Det store dilemma

[Camilse]

Tror jeg har skrevet et lignende indlæg tidligere.

 

Men jeg er nået til et punkt træningsmæssigt, hvor jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre.

 

De fleste herinde kender jo egentlig godt til Cassi. Hun er lige blevet 2,5 år gammel, og er en kvik lille border collie med massere af lyst og vilje til at blive brugt, dog uden at hun går i spåner, hvis hun ikke bliver brugt hver dag.

 

Hun har prøvet lidt forskelligt. I 2012 var hun ude i C-klassen, fik sin oprykning til B, da hun var små 13 måneder gammel. Det gav blod på tanden, og jeg havde sa næsen op efter en DM-udtagelse. Men Cassi er jo kun en hund, og pludselig var der en øvelse som gik i ged hver evig eneste gang, og som vi først fik løst op for efter DM var afviklet. Det var dybt frustrerende, for hun var rigtig stabil i alle de andre øvelser, men de 20 point vi mistede hver gang, gjorde bare at det ikke var godt nok. Og hele problematikken tog lige som lysten fra mig til at gå videre med det her lydighed.

 

Over foråret og sommeren startede hun så småt op med agility, og det er noget hun synes er virkelig fedt, og det var også med det formål for øje at hun blev købt. Hun er en fremadrettet lille dame, meget selvstændig og vil helst arbejde på afstand. Desværre sker der noget kort før den konkurrence som skulle have været hendes første, og hun pådrager sig en skade i det højre knæ.

 

Det er et langt skadesforløb, med mange opture og nedture, og i den periode laver hun ikke meget andet end lidt let stuedressur. Da vi når slut februar får vi grønt lys og må genoptage træningen. Der er ingen tvivl om at hun er glad for at måtte arbejde igen, men jeg er jo blevet lidt skræmt af den skade hun har haft, og jeg beslutter mig for at enten er det agilityen eller også er det lydigheden vi satser på. Hun skal ikke presses til at bruges til noget som jeg alligevel ikke vil 100 %. Her vinder agilityen stort.

 

I den tid hun er skadet får jeg så øjnene op for det rally der:slem: Det matcher os perfekt, hun elsker jeg må tale med hende og for en stor del af øvelserne gælder det at de rent faktisk er med til at styrke hende bagparti. Jeg beslutter mig derfor at det er noget som jeg vil arbejde med ved siden af agilityen. Vi starter på hold og hun er en lille stjerne. Vi begynder at tage til konkurrencer og den lille hund gør det faktisk fornuftigt og jeg bliver ret bidt af det.

 

Agilityen går det tilgengæld noget trægt med. Eller, nej, der er jo fart over feltet. Problemet er bare at jeg er begyndt at frygte at jeg aldrig får rigtig styr på hende. Nogle gange er hun uhyre fornuftig at løbe med, andre gange er det som om man løber med en tikkende bombe der kan gå af hvert øjeblik det skal være. Jeg er dog stort set altid glad når jeg har været afsted til konkurrence med hende, for det er jo dejligt at den er frisk nok til at kunne løbe agility igen. Men hvis jeg graver dybt nok, så kan jeg mærke at de er frustrerende. Vi har haft gevaldige problemer med nedrivninger, det er der løst op for nu. I stedet har vi nu problemer med en slalom, som hun død og pine, kun kan tage hvis indgangen er vanskelig. Jeg ved det godt, det er altsammen noget som hører sig til hos en ny agilityhund. Der skal rutine i den og så kommer det nok med tiden, men altså

 

For en små tre uger siden for jeg så en pludselig indskydelse. Det kunne da være meget sjovt at se hvordan det står til med det lydighed. Hun bliver meldt til en lokalkonkurrence velvidende at hun ikke har gået mere end ti spor i år, hun har ikke set et spor med genstande siden foråret og der var hun ikke stabil på den, og at antallet af B-runderinger kunne tælles på en enkelt hånd og det er ikke noget hun har prøvet for alvor siden jeg besluttede mig for at nu skulle vi ikke mere af det lydighed.

