Naturstyrelsens svar på hunde i hundeskoven

[Retrieveren]

Så svarede naturstyrelsen på min mail ang. løse hunde i hundeskoven.

Her er hele mailen, ganske uredigeret.

 

Jeg sendte en henvisning til tråden herinde: "hold afstand - tak" eller hvad den nu hedder Og derfor kunne de se de forskellige holdninger som har tangeret på forummet her.

Miljøminister Ida Auken har bedt Naturstyrelsen besvare Deres nedenstående henvendelse.

Det lyder rigtigt godt, at I vil gøre noget for at imødegå, at jeres - og ikke mindst andres - hunde opfører sig uhensigtsmæssigt i hundeskove, så hundene ikke generer skovens øvrige gæster, andre hunde eller skovens dyr. Det vil være godt, hvis I fx udviklede nogle gode tommelfingerregler, sådan som vi har dem for mountainbikeryttere. http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Aktiv/Mountainbike/Sikkerhed/

Hvorfor hundeskove?

Det er Naturstyrelsens erfaring, at en hundeskov under de rette omstændigheder kan være med til at imødegå nogle af de konflikter, der opstår, når danskerne vil en ”tur i skoven”. En hundeskov kan nemlig typisk medvirke til at

1) give hunde mulighed for at løbe frit og motionere – og hundeejeren får jo så også motioneret

2) fremme hensyntagen til skovens andre dyr og fugle ved at få koncentreret hunde i en vis del af skovene – hundeejerne vil så ikke være så tilbøjelige til at lade deres hunde gå løs i den øvrige natur, og

3) fremme hensyntagen til skovens øvrige gæster – både de der kan lide hunde, men blot ikke lige, og så de ganske mange, som ikke føler tryghed ved løse hunde eller ikke bryder sig om hunde.

Om styrelsen opretter en hundeskov på et nærmere angivet område beror på fx:

- andre interesser, idet løse hunde ikke altid er forenelige med andre hensyn, fx er mange mennesker bange for hunde, eller områdets dyr, fx rådyr. Det er vigtigt at erkende, at det sjældent er muligt at imødekomme samtlige ønsker om forskellige aktiviteter alle steder

- lovgivningen, idet kommunen i medfør af hundeloven kan indføre pligt til i byer og områder med bymæssig bebyggelse, at hunde altid skal føres i bånd på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, ligesom løse hunde kan være forbudt ift. fredninger eller lign.

- behovet, som dels udspringer af konkrete ønsker fra borgere mv., dels styrelsens egne konstateringer af behov, og etablering af hundeskove drøftes typisk i styrelsens brugerråd. Nogle steder vil et hegn omkring en hundeskov være helt afgørende, og her skal behovet vejes op mod, at opsætning af et hegn er bekosteligt, at det besværliggør adgangen for barnevogne og kørestole og i øvrigt anden lovgivning, som kan være hindrende for opsætning af sådanne hegn.

Regler for løse hunde i Naturstyrelsens hundeskove

Reglerne for at medtage hunde på Naturstyrelsens arealer er enkle: Hunden skal være i snor. De eneste steder, hvor hundeejerne må lade deres hunde løbe løs, er hvor styrelsen giver lov samt på strandene i perioden 1. oktober - 31. marts.

Der findes ingen lovgivningsmæssige fællesregler for hundeskove - hver lodsejer kan derfor lave sine egne regler for sin hundeskove. De fleste hundeskove udenfor Naturstyrelsens arealer følger dog reglerne for færdsel med hunde i Naturstyrelsens hundeskove.

Hovedreglen for færdsel med hunde er hundelovens § 6, stk. 1: "Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade" – den regel gælder overalt, altså i såvel som udenfor hundeskove.

På Naturstyrelsens arealer er en ”hundeskov” et naturområde, hvor hunde må gå løs – men det skal være under ”fuldt herredømme”. Du kan finde hundeskovene på http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Aktiv/Hunde/.

Når en grundejer giver brugerne mulighed for at benytte hans arealer mere vidtgående end man har ret til i medfør af naturbeskyttelseslovgivningen, fx i form af hundeskove, kan grundejer opstille regler for denne lempelse af de generelle vilkår i lovgivningen.

Naturstyrelsen har derfor – uanset at hundelovens § 3, stk. 1 ikke gælder for styrelsens arealer, men kun ”

i byer og områder med bymæssig bebyggelse” – besluttet, at man alligevel skal opfylde hundelovens § 3, stk. 1 i hundeskovene om, at det er ”…. forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem” og "Såfremt hunde på de nævnte steder færdes løse uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen.”

