Jer med genbrugshunde...... Virkelig brug for gode råd.

[kharder]

Jeg har virkelig brug for nogle gode råd... Jeg tror, vi er begyndt at komme ind i en ond cirkel.

 

Kort fortalt...

 

Bella er en genbrugshund med tre andre familier bag sig. Hun nærmer sig de fire år. Vores teori er, at hun ikke har fået noget seriøs træning. Dog kan hun nogle enkelte kommandoer som sit og giv pote. Vi har nu haft Bella i ca. et år.

 

Vores problem...

 

Når vi er indenfor, er bella opmærksom på os og vil meget gerne nusse, kæle, træne osv. Lige så snart vi kommer ud i haven taber hun en smule af denne kontakt. Gør vi klar til at skulle på tur, så stresser hun vildt op og bliver selvfølgelig glad. Fra vi kommer ud af hoveddøren og til turen slutter, virker hun meget stresset og er ikke til at komme i kontakt med. Hun løber hele tiden linen ud (5m) eller trækker helt vildt når hun går i almindelig line.

 

Hvad vi har forsøgt...

 

Alt er forsøgt i snart et år.

 

Når vi giver hende sele på og hun stresser op, slipper vi selen og sætter os i sofaen igen. Her trasker hun rundt og begynder at gø. Vi ignorerer hende og venter til hun enten sætter sig eller ligger sig. Lige i det sekund hun gør det, rejser vi os og forsøger at give hende sele på igen. Stresser hun igen, så slipper vi selen og sætter os i sofaen igen. Dette ritual kan tage alt mellem 5 min. - 15 min.

 

Når vi skal ud af døren, venter vi til, at hun kigger på os og giver kontakt. Døren bliver åbnet en smule og vi venter til hun kigger på os igen osv. Hvis hun springer ud af døren, så bliver hun halet ind og processen starter forfra. For at komme ud, skal hun give øjenkontakt og vente på kommandoen "ud".

Det samme sker når vi står ved havelågen. Allerede her er hun ufokuseret og kigger efter naboens kat. Er katten ude eller kommer der en anden hunnd forbi, så starte pive og bjæffekoncerten. Hun stresser meget op og forsøger at finde en vej ud, så hun kan jage katten eller snakke med hunden.

For at komme ud af havelågen, skal hun give kontakt på samme måde som når vi skal ud af hoveddøren.

Vi har forsøgt at gå ud af kælderdøren, med samme resultat.

 

Når vi kommer ud af havelågen, er alt kontakt tabt og hendes bevægelser foregår i hurtige ryk og hun halser. Hendes næse er i jorden hele tiden. Hun følger nogenlunde med, men er der en duft som er spændende, så opdager hun ikke, at vi går videre. Hun trækker af helvedes til, hvilket vi har forsøgt at vende hende af med ved start og stop eller at gå den modsatte vej, hvilket ikke betyder noget for hende om vi går den ene eller den anden vej. Dette har bevirket, at vi går et par skridt og stopper osv. Hvis hun på tur ser en anden hund eller en kat eller lignende så slår hun den lille smule hjerne som hun bruger fra og lader jagt instinkterne overtage fuldstændig. Herefter en hun meget stresset og det fortsætter stortset resten af turen.

Vi har også forsøgt at tage noget legetøj som kun bliver brugt til træning med eller godbidder. Men så snart hun har fået sele på, så er det ikke interessant. Det samme gælder, så snart vi nærmer os havelågen.

 

Når vi kommer hjem, er hun begyndt at gå i kælderen og ligge. Jeg går ud fra, at pga. sommeren, så er der køligere dernede. Hvis vi har gået med den korte snor, så kan hun ligge og nærmest gispe i et stykke tid. Dette sker heldigvis ikke så tit længere.

 

Min egene tanker er, at hun er understimuleret. Jeg har forsøgt at give hende forskellige opgaver, men hun fatter intet af dem. Enten giver hun op med det samme eller også forsøger hun et par gange. De opgaver jeg forsøger med er mad i en kong eller godbidder under en kop osv.

 

Jeg har læst mig frem til, at når træningen bliver udført korrekt, så vil resultaterne hurtigt vise sig, så vi har åbenbart ikke fundet den korrekte metode endnu. Jeg er også med på, at det er mig der gør et eller andet forkert.

 

Hvad jeg vil opnå med dette indlæg...

 

Jeg vil meget gerne have nogle konkrete input til min træning. Det mest optimale, ville være en træner som fulgte os på turen. Men det vil meget hurtigt blive ekstremt dyrt. Vi har forsøgt at gå til holdtræning, men det var heller ikke den store success. Det gik lidt bedre med at ignorere de andre hunde da vi nåede til de sidste par gange på kurset, men alt det er glemt igen. Hun kunne ikke koncentrere sig nok til, at decideret lære noget.

 

Hvad skal der tages fat på først og hvordan kommer vi videre herfra? Min træning foregår kun positivt og vi har på intet tidspukt været fysiske eller råbt af hende.

