Hop til indhold

usikker hund


Gæst Line Lind
 Share

Recommended Posts

Gæst Line Lind

Hej alle.

Jeg har en blandingshund, som er recursebeskytter. Når vi går på gaden er der ingenting. han er ikke helt så glad for små børn, hvis de leger vilde lege. Men hjemme i haven udviser han usikkerhed overfor fremmede og folk han kender. De må ikke komme ind i haven.

Eks. Vores nabo, som vore hund har snakkede med i et år igennem hegnet, kom for leden over og skulle ind og se hvad vio har gjort ved haven. ham og hunden stod og snakkede igennem hegnet. da han så kommer ind, lægger vores hund ørene tilbage, halen er helt lav, mundvigen lang og han snapper ud efter ham samtid med ham hopper lidt tilbage og kommer med nogle knurer lyde.

vi har haft adfærdstræner på, og har trænet med ham i 3 mdr, og mener da at vi skulle kunne se lidt fremskridt, men det syntes jeg ikke vi kan. her har vi brugt positiv forstærkning, at holde kontakten, rykke længere frem mod gæsterne når han er rolig, og hvis han begynder på noget rykker vi tilbage igen og frem igen når det går godt. det er en lang proces, og jeg må nok sige jeg er ved at midste tolmodigheden.Det skal siges han også er madterritorisk, dette er et stort problem når man har gæster. Jeg er ked af at skal af med ham, der er ikke mulighed for at formidle ham vidre, da andre vil stå med problemerne så. Vi ønsker os jo en familiehund, for vi vil gerne have børn. Jeg er opvokset med hund, og er interesseret i at prøve nogle andre metoder. Men syntes vi har brugt mange penge på adfærdstræning og teleparti, men det har ikke hjulpen. Vi har alså ikke uenlig mange penge.

Hvad havde i gjort i den her situation, har i nogle gode råd, og evt. vil jeg gerne hører andre historier om metoder der har fungere, hvor i også har haft problemer.

Mvh. Line

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor bor du? DCH har hundekonsulenter der er gratis at bruge, man betaler kun kilometerpenge;) mange af disse konsulenter er super dygtige, der findes et par stykker jeg ikke vil anbefale;(

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu må du undskylde hvis jeg kommer til at lyde lidt grov, men tit ser man at når hunden ikke ændrer adfærd, så er det fordi planen ikke bliver fulgt eller at et eller andet er blevet misforstået. Jeg synes du skulle kontakte den person der har lavet planen til jer og høre hvad vedkommende har at sige inden du begynder at blande andre meninger/ metoder ind i det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes du skal finde et nyt hjem til hunden. Den kan sagtens omplaceres, hvis du er ærlig om årsagen, men selvfølgelig ikke til en familie med mindre børn. Der er mange enlige, som både har tid og tålmodighed til at tage sig af en hund med mindre problemer, som det du beskriver. Måske vil hunden også have godt af et mere roligt miljø, med færre mennesker at forholde sig til.

 

Der er noget om det Ascha skriver, men det kan jo bare være dårlig kemi mellem hund og ejer. Den slags sker. Det vigtigste er at gøre det, der er rigtigt for hunden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Line Lind

ascha... vi har snakket meget med adfærdstræneren, og vi gør som hun har vist os. . det kan godt være vi har tolket det forkert, men vi har haft kontakt med hende hele tiden, og vi har gjort det som vi har snakket om. ved godt man ikke kan ændre hele verden på 3 mdr. men er ved at være ret frustreret. Har stået med en hund der før 1 års alderen, knurede af et barn første gang i hjemmet.

 

Umulia. Vi kan ikke finde et andet hjem til hunden som jeg skriver pga. en kontrakt. Vi holder af hunden og den det beds

Link til indlæg
Del på andre sites

3 mdr træning er jo egentlig ikke meget..Men på den anden side kan jeg godt forstå at i gerne vil se resultater, I kan bare ikke forvente at hans problem er LØST på 3 mdr. Det i kan forvente er at træninegn i situationen hjælper ham, så han bedre kan håndtere det. På sigt kan han så få en ny relation til fremmede.

 

Hvis vi skal komme med andre råd, skal vi nok bruge lidt mere information.

 

Hvad race er hunden og hvor gammel er han? Hvor gammel var han da i fik ham og hvordan var hans opførsel som hvalp (usikker/utryg feks) Hvordan var hans forældre. Har han mødt forskellige søde voksne og børn som lille hvalp og hvordan taklede han det? Hvordan er han i hverdagen sammen med jer?

