Hvordan har du det med fremmede dyrlæger?.

[Ascha]

Igår blev Shandie vaccineret og af forskellige årsager havnede vi hos en nyansat, dog ret erfaren dyrlæge. Det første hun spurgte om var hvad jeg fodrede med og da jeg fortalte at Shandie skal være meget sulten for at ville æde sit tørfoder kom der lige en forelæsning om hvor vigtigt det var at netop hvalpe spiste et kvalitetsfoder. Den kom så adskillige gange og tilsidst følte jeg mig presset til at fortælle prisen på det foder jeg har brugt for hun kendte ikke de mærker.

 

Det med foderet er svært at gengive, men jeg fik alle mulige idèer til hvordan jeg kunne gøre tørfoderet mere spændende og alt det kunne jeg jo fortælle at jeg havde prøvet. Shandie havde kun taget 200 g på siden sidste besøg (10 dage) så dyrlægen burde da kunne indse at jeg ikke bare havde givet efter og proppet hende med Frolic eller spegepølse, men at vi har trænet med skært kød i meget små stykker (hvilket jeg også følte mig presset til at forklare).

 

Så kom vi til hendes pels. Også dèr fik jeg fortalt at hvis Shandie bare spiste sit kvalitetsfoder, så ville hun ikke have skæl (fortalte at jeg gav Viacutan og Vital Animin). Jeg spurgte så om det ikke kunne skyldes at hun var igang med at fælde hvalpepelsen, men det var først da dyrlægen selv havde haft en tættekam fremme og kunne se den store mængde underuld der kom af, at nåeh jaeh,.. det kunne da måske også være pga. fældningen.

 

Så var det galt at jeg ikke havde sele på. Jeg forklarede at vi ikke går ret meget i snor og at jeg træner gå pænt når vi går i snor, samt at det tager for lang tid at få sådan en fætter på når vi skal ud. Nå, men så kunne jeg købe et halvkvæl der sad løst, for det kunne ikke være rart for Shandie at hendes halsbånd sad så stramt (jeg kan få 4 fingre ind på begge sider af halsen, altså 8 fingre ialt). Er det stramt?.

 

Jeg havde spurgt min dyrlæge om de kunne sørge for registrering i DHR og det var ikke noget problem,... lige indtil igår. Da blev jeg krydsforhørt om hvorvidt Shandie var registreret i opdrætterens navn i Sverige, eller i mit, og om jeg skulle have om- eller indregistreret og alt muligt jeg slet ikke forsod noget af med priser og hmmm, tilsidst holdt jeg op med at lytte og sagde at jeg ville få DKK til at gøre det sammen med at hendes stambog blev registreret i DKK.

 

Jeg gik faktisk derfra med følelsen af, at jeg var en skide dårlig hundeejer og at dyrlægen nok mente at jeg ikke vidste en skid om noget som helst. Jeg ved da godt at en dyrlæge også lige skal lære ejerne at kende, men synes egentlig også at de burde kunne lugte om der ligger lidt overvejelser bag folks beslutninger og valg.

 

Nå, det var en lang smøre men nu er jeg kommet frem til mine spørgsmål. Hvordan har du det med nye dyrlæger?. Synes du de behandler dig som helt grøn hundeejer (hvis du ikke er grøn) og hvordan reagerer du så på at blive fortalt ting du udmærket ved i forvejen?. Synes du at en ny dyrlæge fornemmer hvor megen erfaring du har med hunde og føler du at du bliver respekteret for dine valg eller føler du dig opfattet som lidt tung i opfattelsen hvis du ikke klapper i hænderne af deres forslag med det samme?.

 

Jeg ved godt at jeg kan lyde lidt bedrevidende i mit indlæg og at jeg måske ikke har den store tålmodighed med nye dyrlæger, men jeg vil gerne vide om jeg er for krævende/ kritisk eller om der er andre der oplever situationen ligesom mig, jeg synes nemlig det er ret typisk når jeg støder ind i en ny dyrlæge.

[BassilBerner]

Jeg har ikke synderligt tiltro til dyrlæger efter jeg måtte TVINGE en HL-prøve igennem (for hunden viste jo ikke tegn på HL-orm!?!) og den viste sig at være positiv!

 

Jeg ville nok have spurgt om din dyrlæge får provision af det foder der sælges i klinikken?

