Når hunden ikke er god nok (omplacering).

[Ascha]

For ikke at ødelægge en omplaceringstråd, prøver jeg lige at flytte diskussionen.

 

Som udgangspunkt synes jeg at man skal holde sig fra at købe en hundehvalp, hvis man ved at hunden ikke kan blive i hjemmet hvis den ikke kan leve op til ens krav. Kan ikke på stående fod komme i tanke om andre tilfælde hvor man køber noget pænt dyrt, man ikke er sikker på kan komme til at virke, og når det oven i købet drejer sig om et levende væsen (og det trods alt kun drejer sig om sport) synes jeg det bliver dobbelt vanvid.

[Gæst Chili Con Caia]

Hvis man har for øje at træne på højt plan og hunden evt. får en skade der gør at den ikke kan dyrke denne sport så ser jeg ingen problemer i at den bliver omplaceret... Det kan da kun være for hundens eget bedste at den så kommer ud til en familie hvor der er plads til den...

[pivpiv]

politiet køber en hund, træner den i et halvt år eller mere og hunden dumper til prøverne. Hvad skal de ellers gøre hvis ikke de kan omplaceres?

Jeg synes det er ok. En væsentlig meget gyldig grund end alle dem der fortryder købet når hunden bliver teenager og æder alt og ikke længere er hvalpenuttet.

[CLZ]

Der er masser af fine grunde, til at omplacere en hund. Vi har selv haft i alt 3 omplaceringshunde, men ville aldrig have hjerte til at omplacere nogle af vores. 3 ud af de 4 hunde vi har nu, ville godt kunne omplaceres, hvis vi absolut intet andet valg havde, men den sidste ville dø af sorg og for ham ville en aflivning være mere human, men alene tanken får mig til at tude!! Jeg ville ofre alt for at beholde alle mine hunde og om jeg så skulle bo på gaden med dem, ville jeg hellere det, end at skille mig af med dem. Jeg kan sagtens følge det med brugshunde, men familiehunde bliver i alt for høj grad skrottet, fordi folk ikke har gjort sig klart, hvad det vil sige at have hund - for mig er det min forpligtelse og mit ansvar, lige til den dag, min elskede ven trækker sit sidste åndedrag og jeg ville aldrig ændre mit job eller liv, så jeg ikke havde tid til eller mulighed for at have min hund mere.

[Dina]

politiet køber en hund, træner den i et halvt år eller mere og hunden dumper til prøverne. Hvad skal de ellers gøre hvis ikke de kan omplaceres?

Jeg synes det er ok. En væsentlig meget gyldig grund end alle dem der fortryder købet når hunden bliver teenager og æder alt og ikke længere er hvalpenuttet.

Enig. Det er en ganske anden sag med en tjenestehund. Den anskaffes med den risiko, at den alligevel senere viser sig ikke at kunne bruges til et bestemt stykke arbejde. Men at private folk går rundt og mener, at de træner på et så højt og vigtigt niveau, at en familiehund, der ikke straks fatter dét koncept, skal omplaceres....ja, det forstår man næsten ikke. JEG gør i hvert fald ikke.

 

Al hobbytræning (og det er, hvad der jo er tale om for private mennesker!) kan udføres af en stort set hvilken som helst hund, såfremt hundeføreren besidder de nødvendige kvalifikationer. Bare tænk på Siris lille dygtige Carla, som jo ikke liiiiiige er af en race, man ser flest af til konkurrencer. Her er der i den grad hundeføreren, der har æren af, at lillehunden er kommet så langt.

 

Så måske var det i virkeligheden hundeføreren, der i de fleste tilfælde burde omplaceres?

[Gæst DorteDK]

Jeg synes også det afhænger af hvad hunden skal bruges til. Kan godt se at hvis en politi hund dumper at man ikke kan have den. Men personligt kunne jeg ALDRIG skille mig af med nogle af mine hunde ALDRIG.

 

Så måtte jeg have en til og så have to hunde eller hvad der nu skulle til.

 

Jeg er ret enig med Ascha, personligt så tænker jeg og min mand rigtig længe over det inden vi får hvalp (nu har jeg kun to ) da jeg VED at vi kan ikke skille os af med den igen, aldrig. Selvfølgelig er man ikke selv herre over sygdom mv. altså hos os mennesker. Det er en anden snak.