 

Gåturerne er på nuværrende en sur pligt, som desværre bare skal overstås. Jeg vil ønske at dette kunne blive ændret så vi begge kan nyde turene.

[CrazyDogLady]

Hmm... den er svær... og jeg er på vej på job, så det blvier lige et hurtig input, men jeg tænker om I kan træne af/påsætning af sele, så det bliver en del af træningen og hun derigennem ikke vil stresse? Altså træne at få selen på, uden at stresse, men lækre lækre godbidder og så træne at få selen af igen, igen uden at stresse og køren op....

[Umulia]

Bella er en genbrugshund med tre andre familier bag sig. Hun nærmer sig de fire år. Vores teori er, at hun ikke har fået noget seriøs træning. Dog kan hun nogle enkelte kommandoer som sit og giv pote. Vi har nu haft Bella i ca. et år.

 

Mangel på træning er en af de ting, man må forvente når man overtager en genbrugs hund. Nu er racen heller ikke lige typen, der bliver lydighedschampion, men I kan jo selv give hende den manglende træning.

 

Når vi giver hende sele på og hun stresser op, slipper vi selen og sætter os i sofaen igen. Her trasker hun rundt og begynder at gø. Vi ignorerer hende og venter til hun enten sætter sig eller ligger sig. Lige i det sekund hun gør det, rejser vi os og forsøger at give hende sele på igen. Stresser hun igen, så slipper vi selen og sætter os i sofaen igen. Dette ritual kan tage alt mellem 5 min. - 15 min.

 

Når vi skal ud af døren, venter vi til, at hun kigger på os og giver kontakt. Døren bliver åbnet en smule og vi venter til hun kigger på os igen osv. Hvis hun springer ud af døren, så bliver hun halet ind og processen starter forfra. For at komme ud, skal hun give øjenkontakt og vente på kommandoen "ud".

Det samme sker når vi står ved havelågen. Allerede her er hun ufokuseret og kigger efter naboens kat. Er katten ude eller kommer der en anden hunnd forbi, så starte pive og bjæffekoncerten. Hun stresser meget op og forsøger at finde en vej ud, så hun kan jage katten eller snakke med hunden.

For at komme ud af havelågen, skal hun give kontakt på samme måde som når vi skal ud af hoveddøren.

Vi har forsøgt at gå ud af kælderdøren, med samme resultat.

 

Når vi kommer ud af havelågen, er alt kontakt tabt og hendes bevægelser foregår i hurtige ryk og hun halser. Hendes næse er i jorden hele tiden. Hun følger nogenlunde med, men er der en duft som er spændende, så opdager hun ikke, at vi går videre. Hun trækker af helvedes til, hvilket vi har forsøgt at vende hende af med ved start og stop eller at gå den modsatte vej, hvilket ikke betyder noget for hende om vi går den ene eller den anden vej. Dette har bevirket, at vi går et par skridt og stopper osv. Hvis hun på tur ser en anden hund eller en kat eller lignende så slår hun den lille smule hjerne som hun bruger fra og lader jagt instinkterne overtage fuldstændig. Herefter en hun meget stresset og det fortsætter stortset resten af turen.

Vi har også forsøgt at tage noget legetøj som kun bliver brugt til træning med eller godbidder. Men så snart hun har fået sele på, så er det ikke interessant. Det samme gælder, så snart vi nærmer os havelågen.

 

Jeres fremgangsmåde er sådan set god nok, hvis den er en del af et større billede, der også involverer belønning. Som jeg ser det, får hun kun straf på straf på straf, og det øger hendes stressniveau. Hunde, der tvinges til at udøve selvkontrol, bliver dårligere til at koncentrere sig bagefter, se f.eks. denne artikel på min blog: Bo Hund: Selvkontrol - en begrænset ressource?

 

Det markerede: Gåture er til for hundens skyld! Giv hende lov til at snuse lige så længe hun vil. Hvis hun ikke får opfyldt sine behov på gåturen, er det klart at hun har travlt med at komme fra den ene interessante ting til den anden hurtigt, for hun ved at hun ikke får lov at blive længe nok hvert sted - så hellere løbe i forvejen og "stjæle" lidt tid inden hun bliver trukket videre.

 

Min egene tanker er, at hun er understimuleret. Jeg har forsøgt at give hende forskellige opgaver, men hun fatter intet af dem. Enten giver hun op med det samme eller også forsøger hun et par gange. De opgaver jeg forsøger med er mad i en kong eller godbidder under en kop osv.

 

Min tanke er at hun er stresset. Det er derfor hun ikke kan koncentrere sig om opgaverne.

 

Jeg har læst mig frem til, at når træningen bliver udført korrekt, så vil resultaterne hurtigt vise sig, så vi har åbenbart ikke fundet den korrekte metode endnu. Jeg er også med på, at det er mig der gør et eller andet forkert.

 

Hvad jeg vil opnå med dette indlæg...

