Alene-hjemme problemer - hvorfor har nogen og andre ikke?

[Therese]

Jeg tror ikke nogen mener, at alene-hjemme problemer skyldes ejeren alene. Der skal selvfølgelig være flere forskellige faktorer til stede for at hunden får et problem med det og det tror jeg godt de fleste ved. Så jeg læser bare, at nogen mener, at ejeren kan påvirke det en hel del. Og at det slet ikke bliver skrevet for at pege fingre af dem, der har rent faktisk har en hund med problemet.

[sonja77]

Jeg tror du er lidt overfølsom omkring dette emne? Det er i hvert tilfælde hverken min mening eller min holdning at separationsproblemer er ejerens skyld og jeg kan næppe tro, at nogen ligefrem synes du eller andre skal retfærdiggøre at I tager jer af jeres hundes separationsproblemer.

 

 

 

Arh, der er nogle få som har skrevet, de ikke har oplevet problemer med separation, det er næppe at konkludere at problemet skyldes ejeren

 

Når man har en lille hund og har kæmpet med separationsproblemer, så jo, så er det lidt sådan man læser udtalelser som dem, jeg har citeret nedenfor. Måske er de ikke ment sådan, men det er sådan, man læser dem. Som i "arh, ejere af små hunde med seperationsproblemer er pylrede og har fået problemet, fordi de selv har gjort det til en stor ting." Dermed ikke sagt, at alle deltagere i tråden mener det eller er kommet med udtalelser, der kan tolkes sådan, selvfølgelig. (Og jeg citerer altså ikke for at hænge nogen ud, bare for at vise eksempler på de udtalelser, jeg mener.)

 

Næsten alle dem med løver der har haft problemer med alenehjemme, har været enormt pylrede om dem..Taget dem med på toilet osv. Og det tore jeg man er mere tilbøjelig til at gøre når hunden er lille.

 

Det kan der sikkert, evt. kan det være en bestemt type mennesker der tiltrækkes af de mindre racer?

 

Hvis hvalpeejeren dels pylrer, men også er bekymret for hvordan alenetræningen skal gå, går det som regel rigtig skidt.

 

Der er jo helt sikkert en masse ting der har en indflydelse, race, personlighed og alt det. Men noget jeg tit har tænkt, og det her står 100% for egen regning - ingen teorier at bakke op med - er at ejer har utroligt meget indflydelse.

Jeg har bare ofte oplevet, både IRL, her og på egen hund, at folk som gør det med alene til en stor ting også får hunde der synes det er en stor ting.

 

Det mærkelige er, at i denne tråd er vi mange, som ikke har gjort det store ud af alenehjemmetræning, og ingen af os har haft de store problemer. Hvilket jo kunne tyde på, at netop ejers sindstilstand omkring dette emne har stor indflydelse på, hvordan hunden opfatter det at blive efterladt alene hjemme. Her har vi aldrig øvet det der med af-på af overtøj, rasle med nøgler osv. Vi tager tøj på, siger "hej hej, kommer lige om lidt", lukker døren og går. I starten er vi selvfølgelig ikke væk så længe, men vi gør ikke noget stort nummer ud af det.

 

Spændende at vi faktisk kan være en del af problemet, når hundene får alene-hjemme-problemer!

 

Og ja, selvfølgelig kan ejerens sindstilstand da have indflydelse, og når problemet først er der, begynder man da selvfølgelig at bekymre sig og gøre det til "en stor ting" (hvilket det også er, når der først er et problem), og det hjælper næppe... men som Lille Louie skriver, så er vi faktisk mange, der som udgangspunkt ikke gjorde det til en stor ting og ikke bekymrede os, men som bare prøvede at gøre det "helt naturligt", som nogle herinde skriver, dvs. gå i forbindelse med dagligdags handlinger som at gå ned med skraldet, smutte ned og hente noget i kiosken osv. Men når det så viser sig, at hunden f.eks. hyler/gør on/off (og man bor i lejlighed) og er fuldstændig opkørt og stresset en op til en time efter, at man er kommet hjem (som Tyson var, da jeg lige fik ham), ja, så er det jo lidt sværere at tage helt så let på. Men når man læser her i tråden, får man altså lidt det indtryk, at flere mener, at det jo bare er fordi man var pylret og ikke tog det som noget naturligt, hvis ens hund har seperationsproblemer.

