Hop til indhold

Biologisk hundeur tikker..


Henrik4100
 Share

Recommended Posts

Hej alle

Det kraftigt tid til at have hunde igen, men siden sidst er jeg blevet gift og må nok indrømme det mest er mig der ville have hund igen, da vi flyttede

sammen havde jeg en golden retriever og vi blev enig om en hundepause, nu er der gået 6 år alt er som det skal være for at have hund igen.. lige med undtagelse

at det kun er mig der savner at have hund..

Hvad gør jeg..? Det er jo ikke lige at trække en hund ned over konen.

 

Mvh Henrik

Link til indlæg
Del på andre sites

Udskifter konen, forum vrimler med søde hundetossede singlekvinder :mrgreen:

 

Undskyld :oops:

 

Min mand kunne absolut slet ikke lide hunde, så jeg startede med at passe min venindes hund, som er så vildt charmerende, at hun til sidst fik smeltet mandens hjerte. Ved ikke helt hvor din kone eri livet, vil hun have børn? NU? eller er det karriere? Rejser? Eller gider hun bare ikke hund? Du kunne måske påtage dig det fulde ansvar for hunden?

Link til indlæg
Del på andre sites

Udskifter konen, forum vrimler med søde hundetossede singlekvinder :mrgreen:

 

Undskyld :oops:

 

Min mand kunne absolut slet ikke lide hunde, så jeg startede med at passe min venindes hund, som er så vildt charmerende, at hun til sidst fik smeltet mandens hjerte. Ved ikke helt hvor din kone eri livet, vil hun have børn? NU? eller er det karriere? Rejser? Eller gider hun bare ikke hund? Du kunne måske påtage dig det fulde ansvar for hunden?

 

Host host, min første (og tilsyneladende eneste) tanke var osse, skift kone!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tar' ham :klap:Sådan en hunde-mand ville da være fantastisk :banan: Så kan Sonja få dem Petrine kender :mrgreen:

 

 

 

 

Undskyld til Henrik, jeg kunne ikke lade vær' :oops: Hvis hun ikke vil have hund, så kan det jo nok blive lidt svært? Medmindre du selv vil stå for det hele og kan arrangere pasning ved ferier osv.? :vedikke: Stakkels dig :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

tak for støtten :lun:, og arbejdet tager jeg med glæde.

 

Så er det støvlerne på og tramp i gulvet og kræv din ret og få vovse - ironi kan forekomme :-D

 

Ejj spøg til side, håber du kan få overtalt hende til at få hund... De er jo fantastiske..

 

Et lille trick, jeg spammede min mand med MMS'er af små nuttede hundehvalpe og jeg blev ved og ved og ved...

Jeg synes han var uendeligt længe om at overgive sig til de nuttede hundeøjne, men reelt gik der vidst ikke meget mere end 14 dage.. hehe

Han elsker vores bamsedreng og ville i dag ikke undvære ham - på nær når der skal støvsuges :-D

 

Og så velkommen til forresten :vinke:

Link til indlæg
Del på andre sites

At være den eneste i et parforhold der er hundemenneske kan godt være ret uhensigtsmæssigt. Der er jo konflikter nok i et ægteskab, så at tilføje noget der fylder så meget som en hund, det synes jeg er vovet. Så faktisk er det ikke kun fis, jeg tror det kræver nogle grundige overvejelser at vælge en hund til, fordi det kan have en konsekvens der hedder at konen vælges fra på sigt.

 

Men er konen bare sådan lidt uinteresseret men generelt glad for dyr, ja så kan hun da muligvis omvendes...

Link til indlæg
Del på andre sites

At være den eneste i et parforhold der er hundemenneske kan godt være ret uhensigtsmæssigt. Der er jo konflikter nok i et ægteskab, så at tilføje noget der fylder så meget som en hund, det synes jeg er vovet. Så faktisk er det ikke kun fis, jeg tror det kræver nogle grundige overvejelser at vælge en hund til, fordi det kan have en konsekvens der hedder at konen vælges fra på sigt.

 

Men er konen bare sådan lidt uinteresseret men generelt glad for dyr, ja så kan hun da muligvis omvendes...

