Hop til indhold

Mål 2014


AnneMangetal
 Share

Recommended Posts

Vel hjemme og priser mig lykkelig for at jeg lige mødte naboen på stationen, som fik sin far til at give mig et lift med på vejen hjem. Trafikken ind til Vordingborg er nemlig lammet(både Farø og Storstrømsbroen er lukket i en time endnu min pga. blæst), så min nabo havde ventet forgæves på 4 busser, og nu ventede han så på bus nr. 5 :roll:

 

 

Nå, tilbage til målene :blink:

 

Cassi

Rally

Jeg har fået at vide​ af min træner at vi bør gå efter DM-udtagelsen i DcH. Jeg ved ikke helt selv, synes ikke rigtig hun er super stabil. Hun kan sine øvelser, men spørgsmålet er om man kan få det til at gå op i en højere enhed. Vi var tæt på at få 95 point i efteråret, men når man bor i kreds 6, så skal man bare være super skarp for at komme afsted.

Jeg er ikke helt sikker på hvad vi gør, det bliver endelig besluttet når vi d. 2/2 prøver kræfter med en øvet med de nye skilte i DKK. Egentlig kunne jeg jo godt tænke mig at finde lidt flere kredsstævner og se om hun ikke kunne blive udtaget til DM øvet(hvorfor kunne hun ikke lige stå og ligge stiller som hun plejer da vi var i Årslev for en måned siden, sp havde den været hjemme). Går det godt, så overvejer jeg lidt om vi ikke bare skal kaste os ud i ekspert, og se om vi ikke kan få nogle pinde til Champ.

En ting er dog sikkert. Hun skal have sin RØM-titel d. 2/2

 

Lydighed

Her er der absolut INGEN ambitioner om noget som helst når det handler om DcH's lydighedsprogram. Får vi bare lidt styr på den næseprøve i løbet af måneden stiller jeg hende i en LP1 d. 2/2, med det mål at den skal bestås i første forsøg.

 

Agility

Jeg håber på at der er kommet lidt mere fornuft i knolden på prinsessedyret. Hvis vi bare en enkelt gang tager en nulrunde er jeg glad, og så skal hun ellers bare blive mere fornuftig. Hun skal bare ud og have en masse sjov og en masse rutine.

 

Carla

Carla dyrker jeg kun agility med, og absolut intet andet. Vi er lidt handicappet af at jeg kun har hende en enkelt dag om ugen, og det er ikke optimalt. Lige nu hedder planen at hun skal med til Maribo i marts(det er indendørs), men jeg er faktisk blevet lidt smålun på ideen om at tage hende med til Fakse om halvanden måned, selvom der ikke er helt styr på slalommen. Hun er virkelig en sej lille hund, og har bare en super god forståelse for handlingen allerede. Hun er super glad for balancen og A'et, og presser jeg hende ikke for meget, så er feltet ikke helt så giftigt :genert: Det er egentlig mest den slalom der bekymrer mig. Kommer den på plads, så er det nok mere Carla jeg satser på når gælder agilityen i 2014 end det er Cassi.

 

En ekstra opdatering, i fredags kvalificerede vi os til Rally DM i øvet, da vi fik 100 point og trunten gik bedre end nogensiden :banan:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 5 months later...
  • Svar 90
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Så er der ikke meget tilbage af året. Personligt mangler jeg kun en enkelt dag med konkurrencer(men umiddelbart byder den muligvis på hele 5 gange på banen 3xrally, 1xFS1 og 1xFP3).

 

Men her er vores evaluering på året.

 

 

Cassi

Rally

Jeg har fået at vide​ af min træner at vi bør gå efter DM-udtagelsen i DcH. Jeg ved ikke helt selv, synes ikke rigtig hun er super stabil. Hun kan sine øvelser, men spørgsmålet er om man kan få det til at gå op i en højere enhed. Vi var tæt på at få 95 point i efteråret, men når man bor i kreds 6, så skal man bare være super skarp for at komme afsted.

Jeg er ikke helt sikker på hvad vi gør, det bliver endelig besluttet når vi d. 2/2 prøver kræfter med en øvet med de nye skilte i DKK. Egentlig kunne jeg jo godt tænke mig at finde lidt flere kredsstævner og se om hun ikke kunne blive udtaget til DM øvet(hvorfor kunne hun ikke lige stå og ligge stiller som hun plejer da vi var i Årslev for en måned siden, sp havde den været hjemme). Går det godt, så overvejer jeg lidt om vi ikke bare skal kaste os ud i ekspert, og se om vi ikke kan få nogle pinde til Champ.