[sonja77]

...

[Hestkjær]

man kunne også bemærke, at næsten alle der har skrevet i tråden, aldrig har haft nogen som helst problemer, ikke er gået specielt op i alene-træning og for de flestes vedkommende vist også har mange hunde.

 

så måske kunne konklusionen også være, at de der synes, at det har været en stor udfordring (mig selv inklusiv, sådan set), ikke rigtigt "orker" forklare sig i en tråd, hvor alene-problematikker langt hen ad vejen forklejnes eller beskrives som noget skabt af ejer? det er ikke en kritik af dig hestkjær, tråden er startet i god tone og det er jo fair at undre sig og sådan, men personligt har jeg det i hvert fald lidt sådan ... at det kan være op ad bakke at skulle retfærdiggøre at have en vildt separationsfølsom hund, som man "pylrer" om og tager med på toilettet, til folk der slet ikke har erfaringer med (og måske heller ikke rigtigt forståelse for) den situation.

 

For en god ordens skyld så vil jeg lige sige, at vi først nu har 2 hunde, men både Hayly og Martha var ene hunde, da der skulle øves alene hjemme.

Jeg synes så bestemt ikke, at problemet kan koges ned til, at det udelukkende er ejeren, som er/kan være problemet. Men synes tilgengæld, at det kan være en spændende indsigt, at netop for nogle kan ejerens tilgang have været med til at forstærke et evt problem. Altså at vi som ejere, når vi får en ny hund og skal øve alene hjemme, med den indsigt (hvis den er rigtig - for det er jo det, jeg ikke ved:-D), kunne gøre os nogle overvejelser.

Min generelle observation var netop, at ofte har små hunde større tendens til alene-hjemme-problemer, og derfor synes jeg da, at det gør debatten mere reel, hvis netop je med små hunde kan komme med input. Ikke nødvendigvis med udgangspunkt i jeres egne situationer, hvis det bliver for kompleks, men ligeså meget om det er en forkert antagelse at små hunde er mere disponeret.

 

Så har vi ikke læst til samme. Der er da op til mange, der har skrevet, at det skyldes ejeren (eller i hvert fald, at de tror, det skyldes ejeren)

 

Vil gerne lige understrege, at jeg ikke har sagt, at det er ejerens skyld, men derimod at det er interessant, at vi som ejere KAN være en del af problemet!

[MissLøven]

Da jeg fik Modjo var der flere der gjorde mig opmærksomme på, at løver (selskabshunde generelt) dårligt tåler adskillelse. Tja, måske min er speciel, men vi har aldrig haft problemer.

 

Hvordan var din fremgangsmåde med Modjo? Gik du meget op i minutter og sekunder? Nu får jeg forhåbentlig selv en lille løve i juli, og må indrømme at alene hjemme træningen er det der bekymrer mig mest. Hvilket jeg hellere må lægge langt væk!!! SÅ kunne godt tænke mig, at høre mere om hvordan du greb det an med Modjo. Hvis du gider

[Buddha]

Jeg tænker det er noget med personligheden som måske kan samle hunde der ikke bryder sig om at være alene, ikke størrelsen. Og egentlig heller ikke ejeren.

 

Min første hund + Egon var begge enehunde, ingen af dem havde svært ved at lære det. Min yngste nuværende har Egon at være sammen med, men alligevel har vi faktisk brugt en del tid på at lære ham det, inklusiv at jeg har måtte øve at jeg gik en del gange i perioder - stadig sammen med Egon (som er helt upåvirket af at jeg går), ikke engang helt alene. Det er samme race, og ikke en helt lille hund, yderligere er racen jo ret selvstændig af natur, men selvfølgelig er der jo forskelle på dem.

 

Pga de 2 første hunde jeg har haft, tænkte jeg egentlig ikke over alene træning, mest over om de så skulle være i hvert deres rum eller hvordan.. meeen så fik jeg hvalpen

[Bagge]

Jeg var ikke her på hf da jeg fik hund, anede ikke hunde ku ha alene-hjemme problemer! Fandt først dette forum da jeg stod med en hund der var gået i stykker og som SKREG når vi forlod hende, så her var det hvert fald ikke fordi jeg var bange for hele alene hjemme halløjet hun fik et problem.