 

Jeg er enig med dig Hopsa :5up: Det er bare et svært dilemma at tage stilling til, for der er nok ikke ret mange af os herinde der kunne forestille os et liv uden hund... :genert: Og hvis man ikke har noget fornuftigt at sige, så kan man nemt komme til at fjolle i stedet :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun siger hun er glad for hunde, meeen det kan man se hvis det passer. Og jeg har en gang imellem ipad frem med søde golden billeder og det preller hurtig af.

Vi var ude i søndags og spise uden for sad der en familie og spiste med deres 9 uger gamle golden, og kun mig der var nede og hilse :(

Jeg har et par uger til sommerferie så har det bare at lykkes, svigermor er heldigvis på min side.

Link til indlæg
Del på andre sites

Bare en lille advarsel.... det handler ikke så meget om at man selv står med ansvar og opgaver, men om det lys man før eller siden ser sin partner i.

Det er jo ikke til at vide hvor meget hundemenneske du selv er (du har trods alt kunne undvære hund i 6 år) men som et menneske der engagerer sig dybt i det at have hund, der har jeg det personligt svært men mennesker som har en helt anden livsanskuelse. Hvor det nydelige hjem, rejserne, det pæne tøj osv. er vigtigere end det nære samvær man kan have med en hund.

 

Man kan i teorien godt sige at det ikke betyder noget at man er alene om hunden, men i det at man i praksis ikke er alene om sit liv, så vil det blive en belastning for parlivet at have en hund som kun den ene ønsker. Havde det været en motorcykel var der ikke et problem, den står i garagen når der ikke køres på den. Hunden er i hjemmet, kræver opmærksomhed og vil have betydning for de beslutninger der skal træffes som par. Hvis jeg ikke gad have hund ville jeg synes det var røv irriterende at få den påduttet og skulle lade den have indflydelse på rigtig mange ting i min hverdag.

 

Men jeg er i den grad hundemenneske og det ligger helt fast at jeg ikke kommer til at indgå i et parforhold hvor hunde ikke som en selvfølge er omdrejningspunkt for begge parter.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er meget enig med Hopsa, kunne aldrig gå ind i et forhold hvis partneren ikke var helt indstillet på, at hunde ganske enkelt er en del af pakken.

 

Du havde jo hund, da I mødtes - hvad var hendes holdning dengang? Og hvordan var omstændighederne, da I blev enige om en hundepause?

 

Synes der er for mange ubesvarede spørgsmål til at have en egentlig mening om din specifikke situation. Hvis min mand pludselig fandt på at jeg skulle vælge mellem ham og hundene, så var jeg ikke sen til at gå ud og købe et par kødben til hundene og et par flyttekasser til ham. Ikke at det nogensinde sker, vi er helt afklaret om at hundene er vores "børn". Men igen - du har levet 6 år uden hunde, så måske er du mere fleksibel end nogle af os andre.

Link til indlæg
Del på andre sites

Prøv at tage en snak med hende om, hvorfor hun ikke vil have hund....sådan helt præcist. Er det pga af det pæne hjem, rejserne og det pæne tøj, så må du gerne hilse fra mig og sige, at man sagtens kan leve et velordnet liv selvom man har hund. En eller anden (dig) skal bare være rede til at give den lidt extra på rengøringsfronten og lære hunden, at man sagtens kan være i pension eller være af en størrelse, så den er til at have med rundt. Nu er det jo dig, der ønsker hunden ind i huset, så det må også være dig, der kender løsningerne på det, der kan blive af problemer...og hvad ? Når først dyret er i huset, så skal hun nok smelte...og det må du også gerne hilse fra mig og sige. Jeg var nemlig på din kones parti for 4½ år siden, da min mand en dag sagde, at han gerne ville have en Berner Sennen...

Link til indlæg
Del på andre sites

Min kæreste var også MEGET imod at få hund.. Han er 100% kattemennske og har altid været bange for hunde..

 

Jeg VILLE have hund og diskede op med den ene efter den anden god forklaring om hvorfor vi bare måtte eje en hund. :mrgreen:

Efter nogle år, havde jeg ham så langt han godt kunne gå med og se et kuld hvalpe - og vupti han var solgt for en stanglakrids..

Og ja ja - han ville ikke have noget ansvar og det var MIN hund og hvis han ikke gad gå tur - så gad han bare ikke...

 

Og det var fint med mig - og ja hun er MIN og jeg har ansvaret.

