To tæver i samme hus

[anne-lise hansen]

I er nogle dejlige tøser:bighug:

 

Jeg kan bare ikke forliges med ikke at kunne nusse hele maven uden at støde på en pistol:mrgreen:

Det er da ikke noget problem - man nusser bare et andet sted ! jeg tror nu nok Tot ville have sig frabedt at blive nusset på maven ......for så skulle han jo "overgive " sig , og det gør man ikke rigtigt som airedale ... men ørerne kan også bruges !

[Aussiepower!]

Personligt har jeg ikke oplevet nogle problmer med at have flere tæver sammen (eller hanhunde for den sags skyld), heller ikke selv om det drejersigom to forskellige typer, den mere bløde Belgier og djævleynglet aussie..

 

Men Flica var så også omkring 8 år (og steriliseret) da den første tæve hvalp kom til, og så er Flica også en rimeligt stærk og selvsikker tæve, så der er ikke så meget at diskutere.. :blink:

Redigeret April 7, 2013 af Aussiepower!
Tilføjelse, den sendte indlægget inden jeg var færdig..

[Buddha]

Skal den ældste tæve egentlig være førerhunden? Hvad hvis nu den bare synes om at chille og egentlig er ligeglad med den position? (Udover at de vel ikke er lederhunde alle døgnets timer, altså det er vel noget dynamisk noget som skifter lidt alt efter hvilken situation de lige er i).

[Gæst kleo]

(null)

Min erfaring er at hos tæver er der en som bestemmer, ikke sådan at de andre bliver jaget væk nogen steder fra eller noget, bare noget med at når førertæven vil have ro så blir der ro, fx men det er ikke noget man egentlig mærker noget til;) Kleo tager ikke mad fra de andre eller jager dem væk fra sovepladser;) hun rejser sig bare op hvis der fx er for meget larm og så lægger alle en dæmper på sig både gæstehunde, hanhunde og tæver, jeg tror ikke nødvendigvis det skal være den ældste men det er det oftest;)

[Hopsa]

Skal den ældste tæve egentlig være førerhunden? Hvad hvis nu den bare synes om at chille og egentlig er ligeglad med den position? (Udover at de vel ikke er lederhunde alle døgnets timer, altså det er vel noget dynamisk noget som skifter lidt alt efter hvilken situation de lige er i).

 

Hos mig har flokken altid bestået af begge køn og af hunde i forskellige aldre. Da min første tæve døde var den næstældste en tæve uden nogen interesse i ansvaret som beslutningstager. Hendes datter var kun et år så hun havde heller ikke kapacitet til at kunne overtage den gamles plads. Så det blev den ældste hanhund i flokken der overtog ansvaret og han har det nu, sammen men datteren der i mellemtiden er blevet 5 år gammel. Havde den tæve været ældre dengang den første døde, så havde hun helt automatisk overtaget ansvaret, osse selvom der var en ældre tæve i huset.

[Drentsche]

Jeg tror at det kommer helt an på individerne og situationerne, om det så er hanner eller tæver, nogle KAN bare ikke li' hinanden. Jeg har ingen "fører/alfa hunde" herhjemme, jeg har en blanding af hunde, der skal indordne sig efter husregler og hinanden, lige pt., har jeg en skøn hanhund, der desværre ikke, kan læse de andre hunde, så han går for sig selv, og vi har turnus ordning, der er ikke nogen der er utrygge ved ham , men han kan ikke forstå, når de andre siger "fis af", (han er meget stor og klodset, og ikke særlig elegant, i sin tilgang til de andre) så sidder han i nakken på dem, og så er fanden løs i Laksegade. Jeg tror ikke, at man finder ud af, om det er en god kombination, før den nye er i huset.

[Buddha]

Meget interessant. Tak for svar

[Ulla H]

Jeg har også haft en hanhund som den mest ledende, men han kunne godt dysse lidt hektiske tæver ned, men hvis de gik helt over gevind, så holdt han sit skind for kært. Da han døde af ælde, tog ældste tæver som, egenligt også ofte bestemte over ham ,over.De var et sammensvejset par i et og alt.

Jeg gruer for ,hvad der sker, når Molly forlader tronen, ser ikke rigtig hvem af de 3 andre tæver, der har pzyke til at være fører . Håber så at det bliver Freddy, der nu er 3 år.