Men da vi så stod med problemet blev jeg jo påvirket af det, så i en periode droppede jeg at hun skulle være alene fordi jeg stressede så meget at hun blev endnu mere stresset over situationen.

Så jeg tror ikke på det er ejens skyld fra start, men selvfølgelig kan man påvirke dem i processen når man forsøger at løse problemet.

[Lille Louie]

Derudover har jeg noget at bidrage til debatten med. For hvis jeg vidste, hvorfor nogle hunde har alene hjemme-problemer, ville jeg jo ikke have et problem... :blink:

[søster lagkage]

Jeg tror du er lidt overfølsom omkring dette emne? Det er i hvert tilfælde hverken min mening eller min holdning at separationsproblemer er ejerens skyld og jeg kan næppe tro, at nogen ligefrem synes du eller andre skal retfærdiggøre at I tager jer af jeres hundes separationsproblemer.

 

jeg føler mig egentlig ikke specielt følsom, og jeg har i øvrigt heller ikke en hund, der har eller har haft alene-problemer. og selvfølgelig er det ikke alle eller generelt, at der bliver skrevet, at det er vores egen skyld, for mig var det blot tydeligt, at der primært var én type ejere, der skrev i denne tråd - ejere der ikke selv kender problemet. og så bliver det jo belyst lidt skævt.

 

hvad du selv skriver om hundes ængstelses/angst-grænse (kan ikke lige huske, hvad du kalder det) og deres selvstændighed som afgørende, giver meget god mening for mig. jeg har en meget uselvstændig og generelt lidt ængstelig hund (som dog er godt socialiseret og fungerer i langt de fleste sammenhænge) - og derfor var alene-træningen en udfordring for os, men en udfordring der blev løst stille og roligt.

 

For en god ordens skyld så vil jeg lige sige, at vi først nu har 2 hunde, men både Hayly og Martha var ene hunde, da der skulle øves alene hjemme.

Jeg synes så bestemt ikke, at problemet kan koges ned til, at det udelukkende er ejeren, som er/kan være problemet. Men synes tilgengæld, at det kan være en spændende indsigt, at netop for nogle kan ejerens tilgang have været med til at forstærke et evt problem. Altså at vi som ejere, når vi får en ny hund og skal øve alene hjemme, med den indsigt (hvis den er rigtig - for det er jo det, jeg ikke ved:-D), kunne gøre os nogle overvejelser.

Min generelle observation var netop, at ofte har små hunde større tendens til alene-hjemme-problemer, og derfor synes jeg da, at det gør debatten mere reel, hvis netop je med små hunde kan komme med input. Ikke nødvendigvis med udgangspunkt i jeres egne situationer, hvis det bliver for kompleks, men ligeså meget om det er en forkert antagelse at små hunde er mere disponeret.

 

altså for mig er det ret oplagt, at der både på race og individniveau er nogle medfødte forskelle (der er der jo generelt - og det påvirker al slags træning og opdragelse, hvad hunden har med sig). lige så oplagt er det for mig, at hundens fysik/størrelse, ikke har noget med noget at gøre. men ja, mange af de små racer er jo selskabshunde, avlet til at sidde på skødet så at sige, og det er logisk nok for mig, at separation falder dem sværere.

 

desuden kan man måske tale om, at visse små racer, har lavere reaktionstærskel, i hvert fald forestiller jeg mig, at halfdan på et generelt niveau hurtigere bliver "følelsesmæssigt" påvirket/stresset/ængstelig/hysterisk/begejstret end f.eks. en mastiff.

 

endelig har det selvklart en enorm betydning, om der er andre hunde i hjemmet. og hvordan hjemme i øvrigt er - klart at larm og uro er et større problem, hvis man bor i lejlighed.