En ting er dog sikkert. Hun skal have sin RØM-titel d. 2/2

DKK

Cassi fik sin RØM i februar. I maj måned kom hun med til konkurrence i Hvalsø hvor hun blev 1. vinder i den ene klasse med 100 point og så var hun ellers klar til DKK's DM. Vores tur var lidt ærgerlig ved DM, men Cassi var nu super fin og godt humør og det var vigtigst. Men vi endte da på en 13. plads. I slutningen af denne måned skal hun op i sin første ekspert i DKK, det bliver spændende at se om det går bedre.

DcH

Cassi var rigtig fin i foråret. Og så skulle vi igang efter sommerferien. Og selvom hun var super glad, så fandt vi aldrig rigtig rytmen. Samtlige baner vi har gået har haft et spring med, og det kan Cassi bare ikke klare. For er der spring på banen, så kan prinsessen ikke sidde ned før hun får mindste tre kommandoer.

 

Inden vi lige afrunder det her, så skal det nævnes at Cassi blev klubmester i BCK i Øvet klasse og så skal hun går finale om årets rally øvet hund i BCK her i slut november.

 

Lydighed

Her er der absolut INGEN ambitioner om noget som helst når det handler om DcH's lydighedsprogram. Får vi bare lidt styr på den næseprøve i løbet af måneden stiller jeg hende i en LP1 d. 2/2, med det mål at den skal bestås i første forsøg.

 

Vi fik prøvet kræfter med LP1. 140 point blev det til. Prinsessen var en stjerne, men den der næseprøve ville vi ikke kunne om vi så fik en million for det. Det var så sjovt at se hende forsøge og forsøge. Jeg ved ikke om vi prøver det igen. Måske.

 

Agility

Jeg håber på at der er kommet lidt mere fornuft i knolden på prinsessedyret. Hvis vi bare en enkelt gang tager en nulrunde er jeg glad, og så skal hun ellers bare blive mere fornuftig. Hun skal bare ud og have en masse sjov og en masse rutine.

 

Det blev ikke til nogen nulrunde. Hun har haft nogle rigtige fine løb og hun er ved at blive mere fornuftig. Det fandenivoldske er ved at gå lidt af fløjten. Vinteren skal bruges på nogle kurser og så ser vi på hvad foråret bringer.

 

Carla

Carla dyrker jeg kun agility med, og absolut intet andet. Vi er lidt handicappet af at jeg kun har hende en enkelt dag om ugen, og det er ikke optimalt. Lige nu hedder planen at hun skal med til Maribo i marts(det er indendørs), men jeg er faktisk blevet lidt smålun på ideen om at tage hende med til Fakse om halvanden måned, selvom der ikke er helt styr på slalommen. Hun er virkelig en sej lille hund, og har bare en super god forståelse for handlingen allerede. Hun er super glad for balancen og A'et, og presser jeg hende ikke for meget, så er feltet ikke helt så giftigt :genert: Det er egentlig mest den slalom der bekymrer mig. Kommer den på plads, så er det nok mere Carla jeg satser på når gælder agilityen i 2014 end det er Cassi.

 

Ja, hvad kan man sige om Carla. Hun er skøn at løbe med, har fået fint styr på sin slalom og felterne sidder rigtig godt. Hun hader vippen som pesten(hun er ret følsom overfor lyden efter vi var oppe og træne i Ringsted). Desværre så er hun en lidt følsom hund(og ja, det lyder skørt med en border terrier) og hun kan ikke helt håndtere de store konkurrencer. Måske tager jeg hende med i foråret og lader hende løbe nogle SP1, hvor der ikke er vippe med, så hun ikke bliver presset. Hun brillierede ellers med at løbe sin første SP1 fejlfri, men fordi hun blev lidt uopmærksom på et tidspunkt røg der nogle tidsfejl ind på kontoen(6 styks tror jeg).

 

Og så til alt det der ikke var tænkt over sidste år

Cassi har bestået en FP1 og FP2(forhåbentlig kan vi tilføje FP3 til november). Hun har været oppe i FS1 to gange. Den ene manglede der lidt i udførelsen for at vi kunne bestå. Anden gang blev vi 1. vinder med et bestået program og så havde hun endda skrabet nok sammen til at blive nr. 3 i årets freestyle 1 hund. I det her har jeg virkelig fundet noget Cassi synes er fedt. jeg tror dog også at jeg må sande at hun er en lidt blød hund, og der er grænser for hvad man kan få hende til.