[luckyluna]

Skal den ældste tæve egentlig være førerhunden? Hvad hvis nu den bare synes om at chille og egentlig er ligeglad med den position? (Udover at de vel ikke er lederhunde alle døgnets timer, altså det er vel noget dynamisk noget som skifter lidt alt efter hvilken situation de lige er i).

 

Næ og det er jo egentlig sjovt at det bliver fremsat meget her og generelt som at der er en leder blandt vores hunde...når nu nyeste forskning indikerer at det ikke er noget hunde går særligt op i..

 

Det er oftest den ældste som de andre hunde følger. Og det kommer jo helt naturligt hvis det er en hvalp der er kommet ind i huset. Sheila er foreksempel helt ligeglad med status..eller hun virker i hvertfald sådan. Men jo ældre hun bliver jo mere status har hun automatisk fået af andre hunde:) Hun er typen der aldrig tryner andre eller dominerer sig til noget, men hendes rolige selvsikkerhed skinner vist bare igennem når hun er sammen med hunde hun er tryg ved og så forguder de hende inden ret længe..

 

Sheila er hunden som helt uden konflikter kan få et lækkert ben fra en anden hund, hvis hun vil det, men normalt interesserer det hende ikke. Hun går ikke rundt og gør noget som helst for at holde sin position overfor mysla og på trods af at hun inkasserer adskillige nap i ørene fra mysla, flytter sig fra alle hendes ressourcer ovs, så er det stadig sheila som modtager alle myslas kys og underdanige velkomsthilsner efter adskillelse og det er sheila som mysla følger i tykt og tyndt og skal gøre alt lige som.

 

Da sheila fik stød og trak sig ind i sig selv og blev bange for alt ting, så var det pludselig omvendt. Sheila søgte mysla, duttede hende jævnligt på tur, hilste med snudepuf når mysla have været ude alene og i det hele taget støttede sig til mysla.

Efter et halvt år var sheila stort set sig selv igen og så var alt gledet tilbage til hvad det var før. Der behøver ikke komme de store gnidninger, selvom jeg skulle passe lidt på at mysla ikke udnyttede det og feks tog ben fra sheila som hun lå med, hvilket hun kunne.

[Amocca]

Som Luckyluna her beskriver, således er forholdet også meget mellem mine... Den lille er en bølle af rang, bider Karla i ørerne, tager hendes ting, legetøj, mad osv. Og får lov til det, helt uden reprimander...

 

men det er johna, der kysser, snudepuffer, følger efter, afventer instruktion i nye situationer osv. Så der er ingen tvivl om hvem der styrer showet, på trods af, at den lille kommer afsted med utallige ting jeg slet ikke forstår den store vil tolerere

[Aussiepower!]

Jeg bilder mig nu heller ikke ind at Flica er leder som sådan, men hun er jo den med mest erfaring og hun har nogle meget faste meninger om hvad hun finder sig i og ikke finder sig i, men ellers er det ikke sådan at hun går og prøver at udøve en eller anden magt overfor de andre, hun tager aldrig ting fra nogen eller forsøger at myre sig ind.. Men pga. Hendes faste meninger om snart sagt alt, lære nye hunde/hvalpe lynhurtigt hvor de har hende, og det bliver respekteret, for ellers er der afregning ved kasse 1.. Og foreløbig virker det ikke til at hun bliver respekteret mindre, selv om hun er ved at være gammel.

[Gæst Sitto]

Som Luckyluna her beskriver, således er forholdet også meget mellem mine... Den lille er en bølle af rang, bider Karla i ørerne, tager hendes ting, legetøj, mad osv. Og får lov til det, helt uden reprimander...

 

men det er johna, der kysser, snudepuffer, følger efter, afventer instruktion i nye situationer osv. Så der er ingen tvivl om hvem der styrer showet, på trods af, at den lille kommer afsted med utallige ting jeg slet ikke forstår den store vil tolerere

Bare lige af ren nysgerrighed :blink: Lader du Johna stjæle mad, legetøj osv. fra Karla, fordi Karla ikke selv siger noget til det?