[Nollike]

Jeg sidder og tænker at i forbindelse med dig er den dyrlæge jo bare latterlig (og med total mangel på situationsfornemmelse ) men hvis man står som ny hvalp/hundeejer, så kan vedkommende da tage pippet totalt fra en Jeg ville nok komme til at nævne det over for min vante dyrlæge næste gang...

[Lykkeliv]

Jeg forventer egentligt at min dyrlæge har så god indføling med mig som hundejer, at de forstår hvad de skal og ikke skal rådgive om, og i øvrigt LYTTER til mine erfaringer/teorier og ikke mindst forslag når jeg er på stedet.

 

Jeg ville blive død-irriteret hvis jeg stod i din situation, og nok også på et tidspunkt få nok og slå fast hvad jeg havde og ikke havde brug for.

 

Jeg har to gange oplevet at stå overfor en (ny) dyrlæge der synes han skulle rådgive mig om adfærd, og der er jeg fuldstændigt kold. Den ene gang var lidt dominans-snak - der afbrød jeg ham fluks og bad ham, med et smil, om at holde sig til at behandle min hunds fysik og jeg nok skulle tage mig af resten. Anden gang, samme dyrlæge, kommanderede han mig nærmest til ikke at give godbidder på bordet fordi det "ikke hørte sig til" og at "den ikke skulle bestemme", og der var jeg nok lidt grovere og sagde blankt at han skulle blande sig udenom.

 

Der er jeg nok ret... krævende... For jeg betaler mange penge for at være der, og føler godt jeg kan tillade mig at stille krav. Jeg gider ikke bruge tid og energi på at føle mig misforstået eller dårligt rådgivet, så finder jeg hellere et andet sted at smide mine penge.

[Umulia]

Da vi var ved dyrlægen sidst, var det også en ny. Jeg er ellers meget glad for vores sædvanlige dyrlæge, men ved godt at han er mest interesseret i heste og kreaturer, så han har ansat en anden til smådyrene. Aner ikke om hun er nyuddannet eller ej, men hun var meget forvirret, glemte bl.a. at kigge Vinnie i ørerne, og glemte også at skrive en blodprøve på regningen.

Til gengæld var hun sød ved hundene, så jeg tilgav hende. Men havde jeg fået fornemmelsen af at hun var ligeglad eller bare skulle sælge foder, havde jeg sagt noget til hende. Den type dyrlæge har jeg ikke længere tålmodighed til.

[Ascha]

Jeg har ikke synderligt tiltro til dyrlæger efter jeg måtte TVINGE en HL-prøve igennem (for hunden viste jo ikke tegn på HL-orm!?!) og den viste sig at være positiv!

Jeg skal også kende min dyrlæge før jeg stoler på vedkommende, men nu var det egentlig den anden vej rundt jeg gerne ville høre lidt af folks erfaringer omkring.

 

Jeg ville nok have spurgt om din dyrlæge får provision af det foder der sælges i klinikken?

Ja, det skulle jeg måske, men jeg følte ikke at stemningen var den bedste i forvejen. Jeg nøjedes med at tænke at det var lidt underligt at blive belært om kvalitetsfoder af en person der hverken kendte til Orijin, Acana eller Now.

 

 

Jeg sidder og tænker at i forbindelse med dig er den dyrlæge jo bare latterlig (og med total mangel på situationsfornemmelse ) men hvis man står som ny hvalp/hundeejer, så kan vedkommende da tage pippet totalt fra en Jeg ville nok komme til at nævne det over for min vante dyrlæge næste gang...

 

Ah, nu var du der jo ikke selv og jeg er faktisk ret ydmyg og forsigtig når jeg er hos dyrlægen, men jeg er da helt sikker på at damen kunne overtale en masse nye hundeejere til at skifte fra, måske et bedre foder, til hendes dårligere. Og det er måske noget jeg lige vil nævne overfor min egen dyrlæge.

[Nollike]

 

Ah, nu var du der jo ikke selv og jeg er faktisk ret ydmyg og forsigtig når jeg er hos dyrlægen, men jeg er da helt sikker på at damen kunne overtale en masse nye hundeejere til at skifte fra, måske et bedre foder, til hendes dårligere. Og det er måske noget jeg lige vil nævne overfor min egen dyrlæge.

 

Så vil jeg gerne med næste gang, det ville være en fryd at opleve

[Ulla H]

Den kender jeg da godt.

