Hop til indhold

Hvalp bløder under afføring


Gæst zucco
 Share

Recommended Posts

Er der nogen, der ved, om hunde får mange bivirkninger ved prednisolon ? Min kone fik det, da hun havde kræft. Det gjorde en hel del ved hendes personlighed i en lang periode..

Det syntes jeg faktisk også, det har gjort ved Thor !!

 

For det første tisser han igen overalt totalt uden hoved og hale.. Jeg er lige kommet hjem fra fodboldtræning med drengene. Træder i hans tis som noget af det første. Mens jeg tørrer op og går ud og smider papiret væk, så

stiller han sig ved siden af mig og tisser igen. Denne gang så lille en klat, at det ikke har noget som helst at gøre med, han trængte...

 

Derudover er han hele tiden total rastløs. Han ligger sig ikke ned og slapper af. Gør han endelig, så rejser han sig ved den mindste lyd..

Han gør lige pludselig af alt. Meget tiltalende syntes vi, her i den periode, hvor han er på medicin. Et skab der bliver lukket, en dør der bliver lukket. En af ungerne der taber et stykke legetøj. Når vi rasler ved opvaskemaskinen osv osv osv.

Ligger der et stykke tøj, hvor det ikke plejer at gøre eller en af ungernes dyne er faldet halvt ned og af sengen, så bjæffer og bjæffer han af det. Og han er totalt umulig at få ned igen. Jeg har prøvet med at snakke med ham. Tage ham op.

Afledt opmærksomhed med legetøj. Jeg har givet ham en ordentligt skideballe, da jeg fik nok en dag. Men det tager meget lang tid, inden han stopper igen.. Han bliver virkelig ved længe..

Tænker om det kan være bivirkninger.. Han virker ikke som sig selv i tiden..

Kæben havde også en ordentlig tur igår, trods han er på medicinen. Jeg kunne ikke få fat i dyrlægen idag, prøver igen imorgen, så må jeg høre, hvad de tror/mener..

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 518
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Jeg har engang fået en meget stabil voksen cavaliertæve hjem fra dyrehospitalet, der havde fået Prednisolonindsprøjtninger og fortsat skulle have det i tabletform.

Hun var total forandret i sindet. Det giver tørst, men i store doser også noget ala hyperaktivitet i form af rastløshed og hurtig hjerterytme. Min voksne tæve havde aldrig reagerer ved lyde fra vejen, men nu sprang hun vildt ophidset rundt om huset for at gø og gø. Når jeg satte mig for at berolige hende, kunne jeg mærke at hendes hjerte fes af

sted derud af. Jeg ringede og aftalte nedtrapning af dosis og hun fik faktisk lidt pridnisolon i hver dag i flere år uden gener, fordi dosis kom ned.

Hos dig er det nok pest eller kolera, mht nedtrapning, men tal med dr dyr og fortæl om hans rastløshed og medicin virker jo ofte forskelligt fra individ til individ. Men hans øgede tørst vil nok også påvirke jeres renlighedstræning, så hvis han skal på prednisolon i lang tid, er det nok bedst at give det om morgenen, så han evt er færdigtisset til natten.????

Du må ikke skælde ham ud, han er kemisk dopet som på speed og det er ikke noget han selv kan styre, han er jo ikke sig selv og sikkert frygtelig anspændt.

 

Stakkels jer og især Thor, men forstår godt at tråden kan knække for dig, men husk - det er ham der lider under virkningen og bliver så ophidset at han intet kan styre.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min Ramses blev meget lidt tolerant overfor små hanhunde, som han ellers havde ignoreret...

Det er muligt, at det netop var lyden af deres hidsige gøen, der irriterede ham til vanvid... Han kunne ligefrem vælte mig for at nå sådan et lille kræ.. Og jeg vejer altså 85 kg... :shock:

Han var ellers en meget rolig og tolerant stor hanhund (berner sennen)..

 

Måske kan det hjælpe Thor, hvis I hele tiden har et jævnt lydniveau? Altså noget med en radio med rolig musik, der kører med en bestemt styrke? I kan jo prøve jer frem, hvilken styrke, der virker bedst..

Radio skjuler jo andre mere pludselige lyde en hel del...

Tisseriet er en almindelig og kendt bivirkning af prednisolon..... Det KAN blive bedre efter en periode. Og det burde også blive bedre, når I kan begynde at trappe ned...

---Så synd, det er for jer..... Både 2-benede og 4- benet... :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Så har jeg snakket med dyrlægen idag. Det var ikke en positiv samtale. Hun sagde direkte, at hun havde ondt i maven over at tænke på os..Hun er meget henne på en aflivning nu !!!