Men den kære mand er kommet 100% med ind i kampen.. Går tur når han er først hjemme fra arbejde og nusser, putter og leger med hende.

Og savner hende næsten mere end mig når han nu er ude :blink:

 

Så ikke giv op...!!! Hun skal nok giv sig en dag.. :bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har fuldt ansvar for begge hunde, min mand kan ikke lide kæledyr og havde ikke specielt lyst til at få et... Men vores første, Karla, trampede lige ind i hans hjerte med kæmpestore træsko på de små hvalpepoter :lun: Han går aldrig tur med dem, tager dem ikke til dyrlæge, fodrer ikke, træner ikke osv osv osv... men han holder af dem - nok især den første - nusser og kæler med dem og de elsker ham...

 

Når det er sagt, så var vi dog enige om at få hund, da vi fik Karla. Men vi var også enige om, at hunden var 100% mit ansvar. Det samme gjorde sig gældende da nr 2 kom til...

 

Men, som Doberfan og Hopsa også nævner, så har det konsekvenser. Forstået på den måde, at vi på mange måder lever hvert vores liv, mit handler om hundene, det gør hans ikke. Og kom det ultimatum, som jeg aldrig kunne forestille mig, at jeg skulle vælge, så valgte jeg hundene...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Hårh... Har været igennem den med nr. 1 hund og nr. 2....

Da vi kom til nr. 3, så var manden så solgt til de her kræ at det da kunne være det samme om vi havde 2 eller 3 :engel:

 

Men det ER bare vigtigt hun er med på vognen.

Når du er syg, eller har overarbejde, hygge med vennerne osv. så skal der jo være nogen der tager over og der er hun den nærmeste.

Og en hund vender bare op og ned på hverdagen - Og tager utrolig meget tid.

Det kan rigtig hurtigt give konflikter, hvis begge parter ikke er fuldt indforstået med, at hunden er en del af familien og skal behandles sådan.

 

Er enig med de andre om, at i bør tage en god snak om hvorfor hun ikke vil have en hund og hvad hendes vilkår vil være, for at få en hund ind i huset.

Hunde sviner.... (3 hunde sviner rigtig meget :genert:)

Man ER bundet på en helt anden måde, da man ikke lige kan forlade hunden efter en hel arbejdsdag og tage ud og spise osv.

Ferie er pludselig meget dyre, da en pension nemt koster 3-4.000 kr.

Der er en økonomisk vinkel også - Tror slet ikke du vil vide hvad mine hunde har kostet mig over de sidste par år :blink:

Hunde tager rigtig, rigtig meget tid - Især hvis man som jeg, bliver fanget af hundesport og begynder at vise sig på konkurrencebanerne. Og man bliver nemmere fanget af det end man lige tror!

Og så er der hele racedebatten....

 

Men.... Min mand elskede hunde og kunne ikke holde fingrene fra dem vi mødte.

Han ville bare ikke være bundet af at have en selv.

Ved et tilfælde fik vi så den første hund som omplacering, da vi baaare lige skulle passe den indtil den fik et permanent hjem...

Yeah right.... Han bor hos os indtil han skal fra denne verden :lun:

Den anden skulle vi bare op og kigge på.... (Også en omplacering) og hun smeltede ham totalt med hendes store øjne og ekstremt kærlige sind, så han VILLE have hende med hjem samme dag :lol:

Og den sidste... Tjooo... Sagde det snart skulle være, hvis jeg skulle have min næste konkurrence hund, inden den første blev for gammel og så bad han mig komme i gang med at finde kennel og kuld :mrgreen:

 

Så prøv at tage snakken med hende og se hvad der sker....

 

Håber for dig at det lykkes.... For som du næsten kan regne ud, så ville jeg ikke undvære mine hunde for noget i verden, selvom jeg dog har nået max for, hvor mange hunde jeg skal have i hjemmet :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Min mand var heller ikke vildt ivrig efter at få en hund, inden vi fik vores første. En af hans pligter da han boede hjemme var at går tur med hunden, og det hang ham langt ud af halsen. (Nu er det så "et par dage siden" han flyttede hjemmefra, da han fylder 40 lige om lidt :shock:) Men han synes det var ok at få en hund, når jeg nu ønskede det så brændende, så det gjorde vi. Og nu ELSKER han alle 3 vovser over alt på jorden og bruger mindst lige så meget tid som mig på dem (MEGET tid). Hans forældre var i starten ved at falde ned af stolen over at han ville have en hund, for han havde sagt, at det skulle han i hvert fald adrig nogensinde, men som han selv forklarer det: Dengang var det ikke MIN hund, og det var en sur pligt, nu er det mine vovser og "børn" og mit eget valg, så lysten er en helt anden. Det er jo ikke sikkert det samme sker for din kone, men min mand blev fuldstændig solgt til "hundelivet", da vi fik vores første vaps og drømmer nu om at kunne arbejde med hunde fuld tid og "leve af det". (Det var også fremvisen af diverse billeder og annoncer, der "solgte" idéen til ham)