Havde for en del år siden 2 gravhunde og 2 cavalier, der begge havde medfødt hjertefejl og i medisinsk behandling.Kommer så til vaccination ind til nyansat på den lokale klinik,, der bliver irreteret over at cavalierne er med i KVL´s hjerteforskningsprogram, fordi det tager indtjening fra klinikken.

Jeg var enlig mor, måtte købe hus pga af de 2 af hundene jeg havde taget akut og det blev lidt dyrere at bo der end forventet. Desuden kostede hjertemedicinen en bondegård i min økonomi.

Nå næste gang jeg blev udsat for noget kedeligt var dagen efter Nana var landet fra Grækenland.Jeg vidste på forhånd at denne hvalp var utrivelig og svag.Havde jo sagt ja. til at få hende i den tilstand til DK. Hun var på en mindre ø dernede, hvor der ikke er dyrlæger.

Og jeg ville redde denne hvalp -alder ca 8-10 uger.Da jeg hentede hende i Kastrup fik jeg et choc, virkelig. Jeg er jo cockeropdrætter og vant til at se buttede småfede runde hvalpe og på Nana stak alle bagpartens knogler op som på en gammel udsultet malkeko. Hun kunne ikke støtte på benene pga svaghed.Da vi kom hjem kunne hun ikke tisse ,men sked blod og orm af flere slags.

Næste morgen kl,. 8 ringede jeg efter en akuttid og kom så til en nyansat ved 10 tiden.Hun havde boet i England og været dyrlæge på stort klinik i sikkert et velhaverområde og hun gloede på Nana og så fik jeg da lige en salve over denne udsultede syge hvalp..At hun var deform,det kunne jeg sku godt selv se, hovedet var stort og uden propersioner til kroppen.Men hun skulle reddes , det havde jeg bestemt og de derovre skulle hjælpe.Så det blev hun da.

Hvis jeg var en nybegynder, havde dette taget meget hårderer på mig og måske havde jeg opgivet.

Men jeg vidste også at Græske Hunde kun sendte hende til DK for at gøre forsøg på at redde hende.

Nå,hurtigt efter kom en græsk voksen tæve til en bekent af mig. Der var kennelhoste i området og ejer vil lige havde vaccination på plads. Kommer ind til samme dyrlæge, jeg er med og hunden hakker efter hende , da hun stikker den.

 

Så siger hun sku,at hvis dette sker igen er hunden syg i bolden.

Denne tæve har været familiehund til vel 9 mdr, smidt på gaden, og fiskes op af en engelsk familie med børn, der tror den er blevet væk , tager den ind og fremlyser så uden resultat.De skal tillbage til England og kontakter Græske Hunde , der tager den til Athenområdet for at klargøre til adoption . Og efter nogen tid henter vi hende i Kastrup.

Og Lucky er ikke syg i bolden, men var bare fisseprustreret oiver alt dette fortid.

Her kommer lige et foto med et barnebarn af hunde.

[Ulla H]

Nå nu kommer Lucky fotoet -MÅSKE?? en herlig bretonmix???

[Siri]

Sig det til din faste dyrlæge næste gang! Vi betaler en formue for at gå til dyrlægen - det mindste de kan gøre er at lytte og forstå.

 

Første gang jeg skulle vaccinere Otto var jeg ved Aalborg Dyrehospital. Jeg havde en masse spørgsmål, så jeg spurgte løs imens han vaccinerede. Efter en 2-3 spørgsmål, spurgte jeg hvordan jeg skulle forholde mig til MDR1 genfejl og om jeg burde teste min hund. Så kiggede han på mig (med et ret opgivende blik) og sagde: er du nu ikke lige lovlig pylret.

Siden da har jeg skiftet dyrlæge! Der er fandme ikke nogen der skal fortælle mig, at jeg er pylret når jeg betaler en formue for at komme der. Og så lærte jeg jo efterfølgende at det ER en god idé at teste for MDR1!

[bernerazuro]

Synes heldigvis ikke jeg har haft sådanne oplevelser, men jeg orker det heller ikke, så jeg er nok lidt klar i mælet omkring tingene. Og så har de nye dyrlæger åbenbart jævnt haft en god indføling. Af en eller anden grund bliver jeg i hvert fald altid placeret hos den nye dyrlæge i stedet for den gamle, når de får ny... Og det er sket bare fire gange, mens jeg har haft Møffe. Temmelig træls, men nu giver jeg den nye chancen...