 

Men jeg binder mig ret meget til hunden - og jeg ved at hunden har et stærkt bånd til mig, det har begge mine hunde. Også er jeg lidt naiv og dum men jeg tror ikke mine hunde kunne undvære MIG og jeg tror ikke på at andre kan passe netop mine hunde bedre end jeg selv kan:engel: mine hunde går lige i hjertet på mig når de kigger på mig, jeg elsker dem og derfor kan jeg bare ikke skille mig af med dem igen.

 

Som min mand plejer at sige: "man omplacerer jo heller ikke et barn fordi det ikke lige er som man ønskede"

Jeg er godt klar over at det ikke kan sammenlignes og der ligger også lidt humor bag denne udtalelse - men alligevel i store træk er jeg ret enig i udtalelsen

[Ascha]

politiet køber en hund, træner den i et halvt år eller mere og hunden dumper til prøverne. Hvad skal de ellers gøre hvis ikke de kan omplaceres?

Jeg synes det er ok. En væsentlig meget gyldig grund end alle dem der fortryder købet når hunden bliver teenager og æder alt og ikke længere er hvalpenuttet.

Nu ved jeg ikke hvordan politihunde kom ind i debatten, men lur mig om de ikke ville kunne finde deres hunde på internater eller hos opdrættere der var brændt inde med hunde, hvis de ellers var dygtigere til at træne hunde (de er kun vant til schæfere) og at hundene ikke skulle kunne det hele.

 

Nå, men det er en anden snak. Det der blev diskuteret i den anden tråd var omplacering hvis hunden ikke kunne bruges til den aktivitet som ejeren havde købt den til. I det tilfælde ved ejeren jo allerede ved købet af hvalpen, at den måske ikke skal blive i hjemmet (hvilket gør det forsætligt) og det mener jeg ikke er det samme som at folk finder ud af at de ikke magter opgaven at holde hund. At der så er mange der burde have tænkt sig bedre om, det kan vi godt blive enige om.

[Sitto]

Personligt forstår jeg det ikke, og ville ikke omplacere en hund pga den ikke levede op til de forventninger jeg havde mht træning. Men jeg er også typen der træner fordi jeg har hund - og ikke har hund fordi jeg træner.

 

Men jeg kan altså ikke se at det er værre at omplacere en hund som privat end det skulle være ved en jæger/politibetjent o.lign. For hunden er jo det det samme - det gør jo ingen forskel for den personligt, om det er privat eller i reelt arbejdssammenhæng. Men nej personligt, så forstår jeg det ikke - jeg ville aldrig kunne vægte selve træningen højere end hunden. Vores hunde er jo heller ikke arbejdshunde, de er det tætteste jeg kommer på børn! Og de er de BEDSTE hundebørn!

 

Forholdet til hunden på den måde gør jo en verden til forskel - for nogen er de altså ikke en lige så integreret del af familien.

 

Hestesporten er jo altså også sådan at heste købes og sælges videre igen når/hvis de ikke kan bruges. Her er der også tale om levende individer. Men når man som 16-årig fx ikke må starte konkurrencer mere på pony, og derfor SKAL have hest, hvis man vil konkurrerer - så er det nok de flestes ridning der vil stoppe som 16-årig, da jeg tror det er de færreste forældre som vil betale til og for to heste!

 

Og har man en hund, som er købt med henblik på seriøs træning, og den ikke virker til at have driften for dette - så er det alt andet end lige, for mig at se, klart i hundens interesse at blive omplaceret. Er det ikke bedre at den kommer ud til en familie og bliver elsket og værdsat for det den er? Istedet for at blive boende i et hjem, hvor den allerede har skuffet, og der måske købes en ny konkurrencehund, som derved optager det meste af tiden - og den 1. hund så bliver skubbet i baggrunden?

 

Især i det tilfælde som har udledt til denne tråd - er der tale om en sund og rask hund på 7 mdr - jeg tror han falder lynhurtig til i en ny familie.

[Ascha]

Hvis man har for øje at træne på højt plan og hunden evt. får en skade der gør at den ikke kan dyrke denne sport så ser jeg ingen problemer i at den bliver omplaceret... Det kan da kun være for hundens eget bedste at den så kommer ud til en familie hvor der er plads til den...

Det var vel til hundens bedste hvis den der købte den, kun købte den hvis der var plads til den, selvom den måske kom til skade (det er vel en risiko der er til at tage at føle på hvis man dyrker en sport på højt plan).