 

 

Thor kan tydeligvis ikke tåle prednisolonen. Han gøer af alt, reagerer på alle lyde. Farer frem og tilbage og virker vildt stresset. Hvilket er en bivirkning ved medicinen.

Han er vitterlig blevet underlig. Alene idag .. Det er svær at forklare. Men hele hans personlighed har ændret sig.. Den rare godmodige hund er mere eller mindre væk til

en stresset og bjæffende hund.

Hun siger, vi er nødt til at indstille os på, at det er CMO. Det er kun en medicinsk behandling og det er ikke smertestillende, men prednisolon. Man giver normalt mellem

15-25 mg om dagen, når det rigtigt er i udbrud. Thor har maks fået 5 mg. Så han skal have meget mere. Puha bare mens jeg skriver nu, er han lige gået totalt amok på badeværelse

døren, da den lige knirkede igen !! Han pisser OVERALT nu.. Han har skidt indenfor 2 gange idag og gæt hvad, det er halvtyndt igen..

Hun siger, han ikke kan klare mere medicin og hun mener også, at det efterhånden må være nok for vores skyld... Når han reagerer så stærkt på så lille en dosis, så tør hun ikke tænke på,

hvad han gør ved en stor dosis.. Hun siger, vi skal tage en alvorlig snak om, om det nu er tid til at slutte det. Også for Thor sin skyld..!

 

 

Han har haft et kæbeflip igen idag, trods medicinen. Jeg vil tro, det er hveranden til trejde gang, han spiser og nogle gange ved leg, han får turene. Ja idag sågar under et gab, men heldigvis

et lille flip... Så han skal nok have mere medicin, for at komme igennem det. Men vi kan simpelthen se fra dag til dag, hvordan han ændrer sin personlighed..

Vi har aftalt, at vi skal snakkes ved fredag og han ikke får flere piller i denne uge. Bare lige en opfølgnings snak.. Jeg snakkede med dyrlægen om, at vi giver ham måneden ud, bare for at udelukke

den lille chance, at det skulle være tænder, der driller ham !

 

 

Vi kan slet ikke overskue lige nu, at han skal aflives. Føler os ikke rigtig klar til det, når det kommer så tæt på. Snakken har der været der tidligere.. Men nu er det lige pludselig ved at være alvor..

Vi håber stadig, det bare er tænder..

 

 

Så alt i alt en træls udvikling..

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er det bare frygteligt. Hvor er jeg ked af at i skal det igennem.

 

Ud fra hvad du skriver, så bør i måske igen overveje om det nogensinde bliver et helt godt liv for Thor. Håber du forstår at jeg skriver det i aller-allerbedste mening. Har selv stået der og måtte sige farvel til min 5,5 måneder gamle hvalp, som jeg jo allerede elskede overalt på jorden. Han havde slem HD i begge hofter, det kunne kun opereres i den ene side, dyrlægen sagde at ligemeget hvad ville han ikke være her et helt liv.

 

Inderst inde forstod jeg godt at det var det vi måtte gøre, men hvor var det bare svært at gå den sidste tur. Skal da ærligt indrømme at jeg 1000 gange har ønsket ham tilbage, og kan stadig gøre det, men for ham ville det bare blive et liv med ro, operationer og smertestillende, og det vejede tungest i vores beslutning.

 

I skal selvfølgelig ikke gøre noget før i selv er klar, jeg ville bare skrive tanken til jer, og sige at det desværre nogle gange er det rigtige valg, selvom det kan virke så forkert.

 

Mange tanker til jer, jeg synes virkelig i har gjort et stort og omfattende stykke arbejde for jeres lille vaps.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det gør mig ondt ,men hvis fremtiden i måneder er mere binyrebarkhormon, er jeg da lidt bange for at hans sind vil tage skade.Han vil jo være kunstig speedet og stresset i hele sin hvalpeudvikling til voksen hund.

Og jeg forstår så godt, at med det vanskelige sind kan man ikke være moderlig overbærende hver dag, og bare tænke at almindelig lydighed, træning kan vi gøre senerer.,

Jeg ville nok nu selv overveje nøje, om tiden er til, at han udløses af sine pinsler.

Jeg har personligt aldrig været i den situation med en hvalp, kun hunde over 10 år, som jeg kendte godt.

Men af afslutte hans liv kan være en gave til ham, fordi man ikke ved, hvad der ellers kan komme.