 

Har i gået til alm træning med ham?

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu må du undskylde hvis jeg kommer til at lyde lidt grov, men tit ser man at når hunden ikke ændrer adfærd, så er det fordi planen ikke bliver fulgt eller at et eller andet er blevet misforstået. Jeg synes du skulle kontakte den person der har lavet planen til jer og høre hvad vedkommende har at sige inden du begynder at blande andre meninger/ metoder ind i det.

 

Jeg faldt lige over sætningen "adfærdstræning og telepati" i det oprindelige indlæg. Spørgsmålet er hvilken slags adfærdsbehandler man er gået til. Hvis en adfærdsperson også tilbyder telepati ville jeg blive lidt skeptisk.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Line Lind

Jeg er mest interesseret i hvis der er nogle der har erfaring med træning af den slags hund og selv har hund hvor de har nogle erfaringer fra. Jeg har snakket og skrevet med mange mennesker, og har prøvet en masse. Men gider kun at skrive min hunds livshistorie, hvis der er nogle der virkelig ved hvad der kan sættes ind med. for er ved at være træt af at gentage mig selv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er mest interesseret i hvis der er nogle der har erfaring med træning af den slags hund og selv har hund hvor de har nogle erfaringer fra. Jeg har snakket og skrevet med mange mennesker, og har prøvet en masse. Men gider kun at skrive min hunds livshistorie, hvis der er nogle der virkelig ved hvad der kan sættes ind med. for er ved at være træt af at gentage mig selv.

 

Altså...vi prøver jo på, at hjælpe dig så godt vi kan, men er da nød til, at vide nogle grundlæggende ting, så som alder, baggrund og så videre. Hundens livshistorie er jo med til, at give et fingerpeg i hvilken retning, der skal sættes ind og så længe vi ikke kender hundens historie, så er det altså svært, at vide hvordan vi kan hjælpe.

 

Jeg spurgte dig, om det var en gade/internathund, siden der var kontrakt på ham, for det er der nemlig når man overtager en gadehund og dem må man ikke selv videreformidle.

 

Hvis det er en gadehund, du har overtaget, så kan det være en meget stor mundfuld, for den kan have rigtig meget med i rygsækken. Jeg har selv gadehunde, så ved hvad jeg snakker om ;-)

Redigeret af Tullemus
Tilføjelse.
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er mest interesseret i hvis der er nogle der har erfaring med træning af den slags hund og selv har hund hvor de har nogle erfaringer fra. Jeg har snakket og skrevet med mange mennesker, og har prøvet en masse. Men gider kun at skrive min hunds livshistorie, hvis der er nogle der virkelig ved hvad der kan sættes ind med. for er ved at være træt af at gentage mig selv.

 

Og hvordan forventer du at nogen skal kunne vide om de har erfaring med "den slags hund" - når du ikke fortæller nok til at man ved hvad for en "slags hund" det er..?

 

Her på forummet findes et virkelig bredt udvalg af seriøse og erfarne hundeejere, og folk er virkelig gode til at dele ud af råd og erfaringer. Men det kræver at der er en virkelig god og detaljeret beskrivelse af problemet. Det er jo en nærmest umulig opgave at gi' råd om en hund man ikke har set IRL, men kun har info via det skrevne ord. Derudover er problemadfærd ikke altid det nemmeste. Så hvis du virkelig vil ha' gode råd herinde, er det en god idé at gi' de informationer brugerne mener de behøver, for at kunne hjælpe. Selv om det betyder at du skal gentage dig selv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Til TS

Du bør da fortælle hvilken hund?????, type du har, hvilket køn og alder og hvor gammel den var ved overtagelse. Og lidt vedr baggrund.

3 mdr er ikke meget for en evt voksen genbrugshund, især hvis ny ejer er lidt utryg ved dens reaktioner og evt. misfortolker meget.

Jeg har haft 6 danske akuthunde, jeg har beholdt deres liv ud og har nu også 2 græske. Jeg har haft 12 græske unghunde i pleje over årene.

Selvom jeg er såkaldt rutineret, har jeg da behov for at diskuterer evt problemer med andre hundekyndige, der har været i samme situation , nemlig at ændre adfærd for disse hunde.

Så kom frit frem med vovsens fortid.

Og fortæl lidt om, hvad du har gjort indtil nu.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Line Lind

Hejsa.

Jo jeg kan godt se hvad i mener, men det med hunden fylder bare så meget i vores hverdag, sammen med en masse andre personlige problemer. Vi har snakket med adfærdstræneren igen, og prøver at give det en chance til.