Jeg tænker bare, at det umiddelbart kunne være sådanne situationer som lige pludselig kunne give anledning til konflikter - herhjemme er der ingen som får lov til at stjæle hinandens ting, heller ikke selvom ingen af dem siger fra overfor det - men det gør vi. Og det har alle tre hunde forstået. Liva forsøgte lidt i starten - det samme gjorde Zazu. Men det tog ikke ret lang tid, før de havde forstået at det var forbudt. Oppe i mit hoved, så er det sådanne situationer som lige pludselige kan give konflikter - og dem vil jeg hellere undgå ved at lære hundene fra start af at man ikke stjæler.

[Amocca]

Bare lige af ren nysgerrighed :blink: Lader du Johna stjæle mad, legetøj osv. fra Karla, fordi Karla ikke selv siger noget til det?

Jeg tænker bare, at det umiddelbart kunne være sådanne situationer som lige pludselig kunne give anledning til konflikter - herhjemme er der ingen som får lov til at stjæle hinandens ting, heller ikke selvom ingen af dem siger fra overfor det - men det gør vi. Og det har alle tre hunde forstået. Liva forsøgte lidt i starten - det samme gjorde Zazu. Men det tog ikke ret lang tid, før de havde forstået at det var forbudt. Oppe i mit hoved, så er det sådanne situationer som lige pludselige kan give konflikter - og dem vil jeg hellere undgå ved at lære hundene fra start af at man ikke stjæler.

 

Det meste styrer de selv ja... Karla tillader at Johna tager den... Hvis hun ikke vil dele vender hun sig om / går med tingen... Så længe de selv kan klare tingene uden konflikter, så får de lov... Jeg kan ikke være over dem hele tiden, og de er også alene sammen. Så den slags skal de selv kunne finde ud af i min verden. Der er som nævnt ingen tvivl om hvem der har det sidste ord, når det er vigtige ting det drejer sig om... Og tydeligvis er disse ressourcer ikke vigtige i Karlas hoved

[Gæst Sitto]

Det meste styrer de selv ja... Karla tillader at Johna tager den... Hvis hun ikke vil dele vender hun sig om / går med tingen... Så længe de selv kan klare tingene uden konflikter, så får de lov... Jeg kan ikke være over dem hele tiden, og de er også alene sammen. Så den slags skal de selv kunne finde ud af i min verden. Der er som nævnt ingen tvivl om hvem der har det sidste ord, når det er vigtige ting det drejer sig om... Og tydeligvis er disse ressourcer ikke vigtige i Karlas hoved

Jeg tænker bare om Karla lige pludselig fx ikke vil dele tingene med Johna - og der kan opstå konflikter der. Men hvis Johna ellers forstår når Karla siger fra, bliver det nok heller ikke et problem. Vores forstår nu også når de hver især siger fra - men derfor har vi alligevel valgt at man ikke stjæler fra andre for at undgå eventuelle konflikter i fremtiden. Det styre de ikke selv - det styre vi. Og det fungere rigtig godt, og ganske uden problemer. Men det er jo som man vælger at gøre det

 

Vores er jo også i bryggerset når vi er alene (Ayo kan ikke overskue for meget plads) - og derfor har de heller ikke ret meget, som der kan opstå konflikter omkring, når de er alene..

[Ulla H]

Jeg tror at de fleste voldsomme tævekonflikter kommer med sammenføring af tæver, hvor een har været væk fra hjemmet, f.eks til udstilling, træning, parring, dyrlæge og evt også lugter af andre hunde. Og at den spænding forstærkes af een i løbetid, som sagtens an være en tæve, der slet ikke er impliceret i sammenstødet.

Måske forkert , men det er ofte det der fortælles , når det går rigtig galt.

[Shii]

Det eneste jeg tænker er bare at det lige så meget handler om hundens personlighed/race præg som noget andet.

 

Dexter bliver totalt overgearet når han er glad f.eks. når vi får besøg af kærestens forældre. Når Dexter bliver så overgearet køre Penny helt op, og ender med at hoppe endnu mere rundt end Dexter gør.

 

Dette tricker helt sikkert hendes instinkt eller hvad man skal kalde det, for resourceforsvar og dette betyder at hun tænder helt af på Dexter, selvom de egentlig begge to bare var super glade for gæster.