 

Vi har fået et nyt familiemedlem, nemlig Calle aka. lillebror.

 

Hvordan er det gået jer?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg skal hygge mig med min hund :hjerte: Det tror jeg, er vores mål :mrgreen:

 

Vi opfylder indtil videre vores mål. Vi arbejder også hårdt på sagen :mrgreen:

 

 

Vi opfylder stadig vores mål. Det er faktisk gået rigtig godt med det endda :mrgreen:

 

Putte hunden er så blevet besøgshund for trygfonden, så nu kan han sprede glæde til endnu flere.

Link til indlæg
Del på andre sites

He he, den her tråd havde jeg glemt... :lol:

 

Mit primære mål bli'r vist det samme som Missings - at hygge mig og ha' det sjovt med min lille Iso-fis! :lun: Elsker bare den hund, hold op hvor er hun dejlig...

 

Men vi skal vel også ha' nogle trænings- og konkurrencemål. Og her er det jo nedrivningerne der er vores aller største problem, så det vil jeg fortsat knokle med. Må prøve at finde nogen der kan mere om det, som kan hjælpe os.

 

I DKK er vi i klasse 2 i både AG og SP, og jeg regner ikke med nogle oprykninger der. Ved heller ikke hvor mange DKK-stævner jeg kommer at kunne løbe i 2014.

 

I DcH er vi i AG2 og SP1, og der ville det jo være rart at rykke op i SP2, så det må også være et mål. Hvis ikke DcH følger DKK's eksempel med nye regler, for så ryger vi automatisk op i SP2, hvilket jeg faktisk ville synes var lidt kedeligt...

 

Ellers håber jeg bare at både Iso og jeg får lov at være friske og raske, og kan fortsætte med at ha' det herresjovt sammen! :5up:

 

Well, det var jo ikke lige de store mål jeg havde stillet op! Men vi har da hygget os og haft det sjovt, så den del kan da krydses af.

 

Mht. agility så har vi rigtig nok ikke fået nogle oprykninger i DKK. Og i DcH ændrede man også reglerne, så vi røg automatisk i SP2, hvilket ikke var nogen umiddelbar succes for Iso og jeg... :roll:

 

Jeg ville også arbejde med nedrivningerne, og det har jeg dæleme også gjort! Har endnu ikke fundet nogen løsning der bare si'r spar to, men har fået et par tips og idéer, og det er faktisk blevet bedre. Lidt.

 

Og så var der lige det med at være friske og raske... Iso har været skadet stort set siden midt juli... :cry: Først halt på ét forben, så halt på det andet forben, så knækkede hun en negl på den ene forpote, og så på den anden forpote... :damn: Knækkede negle er heldigvis ret banale ting, men de ta'r laaaaaaang tid... Og så er det jo lidt foruroligende at hun gør det to gange lige efter hinanden. Men lige nu er hun fit for fight igen, og jeg :x::pray: for at det holder... For Iso synes godt nok ikke det er herresjovt, når hun ikke får løbet agility nærmest hver dag...

Link til indlæg
Del på andre sites

Bamse:

Han er jo pensionist på papiret, men ikke i praksis.

Jeg er godt i gang med at træne LP programmet med ham og håber vi kan få styr på stressen, så han kan komme ud og starte en enkelt eller to LP1'er.

Men det er laveste prioritet, jeg fungere bare bedst hvis jeg har konkurrencer at træne mod, ellers bliver det noget sjusk.

 

Status sidst:

Det går rigtig fint fremad med Bamses stressniveau - Herhjemme.

Det skal så generaliseres ud - Og det trækker ærlig talt lidt tænder ud.

Men vi knokler videre og ifht. et LP program, så er det kun næseprøven han mangler at blive sikker i.

 

Status nu er, at vi har fået en formidabel hjælp fra en super dygtig adfærdsbehandler.

Det går virkelig godt fremad med ham og han er nået så langt, at han har startet en rallykonkurrence og var godt tilpas i miljøet - Noget jeg aldrig havde forestillet mig kunne lade sig gøre.

Og så vandt han klassen!

Vi er stort set klar til LP1, men jeg vil ikke byde ham at starte endnu, da der stadig mangler lidt på stress-fronten.

Så vi arbejder videre og hygger os med det. :lun:

 

Kaia:

Hun skal med al sandsynlighed være min højre hånd i klikker uddannelsen (er stadig lidt i tvivl om det bliver hende eller Yoda der skal med) og det kommer til at fylde vores kalender.