 

samtidig må jeg sige, at jeg ikke kan forestille mig mange hundeejere, der ikke vil opfatte det som problemadfærd, at deres hvalp SKRIGER af desperation, når der lukkes en dør mellem den og ejer. og det var altså det udgangspunkt, som vi arbejdede ud fra. derfor var systematik, grundighed, gennemtænkt og langsom træning, ikke problemet i vores tilfælde - det var løsningen. og jeg har og har hele tiden haft, en hund der er ok med at være alene. dog kun i vores hjem, han går fuldstændigt i panik, hvis jeg f.eks. går ud med skraldespanden hjemme hos mine forældre, hvis jeg smutter ind i en kiosk, mens han og min kæreste venter udenfor etc.

 

det eneste jeg skrev for var nok, at det var tydeligt for mig, at der manglede et perspektiv i denne tråd - nemlig et perspektiv fra de, der havde haft problemet inde på livet. ja og så måske lidt mere anerkendelse (fra nogle) af at ... ja, at problemet findes, og i hvert fald ikke nødvendigvis er et udslag af pylleri. at "pylleri" med nogle hunde er nødvendigt.

 

det blev langt, beklager. men jeg synes, at tråden siden jeg skrev, har fået belyst problemet fra lidt flere vinkler, og det er jeg meget tilfreds med

[Ninjamor]

Når man har en lille hund og har kæmpet med separationsproblemer, så jo, så er det lidt sådan man læser udtalelser som dem, jeg har citeret nedenfor. Måske er de ikke ment sådan, men det er sådan, man læser dem. Som i "arh, ejere af små hunde med seperationsproblemer er pylrede og har fået problemet, fordi de selv har gjort det til en stor ting." Dermed ikke sagt, at alle deltagere i tråden mener det eller er kommet med udtalelser, der kan tolkes sådan, selvfølgelig. (Og jeg citerer altså ikke for at hænge nogen ud, bare for at vise eksempler på de udtalelser, jeg mener.)

 

Oprindeligt postet af Ninjamor

 

Hvis hvalpeejeren dels pylrer, men også er bekymret for hvordan alenetræningen skal gå, går det som regel rigtig skidt.

 

Jeg troede du kendte mig bedre end det..

 

Det jeg er citeret for her over er en kendsgering, ikke noget jeg bare synes eller noget der afspejler hvad jeg mener/synes om hundeejere, som har hunde med separationsproblemer - eller andre problemer

[sonja77]

Når man har en lille hund og har kæmpet med separationsproblemer, så jo, så er det lidt sådan man læser udtalelser som dem, jeg har citeret nedenfor. Måske er de ikke ment sådan, men det er sådan, man læser dem. Som i "arh, ejere af små hunde med seperationsproblemer er pylrede og har fået problemet, fordi de selv har gjort det til en stor ting." Dermed ikke sagt, at alle deltagere i tråden mener det eller er kommet med udtalelser, der kan tolkes sådan, selvfølgelig. (Og jeg citerer altså ikke for at hænge nogen ud, bare for at vise eksempler på de udtalelser, jeg mener.)

 

 

 

Jeg troede du kendte mig bedre end det..

 

Det jeg er citeret for her over er en kendsgering, ikke noget jeg bare synes eller noget der afspejler hvad jeg mener/synes om hundeejere, som har hunde med separationsproblemer

 

Ja, jeg kender dig bedre end det, og jeg tror ikke, at det var det, du mente. Det var for at vise en sammenhæng af udtalelser, der kunne læses sådan. Jeg er helt med på, at du specifikt ikke mener det.

[Bagge]

Og så tror jeg (ligesom Sitto skriver, mener det var hende ) at der er en del hunde der har alene hjemme problemer hvor ejerne enten ikke opdager det (skrigende hund fx) eller er ligeglade (hører da om hunde der blir lukket inde på mini arealer uden noget der kan tygges i)..

[tjikson]

Tror det hænger en masse sammen med at mange små hunde jo er lavet til at være selskabshunde Ingen af vores hunde gennem tiden har haft alene hjemme problemer, dog er jeg overbevidst om vores terrier var mere ligeglad med om vi gik eller ej end vores Cavaliere

[Lykkeliv]

Vil gerne lige understrege, at jeg ikke har sagt, at det er ejerens skyld, men derimod at det er interessant, at vi som ejere KAN være en del af problemet!

What she said!