 

Jeg vil meget gerne have nogle konkrete input til min træning. Det mest optimale, ville være en træner som fulgte os på turen. Men det vil meget hurtigt blive ekstremt dyrt. Vi har forsøgt at gå til holdtræning, men det var heller ikke den store success. Det gik lidt bedre med at ignorere de andre hunde da vi nåede til de sidste par gange på kurset, men alt det er glemt igen. Hun kunne ikke koncentrere sig nok til, at decideret lære noget.

 

Hvad skal der tages fat på først og hvordan kommer vi videre herfra? Min træning foregår kun positivt og vi har på intet tidspukt været fysiske eller råbt af hende.

 

Gåturerne er på nuværrende en sur pligt, som desværre bare skal overstås. Jeg vil ønske at dette kunne blive ændret så vi begge kan nyde turene.

 

Du skriver at din træning kun er positiv, men du bruger faktisk rigtig meget negativ straf. Som jeg kan læse din forklaring, er din hunds eneste belønning stort set, at hun endelig langt om længe får lov til at komme ud på den gåtur, når I har gennemført jeres selvkontrol-ritual.

 

Den første opgave, I står overfor, er at nedsætte hendes stressniveau. Før det er sket bliver hun ikke modtagelig for træning, som du også selv har oplevet.

 

Jeg bliver nødt til at stoppe nu, men har evt. nogle konkrete forslag senere, hvis ingen andre er kommet med dem inden jeg vender tilbage.

[Lonny]

Jeg har forsøgt at google lidt på racen, og det ser ud til at dens force er at søge spor, så har du forsøgt at aktivere hende ved at udlægge spor til hende, eller ved at gemme legetøj i haven?

 

Din beskrivelse af jeres gåtur minder meget om når jeg går tur med min Luna, i hendes tilfælde er det et spørgsmål om at hun har et rigtig stort jagtinstinkt, og vi bor i et område med meget vildt. Ligesom Bella trækker hun meget i forsøget på at afsøge et så stort område som muligt (hun er nemlig på jagt under hele turen), og hvis hun spotter noget vildt så knækker filmen totalt for hende, og hun er helt oppe at ringe på resten af turen...

 

Nu vejer Luna kun 23 kg, så jeg har rent faktisk opgivet at træne hende til at gå pænt da det er meget lettere at holde hende fysisk, men den mulighed har du jo ikke rigtig da Bella vejer en del mere end Luna.

 

Men jeg kan fortælle dig hvordan det alligevel er lykkedes mig at lære Luna, at når man har den korte snor på, så skal man gå pænt:

 

Første projekt var overhovedet at få hende til at modtage godbidder når vi gik tur, for Luna havde da slet ikke tid til at spise når der var så mange andre spændende ting...

Jeg tog hendes yndlingsgodbidder med (leverpostej eller småkager), og hver gang snoren var en anelse slap eller hun tilfældigvis kiggede på mig, så klikkede jeg (vi bruger klikkeren som signal) og så stoppede jeg ellers bare op og ventede med godbidden i en udstrakt hånd. Til at starte med blev Luna hysterisk over at vi sådan bare stod der, men ret hurtigt gik det op for hende at hvis hun kom hen til mig og spiste godbidden, så fik hun lov at gå videre (i starten gik jeg hen til hende og afleverede den). På den måde begyndte hun at forbinde godbidden med at få lov at gå videre, og på den måde fik godbidden pludselig en væsentlig større værdi.

At lære at spise under en gåtur tog 2-3 uger, men i dag vil hun meget gerne arbejde for godbidder under gåturen.

 

Til at starte med var jeg enormt kreativ med at finde ting jeg kunne belønne hende for, jeg skulle jo helst ikke belønne hende for at stresse. Så jeg belønnede for en anelse slap snor, at hun snuste til en græsplet, at hun fik kigget på mig, at hun kom hen til mig og tiggede, ja alt der ikke involverede at skrige eller trække :blink:

 

Da hun efterhånden havde forstået hvad det gik ud på, og jeg kunne se at hun aktivt forsøgte at få mig til at belønne hende, så begyndte jeg selve træningen af at gå pænt. Først belønnede jeg for hver eneste skridt hun tog mens snoren var slap, og snart efter for at hun tog to skridt med slap snor, og så tre skridt, fire skridt osv...

Til sidst endte jeg med en hund der ikke havde tid til at tisse fordi hun jo skulle gå lige i nærheden af mig hele tiden for at blive belønnet, så her måtte jeg så igang med igen at belønne for at snuse og tisse, og jeg øgede mængden af skridt hun skulle gå i slap line før jeg belønnede.

 

Under alt denne træning brugte jeg samtidig en lang line på de andre gåture, så hun stadig kunne få krudtet af og gå en tur hvor hun bare slappede af og ikke trænede.

 

Desuden brugte jeg meget tid på at lave fodersøg på vores gåture, eller måske medbragte jeg et tæppe og så satte vi os et tilfældigt sted og bare sad og kiggede imens hun fik godbidder. På denne måde lærte hun at man godt kunne forholde sig i ro ude i den store verden, og hun fik tid til at afsøge området og var derfor ikke så meget oppe at køre næste gang vi gik her. Og sådan opdagede jeg at det var vigtigt at jeg stoppede op på vores gåture og dermed "tvang" hende til at stå stille og kigge ud over området, det gav hende en ro sådan at få lov til at studere området i længere tid.