Link til indlæg
Del på andre sites

Allerførst:

Velkommen hertil, Henrik. :vinken: Jeg håber du bliver glad for at være i dette forum!

 

Dernæst:

Du skal vide, at det er STRENGT forbudt at poste sådan en video, af en hvalp med SÅ stor lækkerheds-faktor! De bliver (eller BURDE blive) censureret; i hvert fald for os der er totalt hvalpe-skruk!!! (Ironi KAN forekomme!) :mrgreen:

 

Til sidst:

Jeg ville også være påpasselig med at "overtale" konen - da det (oftest) er hunden der "taber/får skylden" hvis noget går galt...

Jeg blev for nogle år siden, kæreste med en mand, som var vild med mine hunde. Vi flyttede ind hos ham, og alt var godt... Min Linus, var ikke vant til at der var andre end mig, så det var selvfølgelig noget der skulle arbejdes med. Vi var enige om at få adfærdsbehandler på, og vi fik nogle ting vi skulle arbejde med. Jeg skulle sørge for at han (hunden, altså!) blev "frigjort" fra mig, og kæresten skulle arbejde på et tættere forhold med hunden. Jeg knoklede derudaf, men oplevede ikke at kæresten gjorde det. Det var nemmere for ham, at give hunden skylden for alting - nu hunden "skulle arbejdes med" - end selv at ta' handling på noget. (Både med de problemer der var med Linus - men også med de problemer der var/blev mellem kæresten og jeg...)

På et tidspunkt var jeg så træt af det hele at jeg sagde at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre, kun at jeg ville ha' der skete en ændring.

Det var han helt enig med mig i - og SÅ meldte han ud, at han ikke kunne bo sammen med Linus mere!!! (Tal lige om ændring, eller hvad?!)

- og SÅ flyttede vi! (Mine to hunde og jeg!!!)

Manden mener vist stadig, at det var Linus' skyld at det ikke gik mellem os - fordi "Linus styrer ALT!" (Jeg er ikke i tvivl om, at dét er HANS virkelighed - og derfor rigtig nok for ham!)

 

Det jeg mener, er at hvis din kone ikke er vild med at få hund, kan de problemer I evt. måtte få, måske blive lagt over på, at det er pga. hunden... Og dét er ikke fair - for hverken dig eller hunden...

 

Bare lige mine tanker - håber du kan bruge det hele til noget! :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er meget enig med Hopsa, kunne aldrig gå ind i et forhold hvis partneren ikke var helt indstillet på, at hunde ganske enkelt er en del af pakken.

 

Du havde jo hund, da I mødtes - hvad var hendes holdning dengang? Og hvordan var omstændighederne, da I blev enige om en hundepause?

 

Synes der er for mange ubesvarede spørgsmål til at have en egentlig mening om din specifikke situation. Hvis min mand pludselig fandt på at jeg skulle vælge mellem ham og hundene, så var jeg ikke sen til at gå ud og købe et par kødben til hundene og et par flyttekasser til ham. Ikke at det nogensinde sker, vi er helt afklaret om at hundene er vores "børn". Men igen - du har levet 6 år uden hunde, så måske er du mere fleksibel end nogle af os andre.

Hunde pausen var osse min ide, havde håbet på 3 år men tiden er fløjet. Hjemmet, arbejdet er på plads, jeg tror ikke hun har "knus & kram" lysten med hunde som jeg har og tænke for meget over hvad der er ting med hunde pasning og gøning(hun har nattevagt), jeg ville ikke trække mande kortet og bare sige vi skal hund og håbe på det bedste, men istedet spamme med søde billeder og sige lidt oftere at jeg elsker hende(hun giver osse lidt udtryk for at hun er bange for at ryge i anden række/jalousi).

godt rodet forklaret med der mange tanker :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg må indrømme, at jeg nødigt ville stå alene med ansvaret for en hund - den tager simpelthen for meget af min opmærksomhed i dagligdagen, og kunne ikke forestille mig at kæresten ville være glad for det, hvis han ikke kunne se det fantastiske i at være hundefar.