Så hun bliver hængende i begynder og øvet i rallykonkurrencerne og så træner vi det vi kan nå på ekspert og champ klassen.

Men hun kommer udelukkende til at starte DKK i de to laveste klasser året ud.

 

Status sidst:

Hun blev så ikke min højre hånd på klikker uddannelsen :mrgreen:

Ekspert klassen er jeg i tvivl om hun kommer til at starte det næste år - Den æresplads er jeg ikke sikker på bliver en god oplevelse for hende.

Tilgengæld hygger vi os i DKK :blink:

 

Tjaa.... Hun har sgu' gjort det meget godt den bette.

Blev udtaget til DKK's DM i begynder og endte som nr. 12.

Fået oprykning - Og har endda BESTÅET! - Ekspert klassen i DcH.

Ærespladsen er et cirkus... Er ikke sikker på vi nogensinde får oprykning til Champ, for hun er godt nok ikke glad for at sidde/ligge stille, den lille lort :mrgreen:

Og synes selv det er en røvsyg øvelse, så er nok pænt dårlig til at træne den :engel:

 

 

Yoda:

Den er ret nem - Der er målet at være flyvende i B klassen...... I 2015 :mrgreen:

Det er muligt han kommer ud og starter en enkelt konkurrence eller to, men jeg kan mærke vi har brug for mere tid og ro omkring vores træning.

Han er ikke færdigbagt endnu, så han får den tid han har brug for.

 

Håber vi kan få startet en klasse 1 hyrdekonkurrence, men det bliver op af bakke, fordi jeg insistere på selv at handle ham.

Yoda er stort set klar og vil også snart kunne gå en klasse 2.... Men det kan jeg overhovedet ikke :oops:

Så det kommer til at kræve en del energi og engagement fra min side hvis det skal lykkes at få mig gjort klar

 

Status sidst:

Det går rigtig godt fremad med at blive flyvende i B.

Han rykker helt vildt lige nu - Muuuligvis fordi træningen er sat meget i system og vi bare træner rigtig meget.

Det betyder også jeg ikke orker ret meget hyrdning - Bliver nød til at prioritere tiden. Så tror ikke vi kommer ud og starter, selvom han på en god dag er klar til en klasse 1 nu.

 

Ej, men Yoda er jo lidt for sig selv.

Det gik lidt anderledes end jeg troede.

Rally: Udtaget til DKK's DM i begynder. Vandt DM i begynder. Udtaget til årets hund i BCK. Oprykning til og bestået ekspertklasse i DcH. Alt sammen, uden at have trænet rally :shock:

Lydighed: Så småt ved at være klar til B klassen. Vi mangler stadig stabilitet på de tunge øvelser, rundering, felt, spor og fremadsendelse. Alt andet er stort set på plads.

Har startet en enkelt B konkurrence og han gjorde det super fint og arbejdede rigtig godt, selv uden belønninger.

 

Hyrdning... tjaaa.... Yoda er dygtig... Ejer not so much!! Og så tror jeg det kan tælles på en hånd hvor mange gange vi har hyrdet i år, desværre.

Men skal være skriver til en hyrdekonkurrence kl. 1 og 2 her i december, hvor jeg lige skal se hvad niveauet er og så må vi se om jeg får mod på at gå efter det næste år.

Det er bare fandens svært uden får....

 

Mig:

Jeg vil gerne have det jeg har nu også er sådan til næste år ved denne tid.

Mand, hus og job er så perfekt at jeg ikke ønsker det anderledes, så vil bare gerne holde fast i det.

Jeg har 2 uddannelser der skal gennemføres næste år - Rally træner overbygningen + klikker uddannelse.

Den første skal gennemføres og der er ingen prøver eller eksamener for at bestå, så det skal nok gå rimelig nemt.

Den anden kommer til at fylde meget og kræve en del tid og engagement fra min side - Og der er eksamener der skal beståes og det må klart være et mål at bestå dem :mrgreen:

 

Status sidst:

Liiige straks færdig med rallytræner uddannelsen og er kommet i gang med klikkeruddannelsen.

Det går vældigt :mrgreen:

 

Mand, hus, job = Tjek!

Rallytræner overbygning =Tjek!

 

Klikkertræner uddannelse.... Uh, det ved jeg d. 7/12, hvor der er eksamen...

Det er dælme hårdt og tidskrævende, men mega spændende og virkelig lærerigt.

Så alt andet har lige lavere prioritet end at få alt på plads til den eksamen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jamen, vi skal jo selvfølgelig have en for 2014 også!!