Hun overrasker positivt. Sporet er noget møg, men hun kommer igennem. I runderingen formår hun at lave alt løbearbejdet(som har været vores akilleshæl), men påvisningen glipper. Alle de øvelser som jeg for et halvt år siden besluttede mig for at det klarer jeg aldrig at få styr på, men som jeg alligevel vælger at træne hjemme i stuen og ude på min egen græsplæne, dem brilliere hun med. For at sige det på godt dansk, hun tog sgu røven på mig.

det vare ikke prangende, men hvem forventer det, når man ikke bruger tid på at træne.

 

Og nu sidder jeg så her, med mit dilemma.

 

En ting jeg ikke er i tvivl om, det er det rally. Det skal der satses på, og det er en god sportsgren, når man ikke har mange timer hver dag at træne i.

 

Men det agility går mig på, og det jeg overvejer lige nu, det er at sige vi holder en pause fra det, forstået på den måde at hun de næste måneder kun får lov at træne små moduler, så der kommer ro på hende, og hun lærer at arbejde tæt på mig, uden at hun lyder som en der har lyst til at slå mig ihjel. Jeg overvejer at lade hende få en enkelt indendørskonkurrence i starten af 2014 for at se hvordan det nu går, og går det helt galt så forsætter vi med de små basis ting hele foråret og så kommer hun først afsted til sommer igen.

 

Og så er problemet at det her lydighedsspøgelse pludselig er kommet ind fra sidelinjen. For måske har hun bare brug for at modnes lidt mere mellem de små ører:hmm: Måske skulle planen hedde at vi satser på lydigheden i forårssæsonen og arbejder for at få en oprykning til A. Og så kan jeg bruge vores agilitykonkurrence i maj måned til at se hvor hun er der(bare de to kl 1). Og så først for alvor gå igang med agilitykonkurrencer når vi rammer juli/august. Og så indtil da arbejde med mindre sekvenser og få styr på hende.

 

Nu skal det ikke forstås som om hun bare skal ud i konkurrencer, men hun er en hund der er lidt speciel af sind og hun har brug for at arbejde forskellige steder med forstyrrelser på i forhold til rally. Og jeg aner jo slet ikke hvordan konkurrencekalenderen ser ud der. For er der mange rallykonkurrencer, så er det bare ærgerligt med den lydighed. Rally'en kommer før alt andet i 2014.

 

Men hvad ville I gøre jer af overvejelser? For der kan vel ikke herske nogen tvivl om at vi har brug for at få styr på vores samarbejde før vi kan forvente at få bare det der minder om succes med det agility. Og hun er kun på vej til at blive tre år, så der er jo intet galt i stadig at give sig god tid:vedikke: Det er jo ikke sådan at vi skal være verdensmester ej heller Danmarksmestre, jeg kunne bare godt tænke mig at vi en dag kunne komme i kl 3.

[Camilse]

Og lige tak til dem der nåede at komme igennem mit meget lange indlæg.

[Doberfan]

Det lyder jo som om, du har besluttet, at det er rally der skal komme i første række, så hvorfor ikke bare have det sjovt med at træne agility og ikke tænke så meget i konkurrence? Altså lave de ting i agility som hun synes er en fest til træning, og undgå de ting der giver dig eller hende frustrationer? Hvem ved, måske forsvinder problemerne lige så stille hen ad vejen?

 

Jeg tænker i hvert fald, at det først og fremmest skal være sjovt for hunden, så må ens egne ambitioner komme i anden række. Men jeg kan godt forstå at det kan være frustrerende, ingen tvivl om det.

[Siri]

Du skal lave det med hende, som du synes er sjovest! BCer er så taknemmelige og jeg er helt sikker på, at de helst vil arbejde med det, som vi førere er mest begejstrede for. Det smitter direkte af på hunden og kan ofte også aflæses i træningsmængden.

Hvis det er agility, så få hjælp. Find et sted at få eneundervisning, så du kan få styr på hende og tag med på kurser.

