Hop til indhold

Græsk hund - smitsom sygdom?


Lonny
 Share

Recommended Posts

Min veninde har fået en græsk gadehund, og i sidste weekend var de på besøg

 

De to tøser havde en fantastisk tid sammen, og hyggede sig virkelig.

 

Om mandagen var Luna meget sløv, hvilket jeg syntes var helt naturligt da hun jo havde haft gæst hele weekenden.

 

Men om tirsdagen var hun stadig sløv, og om onsdagen kom der sådan noget gult snask ud af hendes ene øje. Og i dag, fredag, er hun stadig sløv, dog er snasket i øjet næsten forsvundet efter en gang øjeskylning i onsdags.

 

Pylremor som jeg er, så ringer jeg selvfølgelig til dyrlægen når de åbner, men jeg ville gerne høre om nogen herinde havde erfaring med om græske hunde måske kan overføre nogen former for virus som vi måske ikke er så vant til her i danmark?

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er vel ligesom børn og børnehaver. Hver gang jeg har været sammen med små børn, bliver jeg syg. Jeg er ikke vant til deres baktusser:vedikke:

 

Dog må man formode at det kun er forholdsvis harmløse ting de udenlandske hunde kan slæbe hjem, da de er vaccineret i hoved og røv, og har været i karantæne i afsenderlandet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er ikke karantæne fra Grækenland til DK. Men Grækenland er stort og alle hunde flyves normalt fra Athen, hvorfor de er på ophold i et hundehjem i nærheden af Athen , uanset hvor de kommer fra. Og da de så ofte må rejse , kan de blive sårbare mht stress og lidt dårlig immumforsvar.

Jeg har ikke fået dårlige plejehvalpe med noget, der kunne smitte mine egne hunde.Det vil være underligt hvis almindelige infektioner ikke opdages dernede, men på grund af inkubationstid for sygdomme vil det kunne ske.

Den mest alvorlige sygdom dernede fra er leismania, som ikke kan smitte i Dk, da den kræver en sandflue som mellemvært, som vi ikke har i DK-.

Har den græske nogle symptomer??? Den kan jo evt have været i pleje herhjemme og blive smittet af en dansk rask smittebærer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Indførsel af smitsomme sygdomme fra gadehunde ER et stigende problem. I 2012 var der et tilfælde af en hvalp med rabies i Holland. Den var indført fra Spanien. En håndfuld mennesker måtte vaccineres efter kontakt med den på tidspunktet helt raske hvalp.

 

DKK's HUNDEN omtalte problemerne med gadehunde sidste år: HUNDEN.dk/Hunde-nyheder/SeNyhed/Fokus på sygdomme indført af gadehunde

 

Man kan IKKE teste for alle sygdomme inden man sender gadehunde fra f.eks. Grækenland. Rabies kan ikke testes før hunden har symptomer. Og der kan gå måneder. Den smitter længe inden.

 

Og hundesyge er der heller ikke nogen pålidelig test for før hunden er syg. Danske hunde er delvist beskyttede, hvis de er vaccinerede mod hundesyge. Hvis ikke, så er det en dødelig sygdom.

 

Lonny, er Luna vaccineret mod hundesyge?

Jeg synes at det lyder som den mest sandsynlige sygdom, også på grund af den ret korte inkubationstid. HVIS altså der er tale om sygdom...

 

Hvor gamle er Luna og den græske hund?

 

En hund med hundesyge vil i perioder have forhøjet temperatur. Så tag Lunas temperatur daglig. Hvis den er normal, så er hun nok ikke syg.

Eksempler på sygdomme, der kan indføres med gadehunde:

 

Hundesyge

 

Rabies

 

parvovirus

 

Linguatula serrata (Tungeorm)

 

Visse flåtsygdomme som der endnu ikke testes for i Danmark.

 

Tropisk hjerteorm. Det kan være svært at skaffe medicin i DK. L

arven overføres af myg, og man mener ikke, at myggen findes i Danmark. Men med mildere klima er det kun et spørgsmål om tid.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg mener da bestemt at Luna er vacineret imod hundesyge, som PP skriver, så er det en del af standardvacinationen.

 

Leismania nævnte dyrlægen også, og har tjekket at det ikke er det.

 

Jeg var oppe hos dyrlægen med Luna her til morgen, og dyrlægen kunne godt se at Luna stod og hang, og nærmest var ved at falde i søvn.

 

Dyrlægen gennemfølte Luna, men fandt absolut intet :vedikke:

 

Så blev vi enige om at tage en blodprøve hvor vi testede for næsten alt, bare sådan i blinde fordi vi ikke kunne pege på noget specifikt. Nu har dyrlægen så lige ringet, der var intet at se i blodprøven, ingen HL-orm, ingen Leismania, ingen boralia, slet intet af det vi testet for var tilstede, infektionstallene var normale, alt var normalt :confused:

 

Så lige nu er vi blevet enige om at hendes manglende energi måske skyldes al den pollen der er i luften, så det altså er en allergisk reaktion der gør hende trær, og ellers skal jeg holde øje med hende og se om tingene bliver værre.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er ikke H/L orm der skal testes for men den tropiske hjerteorm.