 

Jeg har før prøvet at overtale og bearbejde min ex til at få en kat (udelukkende fordi en hund var helt udelukket), og jeg tog mig af alt arbejdet med den lille killing. Men dermed blev det også til min skyld hvis den kradsede i stolen, ville ind/ud mens han sov, eller gisp! gik i fældning... Han fik aldrig et forhold til den, og betragtede den som et irritationsmoment i hverdagen. :cry:

 

Du kender din kone bedst, og ved sikkert om hun er typen der smelter efterhånden, eller om hun virkelig mener det når hun siger at hun ikke har lyst til en hund. Det praktiske finder i nok ud af, men hvis hun ikke vil gøre en indsats for at elske hunden med alt hvad den indebærer, synes jeg det er bedst at lade være med at få en.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Rallytossen

:stupid:Som stor hundeelsker, har jeg stor forståelse for, at du nu igen er klar til at får en hund i huset.

 

Har selv været uden hund i 10 år - bevidst valg - pga mange arbejdstimer ! Da der kom mere ro og tid i overskud, så meldte "skrukheden" sig igen - MEN nu synes manden så ikke om ideen. Og min holdning er, at begge parter skal være enige - ellers bliver det en meget høj pris at betaler - for både parforholdet og for hunden!

 

Jeg valgte så strategien med stille og vedholdende pres :blink: Det endte så med, at manden til sidst gav sig med den betingelse, at han valgte racen og navnet !

 

Jeg var så "skruk", at jeg accepterede uden yderligere kommentarer. Det blev så til, at vi fik Petit, som er en fransk bulldog. Og stor var mandens overraskelse, for han troede ikke, at jeg ville have sådan en grim hund ! Vi har nu haft Petit i 5½ år, og hun er verdens mest charmerende, nærværende og seldstændige hund.

 

Min anbefaling til dig er, at du siger til konen, at hun bestemmer hvilken race, farve og andet - så skal du se, så ender det med, at du igen bliver en glad hundeejer.

Link til indlæg
Del på andre sites

:stupid:Som stor hundeelsker, har jeg stor forståelse for, at du nu igen er klar til at får en hund i huset.

 

Har selv været uden hund i 10 år - bevidst valg - pga mange arbejdstimer ! Da der kom mere ro og tid i overskud, så meldte "skrukheden" sig igen - MEN nu synes manden så ikke om ideen. Og min holdning er, at begge parter skal være enige - ellers bliver det en meget høj pris at betaler - for både parforholdet og for hunden!

 

Jeg valgte så strategien med stille og vedholdende pres :blink: Det endte så med, at manden til sidst gav sig med den betingelse, at han valgte racen og navnet !

 

Jeg var så "skruk", at jeg accepterede uden yderligere kommentarer. Det blev så til, at vi fik Petit, som er en fransk bulldog. Og stor var mandens overraskelse, for han troede ikke, at jeg ville have sådan en grim hund ! Vi har nu haft Petit i 5½ år, og hun er verdens mest charmerende, nærværende og seldstændige hund.

 

Min anbefaling til dig er, at du siger til konen, at hun bestemmer hvilken race, farve og andet - så skal du se, så ender det med, at du igen bliver en glad hundeejer.

 

Nu gik det jo heldigvis godt i dit tilfælde, meeeeen.... der er stor "fare" forbundet ved at lade "den anden part" vælge racen vil jeg mene.... Ihvertfald hvis man har et ønske om at bruge hunden til noget specifikt... Havde min mand fået lov at bestemme,, så havde jeg fået en stor tøndeformet udstillingsmodel af en labrador, for dem er han vokset op med og sådan ser en hund ud i hans øjne ;-) Men eftersom det er MIG der skal bruge hundene og arbejde med hundene, så var det vigtigt jeg fik kræ der passede til det JEG ville med dem :-D

 

Manden fik lov at bestemme navnene :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...