[Camilse]

Jeg forstår godt hvad du mener, men med en hund som Cassi, så kan den tænkning blive farlig. Hun skal ikke have lov til at holde en fest på agilitybanen(det er jo netop det der er vores problem), for så stopper hun med at tænke. Og der skal helst ikke opstå flere skader.

[Siri]

Nej nej - det er heller ikke det jeg mener

Jeg mener bare, at du skal vælge det du synes er sjovest og så arbejde med det. Hvis det er agility, så må du starte fra bunden med at arbejde med kontrollen og få den hjælp, der er nødvendig.

[Camilse]

Mit svar var til Doberfan :blink:

[Camilse]

Nej nej - det er heller ikke det jeg mener

Jeg mener bare, at du skal vælge det du synes er sjovest og så arbejde med det. Hvis det er agility, så må du starte fra bunden med at arbejde med kontrollen og få den hjælp, der er nødvendig.

 

Mit problem er jo at jeg egentlig synes det hele er fedt, og ja, borderen er taknemlig. Alt hvad jeg smider efter hende synes hun er det fedest i hele verden. Jeg tror også at vi skal have arbejde med noget helt grundlæggende hvad gælder agility. Jeg tror bare hun også har brug for at blive en smule mere voksen. I går var hun ganske forfærdelig at løbe agility med. Hun var fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde og for første gang har jeg måtte forlade banen til en konkurrence med hende. 10 minutter efter laver hun 96 point i en rally øvet

 

Jeg tror simpelthen hun har brug for roen i agilityen, og det er så bare at finde vejen frem til det.

[Gæst Miss_menelli]

Fuldstændig enig med Siri.

Har selv gjort mig mange tanker om hvad jeg ville med Yoda og i hvilken rækkefølge.

Tænker du skal glemme alt om at komme til tops pg vinde pt. Og mærke efter hvad du synes der er sjovest og arbejde med det - så må det tage den tid det tager at få det på plads.

 

Man kan jo også sagtens det hele, men så bliver det bare på et lavere niveau - men det er der jo heller intet galt i. Nyder i hvertfald selv at dyrke 3 sportsgrene med min hund og synes det er sjovt at træne forskellige ting. Tingene tager bare længere tid men det er der jo ikke noget galt i.

 

Så synes du skal vælge det du brænder mest for og selv synes er sjovest og så tage den derfra.

[Camilse]

Nu synes jeg ikke selv jeg på noget tidspunkt har givet udtryk for at ville til tops inden for noget som helst :blink:

 

Jeg vil egentlig bare gerne ud og lave noget godt hundearbejde med Cassi. Og jo, man kan det hele. Det er bare svært at kunne det hele når man kommer hjem klokken halv fire når man tager hjemmefra halv seks om morgenen, og så er ens arbejdsdag ikke slut, for der skal lige forberedes en masse. Det er jo lidt derfor at både agilityen og rally'en er så god, for det skal helst ikke på i for store doser, og det sidste kan vi lave hjemme på stuegulvet.

 

Men jeg kunne bare mærke hvor skønt det var i lørdags at arbejde med det pokkers lydighed. I samtlige øvelser sad hun klar ved startmarkeringen og lignede en der var klar til at springe i luften af spænding og vi nød bare hvert sekund. jeg ved at lige nu, hvor jeg ikke har egen bil, så bliver der ikke gjort mere ud af det. Men jeg håber at kunne lægge lidt til siden over de næste måneder, så vi kan få vores egen dyt. Det ville i hvert fald give noget handlefrihed.

 

For egentlig kan jeg træne hele stuedressuren og det frie søg her hvor jeg bor. Men spor og rundering, det er svært at klare midt inde i byen, og uden hjælp.

 

Der er jo heldigvis tid at tænke i. Her i weekenden tager vi på et agilitykursus og så er der en for sjov konkurrence søndag. Og så bliver der ellers lagt fokus på rally'en.

 

Men hvor er det dog irriterende at man ikke bare kan sige at det her vil man.