Mange folk har bare en fordom mod gadehunde, og det er vores hund. vi har haft ham i over et år nu, og siden han var 4,5 mdr. Han har altid været i shelterområdet sammen med en masse andre hvalpe, har aldrig gået på gaden. Han har haft hundesyge som lille. Det er det eneste jeg ved om ham.

Det største problem bunder nok i min angst for at han gør andre noget, for så længe jeg har den, har vi nok svært ved at hjælpe ham. men nu snakker vi med adfærdstrænern på tirsdag, og så lægger vi nok en intensiv træning ind i en periode, og håber der kan bevise os at han er værd at arbejde vidre på. for vi elsker sku den hund. Det er ikke fordi jeg bare vil smidde ham væk og købe en anden.

Men det her er virkelig en stor opgave, og vi skal begge gå 100% og helhjertet ind i det. for ellers vil det ikke komme til at du. spørgsmålet er om vi har recurserne til det, da vi har nogle ting vi arbejde med os selv lige nu.

mvh. Line

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Line Lind

Hejsa.

Jo jeg kan godt se hvad i mener, men det med hunden fylder bare så meget i vores hverdag, sammen med en masse andre personlige problemer. Vi har snakket med adfærdstræneren igen, og prøver at give det en chance til.

Mange folk har bare en fordom mod gadehunde, og det er vores hund. vi har haft ham i over et år nu, og siden han var 4,5 mdr. Han har altid været i shelterområdet sammen med en masse andre hvalpe, har aldrig gået på gaden. Han har haft hundesyge som lille. Det er det eneste jeg ved om ham.

Det største problem bunder nok i min angst for at han gør andre noget, for så længe jeg har den, har vi nok svært ved at hjælpe ham. men nu snakker vi med adfærdstrænern på tirsdag, og så lægger vi nok en intensiv træning ind i en periode, og håber der kan bevise os at han er værd at arbejde vidre på. for vi elsker sku den hund. Det er ikke fordi jeg bare vil smidde ham væk og købe en anden.

Men det her er virkelig en stor opgave, og vi skal begge gå 100% og helhjertet ind i det. for ellers vil det ikke komme til at du. spørgsmålet er om vi har recurserne til det, da vi har nogle ting vi arbejde med os selv lige nu.

mvh. Line

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er altså ikke fordi jeg vil genere dig, og jeg forstår godt hvis du er ved at brække dig af at spekulere over og fortælle om din hund og bare gerne vil have noget hjælp, men der er nogle ting som jeg ikke synes hænger sammen og har derfor lidt spørgsmål. Hvis det bliver for meget for dig skal du bare sige til og jeg lover at være tålmodig hvis du ikke lige svarer med det samme.

 

Men altså; jeg har rodet lidt rundt med dit indlæg (håber det er i orden).

 

Jeg har en blandingshund, som er recursebeskytter. Når vi går på gaden er der ingenting. han er ikke helt så glad for små børn, hvis de leger vilde lege. Men hjemme i haven udviser han usikkerhed overfor fremmede og folk han kender. De må ikke komme ind i haven.

Eks. Vores nabo, som vore hund har snakkede med i et år igennem hegnet, kom for leden over og skulle ind og se hvad vio har gjort ved haven. ham og hunden stod og snakkede igennem hegnet. da han så kommer ind, lægger vores hund ørene tilbage, halen er helt lav, mundvigen lang og han snapper ud efter ham samtid med ham hopper lidt tilbage og kommer med nogle knurer lyde.

Jeg synes ikke helt det røde hænger sammen med det blå. Er det din træner der har sagt at han er ressourcebeskyttende?.

 

her har vi brugt positiv forstærkning, at holde kontakten, rykke længere frem mod gæsterne når han er rolig, og hvis han begynder på noget rykker vi tilbage igen og frem igen når det går godt.

 

Nu kan jeg ikke helt se det for mig, men en ting er sikker: det bør under alle omstændigheder være jeres hund (hvad hedder han for resten?) der ad frivillighedens vej rykker frem og at han ikke føler sig presset overhovedet. Har i fået at vide at I skal holde øjenkontakt med hunden mens I langsomt nærmer jer gæsten eller hvordan,.. jeg forstår det ikke helt.

 

Noget andet er at sådanne tilvænninger kræver at man aldrig kommer til at gå over stregen (dvs. at man standser før hunden giver sig til at reagere), hvis der skal ske en mærkbar forbedring,.. måske går I for hurtigt frem. Bare en tanke, jeg har jo som sagt ikke helt forstået hvordan seancen ser ud.