 

Men fx. med allergi, der var dyrlægen hurtig til at være positiv over for alternative muligheder i forbindelse med allergi - såsom hest/kartoffel-kuren i stedet for allergifoderet. Hun accepterede fuldt ud, at jeg ikke har fuld tillid til Royal Canin og Hill's, uden jeg behøvede at trampe igennem med det.

 

Heldigvis da, og det gælder forhåbentligvis også andre situationer...

 

Men din oplevelse lyder da godt nok rigtig ærgelig... :-(

[Gæst Stella]

Jamen jeg har slet ingen tiltro til dyrlæger, har simpelthen oplevet så meget skidt med Teitur og nu også med Tjaldur, så jeg bruger kun ham den ene dyrlæge jeg stoler på og hvis han desværre ikke er der, er jeg nød til at bruge en anden og jeg er mistroisk fra start og helt sikkert ikke særlig imødekommende. Hvis de begår en fejl eller siger noget dumt, så har jeg opgivet dem på forhånd. Sådan er det desværre blevet, men det kan de så takke nogle af deres kollegaer for.

[Ninjamor]

Den nye dyrlæge har udvist meget lidt konduite, ingen situationsfornemmelse haft og været en dårlig købmand. Dårlig kundepleje simpelthen! Lidt fededback kunne muligvis gavne.

 

Jeg har ikke længere automatisk tillid til dyrlæger, har for ofte oplevet at jeg selv nærmest skulle have en halv dyrlægeuddannelse for at sikre mine dyr en god behandling.

 

Min dyrlæge gennem mange år, sagde jeg farvel til efter han belærte mig om adfærd (smerteadfærd) mens Lobo var under bedøvelse for at få set sine tænder efter for at finde en smerteårsag. Alt andet var undersøgt og jeg fastholdt stædigt at hunden havde smerter.

Selvom denne dyrlæge vidste jeg var adfærdsbehandler, hvilket jeg mindede ham om, talte han ned til mig. Lobo blev vurderet smertefri i begge ender, men jeg kunne da altid give ham en loppekur for at være helt sikker.

Dagen efter konstaterede kiropraktoren at næsten alt på Lobos overlinie var skævt og at han måtte have haft skrækkelige smerter.

 

Da Rasmus fik symptomer på hjerneblødning, vi var hos dyrlægen indenfor 20 minutter, afviste hun dette og da jeg påpegede han gik i cirkler og ikke automatisk vendte sine poter korrekt når de blev vendt med oversiden nedad, var svaret bare at centralnervesystemet hos gamle hunde ofte svækkes. Selvom der intet var i vejen ½ time tidligere!

Dagen efter fiksede kiropraktoren Rasmus' ryg så "centralnervesystemet" igen kørte perfekt. Hun var ikke i tvivl om at han havde haft en hjerneblødning.

 

Rasmus knækkede en hjørnetand og dyrlægen brugte, viste det sig, en forældet form for fyldning som ikke holdt længe. Først da Rasmus tabte fyldningen 2. gang kontaktede dyrlægen en dyretanddoktor for at blive informeret om hvad man brugte nu til dags. Fuld betaling for 3 x narkose og tre behandlinger forstås.

 

Der var også dengang Trille fik to slags medicin som modvirkede hinanden og jeg selv måtte finde ud at det (hurra for indlægssedlen) og påpege det, eller da den vagthavende dyrlæge ordinerede panodil til Rasmus, over telefonen, og en anden dyrlæge to dage senere gav mig en gevaldig skideballe for at have været ved at slå min hund ihjel!

Sådan har der været flere episoder på det samme dyrehospital, men jeg stopper her.

 

En ny dyrlæge/behandler oplever nok mig lidt stiv og studs i det for jeg er på vagt og lader mig ikke bare køre med længere.

[Stefano Fava]

Har personligt kun oplevet en downgrade og det var da jeg flyttede fra Italien til Danmark. Min italienske dyrlæge var perfektion, fuldstændig rablende genial mand. Så kom jeg til Danmark hvor min dyrlæge arbejder som en sur kassedame, rup sup og glemmer at tjekke ører så det siger jeg og hun lyser så i 1splitsekund i hvert og siger der intet problem er - tre uger senere skal jeg afsted igen med hvad de fandt ud af var svamp i ørerne. (: Dejligt.

Dog er det hele endt godt, hvis den italienske dyrlæge er 10/10 så er den nye danske jeg har fundet 11/10! Fantastisk!