 

 

Vores delmål for 2014 er, at starte nogle B-konkurrencer og få oprykning til A-klassen. Så vidt, så godt!

 

Om vi sætter DM som mål, vil vise sig når vi har været ude i et par konkurrencer. Jeg skal lige se formen an. Hvis ikke, bliver målet at forberede os på A-klassen, så vi måske allerede kan starte A i 2015.

 

Vi fejlede helt i år:lol: Så målet for 2015 bliver vist en gentagelse af målet for 2014:-)

 

Det gik ret hurtigt skævt for os i konkurrencer, så efter et par stykker i det tidlige forår, trak vi os fra resten af året. Vi har brugt tiden på at træne med glæde og drift, og hun viste gode takter her i efteråret, hvor vi blev klubmestre i B (Belle gjorde det super, mor her kostede os alt for mange point på førerfejl).

 

En lillesøster er også kommet til. Målet med hende i DcH regi er ikkeeksisterende:-) Hun er en livsglad lille prut, som hellere vil nyde end yde. Vi laver fis og ballade og har det sjovt. Vi træner tricks og hyggeting hjemme, og videre kommer vi nok aldrig. Planen er at hun på et tidspunkt skal blive besøgshund, men hun skal liiiige lære at styre sin begejstring først. Fx det der med at nappe folk i haserne, er nok ikke skide smart på et plejehjem med gangbesværede folk med pergamenthud:genert:

 

 

Jeg elsker i øvrigt de her tråde! Det er de færreste der kan sætte så langsigtede mål som folk gør i den her tråd, og det vidner om engagerede mennesker der brænder for deres sport:5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Mine mål for næste år er meget meget ydmyge.

 

Hundene og jeg skal falde på plads i det nye hus.

Karla skal tabe sig 3-500g og komme i form igen.

Johna skal evt. løbe nogle DGI stævner

 

Hvis og såfremt jeg får det bedre, så kunne "alt det sædvanlige" jo være vældigt rart, altså DM deltagelse, WAO udtagelse osv. men eftersom jeg knap nok orker at gå en tur med dem, så er det nok at sætte barren for højt... Nu må vi se...

 

edit. vil gerne lige tilføje, at endnu et mål for 2014 er, at Karla ikke kommer til skade på agilitybanerne! 3 skader sidste år har godt nok sat sine spor i forhold til dyrlæge og kiropraktorregninger, form og vægt! ikke mere af det tak!

 

Jeg har godt nok opdateret een gang i år. Men kan da godt gøre det igen :-)

 

Karla har været skadet nærmest hele året, on/off. Så hun har ikke tabt sig og er ikke kommet i form. Vi arbejder på sagen henover vinteren. Hun for åede dog at løbe 3 stævner og kvalificere sig til DM - uvist hvordan.... Vi løb vores ringeste DM nogensinde, men hun var rengående da vi var færdige, så det var en kæmpesejr!

 

johna har deltaget i 2 DGI stævner og været en lille stjerne. Hun er blevet disket i hvert eneste løb, men løb så stærkt, så stærkt. Så jeg er lykkelig. Desværre er hun nu på agilitypause resten af året, pga en dum skulder...

 

vi fik ikke startet HTM prøver, men er begyndt at træne lidt til det. Så måske næste år.

 

Rallybøgerne fik vi luftet. Karla var svingende, men blev landsdelsmester i øvet. Johna fik sin første beståede bane nogensinde på fyn i sommers. 93 point og en 3. plads. Hvilket også gav hende hendes første bling nogensinde. Hun har dog ikke været interesseret i at færdiggøre en bane siden :roll:

 

hundehvalpen er endelig blevet født ig flytter hjem til os til jul.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ayo: sørge for at hun ikke overtager hele herredømmet herhjemme :lol: hun er sgu godt i gang vil jeg sige jer, så hvis jeg i slutningen af 2014 stadig har bare en smule at skulle have sagt, så er jeg godt tilfreds! :cool:

Næh hun styrer stadig showet herhjemme. Men hold kæft hun er kær, så det er helt ok! :mrsgreen:

Liva: der er et mål for Liva - gøre alt hvad vi kan for at holde slidgigten i skakt og sørge for at hun har et dejligt, indholdsrigt og smertefrit liv på trods af pl og slidgigt. :kys:

Og Liva fik taget røntgenbilleder af hofter+knæ for ikke særlig længe siden - slidgigten har ikke udviklet sig over det seneste 1,5 år - hverken på røntgenbillede eller hvad vi ser på hende i hverdagen. Så det er mega positivt og der faldt en kæmpe sten fra mit hjerte! :hjerte: Og med nyindkøbt Back on Track vinterdækken og netdækken burde hun også være godt kørende henover vinteren. :5up:

Camy: give hende mange flere positive oplevelser med andre hunde (hun er ikke spor bange, skal bare lige se dem an) og meget gerne finde et agility hold som kan passe ifht mine arbejdstider og starte til ag med hende.