 

Og det er ikke borreliose, der skal testes for, men andre flåt-sygdomme. Hvis hundene har delt flåter, så er der en lang, lang række af sygdomme, der kan være overført.

 

Det er dog usandsynligt at der er tale om de sygdomme. Symptomerne ville nok ikke vise sig så hurtigt.

 

 

Hundesyge er en del af standard-vaccinen. Men ligesom de fleste andre virussygdomme, så kan der være genetiske forskelle på virusserne. Så er vaccinen ikke 100% effektiv.

 

Luna er beskyttet af sin vaccine. Men hun kan godt blive syg alligevel. Bare ikke så alvorligt som hvis hun ikke var vaccineret..

 

Hvor gamle er hundene?

Link til indlæg
Del på andre sites

anne-lise hansen..

Slet ikke dumt spørgsmål...

 

Det er også derfor jeg spørger til hundenes alder.

For hvis den græske hund har boet på et hjem i Grækenland i længere tid, så ville de fleste sygdomme nok have udviklet sig.

Og så kunne man have undersøgt for dem lige inden afsendelse til Danmark.

 

Men en hund, der er meget ung og som har levet sit korte liv på gaden, den vil der jo være rift om blandt dem, der ønsker en gadehund.

Og har man først forelsket sig i en hvalp, så er man næppe interesseret i at vente i månedsvis på at hvalpen bliver chekket.

Så vil man hellere tage den hjem og selv få den chekket i Danmark.

 

---Indtin hvalpen så er undersøgt og raskmeldt i Danmark, så er den en potentiel smittebærer.

 

En sygdom som rabies, altså den 100% dødelige hundegalskab, kan det vare adskillige måneder før hunden (eller mennesket) viser symptomer på.

Men når først symptomerne viser sig, så lever man ikke mange dage mere. Så er det for sent at gøre noget.

 

Man kan vaccinere mod rabies. Og måske vaccinerer man gadehunde inden man sender dem ud af landet.

Men selve vaccinationen består af flere indsprøjtninger givet over en måned.

 

Og rabies er sjælden i lande som Grækenland. Og findes jo slet ikke i Danmark.

Derfor kunne nogen måske være fristet til at spare tid og penge ved at undlade den fulde vaccine.

 

I Norge advarer myndighederne imod at indføre gadehunde.

 

Ikke fordi det er farligere i Norge. Næ. Kun fordi myndighederne har undersøgt sagen. Og har fundet adskillige tilfælde af sygdomme på importerede hunde.

Herhjemme er der slet ikke lavet lignende undersøgelser.

Hvis man gjorde, så ville myndighederne måske ikke nøjes med at fraråde import, men snarere forbyde importen af gadehunde.

 

Min dyrlæge fik en gadehund med den tropiske hjerteorm. DEN var tæt på at dø. Selv om den var endt hos en dyrlæge. Vi har simpelthen ikke medicin og erfaring herhjemme til dyresygdomme som kun findes i varmere klimaer.

 

Hvis man endelig vil have en gadehund, så skal man tage en ældre hund, der har levet i længere tid på et internat i hjemlandet. Og selv da kan man ikke være sikker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige med hundesyge er det helt forkert, at danske hunde er i fare hvis de er vaccinerede. Der har lige været massivt udbrud hos mink for nogle mdr. siden, og i den forbindelse talte jeg med fødevarestyrelsens dyrlæge om det. Vaccinen mod hundesyge holder i 3 år, men de fleste hunde bliver vaccineret hvert år. Virus muterer IKKE, og er hunden vaccineret, er den 100% sikret mod hundesyge.

 

Jeg synes godt nok der er en tendens til at være enormt skråsikker på noget man tilsyneladende ikke rigtig ved noget om:hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er du igen i gang med at kalde uenighed for uvidenhed.

Det er vist ved at blive en vane?

 

Allergihunde bliver (forhåbentlig) IKKE vaccineret hvert år.

Og dem er der jo en del af.

 

Jeg skriver ikke, at de er i "fare" men at de kan få sygdommen selv om de er vaccinerede. I mild grad.

 

Der er såmænd rigtig gode grunde til at man nu fraråder import af gadehunde i Norge. Efter de har lavet en undersøgelse på importerede hunde fra sidste år.

 

At danske myndigheder ikke gøre det samme, skyldes ikke, at vi er bedre beskyttede i Danmark, men at DE er uvidende.

Hvad man ikke ønsker at vide noget om, får man heller ingen viden om.