Mht prednisolon, er netop en veninde på højdosis, og jeg skal virkelig være sej og tælle til ti , for at magte hende, når hun så tit er i affekt , er opskuet og svær at kende.Og samtidig har jeg jo så inderligt ondt af hende med sin lortesygdom, der hedder LupusXXXXX.

Tænk over det og forbered dine børn på det værste, der kan være det bedste for Thor. Og så få den snak med Dr dyr.

 

Og husk at fortælle dine børn , at I senere kan få en hund, hvis familien ønsker det. For det forløb er bare så uheldigt,og slet ikke normalt.

Jeg er på hund nr 17 , har 2 købte, 2 hjemmelavede og 2 stk græsk adopterede , alle uden skavanker.

Link til indlæg
Del på andre sites

..En dag har I lagt det bag jer... På den ene eller anden måde.. Det vil være en stor, stor lettelse..

Det er lige nu, det er sværest..

 

-Selvfølgelig skal I have en ny hund, når I ikke har Thor mere. Også for børnenes skyld..

 

MEN!!! Hvis I må sige farvel til Thor snart, så sørg for alt i verden at få haven desinficeret rigtig grundigt inden I får en ny hvalp. Smitten forsvinder ikke af sig selv. Og det her lange kolde forår har holdt giardia hvilende. Så snart der kommer regn og varme, så myldrer haven med liv..

Hvalpe kan ikke tåle at blive udsat for giardia.

 

---Prednisolon har altså også nogle kedelige langtidsvirkninger, som I ikke har mærket til endnu..

Så måske er det meget godt, at han ikke kan tåle prednisolonen.. :cry:

 

:ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Øv hvor var det dog et meget trist indlæg at komme ind til. Puha, det er jeg virkelig virkelig ked af at læse! :cry:

Men jeg forstår godt både din og dyrlægens tanker og bekymringer. Det lyder ret vildt med bivirkninger af predisoloen - og især oveni alt det han kæmper med i forvejen. Selvom det virker så forkert uanset årsag, at give så ung en hund fred - så ville jeg absolut ikke klandre jer noget for at træffe det valg. Det tror jeg ingen vil! :ae: Men gud hvor er det dog synd for Thor og hele jeres familie.. det er simpelthen så uretfærdigt. Håber inderligt den "kennel" engang bliver lukket helt og aldeles ned! Føj at man kan avle sådanne hunde og stadig se sig selv i spejlet hver dag... :badr:

 

Stakkels lille Thor som burde være den gladeste og mest legesyge lille hvalp og bare nyde sin "barndom" - og så skal døje så meget med alverdens sygdomme og smerter. :megaked:

 

Men hvis bivirkningerne fortsætter, og han stadig har mange smertefulde anfald osv. - så er det nok man desværre også er nødt til at se sandheden i øjnene, og vurdere hvad der er bedst og mest værdig for Thor.. :cry: :ae: stakkels jer. Jeg føler virkelig med jer! Men jeg er helt sikker på at - uanset hvad I vælger - så vil Thor altid være jer EVIGT taknemlig for at han havnede hos netop jer - og I har kæmpet og kæmper så meget for ham! :hjerte: :bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

åh nej..for pokker da :megaked:...det er da bare umenneskeligt, alt det I og Thor skal igennem . Sikken en forfærdelig situation, I står i :megaked:

 

 

 

En offentliggørelse af kennelen vil forhåbentlig, afholde andre fra, at købe hvalpe der. Jeg synes, at I har givet dem en meget lang elastik, tror ikke, der var mange der ville have samme tålmodighed, som jer.

 

Jeg synes, at I er en rigtig sej familie.:hjerte: Alt det I har været igennem og overvundet, både med alvorlig sygdom og mobning og hvad det ellers har medført på det personlige plan, har gjort jer rigtig stærk og det kan man mærke i den kamp I har kæmpet for Thor. Mange ville have givet op for længest, men I kæmpede videre. Thor er heldig, at netop I blev hans familie :hjerte:...han kunne ikke have fået en, der var bedre.

Hvad end udfaldet bliver, så skal I have rigtig mange tanker og :bighug: herfra

Link til indlæg
Del på andre sites

:ae:Stakkels Thor, og stakkels jer. Hans liv har ikke været nemt.

 

Jeg er faktisk så rasende over hele forløbet, at jeg i jeres situation, ville overveje et civilt søgsmål, hvis det på nogen måde var muligt.