[Gæst Chili Con Caia]

Jeg tænker at du har rigtig mange gode år med hende, så der er rig mulighed for at komme til al verdens konkurrencer... Ok, jeg ved ikke mht. AG, hvornår man synes de er "for" gamle, men altså.

 

Jeg ville satse/gå efter den sport der gør dig mest glad, der må være noget der står højest på din ønskeliste...

 

Nogen gange tror jeg at man vil det hele, og så bliver det på et eller andet plan halvhjertet.

[Gæst Miss_menelli]

Nu synes jeg ikke selv jeg at jeg på noget tidspunkt har givet udtryk for at ville til tops inden for noget som helst :blink:

 

Jeg vil egentlig bare gerne ud og lave noget godt hundearbejde med Cassi. Og jo, man kan det hele. Det er bare svært at kunne det hele når man kommer hjem klokken halv fire når man tager hjemmefra halv seks om morgenen, og så er ens arbejdsdag ikke slut, for der skal lige forberedes en masse. Det er jo lidt derfor at både agilityen og rally'en er så god, for det skal helst ikke på i for store doser, og det sidste kan vi lave hjemme på stuegulvet.

 

Men jeg kunne bare mærke hvor skønt det var i lørdags at arbejde med det pokkers lydighed. I samtlige øvelser sad hun klar ved startmarkeringen og lignede en der var klar til at springe i luften af spænding og vi nød bare hvert sekund. jeg ved at lige nu, hvor jeg ikke har egen bil, så bliver der ikke gjort mere ud af det. Men jeg håber at kunne lægge lidt til siden over de næste måneder, så vi kan få vores egen dyt. Det ville i hvert fald give noget handlefrihed.

 

For egentlig kan jeg træne hele stuedressuren og det frie søg her hvor jeg bor. Men spor og rundering, det er svært at klare midt inde i byen, og uden hjælp.

 

Der er jo heldigvis tid at tænke i. Her i weekenden tager vi på et agilitykursus og så er der en for sjov konkurrence søndag. Og så bliver der ellers lagt fokus på rally'en.

 

Men hvor er det dog irriterende at man ikke bare kan sige at det her vil man.

 

Det skriver du ikke - altså at du vil til tops. Men med det jeg har læst fra dig så fornemmer jeg at du (ligesom mange af os andre) synes det er sjovest at være blandt de bedste.

 

Jeg har også et 45 timers + job så kender alt til at have for lidt tid. Men det er jo derfor jeg skriver at man ikke når så langt hvis man spreder sig - men at det jo kan være det rigtige for nogen.

 

Synes det er et dejligt problem du har. Det er jo skønt at kunne finde det spændende i så mange forskellige sportsgrene. Så synes da bare du skal gøre det der gør dig og Cassi glade og som i begge har det sjovest med. Det kan så være rally i år, ag næste år, lydighed et tredje og måske noget helt andet.

Det vigtigste er jo i begge synes træningen er fedt.

[Amocca]

Hvis det hjælper, så begyndte jeg først t kunne styre mit møgkræ da hun var omkring 3 indtil danvar det sg altid knald eller fald når vi bevægede os ind på en konkurrencebne... Enten var vi disket omkring forhindring 3 og hunden tog 33 forhindringer inden jeg fik nok styr på den til at forlade banen igen eller også så vandt vi med 12 sekunder ned til nummer 2

 

når det er sagt, så er skader alvorligt i agilityen og noget man skal tage seriøst når man har en hjernedød hund. Som du måske har læst i ag-trådene står jeg jo selv midt i det, pga understimulering (100% min skyld) så eksploderer mit kræ hver gang den ser en bane og skader sig selv igen og igen :-( så synes deter sundt at du har det med iovervejelserne...

 

men til slut handler det jo om at have det sjovt! Så hvis I begge er vilde med rallyen og du slapper mere af, fordi du ved hun ikke kan komme til skade, så sats da på det i en periode. Der er jo ingen lov der siger, at du ikke kan vende tilbage til agilityen senere..