 

Flere af de udenlandske sygdomme er ikke bare til fare for vores hunde, men også for os tobenede.

 

Du vælger at tro på de danske myndigheder. Det er din ret.

Jeg vælger at tro på DKK og de norske myndigheder, der har undersøgt problemet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg udtaler mig kun om hundesyge, fordi lige netop dén sygdom ved jeg noget om. Resten skriver jeg vist ikke noget om her?! Og allergi? Tror du blandet to tråde sammen:vedikke: I øvrigt skriver jeg i den tråd om allergi at den VIST skal vaccineres hvert år, men at jeg intet aner om allergivacciner.

 

Men nej, danske hunde som er vaccinerede, kan IKKE få hundesyge, heller ikke i mild grad. Der er en grund til at alle mink med sygdommen slåes ned, med mindre de er vaccinerede. Hvis de er vaccinerede kan de ikke få sygdommen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er altså rigtigt hvad Birgitta skriver. Hunde kan godt smittes med hundesyge selvom de er vaccinerede (kan mink og ildere i øvrigt også) det sker bare ikke så tit og sygdommens forløb er meget mildere. Grunden til at man slår hele mink besætningen ned er at man ikke ønsker at have smittebærere i sin besætning, da minkhvalpene er særligt udsatte for sygdommen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak, sagapige..

 

Jeg tror ikke, at de to hunde er syge.. Men hvis de er, så kunne kort inkubationstid og snot i øjnene være tidlige tegn på hundesyge. Hvis hundene er dækket af vaccinationer så behøver det ikke være meget alvorligt..

Men så smitter de jo selvfølgelig. --nogle gange er det klogest ikke at stole på, hvad man tror men få vished.

Det er rimeligt nemt at holde øje med hundenes temperatur...

 

Silke er allergihund. Og hun har ikke fået sine vaccinationer de sidste par år. Heller ikke mod hundesyge.

 

Der er allergihunde allevegne...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er dybt uenig med Birgitta.

Den Norske advarsel kom primært efter flere positive blodprøver for leismania på gadehunde. Og det har vi da også herhjemnme. Jeg kender da personlig til en håndfuld, der lever fint i bedste velgående, er gamle nu og de skal indimellem medicinsk behandles, men kan ikke smitte.Pga den manglende mellemvært.Sandfluen er inaktiv i middelhavsområdet i venterhalvåret og hvalpe født der er ikke smittet. Der kan findes en microskopisk chance for smitte gennem navlestrengen, men det er vist kun konstateret i mellemamerika,.

Denne sygdom kan være lang tid om at give symptomer, jeg kender til een der døde herhjemme efter 7 år i landet, fordi ejer og dyrlæge havde ulukket denne sygdom.

Iøvrig slæbes utrolig mange danske hunde til middelhavsområdet og diverse dernedliggende øer til udstillinger, eller bare på ferie, hvor smitten er den samme.Vi havde da forige år??? masser af hunde med til de sortehavsudstillinger.

Jeg kender kun Kastrup som modtagelufthavn og der checkes hundens chipnr og sammenholdes med pass, hvor chipnr står, samt diverse ormekure datoer og vaccionationsdatoer checkes.

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg mener iøvrigt at der engang for år tilbage var rabies blandt flagermus - min 1 hund gik meget på jagt og jeg kan huske at jeg fik hende vaccineret mod det.

 

Fra Sundhed.dk :

 

I de senere år er smitte fra flagermus blevet mere almindeligt. I USA er der registreret ca. 40 tilfælde af rabies efter smitte i selve USA, og af disse var over 90% efter bid fra flagermus. I Danmark ved vi, at flagermus kan være smitte med rabiesvirus, men der er i Danmark ikke beskrevet tilfælde af rabies efter flagermusebid.

Link til indlæg
Del på andre sites

Fra Sundhed.dk :

 

I de senere år er smitte fra flagermus blevet mere almindeligt. I USA er der registreret ca. 40 tilfælde af rabies efter smitte i selve USA, og af disse var over 90% efter bid fra flagermus. I Danmark ved vi, at flagermus kan være smitte med rabiesvirus, men der er i Danmark ikke beskrevet tilfælde af rabies efter flagermusebid.

men det er mange år siden jeg havde hende , så det er nok ca. 25 år siden hun blev vaccineret
Link til indlæg
Del på andre sites

Har Luna fået det bedre?

 

Luna lavede det der forunderlige trick som hunde kan, dagen efter jeg havde betalt en mindre bondegård for blodprøver var hun pludselig frisk og frejdig igen :vedikke:

 

 

Måske var de slet ikke så dumme i gamle dage med den der idé om åreladning, det ser da ud til at virke :hmm:

 

 

Dog har hun stadig puds i øjnene, men øjenrens dæmper det og forhåbentlig skyldes det bare den megen pollen, hun virker heldigvis ikke generet af det

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...