Jeg føler i er blevet vildledt, og hele forløbet er blevet bagatelliseret af opdrætter.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst zucco

Hej alle - tak for de pæne ord, de varmer :-)

 

Vi syntes, det er et utrolig svært valg at træffe. Han er jo en del af familien. Ungerne forguder ham, også selvom de ikke er verdensmestre til at tørre op og gåture.

Vi valgte jo ikke Thor dengang, han valgte os. Vi vidste, der var 3 at vælge imellem og at vi var 1. vælger. Vi regnede med, at valget ville blive svært. Men Thor kom os i møde som den første og veg på intet tidspunkt fra vores datters side. Så valget var ret let..

 

Min kone og jeg sad og snakkede om det igår aftes, mens Thor lagde ved siden af og sov. Min kone begyndte at græde, så rejser han sig op og kigger helt bekymret på hende, for tilsidst at gå hen og komme op til hende og putter sig ind til hende. Fuldstændig som ville han trøste hende. Så er det bare ikke let at sige, at nu giver vi op..

10 minutter senere fik han igen et kæmpeflip på en tilfældig lyd. Det er speciel gal om aftenen, hvor der generelt er lidt mere stille. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Men han farer op ved den mindste lyd, og han falder slet ikke til ro igen.

 

Jeg har fri idag. Jeg har været i træningscenter og ude at løbe. Er så kommet hjem og gået og tullet lidt rundt og hygget mig med Thor. Jeg har tænkt, han virker som sig selv idag. Han viger godt nok ikke fra min side, men det plejer han heller ikke. Så skulle jeg pusse næse. Han flippede TOTALT ud over den lyd ! Han gøede, pev og fløj op og ned af mig. Da jeg gik lidt væk, så stod han bare der, hvor jeg stod og pev og gøede. Jeg tids tog ham, der gik 8 minutter inden han faldt til ro. Derefter skulle jeg i bad. Badeværelsedøren knirker lidt, så flipper han igen. Han har nu fra kl 10.00-11.15 haft 5 af disse længere eller kortere varende flip.

Jeg har lige lukket ham ind efter en tissetur for 15 minutter siden, for 5 minutter siden trådte jeg så en pøl af tis på køkkengulvet.

Jeg syntes, det er meget op af bakke lige nu. Renlighedstræningen gik lige så godt, nu er vi tilbage til scrats. Maven var normal, nu er den halvtynd igen ( Det er sikkert medicinen ). Han har spist idag uden kæben har generet. Men det sker jo også "kun" hver 2. til 3. gang. Men når det sker, er det ikke rart. Det der har holdt humøret oppe, har altid været hans fantastiske sind. Men han er utålelig halvdelen af tiden nu, da han som nævnt flipper ud over den mindste lyd. Ja selv da jeg tømte opvaskemaskinen, gik han helt amok over lyden af tallerknerne. Han kender jo for hulan efter snart 4 måneder her alle husets lyde. Vi håber, han bliver sig selv igen, nu han ikke har fået medicinen siden igår morges. Og han fik kun 2 mg igår i alt. Men bare lige nu, mens jeg skriver, ligger han lidt fra mig og bjæffer og knurrer af et eller andet, han kan høre, som jeg ikke kan...

 

Føj jeg syntes det er svært :-(

 

Mht kennelen. Jeg har som i andre siger, allermest lyst til at lægge hende ud over alt.. Advare alle om hende. Det har heller ikke hjulpet, at man har hørt om det andet eksempel med den hvalp, der blev aflivet i Januar fra samme kennel. Den blev 1 år og led af dårlige nyrer, samt dårlige hofter og blev mere og mere svag.. Den tissede også overalt i det hele år, ligesom Thor og Victor. Så det næste man sidder og tænker, fejler Thor`s nyrer måske også noget ??

Jeg sidder som tidligere nævnt selv som leder. Jeg vil hade at få min virksomhed lagt ud, derfor har jeg ikke gjort det endnu. Og efter trusler, har kennelen tilbagebetalt 2600 kr i dyrlægeregninger, men det dækker ikke engang det halve, af vores udgifter. Det her med CMO har vi end ikke orket at tage op med kennelen. Vi har tidligere skrevet til kennelen, at når Victor ( kuldbror ) havde det, så er der en chance for, at Thor også har det. Det ignorede de med, at deres hunde ikke havde CMO, hvad det end var !!!! Seriøst det svarede de...