Retspraksis har til forståelse af ”fuldt herredømme” fastslået, at det afgørende er, om ejeren vil kunne standse hunden, hvis denne fx angriber andre dyr. Et eksempel er, hvor en løsgående hund angriber og dræber en kat, på trods af at ejeren forsøgte at gribe ind, og som endte med, at landsretten fandt, at ejeren ikke havde fuldt herredømme over hunden, da den på trods af ejerens indgreb alligevel angreb en omstrejfende kat. ”Fuldt herredømme” skal derfor forstås helt bogstaveligt således, at hunden skal have tæt kontakt til ledsageren og ikke må genere andre gæster, hunde eller det vilde dyreliv, f.eks. ved at virke truende eller løbe efter dem. Altså skal hunde, der har tendenser til at løbe efter personer, cykler, heste eller andre hunde, og som ikke kommer promte på kald eller alternativt lader sig lægge "dæk" på afstand, skal føres i snor eller holdes "ved fod" som det hedder.

Kamphunde er også tilladt i hundeskove, da hundeloven nok forbyder nye kamphunde, men giver de i marts 2010 eksisterende kamphunde lov til at gå løse – og altså også i hundeskove – blot de har mundkurv på.

Det er altså som udgangspunkt føreren af hunden, der har ansvaret for at undgå konflikter. Føreren er i skoven med sin løse hund på en betinget særtilladelse, mens andre "færdselsarter", fx gående og cyklende, har en ubetinget, lovbestemt ret.

Hvordan undgå episoder?

Naturstyrelsens muligheder for at gribe ind i ophidsede diskussioner mellem hundeejere i hundeskovene er ret begrænsede, da det i sagens natur er svært at vide, hvad der er sket i konkrete episoder. I sådanne tilfælde vil det være politiet, som skal kontaktes af den forurettede part, jf. hundelovens § 6.

Styrelsens personale kan jo ikke være alle steder, og derfor arbejder vi med fx løbende kampagner, henstillinger, politianmeldelser mv., ligesom borgerne også selv anmelder episoder.

Det var så det formelle, men det er næppe i de formelle regler, det egentlige problem findes - snarere det, at nogle tager mindre hensyn til andre, når de mødes. Vi oplever alle stadier i felten fra blot almindelig arrogance til korporlige klammerier, hvor en eller flere personer hævder at have retten på sin side. Der er efter vores opfattelse plads til os alle sammen, og hvis viljen til at tage hensyn er til stede, vil vi formentlig aldrig få henvendelser om konflikter. Det eneste, det fordrer, er en venlig og hensyntagende optræden af alle. Det er en trøst, at det kun er et mindretal, der skaber konflikterne, da langt de fleste af vore gæster opfører sig pænt og tager hensyn til andre skovgæster, hunde og skovens dyr.

Med venlig hilsen

Lars Bendix Poulsen

Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 Ø

[Siri]

TAK :5up:

[Retrieveren]

Synes måske ikke at jeg blev så meget klogere, men nu har jeg lagt den ind som lovet

[Siri]

JAmen hele dsikussionen om hvadfuldt herredømme er, den må da være ovre nu. Og det er jo også helt tydelig hvilke refærdighed der gælder i hundeskove! Altså fuldt herredømme eller snoren på.

[Dina]

JAmen hele dsikussionen om hvadfuldt herredømme er, den må da være ovre nu. Og det er jo også helt tydelig hvilke refærdighed der gælder i hundeskove! Altså fuldt herredømme eller snoren på.

Ikke for at være på tværs, men jeg er nu ellers stadig lidt i tvivl om det dersens med fuldt herredømme.

 

"Retspraksis har til forståelse af ”fuldt herredømme” fastslået, at det afgørende er, om ejeren vil kunne standse hunden, hvis denne fx angriber andre dyr." Den er klar nok selv for mig. Selvom min hund evt. skulle være så fræk at befinde sig fx 20 m foran mig, så er det okay, såfremt jeg kan standse ham, hvis han skulle få den idé at angribe andre dyr. Fint nok.

 

”Fuldt herredømme” skal derfor forstås helt bogstaveligt således, at hunden skal have tæt kontakt til ledsageren og ikke må genere andre gæster, hunde eller det vilde dyreliv, f.eks. ved at virke truende eller løbe efter dem." Ups, nu er det pludselig ikke nok, at jeg "promte" kan stoppe hunden. Nu skal hunden have "tæt kontakt" til mig? Mon tæt kontakt er fx 20 m? Det ville jeg ikke umiddelbart selv synes.