 

lydigheden skal jeg ikke sige noget om, for jeg synes den er kedelig så den ville aldrig være mit valg

Redigeret Oktober 15, 2013 af Amocca

[AnneMangetal]

Altså, nu ved at jeg at du tager det her helt forkert, men prøver alligevel.

 

Jeg tror ikke der er tvivl om at du har forlangt for meget af hende i for ung en alder, og at det er det der har givet problemer ifht. lydigheden.

 

Om du nu skal bruge krudtet på det ene eller det andet, skal være helt op til dig og dine lyster. For jeg tror at hun, som du selv er inde på, nu er moden til lydigheden. Jeg mærkede en ret stor forandring på min hund da hun blev 2½ år. Der skete et eller andet i hovedet på hende, og hun blev stabil på den gode måde, samtidig med at hun bedre kan rumme at jeg putter nyt i hovedet på hende.

 

Og det faktum at det går jer ok godt i rally, taler også for at hun både kan og vil arbejde med nyt.

 

Jeg ved intet om AG, så det vil jeg ikke udtale mig om, men om du kaster dig over rally eller lydighed, eller begge dele, afhænger af hvad DU synes er fedest. For trods alt kan vi nok blive enige om, at det et langt stykke hen ad vejen er hundeføreren der gør de ting sjove. Og hvis du gerne vil kaste dig over lydigheden igen, så er jeg temmelig sikker på at det nok skal give pote ret hurtigt.

[Siri]

Altså, nu ved at jeg at du tager det her helt forkert, men prøver alligevel.

 

Jeg tror ikke der er tvivl om at du har forlangt for meget af hende i for ung en alder, og at det er det der har givet problemer ifht. lydigheden.

 

Det tror jeg altså ikke. Som jeg læser det generelt, udfra hvad Camilse skriver på HF, så har hun forlangt og trænet helt fair og indenfor normalen. Cassie er bare ikke en helt normal hund. Og det kræver selvfølgelig lidt tid før man kender de specielle behov sådan en hund har. Og før man kan tilrettelægge træningen korrekt ift. den hun er.

[Dina]

Jeg tror simpelthen hun har brug for roen i agilityen, og det er så bare at finde vejen frem til det.

Jeg tror - uden at have set din hund! -, at du skal sige skråt op med "roen" og i stedet benytte dig af den næsten maniske energi, som din hund udviser på banen, dsv. at du skal arbejde med kontakten og bestemt ikke ønske alt for megen ro. Er kontakten i orden, vil hendes store energi kunne udnyttes til flotte løb.

 

Jeg tror også, at du måske skulle tænke på Siris: Hvis det er agility, så få hjælp. Find et sted at få eneundervisning, så du kan få styr på hende og tag med på kurser.

[Camilse]

Jeg tror - uden at have set din hund! -, at du skal sige skråt op med "roen" og i stedet benytte dig af den næsten maniske energi, som din hund udviser på banen, dsv. at du skal arbejde med kontakten og bestemt ikke ønske alt for megen ro. Er kontakten i orden, vil hendes store energi kunne udnyttes til flotte løb.

 

Jeg tror også, at du måske skulle tænke på Siris: Hvis det er agility, så få hjælp. Find et sted at få eneundervisning, så du kan få styr på hende og tag med på kurser.

 

Min træner sagde en gang noget som rammer os rigtig fint. Det kan se rigtig godt ud at komme med en Ferrari, men det kan gå rigtig galt hvis man ikke kan styre den. Der er ingen tvivl om at Cassi er Ferrari, og det er altså svært at styre, når man indtil nu har været vant til at køre skoda(ja, lige undskyld mange gange til Joy, men selvom han havde fart på, så er det intet sammenlignet med den unge).

 

Det her skal ikke forstås som at jeg ønsker at droppe agilityen, men egentlig høre hvad andres tanker er omkring det her med at holde lidt konkurrencefri hvad angår agility. Hvordan er holdningen til om en sådan pause kan give hende lidt hoved. Planen er så at pausen skal bruges på at få mere grundtræning i hende(holder skarpt øje med Rikke W kurser, da jeg godt kunne lide hvad jeg fik derfra sidste gang).

