Så er det krøllede får flyttet ind

[Ninjamor]

Nå- jeg er også lige nået dertil, hvor jeg ikke er så motiveret for at blande mig.

Vi har hver vor mening og jeg forstår så godt hvad Stella skriver, for gik det hele igennem for mange år siden med Victor. Jeg forstår ligeså godt Ninjamor, der beskriver ham som en tikkende bombe, hvis han i et anfald af usikkerhed vil forsvarer sig mod hvad??? værste tilfælde et barn måske.

En ustabil cocker er ikke så let at forstå. Den kan det ene øjeblik være nærværende og med fuld kontakt til fører og det næste et uhyre, uden kontakt. Det gælder også mange andre racer med lidt medfødt temperament.

Mit råd til Stella er at skaffe penge til en adfærdsperson, som hun kan sparre med flere gange ugenligt , gerne pr tlf , efter vurdering af hans tilstand.

Jeg var så heldig med Victor at have en meget hundekyndig, der desuden kendte hele hans familie og vidste hvor højt de lå i gear, i hverfald på jagt og i dagligdagen.Det var ikke opdrætter..

På den måde kunne jeg fortælle om fremgang og tilbagefald og fik råd om evt justeringer i mit arbejde med ham.

Dette kunne jeg ikke undvære, for som Stella får man ondt af en hund med dårlig baggrund, men der skal nogle med mere koldt syn på sagen til at geide en på det spor, hvor man forlanger noget positiv fittback fra hunden.Hunde retter sig ikke kun af kærlighed til dem.

 

Maturligvis får man ondt af en hund, som har haft det skidt, men det er fortid og den kan vi ikke ændre. Vi kan derimod ændre nutid og fremtid og at græde over det der har været hjælper ingen, men kan i nogle tilfælde bevirke at man ikke ser helt klart pga. følelser.

 

Og jeg tror, uden at vide det , at det netop er det, Ninjamor mener, eller ihverfald noget i den retning..

 

Hovedet lige på sømmet Ulla, tak fordi du forstår det!

 

I to år knoklede jeg selv med en psykisk ustabil angst/aggressiv hund som jeg overtog fra et dårligt hjem. Stjerne havde haft det hårdt og da jeg overtog hende som 10 måneders unghund var hun allerede så skadet, at det tog lang tid at rette op på det. Det der kunne rettes op på.

Da først fysikken var kommet i orden, hun havde begyndende rachitis på forbenene, en mega skæv atlas og et fastlåst bækken, troede jeg at der bare skulle ro, faste rytmer og kærlighed til.

Det viste sig at være en meget omkostningsfuld vildfarelse, som det tog mere end to år at komme ud af.

Stjerne stressede over alt, og jeg mener alt! Alle normale stimuli i en hunds liv kørte hun op over og kunne ikke håndtere.

 

Jeg healer selv og kommunikerer med dyr, men fik andre til dette da jeg var for involveret her, hun fik alternative midler og behandling samt kemisk medicin. Hun blev skærmet og elsket. Intet hjalp det mindste Stjerne var aggressiv bag angsten og det betyder, at man ikke kunne behandle angsten i første omgang, for så var der ikke noget til at styre aggressiviteten.

Jeg har aldrig følt mig så utilstrækkelig og aldrig har jeg grædt så meget over en hund!

 

Stjerne overfaldt hunde, hvis hun kunne komme afsted med det og der var ikke rejste børster, fråde om munden eller det blik i øjnene Stella nævner. Det gør det bare endnu værre for der er i den situation intet der kan advare om et forestående bid.

Nå, lang historie kort: Stjernes liv endte den februar lørdag i 2005 hvor hun to gange gik til angreb på min gamle cairn. Så måtte det stoppe og Stjerne fik fred for livet.

Så, ingen skal komme og fortælle mig hvordan jeg tænker eller hvilke tiltag jeg gør brug af som adfærdsbehandler og affærdige mig med at jeg bare er en "kold" adfærdsbehandler, når jeg prøver at hjælpe.

 

 

Så mit råd er at fortsætte arbejdet ude og med tiden, når pengene er til det , få en adfærdsperson ind over til justering af de daglige vanskeligheder.

Mener det er noget vigtigerer end at betale for mere om hans fortids ejeres svigten af ham. Det er fremtiden for ham der er væsenlig.

Søde Stella- tænk fremad nu- du ved jo selv, at jeres liv ligger foran - ikke bagud.

Jeg håber du forstår , hvad jeg mener, og jeg ønsker jer begge det bedste, bare lidt mere afslappet med tiden.

Og så bliv ikke væk herfra, herregud, jeg fik også kritik for at lade Freddy parre en 4 årig tæve, lige i overkanten som 1 ste gangsfødende. Heldigvis er det den 1 ste uge gået så super med lille Oscar.