Det har gået som planlagt, bortset fra agilityen - vi startede til rally og har egentlig stået på venteliste til agility hele året, uden dog at få en plads der passer med mine arbejdstider - men nu hvor Zazu har fået konstateret HD og spondylose i ryggen er agility helt udelukket for hende, og så vil jeg egentlig hellere bare fortsætte med rallyen med dem begge. Så der bliver jeg også med Camy :-) og hun er ved at være ret sej til det faktisk - altså sådan på hyggeplan ;-)

Zazu: forhåbentlig blive i stand til at gå ture uden at spasse ud på andre hunde :x: og samme mål som Camy ang agilityen.

Vi er ikke i mål mht andre hunde, men Zazu er kommet rigtig langt - vi har haft en adfærdsbehandler ude og fået nogle gode fif af og startet Zazu op på clomicalm - samt fået hende behandlet hos Magtor for en hel del skævheder og låsninger i ryg-regionen - og det har også hjulpet en hel del på hendes ellers korte lunte :5up: så alt i alt er jeg meget tilfreds med de fremskridt hun/vi har gjort i løbet af dette år - hun har været SÅ god! :kys: Og agilityen er jo så skrottet pga spondylosen i ryggen og HD i begge hofter - så vi holder os til rally fremadrettet også - og heldigt nok er vi så absolut blevet glade for dén sport også! :-D

 

Mig: færdiggøre min uddannelse til sommer :banan: og finde fast job. Ellers er jeg helt tilfreds med det liv jeg har :hjerte:

Uddannelse blev færdiggjort i juli i år og siden da har jeg været fast ansat der hvor jeg er udlært - så bedre kunne det jo ikke blive! :klap: :banan:

 

Hund nr 5: flytte ind til foråret...

 

 

 

 

 

Nej pjat, jeg vil prøve med et år UDEN en ny hund!!! :mrgreen::lol:

Alt i alt er jeg ret tilfreds :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Har ikke været med i tråden før, da der egentlig ikke var nogle ambitioner da året startede. men Leah har overrasket mig og har fået sit første godkendte løb i agility, så nu håber vi lidt på hendes første titel inden året er omme.

 

Havde ikke lige regnet med at miste Chase så hurtigt, men nu er målet at få en ny terapihund. Duke er en mulighed, hvis han ellers kommer igennem hjerteormsbehandlingen uden problemer og hans hudproblemer bliver bedre.

Link til indlæg
Del på andre sites

Stort mål at hygge sig gennem hele året og begge hunde stadig er med i mål når året er slut;-)

 

Ikke flere konkurrencer til os, men mysla skal gerne agere stjerne i nogle små video klip jeg har planer om at lave til mine kursister.

 

Og så vil jeg gerne bat træne noget mere med hende, så hendes usikkerhed omkring heste og hunde bliver mindre.

 

Jubii, begge hunde er stadig med i mål:)

 

Jeg har ikke fået lavet så mange små træningsfilm som jeg gerne ville, så det må jeg vist i gang med. Og jeg prøver at implicere bat strategi både i stalden og når vi møder hunde.

 

Hun er faktisk blevet bedre til heste. Og hunde, når jeg er forberedt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har da også nogle mål for 2014

 

Liva

Vi skal have så meget styr på de nye rally-skilte i venstrehandling, at vi kan gå nogle ordentlige åbne klasser hos DCH.

Det ultimative mål må være at kvalificere os til DCH DM for 3. år i træk. Konkurrencen her i kredsen bliver dog større og større, så vi skal stramme ballerne sammen.

 

Højrehandlingen (og dermed gode championbaner) bliver nødt til at vente lidt igen.

 

Det lykkedes os at komme med til DM.

Det lykkedes også at gå et par fornuftige champion-baner, selvom Ib indimellem kigger forbi.

Maggie

Her går vi hårdt efter oprykningen til B.

Til vores klubkonkurrence (som er uofficiel) fik hun 114 point, som jo er 4 over oprykningskravet, så det kan lade sig gøre.