 

jeg føler mig egentlig ikke specielt følsom, og jeg har i øvrigt heller ikke en hund, der har eller har haft alene-problemer. og selvfølgelig er det ikke alle eller generelt, at der bliver skrevet, at det er vores egen skyld, for mig var det blot tydeligt, at der primært var én type ejere, der skrev i denne tråd - ejere der ikke selv kender problemet. og så bliver det jo belyst lidt skævt.

Jég har haft problemer. Men jeg er kommet videre, takket være en erkendelse af at jeg selv i høj grad var katalysator for det. Hvilket videre har ført mig frem til en konklusion om, at ejer i høj grad KAN påvirke hunden i negativ retning og sågar skabe et problem.

 

Jeg forstår nok ikke helt at så mange føler sig ramt, men det har i hvert fald ikke været hensigten fra undertegnede.

[Gæst Spilop]

Sjovt som vi opfatter en tråd forskelligt.

 

Jeg opfatter tråden som en undre fra Hestekær omkring hvor vidt der kan være racemæssige forskelle på problemet. Og ikke så meget andet.

 

Jeg træner på hold ( nogle gange ) sammen med Hestekær og har både set martha og cleo. Jeg træner nogle gange lidt med en border c og en ft cocker. At se forskellen på hvad vores hundens oplever på en trænigstime er en oplevelse. Og Pernille og jeg vil ikke bytte med hinanden.

 

Jeg ser ca 200 hunde i ugen. Og jo jeg opfatter det som om der er kæmpe raceforskelle. De fleste brugshunde (af brugshunde linjer) og de fleste store hunde ( over Golden størrelsen ) høre jeg sjældent om problemer med.

 

Jeg ser også kæmpe forskel på individer, den forskel giver sig også udslag på en træningstime og to hunde fra samme kuld kan have ret forskellige i deres behov for at være sammen med ejeren.

 

Og så ser jeg også stor forskel på ejerne. Nogle ejere har hund på armene hele tiden og andre trækker bare afsted med dem. Sådan lidt puttet på spidsen.

 

Alle disse ting, kogt sammen til et sammensurium påvirker da hundens evne til at være alene.

 

Jeg havde engang en Golden i udstationering, da opdrætteren havde 4 der ikke var solgt. Den havde problemer. Jeg gjorde ikke noget anderledes end det jeg plejede, jeg har haft to Golden selv og har haft to i kortere perioder og ikke haft problemer med det før.

 

Og selvfølelig er der også forskel på hvad vi opfatter som et problem. Min ft cocker hvalp spiser kanterne på vores sjip sjap måtter. Hvilket hun i øvrigt også, gør når jeg går på toilettet og efterlader hende med andre hunde. Jeg kan dog høre hende når jeg er ude, ikke et kny fra hende, og når jeg lukker hende ud, strækker hun sig med et stykke måtte i munden og har ikke travl med at hilse eller halse efter luft. For nogle ville dette være et alene hjemme problem, for mig er det mere et spg om at købe nogle nye måtter, når hun er færdig med den uvane.

Vi har også et tæppe i stuen, som bliver skiftet efter hver hundehvalp. Det har som oftest ingen hjørner når hvalpen bliver voksen. Så køber vi et nyt, så går der ikke længe, så kommer der en ny terrorist og IKEa here we come. Og vores hvalpe er kun i stuen når vi er med. Så min opfattelse af tæppe spisning er ikke alene hjemmeproblem, men noget de gør fordi de kan. Banditterne

[Lille Louie]

Jég har haft problemer. Men jeg er kommet videre, takket være en erkendelse af at jeg selv i høj grad var katalysator for det. Hvilket videre har ført mig frem til en konklusion om, at ejer i høj grad KAN påvirke hunden i negativ retning og sågar skabe et problem.

 

Jeg forstår nok ikke helt at så mange føler sig ramt, men det har i hvert fald ikke været hensigten fra undertegnede.

 

Jeg forstår nok ikke helt, at man kan undgå at føle sig ramt, hvis man står i alene hjemme-problemer og læser sådan noget som det her:

 

Men noget jeg tit har tænkt, og det her står 100% for egen regning - ingen teorier at bakke op med - er at ejer har utroligt meget indflydelse. Jeg har bare ofte oplevet, både IRL, her og på egen hund, at folk som gør det med alene til en stor ting også får hunde der synes det er en stor ting.