[Petrine]

Kan stadig huske da MIN dyrlæge var den nye, hun kom ind hos en kendt og garvet dyrlæge, når man bestilte tid, spurgte de altid 'VIL du have den gamle, eller må vi godt sende dig ind til den nye' - her var den nye så den gode og endte med at få sin helt egen klinik. Alle dyrlæger er jo nye på et tidspunkt, tror jeg har afprøvet 80% af Københavns dyrlæger og der er godt nok langt mellem snapsene :hmm:

[Eris]

Jeg stoler heller ikke helt på dyrlæger når de forveksler falsk drægtighed med allergi.

 

Har indtil videre kun prøvet 2 forskellige dyrlæger.

Den ene blev begejstret da hun så Eris og viftede med armene og snakkede babysprog. Hvilket resulterede i at Eris gik i lege-mode. Derefter spørger hun så, om vi ikke skal gå til noget træning med den hund... Samme sted de mente Eris var allergisk overfor protein og skulle have 10 kg af et foder, hvor der står på pakken, at det kun skal gives i et par uger. På trods af tydelige plamager af tabt pels rundt om hendes vorter, som indikerede at hun var klar til at die, så blev der ikke engang spurgt om, hvornår hun sidst var i løbetid. Nej nej, hun kan ikke tåle protein!

 

Så er der den anden lille klinik i byen, hvor der er en lidt sær dyrlæge. Han snakker ikke særlig meget, men han er virkelig rolig, hvilket Eris også blev, da hun var omkring ham. Helt utroligt. Når han fx skulle børste hende (tjekke for lopper), så lod han hende snuse til børsten først, hvilket også gjorde hende mere rolig og medgørlig. Det eneste minus er bare, at han ikke snakker så meget. Jeg kan godt lide, når dyrlæger forklarer hvad de gør og hvorfor. Men han er helt sikkert den bedste til at håndtere Eris. Han påduttede heller ikke noget foder, eller gav mig nogle dumme kommentarer.

 

Jeg er ligeglad om dyrlægen er ny eller gammel. De har alle den samme uddannelse, nogen har bare bedre tilgang til tingene og flere erfaringer.

Hader når de er meget påstående, ved det hele og ikke lytter.

[Gryn]

Da vi fik Groa var der en dyrlæge som meget gerne ville fortælle mig hvad Groa skulle have at spise. Groa var ikke så glad for tørfoder i en kort periode.

Uha, hun ville få dårlige tænder hvis hun ikke spiste tørfoder.

 

Da vi ikke længere havde bil begyndte jeg at købe foder ved en lokal dyrlæge, de prøvede at få mig til at købe noget andet, det var meeeeeget bedre. Jeg spurgte så om de da solgte skodfoder siden hun ville have mig til at købe noget andet end det jeg bad om.

[Bitten Soerensen]

Jeg forventer egentligt at min dyrlæge har så god indføling med mig som hundejer, at de forstår hvad de skal og ikke skal rådgive om, og i øvrigt LYTTER til mine erfaringer/teorier og ikke mindst forslag når jeg er på stedet.

 

Jeg ville blive død-irriteret hvis jeg stod i din situation, og nok også på et tidspunkt få nok og slå fast hvad jeg havde og ikke havde brug for.

 

Jeg har to gange oplevet at stå overfor en (ny) dyrlæge der synes han skulle rådgive mig om adfærd, og der er jeg fuldstændigt kold. Den ene gang var lidt dominans-snak - der afbrød jeg ham fluks og bad ham, med et smil, om at holde sig til at behandle min hunds fysik og jeg nok skulle tage mig af resten. Anden gang, samme dyrlæge, kommanderede han mig nærmest til ikke at give godbidder på bordet fordi det "ikke hørte sig til" og at "den ikke skulle bestemme", og der var jeg nok lidt grovere og sagde blankt at han skulle blande sig udenom.

 

Der er jeg nok ret... krævende... For jeg betaler mange penge for at være der, og føler godt jeg kan tillade mig at stille krav. Jeg gider ikke bruge tid og energi på at føle mig misforstået eller dårligt rådgivet, så finder jeg hellere et andet sted at smide mine penge.

 

Jeg er HELT enig!