[Siri]

Æt kontakt er vel så tæt, at hunden ikkegenerer andre gæster, hunde eller dyreliv. Altså ellers er man jo ude i at angive i meter og centimeter. Der vil altid være en vis grad af tolkning mulig.

[Therese]

Kontakt med føreren er vel at hunden er opmærksom på ejeren og er kontaktbar. At man kan forhindre den i at genere andre mennesker og dyr.

[DKWiechert]

arhmen for pokker. Hold nu.

 

Har man kontakt til hunden eller ej. Der er vel ikke nogen der i ramme alvor på nogen måde kan være i tvivl om hvad "tæt kontakt" ér? Der er jo ikke tale om afstandsangivelser hér. Der er tale om hvorvidt hunden til hver en tid er kontaktbar og rent faktisk lystrer når man fløjter lortet ned eller hjem for at få en leverbid, en pølse, eller hvad pokker man nu plejer at kaste ned i halsen af kræet.

[Dina]

Æt kontakt er vel så tæt, at hunden ikkegenerer andre gæster, hunde eller dyreliv. Altså ellers er man jo ude i at angive i meter og centimeter. Der vil altid være en vis grad af tolkning mulig.

 

Naturligvis skal vi ikke rende rundt med målebånd, men tæt kontakt har altså med afstand at gøre. Tænk bare på, at man jo ikke kan have tæt kontakt, hvis hunden blafrer rundt 100 m ude i terrænet. Og principielt kan den sniffe rundt derude og passe sig selv uden at opsøge andre eller på anden måde være til gene for nogen. Men tæt kontakt - det kan man ikke kalde det.

 

Det er ikke særligt vigtigt, men jeg syntes ikke, at indholdet af mailen fra Naturstyrelsen virkede officiel og stram, men egentlig mere bar præg af forfatterens egen opfattelse, men måske jeg tager fejl.

[Ulla H]

Jeg opfatter tæt kontakt, som 100 % kontaktbar. F.eks , hvis der pludselig dukker nogle op , fodgænger, rytter osv, at hunden kan få en stå , dæk eller indkaldskommando. Og ser intet med afstand. Altså 100 % lydig eller i snor..

[Siri]

Naturligvis skal vi ikke rende rundt med målebånd, men tæt kontakt har altså med afstand at gøre. Tænk bare på, at man jo ikke kan have tæt kontakt, hvis hunden blafrer rundt 100 m ude i terrænet. Og principielt kan den sniffe rundt derude og passe sig selv uden at opsøge andre eller på anden måde være til gene for nogen. Men tæt kontakt - det kan man ikke kalde det.

 

Det er ikke særligt vigtigt, men jeg syntes ikke, at indholdet af mailen fra Naturstyrelsen virkede officiel og stram, men egentlig mere bar præg af forfatterens egen opfattelse, men måske jeg tager fejl.

 

 

Igen det er jo et tolkningsspørgsmål! Altså 100 meter er tæt kontakt for min den ene border, men ikke for min ene tæppetisser. Det er jo gså ret ligegyldigt bare fører overholder, at hunden ikke er til gene. Så kan ens personlige definition af kontakt jo variere.

[Siri]

Jeg opfatter tæt kontakt, som 100 % kontaktbar. F.eks , hvis der pludselig dukker nogle op , fodgænger, rytter osv, at hunden kan få en stå , dæk eller indkaldskommando. Og ser intet med afstand. Altså 100 % lydig eller i snor..

 

Netop! Godt forklaret. Tæt kontakt handler ikke om meter - det handler om kontrol og styrbarhed.

[Dina]

Jeg opfatter tæt kontakt, som 100 % kontaktbar. F.eks , hvis der pludselig dukker nogle op , fodgænger, rytter osv, at hunden kan få en stå , dæk eller indkaldskommando. Og ser intet med afstand. Altså 100 % lydig eller i snor..

Efter en mail fra Naturstyrelsen skulle vi egentlig nødigt stadig være henvist til at sige "jeg tror, jeg synes, jeg opfatter...", men vi er stadig ude i fortolkninger. Mailen er i mine øjne lidt rodet og meget lidt officiel med klare anvisninger og regler. Det var såmænd blot det, jeg ønskede at henlede opmærksomheden på.

 

Det var ikke for igen at diskutere vores egne opfattelser af, hvad der er passende opførsel i hundeskove.