 

Det er helt fair, hvis det er din teori, men som ejer med 1-2 hunde med alene hjemme-problemer, så slår sådan noget altså ret hårdt!

[Lykkeliv]

Hvordan var din fremgangsmåde med Modjo? Gik du meget op i minutter og sekunder? Nu får jeg forhåbentlig selv en lille løve i juli, og må indrømme at alene hjemme træningen er det der bekymrer mig mest. Hvilket jeg hellere må lægge langt væk!!! SÅ kunne godt tænke mig, at høre mere om hvordan du greb det an med Modjo. Hvis du gider

Min fremgangsmåde var bare at tage det stille og roligt. Vi startede med adskillelse efter et par dage, hvor jeg bare gik ud med skraldespanden og den slags. Jeg sørgede for at huske på at lade ham være alene også uden den anden hund engang imellem, for at han også kunne forholde sig til at være alene-alene.

 

I den første uge optog jeg lyd for at holde øje med om han pev eller gøede vedvarende. Det gjorde han ikke.

 

De første par gange jeg tog Asta med, brokkede han sig lidt og pev et par minutter, men det ligger jeg altså ikke så meget i. Det er ok at være utilfreds over ikke at måtte komme med, det er bare vigtigt at mærke efter, om det er utilfredshed eller angst og vurdere hvordan hunden reagerer når man kommer hjem. Glæde og opkørthed er ok, vild stress peger på at man nok er gået for hurtigt frem.

 

Så trappede jeg bare stille og roligt op. Tog ud og handle. Ind på uni til forlæsning osv. Det krævede lidt koordination, for mit barn blev passet hjemme på det tidspunkt, men barnepigen var helt med på hvordan det skulle foregå, så det var fint.

Efter den første time var på plads i løbet af den uge der, gik jeg rimeligt hurtigt frem - altså 2 timer - 3 timer - 5 timer agtigt. Og det var sådan set det.

 

Ind imellem tjekkede jeg med lydoptagelse om der skete noget hjemme, bare for at have hånd i hanke med det.

Redigeret Marts 7, 2013 af Lykkeliv

[Lykkeliv]

Det er helt fair, hvis det er din teori, men som ejer med 1-2 hunde med alene hjemme-problemer, så slår sådan noget altså ret hårdt!

Det skal da ikke "slå hårdt"... Jeg har "ofte" oplevet og "tit" tænkt. Det er sgu ikke skrevet møntet på dig eller nogen andre specifikke mennesker, udover mig selv.

 

Jeg har selv gået i en fælde der bevirkede at min hund begyndte at have et problem for godt 4 år siden. Og når jeg så ser vel i snit 30+ forskellige hunde hver uge + læser med herinde, er det bare min oplevelse at det kan forholde sig sådan. Dermed ikke sagt at ejer er 100% ansvarlig, men at ejeren bærer en del af problemet hos sig. Hvor stor en del, er jo meget individuelt.

 

Hvis du er nervøs for at være gået i samme fælde, kan du jo tænke over om du kunne gøre noget anderledes.

Hvis du derimod tænker at det i hvert fald ikke er gældende hos jer, så kan du jo trække på skuldrene og springe videre.

Der er altså ingen grund til at føle sig ramt.

[Buddha]

Vil lige uddybe herfra - jeg tænkte ikke min hund havde et problem med alene pga en tygget bog eller sko, og forstår egentlig ikke hvor det kom ind henne.

Min hvalp skreg, hylede og kastede sig panisk ind i hoveddøren hvis jeg gik ud uden ham, feks for at hente pizza ved lågen fra hunde angst pizzabud. Så går man ikke bare lige alene ud med skraldet når pizzaen er spist, vel. Man prøver at få en vane frem i stedet, og prøver at undgå hvalpen kører sig selv op mange gange i løbet af en dag.

[luckyluna]

SOm indspark til emnet.

 

Jeg har lige været på konference og universitet i lincoln, england, havde lavet noget forskning omkring dette.