Den første gang jeg ser en ny dyrlæge (eller taler med ham/hende i telefonen) fortæller jeg dem, at jeg er sådan en hystade, mht. min hund! Jeg forventer/forlanger, at de er ærlige og grundige, når jeg kommer med min hund, for dét er dét DE har deres uddannelse og erfaring til, og dét jeg betaler dem for! Jeg forventer at blive taget alvorlig når jeg kommer med min hund, og siger der er noget galt, så skal de sgu tro på mig, og finde ud af hvad der er galt! For det er MIG der kender min hund bedst, og ved når der er noget galt med ham!!! SÅ er linjen ligesom lagt, ikke? Hi, hi...

 

Behøver jeg at sige, at jeg indtil nu er blevet taget godt imod hos de fleste! (De tør sgu ikke andet!!! :klap:)

Nej, men jeg synes at det er at melde klart ud, fra min side, og så véd de også hvor de har mig! Og hverken min tidligere dyrlæge eller ham jeg primært bruger nu, mener de har mødt hende hystaden! (Siger de!!! :blink:)

[Ulla H]

Det farlige med dyrlæger er jo, at de også tager fejl.

Indenfor det sidste år blev min venindes dengang 11-12 årige underlig og de hastede til deres dyrlæge. Både min veninde og især dr dyr mente, han havde fået en hjerneblødning og måtte opgives.

De tog ham hurtigt ind i bilen og hastede til Karlslunde, der jo har alt dyrt udstyr og fik en diagnose på noget i øret, der forstyrrede balancenerven.Og 2 dage efter var Wolfie sig selv igen.

Med en gammel hund opgiver mange ofte lettere, fordi langvarig behandling ikke altid er acceptabelt for hunden.

Da jeg selv nævnte for min dyrlæge at jeg meget havde Molly(11 år) mistænkt for at være igang med en hormonel livmoderbetændelse, havde jeg ikke rigtig noget at have det i, og følte egenligt at hun troede, jeg bare ville have Molly opereret for forsikringens regning.Den kom så i udbrud voldsomt 2 måneder efter.Klinikken har ingen ultralydsscanner, men tænk , vis jeg ikke vidste at en sådan kunne have opklaret det.Eller jeg bare tænkte, hun har nok ret og ikke var yderst OBS på flere symptomer.Så Molly blev opereret i tide.

Som Ninjamor skriver skal man ofte selv have gennemgået det meste af dyrlægestudiet for både at vide hvad der kan lader sig gøre og hindre evt fejldiagnoser.

[Agnete87]

Altså nu har vi for først gang mødt vores dyrlæge da Sagaen skulle stikkes. Selvom vi var der ret sent (8:45) sad vi og gloede i en helt tom og stille klinik i knap 20 min, og så blev jeg lidt utålmodig i det. Men så skete der ting og sager da der om en anden hund ind til op. og kunne skimte at de andre dyrlæger kom ud af det samme rum så de har sikkert haft et mødetingnoget. Det kan jo ske for enhver...

 

Nå men vi kommer ind og bliver oprettet i systemet, mens jeg ellers snakker løs om Saga og hendes "sygehistorie". Da dyrlægen er færdig spørger hun om foder og adfærd, mens hun hilser på Saga som giver hende en pote da hun tager hånden ned til hende. Foder sagde hun ikke så meget til, andet end at jeg bare skulle køre på det der fungere bedst for hunden og mig. Hun roste Sagas vægt (som jeg selv syntes er lidt i underkanten) og var meget imponeret over hendes muskulatur i bagbenene, ordret: "hun er flot fyldig bagtil"...

 

Men ellers er der godt nok en kæmpe forskel på dyrlæger der har med kvæg/grise at gøre, og smådyrs dyrlæger. Og det er desværre bestemt ikke til smådyrs dyrlægernes fordel. Men grunden er nok at dem der arbejder med især svin er ligeså oplyste om nye mediciner og udstyr, og ved hvordan en gris fungerer. Men nu har jeg ikke set så skide mange dissektioner af hunde som jeg har set af grise (hvor jeg selv har måtte gøre arbejdet og beskrive til dyrlægen i telefonen), men har da fået set ind i en hund der blev skilt fint ad...

 

Men ellers er min holdning til hysteriske dyreejere at de fandme skal vide bare lidt om hvordan deres dyr fungerer indvendigt, inden de går PMS amok på en der har brugt 7 år på uni. om selv samme emne...

[luckyluna]

Din nye dyrlæge har nok , som så mange andre, manglet situationsfornemmelse..