[Drentsche]

Jeg har lige hentet en lille tæve hvalp i Holland, hun skal udstilles og bruges til avl, men hun er meget utryg ved mennesker, og jeg har haft hende med på en udstillings week end, det var ikke et hit hos hende, så hvis ikke at vi kan få hende tryg ved udstillinger og mennesker (hun er en rigtig skøn hund med en fantastisk personlighed og nyder de mennesker, hun lærer at kende), kommer hun et andet sted hen at bo, for hun er erhvervet til et bestemt formål, og kan jeg ikke bruge hende til det, kommer hun ud til en sød familie.

[pivpiv]

Nu ved jeg ikke hvordan politihunde kom ind i debatten, men lur mig om de ikke ville kunne finde deres hunde på internater eller hos opdrættere der var brændt inde med hunde, hvis de ellers var dygtigere til at træne hunde (de er kun vant til schæfere) og at hundene ikke skulle kunne det hele.

 

Nå, men det er en anden snak. Det der blev diskuteret i den anden tråd var omplacering hvis hunden ikke kunne bruges til den aktivitet som ejeren havde købt den til. I det tilfælde ved ejeren jo allerede ved købet af hvalpen, at den måske ikke skal blive i hjemmet (hvilket gør det forsætligt) og det mener jeg ikke er det samme som at folk finder ud af at de ikke magter opgaven at holde hund. At der så er mange der burde have tænkt sig bedre om, det kan vi godt blive enige om.

 

Fordi det vel er det samme.

De køber en hund som skal bruges til noget og den dumper og nej jeg kender to avlere der har taget labber tilbage fra politiet da hunden var et år.

 

Min far købte en jagt hund og den var trænet og ih og åh. Da han så skød første skud på jagten blæste hunden af h til.

Den var skudræd.

De andre jægere mente den skulle skydes (det var dengang) og far mente den skulle til bage til tidligere ejer og mor ville beholde hende.

Mor fik sin vilje og da hunden døde i en alder af 11 år var alle parter enige om at det var det dummeste der nogen sinde var gjort. Hunden skulle ikke have blevet der.

 

Jeg ville ikke kunne skille mig af med min hund.

Men ham der skal bruge en schweizz hund og så får en der ikke kan trænes frem til det, på trods af manden er danmarks bedste og har lagt i toppen i 20 år. Jamen jeg kan godt forstå hvis han finder nyt hjem til den.

 

Hellere finde nyt hjem til en hund end at mand og hund går og ærger sig over hinanden de næste 6-12 år

[Amocca]

Jeg har da tænkt tanken med Johna. Ikke pga agilityen, hvis vi bare kunne lave noget andet, så ville jeg have været lykkelig - anything! Men der er bare meget meget lidt drift i den hund, så alt hvad vi nogensinde kommer til at lave bliver bare på ustabilt hyggeplan og kommer til at afhænge af dagens humør hos dyret....

Det var ligesom ikke planen. Det var planen at hun skulle være Karlas arvtager....

 

det blev dog aldrig ril andet end forbigående tanker, for hun er simpelthen det dejligste lille hundedyr, en rigtig lille charmebøf og jeg kunne ikke undvære hende. Så istedet må hun være det ustabile hyggedyr og jeg må få en nummer 3, der forhåbentlig vil det samme som mig.

[Ascha]

Men jeg kan altså ikke se at det er værre at omplacere en hund som privat end det skulle være ved en jæger/politibetjent o.lign. For hunden er jo det det samme - det gør jo ingen forskel for den personligt, om det er privat eller i reelt arbejdssammenhæng.

En jæger er da ikke anderledes end andre der dyrker en sport, mig bekendt er det meget få der lever af at være jæger.

 

Hestesporten er jo altså også sådan at heste købes og sælges videre igen når/hvis de ikke kan bruges. Her er der også tale om levende individer. Men når man som 16-årig fx ikke må starte konkurrencer mere på pony, og derfor SKAL have hest, hvis man vil konkurrerer - så er det nok de flestes ridning der vil stoppe som 16-årig, da jeg tror det er de færreste forældre som vil betale til og for to heste!

Men heste knytter sig altså ikke på samme måde til andre, som hunde gør. De er flokdyr men jo ikke samarbejdende flokdyr, som hunden, og har ikke nær det samme komplekse sociale liv.