 

Som du kan høre, så tager det ufattelig lang tid, jeg brugte vel et års tid, men efter hvad du skriver, så har du tålmodigheden og tiden, især hvis du begynder at se fremskridt. Så hvis jeg var dig, så ville jeg allerførst arbejde på at få hende til at tage imod godbidder under gåturen, da du ellers intet har at belønne hende med...

 

Ps. Luna var også græsk/katolsk med hvilken retning vi gik i, så den der med at vende om virkede heller ikke for os, og hvis jeg stoppede op hver gang hun trak, så begyndte hun at hoppe op og skrige af bar frustration. Så hos os virkede det slet ikke med "straf", men derimod kun da jeg langt om længe kunne belønne med godbidder eller legetøj.

[Ninjamor]

Hej igen

 

Jeg mener ellers at du på et tidspunkt skrev, at det gik bedre?

 

Det virker som om, modellen med at kræve kontakt først enten bare er for meget for Bella eller at der er noget galt med timing eller andre påvirkninger fra jer/udefra.

 

Øjenkontaktmodellen som jeg blandt andet har haft foreslået, er generelt en model som fungerer, men det er så hulens svært at vejlede uden at have set hunden i situationen.

Når I nu har brugt meget lang tid på noget som tydeligvis ikke lykkes, vil jeg anbefale at I får en erfaren adfærdsrådgiver til at se på jer og Bella. Denne vil så lægge et træningsprogram som passer lige præcis til jer. Sådan en omgang kræver 1 - 2 besøg og ikke mere.

Eller I kan tage træningsenetimer hos en adfærdsrådgiver, det første er dog at foretrække, da man skal have hele billedet af Bella og ikke kun træningssituationerne.

 

Her, på skrift, kan det kun blive meget overordnet, da Bella ikke kan ses og I risikerer derfor at træne videre på fejl.

 

Mht. hvad der skal tages fat på først, er det faktisk ikke til at sige, igen fordi der "kun" er din beskrivelse at gå ud fra. Bella skal opleves, hvis hun skal have den bedste hjælp. Det er måske en lille bagatel hist og en detalje her, som kan vende hele billedet og det er umuligt at gætte sig frem til, hvad dette kan være.

Adfærdsrådgiveren vil være sammen med jer et par timer både med og udenfor situationen og vil derved danne sig et billede af Bella og af Bellas og jeres samspil.

 

De tiltag I går i gang med skal virke efter max. 5 forsøg ellers træner I på en fejl og det er noget andet der skal til

[Gæst bøvle]

Hej igen

 

Jeg mener ellers at du på et tidspunkt skrev, at det gik bedre?

 

Det virker som om, modellen med at kræve kontakt først enten bare er for meget for Bella eller at der er noget galt med timing eller andre påvirkninger fra jer/udefra.

 

Øjenkontaktmodellen som jeg blandt andet har haft foreslået, er generelt en model som fungerer, men det er så hulens svært at vejlede uden at have set hunden i situationen.

Når I nu har brugt meget lang tid på noget som tydeligvis ikke lykkes, vil jeg anbefale at I får en erfaren adfærdsrådgiver til at se på jer og Bella. Denne vil så lægge et træningsprogram som passer lige præcis til jer. Sådan en omgang kræver 1 - 2 besøg og ikke mere.

Eller I kan tage træningsenetimer hos en adfærdsrådgiver, det første er dog at foretrække, da man skal have hele billedet af Bella og ikke kun træningssituationerne.

 

Her, på skrift, kan det kun blive meget overordnet, da Bella ikke kan ses og I risikerer derfor at træne videre på fejl.

 

Mht. hvad der skal tages fat på først, er det faktisk ikke til at sige, igen fordi der "kun" er din beskrivelse at gå ud fra. Bella skal opleves, hvis hun skal have den bedste hjælp. Det er måske en lille bagatel hist og en detalje her, som kan vende hele billedet og det er umuligt at gætte sig frem til, hvad dette kan være.

Adfærdsrådgiveren vil være sammen med jer et par timer både med og udenfor situationen og vil derved danne sig et billede af Bella og af Bellas og jeres samspil.