 

Når den er på plads (forhåbentlig i løbet af foråret), er næste mål at gå til konkurrence og få point i alle øvelser :mrgreen:

I de tre konkurrencer vi havde i 2013 endte vi med 1-2 irriterende nuller. Jeg ved, at hun kan alle øvelser - hun har også fået min. 7 point i alle øvelser. Det skal bare helst være til samme konkurrence ....

 

Forhåbentlig får vi også en plads på årets Vandel.

 

Oprykningen til B kom i hus allerede i maj måned. Resten af året blev brugt på at få en masse konkurrence-erfaring.

 

Vandel kom vi også afsted på

 

Mig selv

Jeg "nøjes" med DCH's rally-overbygning.

Jeg har godt kunne mærke, at jeg har haft lige lovlig travlt i løbet af 2013 og stressen har til tider sneget sig ind. Så i 2014 er der "kun" træning og konkurrencer på programmet.

 

Tjek til rally-overbygning. Det har så udmøntet sig i mit eget rallyhold

Jeg er så også kommet i klubbens bestyrelse og fra september måned har jeg siddet i kredsbestyrelsen i kreds 4 som rallyudvalgsformand.

Så "kun træning og konkurrencer" kom ikke helt til at holde stik

Link til indlæg
Del på andre sites

Burde se at få mig nogle fornuftige mål :blink:

 

Tror at målene lige nu er noget med at hygge os så meget som muligt, få Nannas nye HTM og Sokos freestyle program færdigtrænet, så vi kan konkurrere lidt i løbet af året.

Det lykkedes! Og Soko har endda totalt over-præsteret, hun er ikke bare rykket i klasse to,men hele vejen i klasse 3 og skal også deltage i OEC, som eret europamesterskab i dogdancing :banan:

 

 

Derudover vil jeg gerne fortsat more mig med at træne mine hunde og at være instruktør.

Jeg morer mig stadig, men instruerer ret lidt.

Vil også gerne lære lidt mere, har allerede lidt kursusplaner for næste år: Susan Friedman foredrag i Stockholm til efteråret og to weekender med TAGteach.

Er gået fra at synes at det er totalt underligt, til at være ret sjovt, det der TAGteach.

Kunne måske også godt tænke mig en eller anden form sor praktisk kursus, men ved ikke helt hvad det skal være endnu.

TAGteach blev der ikke noget af i denne omgang, alt for få tilmeldte, så kurset blev aflyst, øv. Til gengæld var Susan Friedman mega-fedt, så fedt at jeg ikke var ked af at jeg droppede Clicker Expo for at tage fire dage med Friedman.

 

Ellers tror jeg ikke der skal ændres på det store, er ret godt tilfreds med job, mand og bolig :-D

 

Hvad mon man så skal stræbe efter til næste år :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg må sige jeg er super stolt af min elskede Celina.

Her den 18/10-14 blev hun super rally champ:-D. Vi var udtaget til DM i rally championklassen og i LP3, man må sige det var vores DM for i rally blev vi nr.2 og vi VANDT DM i LP3. Det var altså en stor dag, og det største jeg har oplevet:lol:.

 

Så man må sige vi har nået og lidt til alle vores mål i 2014.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mål for 2014:

 

Dogdancing

Efter et forrygende første halvår i HTM'en, sneg frustrations-/gøproblemerne sig også ind der (de har ellers tidligere kun vist sig i freestylen). I august fik Tyson så akut opstået patella luxation, og operation og efterfølgende genoptræning satte helt naturligt vores træning på pause i nogle måneder. Det gav mig tid til at tænke og få tingene lidt på afstand, og nu har jeg besluttet, at vi ikke stiller op i officiel klasse længere. Tyson kan med det samme mærke på mig, når det gælder, og når han stresser op og gør i en konkurrencesituation, bliver jeg frustreret (selvom jeg prøver at skjule det - men han lader sig ikke narre ;-)), og det forstærker bare problemet.

 

Jeg har for nylig prøvet at sætte en konkurrencelignende situation op, og reagerede straks med gøen. Jeg kunne dog få ham stoppet og beroliget, fordi det jo i den situation ikke betød noget for mig, hvad vi lavede i ringen. Men han kunne ikke tåle, at jeg "rettede" ham, altså f.eks. gav ham en ekstra kommando, fordi han gjorde noget andet end det, jeg havde bedt om, eller stoppede ham, fordi han gik i gang med noget forkert. Så begyndte han at gø. Det samme hvis han fornemmede usikkerhed fra mig, fordi jeg ikke lige vidste, hvad vi så skulle. Så vi skal væk fra alt, der kan minde ham om konflikter i ringen.