 

Og har man en hund, som er købt med henblik på seriøs træning, og den ikke virker til at have driften for dette - så er det alt andet end lige, for mig at se, klart i hundens interesse at blive omplaceret. Er det ikke bedre at den kommer ud til en familie og bliver elsket og værdsat for det den er? Istedet for at blive boende i et hjem, hvor den allerede har skuffet, og der måske købes en ny konkurrencehund, som derved optager det meste af tiden - og den 1. hund så bliver skubbet i baggrunden?

Og det er så dér jeg mener at folk ikke burde købe en hvalp, men en ældre hund der har vist gode takter,.. hvis det er så vigtigt for dem at hunden skal være god til noget bestemt.

 

Jeg har gået til en del jagtrelateret træning hvor jeg har set hunde der er blevet straffet/ ydmyget til at yde noget de egentlig slet ikke har i sig,.. fordi ejeren har købt en jagthund. Så skal den den-unde-lyne-mig også kunne bruges og kan den ikke med det gode, tages de mere grove metoder i brug. Mishandlingen (som jeg vil kalde det) begrundes så med at det jo ikke bare er en klappe-kælehund og der er ingen der stiller spørgsmålet om hunden egentlig egner sig. Bl.a. derfor synes jeg det ville være godt for alle hunde hvis det blev mere almindeligt at man ikke forsøgte spå om hundens evner når den var 8 uger gammel, hvis dens fremtid skal have et bestemt formål.

[Sitto]

En jæger er da ikke anderledes end andre der dyrker en sport, mig bekendt er det meget få der lever af at være jæger.

 

 

Men heste knytter sig altså ikke på samme måde til andre, som hunde gør. De er flokdyr men jo ikke samarbejdende flokdyr, som hunden, og har ikke nær det samme komplekse sociale liv.

 

 

Og det er så dér jeg mener at folk ikke burde købe en hvalp, men en ældre hund der har vist gode takter,.. hvis det er så vigtigt for dem at hunden skal være god til noget bestemt.

 

Jeg har gået til en del jagtrelateret træning hvor jeg har set hunde der er blevet straffet/ ydmyget til at yde noget de egentlig slet ikke har i sig,.. fordi ejeren har købt en jagthund. Så skal den den-unde-lyne-mig også kunne bruges og kan den ikke med det gode, tages de mere grove metoder i brug. Mishandlingen (som jeg vil kalde det) begrundes så med at det jo ikke bare er en klappe-kælehund og der er ingen der stiller spørgsmålet om hunden egentlig egner sig. Bl.a. derfor synes jeg det ville være godt for alle hunde hvis det blev mere almindeligt at man ikke forsøgte spå om hundens evner når den var 8 uger gammel, hvis dens fremtid skal have et bestemt formål.

Nej ok, jeg så godt det var forkert skrevet med jagt/politihund - men det gør jo ingen forskel...

 

En hest knytter sig måske ikke på samme måde som en hund måske - men den knytter sig da. Både til sin rytter, og den bliver jo altså også fjernet fra vante omgivelser ved salg - fra den stald den kender, de folde den kender, de andre heste den har gået sammen med osv.

 

Men hvor skal man lige finde de hunde henne som voksne, der egner sig til dette? Hvis de egner sig så godt, så er der jo ingen grund til at nogen sælger dem videre? Og hvad forskel gør det om en ældre hund omplaceres til et sted hvor den skal bruges til træning, fordi den egner sig godt - vs et sted hvor en unghund bliver omplaceret til en familie, fordi den ikke egner sig som arbejdshund??

[CLZ]

Dengang schæfere var en populær race, tog politiet hovedsagligt deres hunde fra internater og som omplaceringer inden for en vis alder. I dag er det en sjældenhed at støde på, så der køber de hvalpene som 8 uger, placerer dem i en plejefamilie, der hver dag afleverer hunden i hundskole og henter den igen om eftermiddagen. Når den så bliver et år, bliver dens evner vurderet og falder den igennem, enten beholder plejefamilien den, eller den bliver omplaceret. Består den, kommer den hjem til sin kommende hundefører at bo.

[Ascha]

En hest knytter sig måske ikke på samme måde som en hund måske - men den knytter sig da. Både til sin rytter, og den bliver jo altså også fjernet fra vante omgivelser ved salg - fra den stald den kender, de folde den kender, de andre heste den har gået sammen med osv.

Synes stadig ikke det kan have samme konsekvenser for en hest.