 

Det skal heller ikke forstås som at jeg vil prøve at pille alt fart og initiativ ud af hende, men hele hendes måde at gå til opgaven på er bare ikke god(her tænker jeg på hendes helbred, der er så meget og power, men ikke så meget tankevirksomhed).

[korvis]

Min træner sagde en gang noget som rammer os rigtig fint. Det kan se rigtig godt ud at komme med en Ferrari, men det kan gå rigtig galt hvis man ikke kan styre den. Der er ingen tvivl om at Cassi er Ferrari, og det er altså svært at styre, når man indtil nu har været vant til at køre skoda(ja, lige undskyld mange gange til Joy, men selvom han havde fart på, så er det intet sammenlignet med den unge).

 

Det her skal ikke forstås som at jeg ønsker at droppe agilityen, men egentlig høre hvad andres tanker er omkring det her med at holde lidt konkurrencefri hvad angår agility. Hvordan er holdningen til om en sådan pause kan give hende lidt hoved. Planen er så at pausen skal bruges på at få mere grundtræning i hende(holder skarpt øje med Rikke W kurser, da jeg godt kunne lide hvad jeg fik derfra sidste gang).

 

Det skal heller ikke forstås som at jeg vil prøve at pille alt fart og initiativ ud af hende, men hele hendes måde at gå til opgaven på er bare ikke god(her tænker jeg på hendes helbred, der er så meget og power, men ikke så meget tankevirksomhed).

 

Min Skoda er IKKE glad for den sammenligning!!

 

Jeg synes absolut det lyder fornuftigt med en konkurrencepause, hvor du kan få arbejdet med de ting der "mangler". Og Rikke W er jo et rigtig godt bud! :5up:

[PinPoynter]

Jeg tror aldrig pause er en dårlig ting, jeg har set rigtig mange gange nu med mine egne hunde, at de lærer mens de holder pause, hvis du forstår.. ligesom om alle de ting man makker rundt med, pludselig siver ind, mens man ikke træner det?

[PinPoynter]

og så evt krydre med nogle enetimer, hvor der er fuldt fokus på dig og Cassie

[Lille Louie]

Der er jo også en rimelig naturlig pause i ag-programmet sådan fra nu af, så det ville jeg da udnytte til at holde pause med god samvittighed og fokusere på at komme til tops i rally Du kan stadig nå at komme i klasse 3, selvom hun måske først starter stævner igen i 2015. Hvis hun til den tid har fået sin hjerne med sig og kan bruge den til at tilpasse den gode fart lidt bedre, kan det jo gå ret stærkt med at få de pinde, det kræver

[Rams]

Hmm.. jeg er jo også sådan én, der ikke vil vælge lydighed:engel:

 

Men jeg tænker da også at rallyen ville være oplagt at fokusere på det næste års tid og så træne en af de andre ting i mindre grad og med knap så store mål (end man ellers ville have hvis man fokuserede på dette) i den tid.

For jeg synes at rallyen gør meget godt ift samarbejde, fokus og ro, som så kommer til udtryk, som en fordel ved de andre discipliner senere.

Dette har jeg i al fald oplevet med rally og Ag. Har fokuseret på rally i et lille års tid og nu hvor Boris er godt 3 år og jeg begyndte at vende fokus mod Ag, så var vores problematikker løst 'næsten af sig selv'. Fordi det var kommet ind af bagvejen.

[Dina]

Min træner sagde en gang noget som rammer os rigtig fint. Det kan se rigtig godt ud at komme med en Ferrari, men det kan gå rigtig galt hvis man ikke kan styre den.

Energien og "bilmodellen" skal du prise dig lykkelig for. Du skal bare lære at styre det og det kan du ikke, før kontakten er i orden.

 

Det skal heller ikke forstås som at jeg vil prøve at pille alt fart og initiativ ud af hende, men hele hendes måde at gå til opgaven på er bare ikke god(her tænker jeg på hendes helbred, der er så meget og power, men ikke så meget tankevirksomhed).