[Ulla H]

Når vi taler om afstand fra ejere, må vi huske på at vore racehunde arbejder forskelligt. Også jagthundene. Mine cockerer kan fise rundt, men i tæt kontakt til mig alligevel, De er ikke så længe ude af syne.Hvis jeg f.eks havde min veninde unge irske sætter med, har den en helt anden opfattelse af afstand. En medfødt meget større aktionsradius. Og en Vendeen griffon , jeg kender , den fiser bare af og kommer så først, når den er døden nær af udmattelse.

 

Jeg har desværre for længs opfattet, at min græske Snoopy , der til træning har været en engel, ikke kan opfylde kravene for den almindelig lydighed, der forlanges.

Det er simpelthen så sjovt at hyrde noget, når man lige kapper over. Franziska så det i forgårs på engen, hvor hans elskede å løber.Pludselig skal en knallert på stien stoppes. Og nej, han kan ikke indkaldes på fløjte, kun 50 %. Så først, når evt gigt plager ham, bliver han en 100 % .

[sagapigen]

Man må vel formode at hunden skal være under samme form for kontrol, i en hundeskov som indenfor bymæssig bebyggelse, når naturstyrelsen netop benytter den paragraf.

 

"Naturstyrelsen har derfor – uanset at hundelovens § 3, stk. 1 ikke gælder for styrelsens arealer, men kun ”

i byer og områder med bymæssig bebyggelse” – besluttet, at man alligevel skal opfylde hundelovens § 3, stk. 1 i hundeskovene om, at det er ”…. forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem” og "Såfremt hunde på de nævnte steder færdes løse uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen.” "

 

Så hvis man kan have sin hund løs på strøget lovligt, kan man også i en hundeskov. Det samme hensyn til sine medmennesker må så også gælde.

[Ascha]

Jeg behøver slet ikke skrive i tråden. Har Dina til at udtrykke mine synspunkter. :klap:

[Birgitta]

Tjah... Vi er faktisk ligevidt? Vi har jo i hvert fald IKKE brug for at stå og diskutere med hensynsløse hundeejere i en hundeskov, fordi vi har forskellige tolkning af reglerne.

 

Hvad nytter det, at vi måske kan læse af Naturstyrelsens svar, at vi har ret i en kritisk situation? Det ændrer jo ingenting?

 

Det var måske mere brugbart at udtænke nogle retningslinier for, hvad vi KAN gøre, hvis vi ryger ind i en situation med hensynsløse hunde og ejere.

 

Noget med at tage billeder. Dokumentation er altid vigtig. Billederne skal man begynde at tage så snart der kunne se ud til at være optræk til en utryg situation.

----Ja, måske kan bare det, at man tager billeder, -få nogen til at sætte snor på deres bisse.

 

Hvis situationen alligevel udvikler sig, så har man jo billederne. Her tænker jeg ikke på billeder af overfald på egen hund, for så har man jo hænderne fulde. Men det er vigtigt, at vi tager medansvar og dokumenterer, når noget går ud over andres hunde også.

--I næste omgang skal der identifikation på. Er der nogen af de tilstedeværende, der kender problemhunden og dens ejer? Skriv ned. Også selv om der endnu ikke er sket noget. Det er også godt at få skrevet navne og tlf. nr. på vidner ned.

 

Det eneste Naturstyrelsens mail giver os, er "Hundelovens §6". Det har været svært at finde "gældende lovgivning" for §6. Noget er ved det gamle, og andet er ændret. Ingen steder er de to dele sat sammen.

 

 

Det er de så nu:

 

§ 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.

»Stk. 2. Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, hvis hundens eller besidderens

adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politidirektøren:

 

1) give besidderen pålæg om, at den

ejendom, hvor hunden holdes, skal være indhegnet af et hegn på op til 1,8 meter

i højden, der skal være forsynet med en sluselåge,

 

2) give besidderen pålæg om, at

hunden kun må luftes af besidderen eller af andre navngivne personer over 18 år

og ikke må luftes sammen med andre hunde,

 

3) give besidderen pålæg om, at

hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i bånd, herunder pålæg om, at

hunden skal føres i et bånd, der højst er 2 m langt, eller skal være forsynet

med forsvarlig, lukket mundkurv eller begge dele, eller

 

4) træffe afgørelse om at lade

hunden aflive.«

 

 

---Men det er OS, der skal dokumentere og anmelde. Politiet er jo ikke allevegne.