 

Og i sådan et overstående tilfælde er det jo netop ikke han/tæve sammensætningen der er problemet, men racefordelingen/personlighederne. (Pennys, ikke Dexters, han bliver jo bare sur fordi hun angriber ham).

 

Derfor mener jeg stadig at for os havde det været underordnet om Penny var en tæve eller ej, det er jo resourceforsvaret i det tilfælde der er problemet, og det er et generelt problem indenfor den race. Ergo havde vi stået (sandsynligvis) med stor risiko for samme episoder havde vi stået med en han aussie. Lige så snart der ikke er hype over gæster er alt glemt fra begge parters side, og de kan lege i fred og ro eller smide sig på gulvet...

[tjikson]

Jeg vil sige at det kommer meget an på racerne, men generelt syntes jeg bedst om tæve - hanhund kombinationen... Pt. har vi to cavalier tæver, men til gengæld har jeg til gode at hører om gale cavaliere ... Men hvis jeg skulle vælge, ville jeg købe en hanhund

[Gæst kleo]

(null)

Den må jeg lige kommentere hvordan pokker får du hendes opførsel til at være resurceforsvar? For mig at se er det da bare regulær stress og opkørthed jeg kan på ingen måde finde resurceforsvar i det;)

[Amocca]

Det eneste jeg tænker er bare at det lige så meget handler om hundens personlighed/race præg som noget andet.

 

Dexter bliver totalt overgearet når han er glad f.eks. når vi får besøg af kærestens forældre. Når Dexter bliver så overgearet køre Penny helt op, og ender med at hoppe endnu mere rundt end Dexter gør.

 

Dette tricker helt sikkert hendes instinkt eller hvad man skal kalde det, for resourceforsvar og dette betyder at hun tænder helt af på Dexter, selvom de egentlig begge to bare var super glade for gæster.

 

Og i sådan et overstående tilfælde er det jo netop ikke han/tæve sammensætningen der er problemet, men racefordelingen/personlighederne. (Pennys, ikke Dexters, han bliver jo bare sur fordi hun angriber ham).

 

Derfor mener jeg stadig at for os havde det været underordnet om Penny var en tæve eller ej, det er jo resourceforsvaret i det tilfælde der er problemet, og det er et generelt problem indenfor den race. Ergo havde vi stået (sandsynligvis) med stor risiko for samme episoder havde vi stået med en han aussie. Lige så snart der ikke er hype over gæster er alt glemt fra begge parters side, og de kan lege i fred og ro eller smide sig på gulvet...

 

Hvordan kan det her være ressourceforsvar? Johna gør det også... Det er opkørthed, de kan ikke håndtere at den anden er oppe at ringe. Ved Johna kan det afhjælpes ved at stikke noget i kæften på hende, som hun kan rende rundt og ruske... Så glemmer hun at angribe Karla....

[Shii]

Den må jeg lige kommentere hvordan pokker får du hendes opførsel til at være resurceforsvar? For mig at se er det da bare regulær stress og opkørthed jeg kan på ingen måde finde resurceforsvar i det;)

 

Hvordan kan det her være ressourceforsvar? Johna gør det også... Det er opkørthed, de kan ikke håndtere at den anden er oppe at ringe. Ved Johna kan det afhjælpes ved at stikke noget i kæften på hende, som hun kan rende rundt og ruske... Så glemmer hun at angribe Karla....

 

Jeg tror man skal se det. Det er helt sikert stresset der får det til at bryde frem, men adfærden skyldes forsvaret i stemningen. At han ikke skal dele denne glæde. Jeg oplever samme problematik i forbindelse med når jeg træner hende, og Dexter er i nærheden. Der kommer sådan en "betjent" i hende, og han skal holde sig på afstand, og jages væk så snart han kommer for tæt på. Fuldstændig som havde hun haft et kødben han ikke skulle i nærheden af.

 

men så kan man jo også argumentere at det er stressen over at have et kødben der gør at hun vil forsvarer dette. Og det er jo i princippet også rigtigt... Men det er stadig et resourceforsvar. (I mangel af bedre beskrivende ord).

[Gæst kleo]

(null)

Der er jeg slet ikke enig;)

[Shii]

Der er jeg slet ikke enig;)

 

 

Jeg kan ikke se hvad du har citeret og dermed ikke hvad du er uenig i.