 

De tiltag I går i gang med skal virke efter max. 5 forsøg ellers træner I på en fejl og det er noget andet der skal til

Jeg kan kun anbefaledes metode ninjamor beskriver med at få en adfærdsbehandler ud, en som også kører hold,små hold... Vi brugte det på vores cavalier dengang, og det er super godt at få lagt et program og køre det en tid og så komme på et hold der handler om dit problem, så adfærdsbehandleren ser og retter hvis der er nogle justerimger mellem jer og hund, ellers som sagt hos ninjamor, så træner man måske forkert og resultatet taget længere tid at rette op, forværret hvis man ikke bliver hjulpet rigtigt igang... Det er en lærerig rejse mellem jer og hunden og i bliver så glade når i kommer over problemet, kan i ttronen små hold er vigtigt for en stresset hund, da det foregår mere stille og roligt mellem få deltagere, og fokus på hver enkelt... God træning:-D

[kharder]

@Umulia

 

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har tænkt på start og stop eller at gå den anden vej som straf. Når jeg kigger rundt på nettet eller taler med trænere som arbejder med positiv træning, så er det metoden. Jeg ønsker kun at træne positivt. Nu skal det ikke forståes sådan, at vi hiver og trækker Bella væk fra spændende pletter osv.. Hun får alt den tid som hun vil bruge på at snuse. Turen er hendes. Vi går dog ikke særligt lange ture, men er ude i omkring 45 - 90 min. af gangen, så hun har masser af tid til at undersøge området.

Vi tager også på turer hvor træningen er glemt derhjemme. Eks. til en sø/stranden og bader sammen, indhegnet hundeskov osv. Når vi bader, bruger jeg en 20 m snor og i hundeskoven er hun løs.

 

Den 20 m line har jeg droppet på de alm. gåture, da jeg ikke tør have hende i så lang snor. Det handler simpelthen om, at jeg ikke vil have ødelagt min krop / skulder.

 

Mht. godbidder, så er der forsøgt råt kød, let stegte bøffer, bacon, leverpatte på tube og noget vådfoder.

 

Jeg er villig til at vende fuldstændig op og ned på det hele, så det er bare at fyre løs... Specielt hvad angår Bellas stress niveau.

 

@Lonnie

 

Den med tæppet vil nok være en rigtig god idé at have med. Måske starte med et minut og så forlænge tiden stille og roligt.

 

@Ninjamor

 

Jeg syntes det gik bedre på et tidspunkt, men enten har jeg "ødelagt" det igen eller også har det været en drøm. Det kunne være, at vi skulle overveje en adfærdstræner. Som jeg skriver, vil jeg gå meget langt for at Bella får det godt, hvilket også gælder penge, men desværre er pungen ikke bundløs. Men hvis det ikke bør tage mere end de enkelte gange som du beskriver, så bliver det alligevel ikke så dyrt.

[Lonny]

Mht. godbidder, så er der forsøgt råt kød, let stegte bøffer, bacon, leverpatte på tube og noget vådfoder.

 

Jeg hæftede mig lige ved ovenstående.

 

Jeg havde også forsøgt alt, og ligegyldig hvad, så gad Luna ikke engang komme hen og se hvad det var, og i nogen tilfælde hvor jeg fik lokket hende til at tage godbidden, så præsterede hun at spytte den ud igen...

 

Så jeg ved godt hvad du går igennem, men jeg tror nu stadig at det vigtigeste for jer lige nu er, at du finder en måde at kunne belønne Bella under gåturen.

 

At modtage godbidder, og lære at værdsætte dem kan indlæres, men det tager tid.

 

Hvis Bella er ligesom Luna, så er det aller vigtigste for hende på en gåtur at komme fremad, og det er så her der skal dannes en association i mellem godbid og det at komme fremad, idet at godbidden så efter et stykke tid vil få den samme værdi som det at komme fremad.

 

Læs evt. mere her: Premacks princip , eller prøv at google Premacks Princip

 

Til at starte med skal du næsten tvinge Bella til at modtage godbidden, stik godbidden helt hen til hende og gør det tydeligt at I ikke går videre før hun har spist godbidden. Jeg ved godt at det virker mærkeligt, og jeg var også nervøs for om Luna så ville begynde at hade godbidder fordi hun nærmest fik dem under tvang

 

Men som nævnt, så gik der 2-3 uger med dette, hvorefter hun selv begyndte at tigge om at få godbidder når vi var ude og gå tur, og hun vil stadig gerne modtage godbidder den dag i dag.

 

Og for at du ikke skal sidde der og tænke "ja, ja, hun ved ikke hvad hun taler om, min hund er anderledes end hendes, og det er umuligt at få hende til at modtage godbidder" :blink:

 

http://www.hunde-forum.dk/traening/19439-puha-det-er-hardt-traene.html

 

http://www.hunde-forum.dk/debat/14477-lonnys-tudetrad.html

 

http://www.hunde-forum.dk/debat/15150-luna-er-rask-og-jeg-har-lyst-til-sla-hende-ihjel.html

 

http://www.hunde-forum.dk/traening/16544-belonne-med-noget-hunden-gider-have.html

[kharder]

@Lonny

 

Det er næsten som at læse om Bella, dog er Bella ikke lige så vokal.

 

@Alle

Jeg søgte på nettet efter øvelser der kan bruges til at sænke stressniveauet, men det er næsten umuligt at finde. Jeg kender søgeøvelser, men det kan Bella ikke koncentrere sig om endnu. Det er helt sikkert, at det vil være en øvelse, som vil være god for hende. Snuden løftes næsten aldrig fra jorden når vi går tur.