 

Kritik er bare et udtryk for at andre ser anderledes på tingene og kritik i sig selv skal man ikke tage personligt. I så fald skulle jeg have været ude herfra for længst.

Stella, hvis du vælger at tage mine ord som kritik er det dit valg, men så bliver det noget svært at være på et debatforum, vi er jo ikke enige i alt!

[Dina]

Og så bliv ikke væk herfra, herregud, jeg fik også kritik for at lade Freddy parre en 4 årig tæve, lige i overkanten som 1 ste gangsfødende. Heldigvis er det den 1 ste uge gået så super med lille Oscar.

Tænk på de mange kvinder, der er omkring 40 år og som henkastet melder ud, at nu må de vist da også snart se at få det første barn.

 

Nå, spøg tilside. Uanset hvilken holdning man har til et hvilket som helst emne, så er én ting sikker: der er masser af folk, der mener det modsatte. Enten fordi de pr. definition har set sig knotne på én, så at ligegyldigt hvad man siger, så skal det hakkes ned, eller fordi de faktisk har en grundig viden om emnet. Det første siger man skråt op til, men det andet kan man altid lære af.

 

Man skal bare altid huske sig selv på, at det ikke er specielt vigtigt, hvad andre måtte finde på at gå rundt og mene. Vi er alle kun mennesker.

Redigeret August 27, 2012 af Dina
Sædvanlig sjusk & slendrian

[potil]

Jeg siger ikke alle adfærdsbehandler er sådan, men må blankt indrømme det er utrolig få succes historier jeg har hørt gennem tiden med adfærdsbehandler. Havde en ude dengang Teitur var et år og trak som en hest.

 

Hun kunne ikke fortælle mig noget jeg ikke vidste. Hun kom med 3 forskellige slags antritræksele, jeg havde selv dem alle 3. Hun lærte mig om klikkertræning, havde selv været på kursus i det 3 gange og Teitur var da total ligeglad med klikker og godbidder på gåture. Hun kunne fortælle mig om at jeg skulle stoppe op hver gang han trak, det var nok afprøvet 4356 gange, ligesom hun så kunne fortælle mig at jeg skulle vende om, hvilket nok var afprøvet 6475 gange. Så kunne hun fortælle mig at det måske var fordi han havde for meget energi, en halv times fræs på stubmarken havde ingen effekt. SÅ kunne hun fortælle at jeg skulle øve mig i at stoppe op hver gang han trak og så ville hun komme igen om en uge. Ugen efter var der INGEN fremskridt, faktisk trak han mere i frustration over at stoppe op hele tiden. Så ville hun afprøve at jeg fik kontakt med ham inden vi gik ud af døren. Fint fint, ingen problem, der var fuld kontakt, lige indtil vi kom ca 10 meter ud i naturen. Så skulle vi gå baby step, kun 5 meter. Så kunne hun så komme igen ugen efter, på det tidspunkt havde han sprunget et flexline og hun mente jeg skulle bruge en almindelig dressurline, jeg bad hende selv gå en tur med ham. Da hun kom 10 minutter senere, sagde hun ligeud at hun aldrig havde oplevet en hund på hans størrelse trække så voldsomt og hun ikke kunne gøre mere for os. 3500 kr ved kasse 1. Tak for hjælpen.

 

Og hun var ellers meget dygtig og havde sit eget " firma " eller hvad sådan noget hedder.

 

 

Katration står ikke til disskution. Der er ingen grund til ikke at gøre det. Ganske enkelt.

 

Kan så tale af den ene erfaring jeg har med Teitur, han fik meget mere ud af sit liv af at blive kasteret. Han kunne pludselig lærer indkald, og behøvede ikke rende efter løbske tæver. Ergo fik han langt mere frihed rent fysisk og kunne gå løs langt flere steder. Han kunne pludselig komme med i en hundeskov, selvom der var tæver der duftede godt og selv der var provokerende hanhunde. Han kunne komme med mig på besøg hos veninder der havde tævehunde, hvor han før måtte blive hjemme. Han kunne hvile langt mere i sig selv. Han fandt fred og ro med sig selv og var ikke længere påvirket af en kønsdrift han i princippet ikke kan bruge til noget i vores hverdag i 2012 som hund.

 

Jeg kan kun se fordele og jeg tror hans adfærd ville komme sig langt hurtigere.

 

Jeg ville 10 gange hellere bruge mine penge på en kastration, en gennemgang hos dyrlægen af eventuelle smerter hos hunden, antistress medicin, samt healing af hans sjæl og samtaler med ham, end jeg ville bruge pengene på en adfærdskonsulent ! Min overbevisning er at det kommer vi LANGT LANGT længere med, end vi nogensinde ville komme med en adfærdsterapuet, og så tiden ikke mindst, tid tid tid.