Hendes måde at gå til opgaven på er FIN. Det er din måde at styre hende på, der halter. Jeg ved godt, at det er svært at få - og ikke mindst bevare - kontakten til en ung energisk hund, men så må du glæde dig over, at alene det, at hun bliver ældre for hver dag, der går, er til din fordel.

 

Men Siris forslag om eneundervisning i AG er altså god, for så undgår I for mange forstyrrelser på banen og du kan lettere koncentrere dig om kontakten til hende.

[korvis]

Min træner sagde en gang noget som rammer os rigtig fint. Det kan se rigtig godt ud at komme med en Ferrari, men det kan gå rigtig galt hvis man ikke kan styre den. Der er ingen tvivl om at Cassi er Ferrari, og det er altså svært at styre, når man indtil nu har været vant til at køre skoda(ja, lige undskyld mange gange til Joy, men selvom han havde fart på, så er det intet sammenlignet med den unge).

 

Det her skal ikke forstås som at jeg ønsker at droppe agilityen, men egentlig høre hvad andres tanker er omkring det her med at holde lidt konkurrencefri hvad angår agility. Hvordan er holdningen til om en sådan pause kan give hende lidt hoved. Planen er så at pausen skal bruges på at få mere grundtræning i hende(holder skarpt øje med Rikke W kurser, da jeg godt kunne lide hvad jeg fik derfra sidste gang).

 

Det skal heller ikke forstås som at jeg vil prøve at pille alt fart og initiativ ud af hende, men hele hendes måde at gå til opgaven på er bare ikke god(her tænker jeg på hendes helbred, der er så meget og power, men ikke så meget tankevirksomhed).

 

De to ting hænger godt sammen, IMO. Jeg ved ikke om det passer på dig og Cassie, men nogle gange ser man at en ekvipage er gået direkte fra grundlæggende forhindringstræning til banegennemløb (sådan helt firkantet sagt), og ligesom mangler en hel "mellemdel". Og det kan nogle gange gi' lignende problemer. Jeg var selv igennem noget af det samme med Frostie, hvor jeg ikke havde egentlig træning at gå til før hun var temmelig voksen. Set i bakspejlet faktisk lidt det samme med Iso, der rykkede lidt for tidligt op på et lidt for avanceret hold. Men det sker jo tit når forhindringsindlæringen går hurtigt, hvilket skete for Iso, og sandsynligvis også med Cassi? Nu har jeg så haft rigtig god undervisning, så Iso kommer efter det alligevel (ikke helt det samme med mig selv... ), men det synes jeg du tidligere har givet udtryk for at du ikke har?

 

Hvis jeg var dig ville jeg ikke bare holde øje med Rikkes kurser, men simpelthen købe noget eneundervisning hos hende. Det gi'r noget helt andet, da det hele er koncentreret om dig og Cassi. Jeg har også oplevet at man kommer til eneundervisning for at få hjælp med et bestemt problem, men hvor underviseren opdager at man skal ta' fat i noget helt andet, som man ikke selv har set. Ikke bare hos mig selv, men også hos andre. Og den mulighed er der måske ikke rigtig, hvis det er et "tema-kursus".

[Camilse]

Mht. Kontakt, så tror jeg faktisk hun har god opmærksomhed rettet mod mig og der er kontakt. Jeg tror bare at problemet opstår når jeg ikke formår at styre hende og når jeg forsinket/upræcis i min handling stresser jeg hende.

Der er ingen tvivl om at hun har alt det der skal til. Desværre er vi to om at sætte baren for hvor langt vi kan nå.

 

Om vi er gået for hurtigt frem er svært at sige. Vi har trænet meget på mindre moduler, og hun kan efterhånden rigtig mange ting. Vi mangler så bare at kunne bruge det inde på banen. Lige nu er jeg så meget begrænset af ikke selv at kunne komme rundt nogen steder, så der går i hvert fald en måneds tid før det er muligt at få noget undervisning alene.

 

Lige nu er jeg glad for at have lavet denne tråd, og ved hvad vi nok ender med at gøre.