 

Det lykkedes dog at finde én beskrivelse af en øvelse. Denne øvelse går ud på, at man sætter sig på hug med hunden mellem sine ben. Derefter nusser man den på brystet, samtidig med, at man snakker roligt til den. I eksemplet skulle man trække ordet rolig, så hunden til sidst bandt ordet rolig sammen med den nye rolige sindstilstand. En anden tanke er, at tage et tæppe med på tur og bruge noget tid på at stresse ned.

[Lonny]

@Lonny

 

Det er næsten som at læse om Bella, dog er Bella ikke lige så vokal.

 

@Alle

Jeg søgte på nettet efter øvelser der kan bruges til at sænke stressniveauet, men det er næsten umuligt at finde. Jeg kender søgeøvelser, men det kan Bella ikke koncentrere sig om endnu. Det er helt sikkert, at det vil være en øvelse, som vil være god for hende. Snuden løftes næsten aldrig fra jorden når vi går tur.

 

Det lykkedes dog at finde én beskrivelse af en øvelse. Denne øvelse går ud på, at man sætter sig på hug med hunden mellem sine ben. Derefter nusser man den på brystet, samtidig med, at man snakker roligt til den. I eksemplet skulle man trække ordet rolig, så hunden til sidst bandt ordet rolig sammen med den nye rolige sindstilstand. En anden tanke er, at tage et tæppe med på tur og bruge noget tid på at stresse ned.

 

Med hensyn til tæppet, så fik jeg rådet af en adfærdsbehandler som hjalp mig på daværende tidspunkt. Og ifølge hende, så skulle man først bruge tæppet derhjemme for at indlære ro, sid stille og roligt, og giv evt. hunden massage. Når hunden slapper helt af på tæppet inde i stuen, så rykker man ud i haven og gentager samme proces, og derefter lige ude foran havelågen, og så videre.

[Ulla H]

Nu er vi jo forskellige og jeg kender ikke den store hund.

Mht selen ville jeg nok prøve at tvinge (Uden overgreb)hende i den og så komme afsted. Det lyder som at synet af selen allerede får hende til at kappe over.

Herhjemme vil lyden af snore allerede sætte en sunami igang,.Alle 7 vil farer vild rundt i haven, højlydt jagende hinanden og vildt gøende, hvis jeg ikke får dem dæmpet, inden de opdager, de skal på tur.Hvis dette sker, er de så overkogt, at tungen hænger og de er totalt umulige at få kommando på.

Jeg tror, at det at i sætter jer , bidrager til vild ophidselse, og så er de endnu mere umulige at få kontakt med.

Tænker , at jeg ville prøve at finde en vej med den sele og så hurtigt ud af døren.

Med sådan en ophidset hund ville jeg gå nogle kilometer til den evt er lidt mere afslappet ,og finde et roligt sted at sætte mig i det grønne ,. Og lave ingenting. Kun snakke blidt med den og selvfølgelig gengælde kontakt.Have lidt vand med og godbidder og prøve at se, om dette sted ikke kunne blive et sted, hvor vi drosler ned i gear. Hvis dette lykkedes må stedet evt flyttes til et andet sted..

Da jeg overtog Victor skule jeg også virkelig ryge 3 smøjer og tage et par glas rødvin, før jeg magtede at tage ham ud.Og han vejede kun ca 15 kg. Jeg var så heldig at en hundetræner kendte hele hans familie og vi tlf sparrede om frem og tilbagegang flere gange /uger. Da kontakten lykkedes , kunne jeg gå på DkK hold- bare i starten med afstand til andre hunde og førerer. Men har var så kun lidt over et år, da han kom.

Hvis han var kommet idag, havde jeg nok givet ham et eller andet mildt beroligende, men det fandtes ikke dengang uden det var voldsomt neddæmpende.

[Ninjamor]

@Lonny

 

Det er næsten som at læse om Bella, dog er Bella ikke lige så vokal.

 

@Alle

Jeg søgte på nettet efter øvelser der kan bruges til at sænke stressniveauet, men det er næsten umuligt at finde. Jeg kender søgeøvelser, men det kan Bella ikke koncentrere sig om endnu. Det er helt sikkert, at det vil være en øvelse, som vil være god for hende. Snuden løftes næsten aldrig fra jorden når vi går tur.

 

Det lykkedes dog at finde én beskrivelse af en øvelse. Denne øvelse går ud på, at man sætter sig på hug med hunden mellem sine ben. Derefter nusser man den på brystet, samtidig med, at man snakker roligt til den. I eksemplet skulle man trække ordet rolig, så hunden til sidst bandt ordet rolig sammen med den nye rolige sindstilstand. En anden tanke er, at tage et tæppe med på tur og bruge noget tid på at stresse ned.

 

Hvis du vil til bunds i Bellas adfærd skal årsagen til hendes stress findes og elimineres

 

"På hug" afstresningsøvelsen fungerer på nogle hunde, men kræver at hundens grad af opkørthed er under et vist niveau, i modsat fald vil den bare stresse yderligere fordi den bliver holdt væk fra det den vil.