 

 

En af de fejl jeg har begået med Flipsen er at jeg har forsøgt en masse ting mange gange... Hunde har brug for genkendelighed og det kan tage lang tid at kode det ind i en hund med skeletter i skabet, så hvis du du kan få hjælp af en adfærdsbehandler som Ninjamor også anbefaler, så tror jeg at det vil være det bedste, tit kan man stirre sig blind på svar og løsninger og der vil en udefra måske kunne gøre en forskel

Der kan være små ting som man ikke ser, men som adfærdsbehandlere ser. Flipsen havde en periode hvor han flegnede på alle hunde og jeg prøvede alt muligt og han blev bare ved, så læste jeg noget Ninjamor skrev om det med at skrabe bagud og hvordan det kunne geare hunden op til ballade, Flipsen skraber rigtigt meget!!

Nu stopper/afleder jeg ham (næsten) hver gang og nu har han ikke det er kæmpe behov for at sende en svada afsted :5up:

Men tænk sig sådan en lille detalje kan gøre så stor forskel, og sådan en lille detalje får man jo ikke altid øje på selv :blink:

 

Flipsen er også kastreret og det har ikke gjort nogen forskel på hans stress, det har KUN fjernet lysten til tæver og de problemer der kunne ha' været opstået i den forbindelse.

[Gæst Stella]

Kunne nogen tænkte sig at vide hvordan det går med den sorte slyngel, er jeg vendt tilbage for en kort bemærkning.

[stargirl1970]

Ja tak - meget gerne

[potil]

Kunne nogen tænkte sig at vide hvordan det går med den sorte slyngel, er jeg vendt tilbage for en kort bemærkning.

 

meget gerne :kys:

[JeanetteH]

Kunne nogen tænkte sig at vide hvordan det går med den sorte slyngel, er jeg vendt tilbage for en kort bemærkning.

 

Godt at se dig herinde igen:-D Jeg ved jo det går fremad, men det kan ikke høres/læses for meget, så ja det vil vi gerne:-D

[Museklik]

Ja, meget gerne!

[korvis]

Selvfølgelig vil vi det!!!

[Gæst Stella]

Jamen den gode Tjaldur har taget så mange gode skridt fremad den sidste måned.

 

Alt snappen efter andre er helt væk. Det gik over af sig selv jo mere tryg han blev. Sidst jeg skrev herinde var det en slem periode og jeg anså ham for utilregnlig. 14 dage efter var det væk. Har intet af det set siden. Overhovedet. Tværtimod nu ville han gerne hilse på folk og snakkes med, dog kan han godt blive forskrækket nogle gange og hoppe frem i snoren og gø, men ja det er det. Ingen knurren eller tegn på at snappe. Gæster kan næsten ikke komme ind af døren for en overlykkelig hund der ville op og slikke dem i hovedet, han laver glædes runder ude i gangen og hyler imens, er ved at dø af grin. En VVS mand var ved at dø af skræk og troede hunden fejlede noget. haha

 

Han har hilst på flere hunde og leget med 2. Han kan efterhånden hilse på de fleste hunde. Forleden i parken kom to løse hunde hen til os, mens han var i snor, han gøede, men hilste pænt på dem og ville lege med den ene.

 

Nu skaber han sig efterhånden mere når han ikke må hilse. Tsk dog er der hanhunde han ikke kan tåle synet af.

 

 

Han er meget mere glad, hviler mere i sig selv, er begyndt at ville lege og er helt VILD med bolde, så vågner med en bold i fjæset hver morgen og et glad hundehoved.

 

Han stresser mindre over alle tingene, men han kan stadig ikke lide cykellister, men nu kan han afledes med en kiks.

 

Nogen dage er værre end andre. Men alt er blevet bedre.

 

Han har lært at gå med halti/grimen, da han stresser meget over dufte og danser rundt , så når vi går på strøget er det med halti, så kan jeg langt bedre holde hans fokus og holde hans stress nede. Ellers bruger jeg almindelige sele, når vi kommer ud i " åbent terræn " da han er blevet lidt bedre til ikke at trække.

 

Han er bare skøn og kærlig og en bullerbasse der ikke ved noget bedre end at stå på hovedet i sofaen og sige fjollede lyde. Jeg Bliver overhældt med kærlighed hver dag, nogen gange er det lige i overkanten, haha

 

Han elsker at komme på tur, men nogen dage kommer vi ikke så langt, så kan han ikke klare så meget i sit hoved og han stopper meget op, bare for at betragte og forsøge at overskue. Så laver vi ting indenfor, han har lært et par trick og han ELSKER mine kaniner og står hver eneste morgen i altan døren og piver for at komme ud at sige godmorgen til dem, så åbner jeg burene, så slikker han dem lige i panden og så er han klar til at få morgenmad. Fast morgenritual, så hyggeligt.

