold til fodring og aktivering. Jeg har engang overtaget en rumlefed kastrat (tæve), men med fornuftig kost og aktivering, tabte hun sig og blev normalvægtig. Hun manglede bestemt ikke energi.

 

Så dybest set er det pga. bivirkningerne at vi kastrerere vores hanhunde, vi ønsker ligefrem trætte og ugidelige hunde som er lettere at håndtere, det kan sgu godt være at du har ret :hmm:

 

Det er jeg ikke enig i. Jeg er ikke interesseret i en træt og ugidelig hund. Mine har ikke været/er ikke trætte og ugidelige. Men kastrerede er de og bliver de også i fremtiden. Jeg har med en hund oplevet ændringer i pelsens struktur, men ellers ingen gener overhovedet af kastrationerne.

 

:ae: god bedring til Bo

 

Grundlæggende tror jeg der er forskel på dyr/mennesker, specielt mht kastration. Alle mine kastrater (også tæver) er blevet mere sultne, hvis jeg fortsatte med at fodre, ville de blive virkeligt overfede, deraf dovne og ugidelige, den med overvægt / sukkersyge / dovenskab mistænker jeg ofte kan overstås med en indsats fra ejeren. Tab af libido ser jeg ikke som noget slemt for en hund, men bortset fra det, så har alle mine fuld libido og mere end en kastrat har haft gang i en fuld parring (så her er der klart en forskel mellem mennesker og hunde). Den med temperamentet kan jeg slet ikke genkende :hmm:

 

Kommer fra en familie af kastrerings-tilhængere og kan ikke mindes en eneste, hvor nogen bagefter fortrød det mindste, at have gjort det (selvom det blev gjort udelukkende for at undgå hvalpe) - jeg er stadig åben for at ændre mening, men så længe jeg ikke får en trussel der virker overbevisende (som jeg kan genkende) eller et alternativ til kastrering (ingen hvalpe), så vil jeg kastrere videre.

 

Som vanligt er jeg meget enig med Petrine i kastrationsanliggender

[Ulla H]

Jeg tror slet ikke, vi kan sammenligne mange dyrearters forplantningssystem med mennesker. Næsten alle fritlevende dyr har kun forplantning på de årstider, hvor det er muligt at opfostre under. Vildlevende ulve har jo kun en fertil periode /år , hvorimod tamhunde har ca 2. En ulvehan bliver så ikke udsat for at bruge energi på sin sextrang hele året, men kun i en 3 ugers periode,.I middelhavsområdet bliver tæverne tidligere kønsmodne end heroppe. Og det er ikke pga maximal fodring.

En zebra eller en gnu føder jo også nærmest indenfor de i flokken samme uger.Altså når overlevelse er stort for afkom.

Vi ved simpelthen for lidt om hundes forplantningssystem.

[luciente]

:stupid::stupid::stupid: Har slettet indlægget da jeg forvekslede to tråde.

[Ulla H]

Inden for visse racer har det foretrykte exteriør på hanhunde for år tilbage været noget ala udstråling af en testoteronbombe.Altså meget stor forskel på udseendet af tæver og hanner. Ala mega stort hanhundepræg i udseende og måske også tilhørende opførsel. Ved ikke om det gælder i dag, men disse hanners afkom kan jo vidererbringe hunde, med stort kønspræg, som måske også indeholder nedarvedede gener for max produktion af hanhundehormoner.

Hvilket jo ikke gør det nemmere at holde disse hanner.

Jeg ser ikke denne trend så meget mere, og synes selv at der bør være en exteriørmæssig forskel på hanner og tæver, bare ikke så markant.

Man kan jo også avle sig på et galt spor, også for hundenes skyld.

[Lonny]

:ae: god bedring til Bo

 

Grundlæggende tror jeg der er forskel på dyr/mennesker, specielt mht kastration. Alle mine kastrater (også tæver) er blevet mere sultne, hvis jeg fortsatte med at fodre, ville de blive virkeligt overfede, deraf dovne og ugidelige, den med overvægt / sukkersyge / dovenskab mistænker jeg ofte kan overstås med en indsats fra ejeren.

 

Ved du hvorfor de bliver mere sultne? Sult er jo som regel et resultat af at hjernen insisterer på at man bliver ved med at spise indtil den får det den mener den har brug for, det være sig sukker, fedt, protein, miniral eller nogle vitaminer?

 

Hvad er den fysiske årsag til at de pludselig bliver mere sultne?

[Drentsche]

Gad vide hvordan det ser ud for steriliserede tæver? :hmm:

Min mor mangler livmoderen efter en gang livmoderkræft og får hormoner for at hun ikke skal gå i overgangsalderen for tidligt og dermed ende med en krop der for tidligt bliver gammel.

Tænker lidt, at hvis vi på det punkt minder så meget om hunde i opbygning, at vi kan drage paralleller mht. kastration, så burde det samme vel gøre sig gældende for vores tævehunde også?

Det har jeg så bare aldrig hørt om, men har tænkt tanken.

Jeg har en steriliseret tæve der nu er 8½ år, hun blev steriliseret for 3 år siden, og hun opfører sig som en meget ung hund, hun er ikke grå om mulen, og kan næsten løbe min münsterländer op, hun har så nogle bivirkninger: en smule inkontinent, tager hurtigt på og har fået en lidt kedelig pels, men mht. at blive hurtigt gammel og sløv, så passer det ihvertfald ikke i det her tilfælde.

[Lonny]

Jeg tror slet ikke, vi kan sammenligne mange dyrearters forplantningssystem med mennesker. Næsten alle fritlevende dyr har kun forplantning på de årstider, hvor det er muligt at opfostre under. Vildlevende ulve har jo kun en fertil periode /år , hvorimod tamhunde har ca 2. En ulvehan bliver så ikke udsat for at bruge energi på sin sextrang hele året, men kun i en 3 ugers periode,.I middelhavsområdet bliver tæverne tidligere kønsmodne end heroppe. Og det er ikke pga maximal fodring.

En zebra eller en gnu føder jo også nærmest indenfor de i flokken samme uger.Altså når overlevelse er stort for afkom.

Vi ved simpelthen for lidt om hundes forplantningssystem.

 

Helt enig!

 

Men netop hanhunde er jo blevet avlet til at have kønsdrift hele året, og kunne parre på et hvert tidspunkt, så netop her har vi tilnærmelses af menneskers kønsdrift. Hunde har også både testikler og hypofyse, så jeg tror altså stadig at rigtig meget kan sammenlignes i mellem mennesker og hunde, og fordelen ved dette er jo at mennesker kan tale og måske fortælle mig noget som min hund ikke kan

[Petrine]

Aner ikke hvorfor :hmm: men med Fønix har det været helt ekstremt, hvor han før skulle spise omkring 500 gram bare for at holde vægten (indlysende unormalt for en hund under 4 kg), er han nu nede på 40-50 gram. Mistænker det måske ikke er sulten der er steget, men forbrændingen der er sat ned.