[Lonny]

Hvis du vil til bunds i Bellas adfærd skal årsagen til hendes stress findes og elimineres

 

"På hug" afstresningsøvelsen fungerer på nogle hunde, men kræver at hundens grad af opkørthed er under et vist niveau, i modsat fald vil den bare stresse yderligere fordi den bliver holdt væk fra det den vil.

 

Helt enig, man skal vælge sine "pauser" med omhu, jeg forsøgte engang at holde en "pause" lige før vi nåede huset med alle kattene, det resulterede i at Luna for første gang nogensinde hoppede op og nappede mig i armen, hun kunne slet ikke håndtere at være så tæt på og så alligevel ikke...

 

Så endelig hold øje med hunden kan rumme "pausen" lige nu, og hvis den ikke kan, så hellere komme væk fra det sted indtil den igen er på et kontaktbart punkt.

 

Også helt enig i at at den bagvedliggende årsag til Bella's stress skal findes før man rigtig kan arbejde med den, men det er stadigt muligt at symptombehandle indtil da.

[kharder]

Jeg forsøgte en modificeret version af "på hug" øvelsen her til aften, i to tilfælde, og det virkede til at have en eller anden form for effekt. Det første tilfælde, blev jeg opmærksom på en rottweiler og fik Bella i sit. Sjovt nok, er det en øvelse som hun kan og gør på kommando 95% af tiden. Da rottweileren går forbi længere nede af vejen, begynder Bela at gø og forsøge at komme ned til den. Her stod jeg lidt bag hende og vi lavede øvelsen i ca. fem min.. Herefter fik hun lov til at komme hen og snuse til sporet. Allerede her virkede hun meget mere rolig. Der var ikke noget med at spæne frem.

 

I det andet tilfælde, er jeg ret sikker på, at der var duft efter en kat. Her fik jeg hende hen til mig og vi udførte samme øvelse. Her virkede hun også meget mere rolig bagefter, og her lød det faktisk som om, at hun gav et dybt suk.

 

Det pudsige i begge tilfælde er, at hun nærmest virkede ligeglad eller havde glemt den oprindelige duft som fik hende op i gear.

 

Nu er det kun første gang at vi har lavet denne øvelse, så det er for tideligt at sige om det virker, men jeg vil prøve igen over de næste dage.

[Gæst sidsel]

Slettet

[Ninjamor]

Jeg forsøgte en modificeret version af "på hug" øvelsen her til aften, i to tilfælde, og det virkede til at have en eller anden form for effekt. Det første tilfælde, blev jeg opmærksom på en rottweiler og fik Bella i sit. Sjovt nok, er det en øvelse som hun kan og gør på kommando 95% af tiden. Da rottweileren går forbi længere nede af vejen, begynder Bela at gø og forsøge at komme ned til den. Her stod jeg lidt bag hende og vi lavede øvelsen i ca. fem min.. Herefter fik hun lov til at komme hen og snuse til sporet. Allerede her virkede hun meget mere rolig. Der var ikke noget med at spæne frem.

 

I det andet tilfælde, er jeg ret sikker på, at der var duft efter en kat. Her fik jeg hende hen til mig og vi udførte samme øvelse. Her virkede hun også meget mere rolig bagefter, og her lød det faktisk som om, at hun gav et dybt suk.

 

Det pudsige i begge tilfælde er, at hun nærmest virkede ligeglad eller havde glemt den oprindelige duft som fik hende op i gear.

 

Nu er det kun første gang at vi har lavet denne øvelse, så det er for tideligt at sige om det virker, men jeg vil prøve igen over de næste dage.

 

Det virkede jo disse to gange så mon ikke det virker fortsat også...

 

Du skal være meget opmærksom på signalværdien i denne håndtering, for det kan hjælpe dig senere også. Det du gør ved at tage hende ind og "fiksere" hende for at få ro, kan meget vel opfattes som noget andet af Bella, nemlig at du totalt overtager styringen af situationen og det kan være lige det hun har behov for at føle.

[kharder]

@Ninjamor

Hvilke signaler skal jeg være opmærksom på og hvordan kan det hjælpe mig senere? På nuværrende tidspunkt står jeg bag hende, men ikke over hende. Hver gang hun rejser sig, beder jeg hende stille og roligt om at sætte sig igen, samtidig med at jeg kæler hende med lange og rolige strøg ned langs kroppen. Jeg står med vilje bag hende, så hun ikke skal føle det ubehageligt eller som et overgreb. Jeg vil så med tiden tage hende længere og længere ind til mig. Eller er det bedre at tage hende ind til mig med det samme?

 

Det med at overtage styringen på situationen kan jeg sagtens følge. Men kan vi have været med til at bidrage til denne reaktion? I den tid vi har haft hende, har hun altid reageret på denne måde. Hun var godtnok mere forsigtig og søgte mere vores selskab lige da hun kom til os, men det har ændret sig efter hun er faldet til. Når jeg tænker over det, så har jeg aldrig set hende bange / usikker. Selv når hun får et chok, så bjæffer / fnyser hun en enkelt gang, hvis hun da overhovedet gider at løfte hovedet fra jorden. Jeg har kun hørt om en enkelt episode hvor hun blev bange, og det var hos plejefamillien under et voldsomt uvejr. Der kunne de slet ikke få hende ned fra sengen. Derfor var vi lidt nervøse omkring nytår, men vi kunne knap nok høre bragne over hendes snorken.