[MissMilladk]

Hvor er det dejligt at høre Stella

[Gæst Stella]

Noget der til gengæld er blevet tydeligt jo mere tryg han er blevet, er hans hormorner, så derfor tog jeg beslutningen om at hans skal kastreres, min gode dyrlæge så ham og mente også det var det bedste. Tjaldur kan nemlig selv åbne døre og har mere end en gang stormet ud i trafikken og taget på tæverunder, til kæmpe fare for sig selv og sine omgivelser. Kan han lugte en tævehund eller en anden hund der har gået før os på en sti, glammer han som en anden støver og er uden for kontakt. Det er tydeligt det er noget der stresser ham. En dag havde min overbo en tæve hun skulle passe. Tjaldur gik rundt og hylede og gøede hele dagen og ville ikke spise. Der gik mere end en dag før han kunne slappe af igen. Jeg har hele tiden vidst at en hel del af hans stress var hormoner og nu er det bare endnu mere tydeligt eftersom den " første " stress over det at få nyt hjem har lagt sig. Så selvom jeg hele tiden har vidst jeg ville have ham kasteres, så er jeg virkelig overbevist nu, så har en tid til ham på mandag og glæder mig til det er overstået.

[Kaya & Mette]

Skøn opdatering! Hvor var det godt at I to fandt hinanden :hjerte:

[JeanetteH]

Dejlig opdatering:lun: I er seje begge to:lun:

[Gæst Sitto]

Skøn opdatering Stella. Keep up the good work! :5up:

[Gæst Stella]

Vores store udfordring er at brænde energi af når han ikke kan gå løs. Håber virkelig han kan lærer det efter kastration. Han kan indkald i line nu, men ved også godt at hvis jeg slipper ham er han over alle bjerge.

 

Men vi har benyttet os af stubmarker og lange liner, det har da kunnet tage en del. Men til hverdag er det faktisk ret svært.

 

Men lige et par billeder.

 

[Museklik]

Sikke en dejlig opdatering!

[Gæst Stella]

Tror han er halv kanin. Han ELSKER kaninerns foder og gulerødder og gnaverstænger. Og stjæler det fra dem hvis han ser sit snit til det.

 

 

Billede 1 : Hahaha har taget Nullers gulerod og nu er det MIN, BLIV VÆK

Billede 2 : Hvem mig ? nej jeg kunne da aldrig finde på sådan noget, Nuller gav mig faktisk selv gulerodden !

 

[Gæst Stella]

I starten havde Tjaldur mange svære dage hvor det ikke var nemt at være Tjaldur. Dem har han stadig lidt af og til, men det er længere og længere i mellem. Men på de dage kan han ikke overskue så meget. Så er det nok for ham lige at komme ned på et grønt område og bersøge og op igen og så sover han meget. Andre gange tager vi ned til et sted hvor vi kan betrage mennesker og hunde på lang afstand. Har også fundet ud af at han ELSKER at SE på ænder. Altså Teitur elskede at jagte dem og svømme 8 km efter dem. Hehe. Men ikke Tjaldur, næ han kan få LANG tid til at gå med at sidde og bare kigge på dem. Han var panisk for vand da jeg fik ham, men nu kan han få dyppet fuserne og har været nede at dyppe dem i åen nogle gange. Han har også fundet ud af at det er sjovt at plaske i vandpytter.

[Gæst Stella]

Men utilregnlig ! nu virker det ord helt absurd. Tænkt hvad der kan ske på en måned, bare på kærlighed, rutiner og mere kærlighed.

[bernerazuro]

Wow, sikke en forskel! Havde aldrig regnet med, at der kunne være SÅ store fremskridt allerede Hatten af for dig, Stella (og godt, at du er tilbage!)!

 

Hvordan går det med hans kløe? Er det også helt væk nu?

[Nollike]

Dejligt at høre fra dig Stella :kys: Og så endda med så gode nyheder :klap:

[Gæst Stella]

Wow, sikke en forskel! Havde aldrig regnet med, at der kunne være SÅ store fremskridt allerede Hatten af for dig, Stella (og godt, at du er tilbage!)!

 

Hvordan går det med hans kløe? Er det også helt væk nu?

 

Det havde jeg hellere ikke, dog har jeg altid troet på ham, det er så tydeligt at han er så god af sig og gør alt for at være en god hund. Han skulle bare lige hjælpes lidt i gang. Han havde bare brug for lidt ro og mere rutine og blive ved med at se at mennesker er gode og at man kan stole på mig. Ja kærlighed kan gøre underværker.

 

Hans kløe er helt væk. Dog klør han en del ører, tror altså efterhånden det er en spaniel ting

[Gæst Stella]

....

[Gæst Stella]

Sorry pinpoynter, kom til at ligge dem samme indlæg ind 2 gange.