 

DEt lader til der er en genetisk faktor, altså kan der være raceforskel. DE største problemer havde de samarbejde jagthunde og selvskabshunde.

 

Hud problemer havde i mange tilfælde også en korrelation med alene hjemme problemer.

 

DEr var intet om ejer indflydelse, selvom de da ikke udelukker at der fm gang i mellen er en ejer der kan lave et problem ud af alt..

[Hestkjær]

SOm indspark til emnet.

 

Jeg har lige været på konference og universitet i lincoln, england, havde lavet noget forskning omkring dette.

 

DEt lader til der er en genetisk faktor, altså kan der være raceforskel. DE største problemer havde de samarbejde jagthunde og selvskabshunde.

 

Hud problemer havde i mange tilfælde også en korrelation med alene hjemme problemer.

 

DEr var intet om ejer indflydelse, selvom de da ikke udelukker at der fm gang i mellen er en ejer der kan lave et problem ud af alt..

 

Spændende:5up: Dejligt med lidt input som er mere baseret på forskning end vores egne personlige observationer.

[Bagge]

SOm indspark til emnet.

 

Jeg har lige været på konference og universitet i lincoln, england, havde lavet noget forskning omkring dette.

 

DEt lader til der er en genetisk faktor, altså kan der være raceforskel. DE største problemer havde de samarbejde jagthunde og selvskabshunde.

 

Hud problemer havde i mange tilfælde også en korrelation med alene hjemme problemer.

 

DEr var intet om ejer indflydelse, selvom de da ikke udelukker at der fm gang i mellen er en ejer der kan lave et problem ud af alt..

 

Spændende, i sær det med hudproblemerne, det nævnte jeg for adfærdsdamen dengang vi havde sådan en ude, det mente hun i hvert fald var noget vrøvl (har allergisk hund og jeg tænkte jo de gener hun havde i starten inden vi fik gang i vaccine osv kunne påvirke hende, da hun kløede sig rigtigt meget).

[Lille Louie]

Min har jo også hudproblemer, så der kunne da være noget om det. Og dengang han var alenehund viste han den største fremgang med alene hjemme, da han var på prednisolon mod allergien og ikke længere kløede så meget.

[luckyluna]

PRæcis og så kan man jo diskutere hvad der kom først...hud eller alene hjemme problemer.

 

Men jeg finder Det også nærliggende at en hund der har det fysisk dårligt, kan have mindre overskud til at være alene..lidt tankevækkende er Det også at Mysla aldrig har været mere stabil i alene situationer end hun er lige nu..og hun er jo været på smertestillende i et halvt år....

 

 

DErmed ikke sagt at det altid har indflydelse.

[Ninjamor]

Spændende, i sær det med hudproblemerne, det nævnte jeg for adfærdsdamen dengang vi havde sådan en ude, det mente hun i hvert fald var noget vrøvl (har allergisk hund og jeg tænkte jo de gener hun havde i starten inden vi fik gang i vaccine osv kunne påvirke hende, da hun kløede sig rigtigt meget).

 

Tåbelig adfærdsdame! Helt ærligt. Det er ganske almindelig viden indefor faget at fysiske ubehag/problemer som regel øger det adfærdsproblem en hund har.

Om det så er et dårligt øre, filtrer i pelsen, halthed, kløe, mavepine eller andet er ligegyldigt. Det er næsten dødfødt gerning at forsøge at lære en hund som føler ubehag ved at være alene at dette er ok, mens den har en fysisk lidelse som generer den.

 

PRæcis og så kan man jo diskutere hvad der kom først...hud eller alene hjemme problemer.

 

Men jeg finder Det også nærliggende at en hund der har det fysisk dårligt, kan have mindre overskud til at være alene..lidt tankevækkende er Det også at Mysla aldrig har været mere stabil i alene situationer end hun er lige nu..og hun er jo været på smertestillende i et halvt år....

 

 

DErmed ikke sagt at det altid har indflydelse.

 

Det var netop operation, smerter og ubehag var årsag til, at jeg udsatte Pelles separationstræning, så længe, ja til han var over et år. Jeg er pænt sikker på at var jeg startet mens han havde det skidt, havde det givet et dårligt resultat.