[Buddha]

I kan måske gå spor med hende? Jeg bruger bare leverpostej som er opløst i lunkent vand, hælder det i en frysepose og har så en saks med som jeg kan klippe et lille hjørne af med når det skal lægges. Sporet skal ligge så vindretningen er i ryggen og det skal ligge mindst en halv time før du sætter hende hen til sporet.

Jeg plejer at binde min hund af, lægge sporet og så gå en tur. For enden ligger jeg godbidder, desværre spiser fuglene dem, så jeg må bare følge med hunden når han går sporet og så skynde mig at smide nogle når jeg kan se han er ved enden.

Jeg fører ham hen mod starten af sporet og så finder han det selv og jeg prøver at tjekke omgivelserne hvor sporet så slutter så jeg kan genkende det, men han stopper altid af sig selv og snuser ekstra længe der - nok efter de godbidder fuglene har spist.

 

 

Det med sele, jeg forstår godt din træning, men jeg gjorde det hvis min blev helt vild over at skulle på tur, at jeg ventede måske en halv eller en hel time før vi gik - for ellers var han ikke faldet ordentligt til ro. I kan evt give hende sele på og så derefter vente? Min kunne f.eks. lægge sig til at sove tilsidst og det lod jeg ham i x antal tid.

 

Øvede bl.a. at min hund skulle gå mod en togstation, hvilket han stressede totalt over (fordi han glædede sig så meget), prøvede lidt forskelligt men det som virkede bedst var, at vi helt hjemmefra holdt kontakt, og eneste godbid det kunne gøres med, var leverpostej. Man bliver vældigt fedtet, men so be it. Og så stoppede jeg før han stressede rigtigt op og lavede små øvelser, gik evt lidt tilbage og belønnede ham der osv.

[Ninjamor]

@Ninjamor

Hvilke signaler skal jeg være opmærksom på og hvordan kan det hjælpe mig senere?

 

Det var ikke signaler fra Bella jeg tænkte på, men de signaler du giver:

Det du gør ved at tage hende ind og "fiksere" hende for at få ro, kan meget vel opfattes som noget andet af Bella, nemlig at du totalt overtager styringen af situationen og det kan være lige det hun har behov for at føle.

 

Altså de signaler selve handlingen har.

 

På nuværrende tidspunkt står jeg bag hende, men ikke over hende. Hver gang hun rejser sig, beder jeg hende stille og roligt om at sætte sig igen, samtidig med at jeg kæler hende med lange og rolige strøg ned langs kroppen. Jeg står med vilje bag hende, så hun ikke skal føle det ubehageligt eller som et overgreb. Jeg vil så med tiden tage hende længere og længere ind til mig. Eller er det bedre at tage hende ind til mig med det samme?

 

Hvis det du gør nu virker efter hensigten, at der falder ro over Bella, er der ingen grund til at trække hende længere ind. Det er ikke afstanden der er afgørende, men selve det at du stopper hende og forhindrer hende i at køre op/komme frem.

 

Det med at overtage styringen på situationen kan jeg sagtens følge. Men kan vi have været med til at bidrage til denne reaktion?

 

Ja da! I og med at I har ladet situationen og reaktionen køre, har I bidraget til at holde reaktionen ved lige. Alt hvad vi gør i social sammenhæng har jo en virkning på vore hunde, så vi er medvirkende/vedligeholdende årsag til stort set det hele

 

I den tid vi har haft hende, har hun altid reageret på denne måde. Hun var godtnok mere forsigtig og søgte mere vores selskab lige da hun kom til os, men det har ændret sig efter hun er faldet til. Når jeg tænker over det, så har jeg aldrig set hende bange / usikker. Selv når hun får et chok, så bjæffer / fnyser hun en enkelt gang, hvis hun da overhovedet gider at løfte hovedet fra jorden. Jeg har kun hørt om en enkelt episode hvor hun blev bange, og det var hos plejefamillien under et voldsomt uvejr. Der kunne de slet ikke få hende ned fra sengen. Derfor var vi lidt nervøse omkring nytår, men vi kunne knap nok høre bragne over hendes snorken

 

Herligt

[luckyluna]

Super fint at du har fundet en måde at nå ind til hende på når hun stresser.

 

Omkring den overvrige adfærd med at få sele på, så er jeg nok også i tråd med Ulla og Buddah her.. Få selen på uden at gøre et stort nummer ud af hvordan hun opfører sig. Når den så er på, så giver i jer til noget andet, indtil hun har slappet ef nogle minutter, ikke straks hun lægger sig. Og der kalder i jo bare på hende og sætter snor på og beløn gerne hvis hun vil have godbidder.

 

Jeg har nemlig også opdaget hvordan frustrationen over ikke at komme videre kan stresse hunden meget mere end hvis man bare fortsatte..