 

Det skal siges han også er madterritorisk, dette er et stort problem når man har gæster.

 

Hvad havde i gjort i den her situation, har i nogle gode råd, og evt. vil jeg gerne hører andre historier om metoder der har fungere, hvor i også har haft problemer.

Igen får jeg lyst til at spørge om jeres træner har talt med jer om hvad der ligger til grund for hans forsvar, for jeg synes at kunne spore en "stemning" i det du skriver (som jeg så ikke er helt enig i) :genert: men uanset hvad, så gør I i hvert fald ingen skade ved at starte med at gøre ham tryg ved at give ham mad og så gå forbi og putte et eller andet sindsygt lækkert ned i skålen (eller på gulvet ved den afstand hvor han ikke reagerer med et forsvar). Indtil han er tryg ved at I kan lægge noget ekstra godt ned i den skål han står og spiser af ville jeg sørge for at der ikke var noget spiseligt til ham når I har gæster.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hejsa.

Jo jeg kan godt se hvad i mener, men det med hunden fylder bare så meget i vores hverdag, sammen med en masse andre personlige problemer. Vi har snakket med adfærdstræneren igen, og prøver at give det en chance til.

Mange folk har bare en fordom mod gadehunde, og det er vores hund. vi har haft ham i over et år nu, og siden han var 4,5 mdr. Han har altid været i shelterområdet sammen med en masse andre hvalpe, har aldrig gået på gaden. Han har haft hundesyge som lille. Det er det eneste jeg ved om ham.

Det største problem bunder nok i min angst for at han gør andre noget, for så længe jeg har den, har vi nok svært ved at hjælpe ham. men nu snakker vi med adfærdstrænern på tirsdag, og så lægger vi nok en intensiv træning ind i en periode, og håber der kan bevise os at han er værd at arbejde vidre på. for vi elsker sku den hund. Det er ikke fordi jeg bare vil smidde ham væk og købe en anden.

Men det her er virkelig en stor opgave, og vi skal begge gå 100% og helhjertet ind i det. for ellers vil det ikke komme til at du. spørgsmålet er om vi har recurserne til det, da vi har nogle ting vi arbejde med os selv lige nu.

mvh. Line

 

Velkommen til.

 

Det der kan bekymre mig er, at der efter 3 måneders træning ikke synes at være fremskridt!

 

Hvis det man gør ift. en given hund og dens adfærd ikke giver fremskridt efter få gange, skal der noget andet til.

Som Ascha skriver Må din hunds tryghedsgrænse aldrig overskrides, hvis han skal få det bedre. Han skal opleve at have kontrol over situationen, hvis han skal blive tryg i situationen. Dette betyder, at der skal være helt faste procedurer ved møder/gæster, så din hund 100% ved, hvad der kommer til at ske og at dette ikke er noget, han behøver være utryg ved.

 

Når du fortæller, at I har rykket frem mod gæsterne, når han var rolig (og hvad er lige det?) og tilbage igen når han har vist uro, fortæller det mig, at din hunds grænser er blevet overskredet. Hvis din hund skal få et afslappet forhold til gæster, må han aldrig føle sig presset dvs. ikke komme i en situation så I behøver bakke!

 

Prøv at forestille dig dette: Du er super bange for store edderkopper, slanger eller noget andet. Du er også en lille smule nysgerrig.

En dag du sidder på tryg afstand (og derfor er rolig) og betragter dyret, trækker din mor dig tættere på. Du bliver utryg og efter lidt tid bliver du trukket væk igen.

Hvilken følelse vil du da sidde tilbage med?

Ganske givet en følelse af "godt jeg kom væk"!

 

Denne følelse er den, som du starter op med næste gang du præsenteres for dyret og derfor virker denne model ikke, hvis du skal blive tryg ved det dyr, du er bange for.

Du vil, næste gang du stilles overfor dyret, være utryg, måske mere end første gang, da du aldrig ved om eller hvornår, din mor igen trækker dig tættere på.

Dette snarer øger frygten/angsten end dæmper den.

 

Giver det mening?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg faldt lige over sætningen "adfærdstræning og telepati" i det oprindelige indlæg. Spørgsmålet er hvilken slags adfærdsbehandler man er gået til. Hvis en adfærdsperson også tilbyder telepati ville jeg blive lidt skeptisk.