 

Men nu har jeg altså haft hund i nok år til at vide hvordan hundeadfærd foregår (Og taget nok foredrag og kurser), så selvom jeg ikke kan finde ud af at beskrive deres adfærd ordentligt, så ved jeg altså godt hvad der foregår i mit eget hjem! m

en ja.. Som sagt kan jeg ikke se andet end at du er uenig i (null).

[korvis]

Det eneste jeg tænker er bare at det lige så meget handler om hundens personlighed/race præg som noget andet.

 

Dexter bliver totalt overgearet når han er glad f.eks. når vi får besøg af kærestens forældre. Når Dexter bliver så overgearet køre Penny helt op, og ender med at hoppe endnu mere rundt end Dexter gør.

Dette tricker helt sikkert hendes instinkt eller hvad man skal kalde det, for resourceforsvar og dette betyder at hun tænder helt af på Dexter, selvom de egentlig begge to bare var super glade for gæster.

Det her ville jeg ikke kalde ressurceforsvar, men et "racesammenstød". Og kender der udmærket godt fra søsters miniaussie og BC. Miniaussien bli'r helt overgearet i nogle situationer, og er simpelthen bare "for meget", hvilket BC'en tænder af på. Som du faktisk også skrive lige her efter:

Og i sådan et overstående tilfælde er det jo netop ikke han/tæve sammensætningen der er problemet, men racefordelingen/personlighederne. (Pennys, ikke Dexters, han bliver jo bare sur fordi hun angriber ham).

 

Derfor mener jeg stadig at for os havde det været underordnet om Penny var en tæve eller ej, det er jo resourceforsvaret i det tilfælde der er problemet, og det er et generelt problem indenfor den race. Ergo havde vi stået (sandsynligvis) med stor risiko for samme episoder havde vi stået med en han aussie. Lige så snart der ikke er hype over gæster er alt glemt fra begge parters side, og de kan lege i fred og ro eller smide sig på gulvet...

 

Jeg tror man skal se det. Det er helt sikert stresset der får det til at bryde frem, men adfærden skyldes forsvaret i stemningen. At han ikke skal dele denne glæde. Jeg oplever samme problematik i forbindelse med når jeg træner hende, og Dexter er i nærheden. Der kommer sådan en "betjent" i hende, og han skal holde sig på afstand, og jages væk så snart han kommer for tæt på. Fuldstændig som havde hun haft et kødben han ikke skulle i nærheden af.

men så kan man jo også argumentere at det er stressen over at have et kødben der gør at hun vil forsvarer dette. Og det er jo i princippet også rigtigt... Men det er stadig et resourceforsvar. (I mangel af bedre beskrivende ord).

Til gengæld ville jeg se dette som en form for ressourceforsvar, hvor du selv er ressourcen. Den har jeg også set hos søsters hunde, og til dels hos min gamle coton, dog ikke ret udpræget.

[Shii]

Til gengæld ville jeg se dette som en form for ressourceforsvar, hvor du selv er ressourcen. Den har jeg også set hos søsters hunde, og til dels hos min gamle coton, dog ikke ret udpræget.

 

 

Nu er det egentlig den anden du har kommenteret jeg reagere på. Men hvorfor synes du de to tilfælde er forskellige? Opførslen er 100% den samme. Og det er som sagt kun Penny der reagere, Dexter bakker fint for hende, medmindre hun altså decideret får fat i ham, så starter de en lille rullekamp.

 

I mine øjne er det jo i Pennys tilfælde et opmærksomhedsproblem der går ind og slår til, det er "hendes opmærksomhed", og den skal han ikke tage fra hende. I princippet er det jo opmærksomheden som i dette eksempel er resourcen.

[Eris]

Jeg tror nu også det har meget at gøre med race, temperament og prægning.. Man skal altså kende sin hund godt, før man indfører tæve nr. 2..

Jeg ville fx ALDRIG turde få en shibatæve mere, fordi jeg ved hvordan de er, eller hvordan de kan blive..

Til gengæld ville jeg ingen kvaler have med en pudeltæve + Eris kombination, fordi Eris har det helt fint med andre tæver, så længe de gider hende, bare vil lege og er ligeglad med "rang".