 

Derfor skal vi bare fokusere på at have det sjovt i ringen uden noget som helst pres. Jeg har lavet nyt freestyleprogram, som vi skal i gang med at træne (fordi det er sjovt at lave program, og fordi jeg helst skal have noget at træne hen imod), og så skal vi kun stille op i For Sjov (uden for konkurrence), hvor jeg kan belønne en masse undervejs. Jeg HÅBER meget, at det kan betyde, at vi kan ende med at kunne lave hele programmet i ringen uden frustration (bare i For Sjov-klassen, altså), og at jeg kan holde mine forventninger nede, så jeg ikke ubevidst kommer til at lægge for meget pres på os i forhold til, hvornår det skal begynde at ligne noget i ringen.

 

Vi startede året med at lave et FS-program, som jeg bare ville stille op i i For sjov. Jeg syntes, at det var et super fedt program - men ret hurtigt blev det tydeligt, at Tyson stadig kørte op i frustrationsgøen i ringen, så jeg valgte efter årets første to konkurrencer helt at stoppe med at lave program. Dvs. med undtagelse af 6+, der har vi hygget os med et lille program sammen med Kate og Zonja.

 

Til gengæld bestod Tyson færdighedsprøve 1-4 på årets første fire konkurrencer med toppoint hele vejen og blev dermed den første hund nogensinde med titlen HTMFx. :5up:

 

Agility

Fra 2014 kommer rykker Tyson automatisk op i AG3, fordi han allerede er i SP3, så oprykning er ikke et mål. ;-) Han bliver syv år til marts, og jeg overvejer at rykke ham i senior derefter. Så målet for agility er sådan set bare at have det sjovt og løbe nogle gode baner. :-)

 

Vi løb nogle seniorklasser i foråret, og det gik fint, vi vandt det meste af tiden, men for det meste havde vi heller ikke så mange konkurrenter. ;-) Men så fik Tyson konstateret patella i mild grad på sit andet bagben, så nu er vi helt stoppet med ag.

 

Rally

Jeg ville egentlig gerne have, at han bliver rallychampion. Vi skal til en dobbeltprøve i januar, inden de nye regler træder i kraft, og hvis jeg ikke laver førerfejl, burde det være muligt for os at få de sidste to cert'er der. Meeeen der er jo ingen garanti for, at jeg ikke IGEN laver noget tumpet på banen, så det er ikke en sure thing. :lol: Og hvis det ikke lykkes der, skal jeg jo til at træne de nye skilte, inden vi kan gå til prøve igen. Det ved jeg ikke lige, om/hvornår jeg får gjort. Så det må vi se.

 

Vi fik endnu et cert, så han mangler kun et - men i de andre prøver, vi har været til i årets løb, har den ene eller anden af os lavet noget tumpet, så titlen er ikke kommet i hus. Og nu regner jeg ikke med at tage til flere rallyprøver med ham.

 

Andre mål

Tysons opererede ben skal naturligvis helt tilbage på 100% - men vi er allerede rigtig langt med genoptræningen, så det mål regner jeg bestemt med at vi når i starten af 2014. :5up:

 

Og så kunne jeg godt tænke mig at gå nogle blodspor med ham, bare en gang imellem. Vi prøvede det for halvanden måneds tid siden eller noget i den retning, og han var bare så god og tændte helt vildt på det. Så det vil jeg meget gerne igen, men det kommer nok an på hende, der arrangerede det. :-)

 

Genoptræningen gik helt, som den skulle - desværre dukkede der så patella op på det andet bagben. Men det er heldigvis ikke operationskrævende.

 

Ingen blodspor - desværre, han ville ellers elske det.

 

---------------

 

Og så var der de hemmelige mål, som jeg ikke skrev om i denne tråd, fordi jeg ikke havde lyst til at fortælle, at jeg skulle have hvalp, før jeg var sikker på, at der kom en tæve til mig:

At få min Lemon hjem og få en god start på vores liv sammen, at få det til at fungere med hundene samme og at komme godt i gang med at lære hende, at det er en fest at træne og samarbejde.

 

Og de mål må siges at være lykkedes til fulde. :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 1 month later...

Klikkertræner uddannelse.... Uh, det ved jeg d. 7/12, hvor der er eksamen...

Det er dælme hårdt og tidskrævende, men mega spændende og virkelig lærerigt.

Så alt andet har lige lavere prioritet end at få alt på plads til den eksamen.

 

Tjek :klap:

 

Så er der vist ikke flere huller fra 2014 - Nu er vi for alvor klar til at kigge frem mod 2015 :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...