Victors forældre kører en sag mod kennelen om tilbagebetaling af dyrlægeregningerne. De har ikke fået en krone af de 7.000 kr, de nåede at bruge. Men de fik Victors fulde købspris tilbage, da de afleverede ham retur for en lille måned siden. Kennelen skrev, at vi jo begge kunne komme retur med begge hunde.. Men det kan vi bare ikke. 8.500 kr er mange penge, også selvom vores økonomi er god. De penge kunne vi betale halvdelen af 14 dages sommerferie for. De kunne bruges til så mange ting. MEN vi har simpelthen bestemt, at han ikke skal tilbage under nogen omstændigheder, så afliver vi ham hellere og tager "tabet". Han skal ikke gå og lide i den kennel eller ud til nogle andre uforvarende hundeejere.. Niks... Hun har et hav af voksne hunde i den kennel, tænker om halvdelen er returnerede syge hunde, som hun så avler videre på !!?? En tanke der tit er kommet over mig. Hun havde også sagt, at hun beholdte Victor selv. Så kan hun måske også finde på at avle videre på ham !!

 

Vi ved endnu ikke med sikkerhed, at det er CMO. Der er en mikroskobisk chance for, at det er tænder. Jer der har set den video, jeg har uploadet af hans kæbeflip, hvad siger i ? Tror i på, at tænder kan få en hund til at reagere sådan ?

Er det fair at skrive kennelens navn nu, inden det er helt konstateret og Victors forældre har en sag kørende ? Hvis i skriver ja, så skriver jeg navnet.. Tro mig, vi har mere end lyst til at give den kennel tørt på, så de aldrig kommer til at have med hunde at gøre igen efter vores oplevelser. Og efter vi har fundet ud af, at Thor ikke er et enestående "uheld" så har det ikke hjulpet..

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kunne ikke få mig selv til at se videoen, men jeg genkender absolut intet i dine beskrivelser om hvordan han opfører sig, og jeg har haft 3 hvalpe som skiftede tænder + flere hunde vi havde da jeg var barn.

 

Og med alt det den hund og dens søskende fejler, så JA. Du er fuldt berettiget til at lægge navn og by ud!

 

 

Tror ikke at dit firma vil kunne blive indblandet i en eventuel sag mod kennelen, men du kan eventuelt prøve at forhøre dig ved Forbrugerstyrelsen?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Sitto

Zucco jeg havde lagt kennelen ud på nettet for længst! Min tålmodighed ville slet ikke have været halv så stor som jeres har været.. :bighug:

Ang tænder - så har jeg aldrig oplevet nogle af mine hunde reagere sådan på tandskift. Det eneste der har kunnet ændre sig, har været at de måske bider lidt mere i ting osv. fordi tænderne klør. Men har aldrig set en hund opføre sig som Thor i videoen.. :(

 

Puha hvor er det godt nok synd for jer! Og det lyder da godt nok også som noget af en voldsom tilbagegang for Thor lige pt..

Men hvis det er medicinen som gør ham skør - og han så vil være tilbage til sit gamle jeg, uden medicinen - findes der så ikke flere forskellige præparater man kan prøve at smertedække ham med mod smerterne ved kæben? Spørger kun fordi jeg ikke aner noget om det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst zucco
Zucco jeg havde lagt kennelen ud på nettet for længst! Min tålmodighed ville slet ikke have været halv så stor som jeres har været.. :bighug:

Ang tænder - så har jeg aldrig oplevet nogle af mine hunde reagere sådan på tandskift. Det eneste der har kunnet ændre sig, har været at de måske bider lidt mere i ting osv. fordi tænderne klør. Men har aldrig set en hund opføre sig som Thor i videoen.. :(

 

Puha hvor er det godt nok synd for jer! Og det lyder da godt nok også som noget af en voldsom tilbagegang for Thor lige pt..

Men hvis det er medicinen som gør ham skør - og han så vil være tilbage til sit gamle jeg, uden medicinen - findes der så ikke flere forskellige præparater man kan prøve at smertedække ham med mod smerterne ved kæben? Spørger kun fordi jeg ikke aner noget om det.

 

Dyrlægen siger, at det eneste der hjælper mod CMO er prednisolon. Smertestillende virker ikke. Det sagde hun igår..

Jeg tænker lige lidt over det med navnet på kennelen. Måske smider jeg det ud senere idag..

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er så nemt at stå udefra og sige, at det bedste er at aflive ham. Men når man selv står i situationen......:megaked: Jeg synes i skal aftale at i følger dyrlægens råd. Hvis hun synes det er værd at behandle, så prøv. Hvis ikke, ja, så er det jo det.

 

Jeg har intet klogt at sige, ud over at jeg sender mine varmeste tanker til jer alle:bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...