 

Har et dugfrisk eksempel fra idag. Sheila var til gratis senior tjek, så vi kom bare til den dyrlæge der havde tid, hvilket så ikke var vores faste. Han er nu også veldig flink og vi har været inde ved ham en enkelt gang akut for 2 år siden, hvor jeg havde lidt samme oplevelse som idag.

Sheila er jo kommet i klinikken primært for at blive opereret, hvilket hun er blevet 3 gange. Så han spørger selvfølgelig om jeg har fundet flere knuder siden sidst, hvilket jeg svarer nej til og siger at for at være helt ærlig har jeg heller ikke mærket vildt meget på på hende, da jeg ikke har det godt med det (og det har jeg virkelig ikke, hvilket også var en grund til at jeg kom idag, så dyrlæge kunne gøre det "grimme" arbejde) hvortil han så svarer at det jo ikke hjælper at stikke hovedet i busken...Og sådan en kommentar føler jeg er lidt malplaceret når jeg har rendt mindst 10 gange til dyrlæge udelukkende med henblik på knuder de sidste 2 år.. OG opdagede den sidste lillebitte knude straks hun fik den..

Og så var det jo lidt sjovt at han så mærkede hende efter og sagde han heller ikke fandt noget, hvortil jeg så kunne svare, nej, hun har kun en lille smule i den nederste pat, som er blevet undersøgt, hehe Så med andre ord fandt jeg mere i min "stikken hovedet i busken" tilstand end han gjorde, hehe

 

Men derud over var han grundig til at tjekke hende, spurgte høfligt hvorfor de ikke havde nogle vaccinationer registreret på hende, havd jeg gjorde ved hendes allergi ovs. Og Sheila er i super stand for en gammel hund:hjerte:

 

Men ellers ja, der skal opbygges et forhold til ens dyrlæge og de skal lære en at kende så det ved hvad de skal sige og de ikke skal sige. Min nuværende dyrlæge, som jeg er meget glad for, HAR lært at jeg vil have det skåret ud i pap og have alle detaljer og at jeg ikke har behov for lektioner i hvilket foder jeg skal bruge eller loppemidler. Men jeg er så heller ikke bange for at sige nej til dyrlægen.. Faktisk er det kun to dyrlæger jeg har været ved i nyere tid, som jeg har følt tillid til fra starten og denne tillid kommer jo blandt andet af at man føler man bliver taget alvorligt:)

[Retrieveren]

Kan høre at jeg kan være ovenud glad for min dyrlæge! (Hvilket jeg også er).

 

De har åben konsultation 2 gange om dagen, og der kommer man så bare ind til den dyrlæge som er ledig. Heldigvis må man gerne spørge efter en bestemt dyrlæge, så det plejer jeg at gøre.

 

Mine dyrlæger er dygtige, aldrig længere end en telefonopringning væk, lytter til mig og mine forslag og vigtigst af alt: De TROR på mig!

 

Barney har været syg igennem 3 mdr. hvor de har været med hele vejen igennem. De har været med på at prøve noget alternativt, og de har ringet meget ud til andre dyrlæger, da de ikke har kunnet finde en diagnose (men det er der ingen der har kunnet). De tror på alt hvad jeg siger og fortæller. De tager ikke blot prøver for at tage prøver, og de tænker også på min pengepung.

 

Så jeg er meget tilfreds med mine dyrlæger, og meget tilfreds med deres arbejde!

 

og andre dyrlæger er bare ikke gode nok så skal jeg ind til en ny dyrlæge, er jeg skeptisk. Ikke særlig venligt måske, men det er jo mit kæreste eje.

 

Nå ja - så har min dyrlæge fulgt mig igennem nu 4 hunde, og kender mig og mine planer med mine hunde osv. så han kender hele min historie og det gør ham ekstra kvalificeret til at hjælpe mig når jeg kommer med min nuværende hund til dyrlægen.

[Retrieveren]

og nå ja - så kender alle i klinikken mig jeg er nemlig kommet der så meget... og når jeg ringer behøver jeg kun sige navn så ved de også hvem jeg er. Kommer jeg for at hente medicin, behøver jeg intet at sige, de rækker mig bare posen

[Ascha]

Men ellers er min holdning til hysteriske dyreejere at de fandme skal vide bare lidt om hvordan deres dyr fungerer indvendigt, inden de går PMS amok på en der har brugt 7 år på uni. om selv samme emne...

Du siger måske det for at provokere, men måske forstår jeg ikke helt hvad det er du mener.