Det ville overhovedet ikke bekymre mig. Har været med vores egen Ninjamor ude på besøg hos heste som hun telepaterede til (og faktisk overbeviste mig om at ikke alle der siger de kan, er fulde af hø) og hun ved nok mere om hunde end noget andet menneske i DK. Såeh, næ jeg ville være mere bekymret hvis der stod hundelytter.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er mest interesseret i hvis der er nogle der har erfaring med træning af den slags hund og selv har hund hvor de har nogle erfaringer fra. Jeg har snakket og skrevet med mange mennesker, og har prøvet en masse. Men gider kun at skrive min hunds livshistorie, hvis der er nogle der virkelig ved hvad der kan sættes ind med. for er ved at være træt af at gentage mig selv.

Måske er det netop det markerede der er gået galt. Hvis du har prøvet mange forskellige ting i løbet af tre måneder, så kan det være svært at se resultater, fordi ingen af metoderne har nået at have en ordentligt effekt.

Hvis man vil arbejde intensivt med et problem, tror jeg det er nødvendigt at holde sig til en plan og ikke hoppe frem og tilbage mellem metoderne. Det er for forvirrende og vil som sagt sandsynligvis ikke have den ønskede effekt.

Link til indlæg
Del på andre sites

At han har et stærkt ressourceforsvar over for mad, er der ikke noget mærkeligt i. Han har jo måtte kæmpe for sin mad på internatet, siden han var hvalp. Det tager nok lige et par dage, at ændre den adfærd.

 

Man skal møde hunden på dens præmisser og ikke forcere noget. Det gjorde vi, da vores gadehunde flyttede ind. Gav dem tid til, at falde til og vænne sig til, at være en del af en familie.

 

Når I også, som du skriver har nogle personlige problemer, som I kæmper med, så kan det hurtigt gå hen og hobe sig op, med vrede og frustrationer. Så husk også, at tænk på, at hunden kan mærke jeres sindsstemninger og den energi eller mangel på samme som I udsender i forbindelse med træningen af ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Line Lind

Hej Acha.

Undskyld det sene svar. Vi har gået med en masse problemstillinger, om hvordan og hvorhvidt vi skal håndterer de problemer. Vi har været så langt ude at vi har snakket aflivning. For det er frusterende, at vi ikke kan have fremmede på besøg i hjemmet uden at han skal knurer af dem. Det mest frustrerende er at vi ikke kan have børn der render rundt uden han er lukket inde.

 

ang. dit første spørgsmål, kan jeg ikke se helt hvad du mener. Jeg mener jo selv han er nervøs overfor fremmede, han opsøger selv menneskerne, men lægger ører og hale ned, men knurer og napper når han kommer for tæt på. adfærden kan ændre sig fra han kommer glad hen og vil snakke til den anden position. Ang at beskytte recurser, handler også om han beskytter alt hvad der hedder ben og mad. I hundeskoven da vi kom der, kan han finde på at knurer af andre hunde når de kommer for tæt på. Derfor recursebeskytter. Jeg mener også at når der kommer folk på vores grund som han ikke kender så godt, tænker jeg han bliver nervøs over at de kommer ind på grunden og tager hans ting.

 

Ang. det med at gå for hurtigt frem af, det har vi nok gjort. Men det der er planen med at holde kontakten og give godbider, er at gøre ham tryk i situationen og få ham til at falde til ro, og så når det går godt kan vi rykke længere frem af. Det er ingen problem at få jack med, han opsøger folk og knurer af dem.

 

Ang. det med at gøre ham tryk med mad. Det er ingen problem med os. men et problem med andre mennesker og hunde. Vi kan god tage et ben, og bytte det med en anden, eller en godbid. det samme med hans mad. Vi sørger for der ikke er noget spisligt til ham der der er gæster.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Line Lind

Ninja mor, jeg er ikke helt ening med det du har skrevet. for at vi kan komme vidre med ham, bliver vi nød til at overskride hans trykhedsgrænse engang imellem. nej, den skal ikke overskrides så meget han reager. Men den skal overskrides en lille smugle.

Det jeg fortæller jack, ved at tage ham med væk, er i følge adfærdstræneren.. jeg passer på dig, jeg kan godt se du ikke kan lide den her situation.

Som der var en anden der skrev, skal vi have nogle faste procedyre for hvordan man hilser på handre, hvordan vi hånterer når der kommer gæster, så det er det samme der sker hver gang. og ind til den er indlært, skal vi ikke overskride grænserne.

Det adfærdstrænerne vil have os til, er at jack skal stole så meget på os, at han ved vi passer på ham, at der ikke sker ham noget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...