 

Men hvor skal man lige finde de hunde henne som voksne, der egner sig til dette? Hvis de egner sig så godt, så er der jo ingen grund til at nogen sælger dem videre? Og hvad forskel gør det om en ældre hund omplaceres til et sted hvor den skal bruges til træning, fordi den egner sig godt - vs et sted hvor en unghund bliver omplaceret til en familie, fordi den ikke egner sig som arbejdshund??

Det er jo fordi der ikke er tradition for at man avler hunde på den måde, sikkert også fordi prisen falder på en hund (som ved alle andre kæledyr) jo ældre den bliver,.. modsat f.eks. heste.

[AnneMangetal]

Dengang schæfere var en populær race, tog politiet hovedsagligt deres hunde fra internater og som omplaceringer inden for en vis alder. I dag er det en sjældenhed at støde på, så der køber de hvalpene som 8 uger, placerer dem i en plejefamilie, der hver dag afleverer hunden i hundskole og henter den igen om eftermiddagen. Når den så bliver et år, bliver dens evner vurderet og falder den igennem, enten beholder plejefamilien den, eller den bliver omplaceret. Består den, kommer den hjem til sin kommende hundefører at bo.

 

Militærets hunde er primært omplaceringshunde, og de modtager dem helst når de er 8-12 mdr. De bliver placeret i en værtsfamilie hvis de er for unge, og bliver så taget i træning. Hundene bruges både som "politihunde", bombehunde og narkohunde.

 

Bare info (ikke specifikt rettet mod dig).

[CLZ]

Helt rigtigt, Anne, men nu skrev jeg også specifikt politiets. Det står på deres hjemmeside, som vil holder godt øje med, da min søns drømmejob er hundefører ved politiet. De, i sammenligning, ganske få hunde militæret bruger, skaffer de jo naturligvis på deres egen måde, ligesom vagtfirmaer og andre der anvender hunde i arbejdet.

[Sitto]

Synes stadig ikke det kan have samme konsekvenser for en hest.

Hvorfor mener du ikke det?

Dengang jeg red havde jeg halvpart på en pony som var ret speciel - stejlede, bukkede og stak af i ét væk. Indtil jeg begyndte at ride hende. Hun kom forholdvis hurtig til at opføre sig pænt med mig på ryggen - men det var lige så sikkert som amen i kirken, at når en anden satte sig op på ryggen af hende, så skabte hun sig igen. Hun har jo altså haft én eller anden tilknytning/et forhold til mig, siden hun sådan kan skelne mellem om jeg red hende eller en anden gjorde. Og jeg tror simpelthen ikke på at man kan flytte et levende individ, rive den væk fra alt hvad den kender til, uden det har nogen konsekvenser for den - heller ikke en hest.

[KimJ]

Ascha:

 

Det er da sort snak at fordømme omplacering fordi man har fået en hund der ikke lever op til ens krav, og samtidig anbefale opkøb af en hund der "har vist gode takter" i stedet. Tror du helt seriøst at det føles anderledes for hunden?

 

Faktum er, at vi alle holder hund ud fra egne præmisser, og det er som det skal være, for vi er afhængige af hinanden.

 

Hvor fedt ville det lige være, hvis alle havde den Walt Disney opfattelse, at alle hunde er lige gode? Det ville jo nok på et tidspunkt give ret store problemer, når ingen tog de kontante beslutninger om, at nogle hunde ikke er tilstrækkelig trænbare eller på anden måde lever op til satte standarter.

 

Omvendt er det jo fint for opdrættere og krævende hundesportsfolk, at der er mennesker der kan/vil leve med en mindre heldig hund (og i en del tilfælde trives bedre med den, end et supereksemplar).

 

Måske vejen frem, bare er respekt for hinandens forskelle?

[Amocca]

Selvfølgelig ville det være fedest hvis der aldrig var omplaceringshunde. Men en tråd der lavede udsparket til denne tråd, ja den har jeg nu intet problem med.

 

jeg har tore problemer med folk der anskaffer sig en nuttet hvalpebasse uden at skele til andet end udseenede ig så bliver chokeret når de står med store problemer tre kvart år senere, når hunden på ingen måder passer ind i deres familie. Den slags forarger mig. For det kunne have været undgået ved forarbejde!

 

den anden tråd viser en hundeejer der gjorde sit forarbejde, men som stadig endte med et individ der desværre ikke matchede. Nu kan de to så enten være en skuffelse for hinanden i de næste 10 år, eller de kan hver især få en ny makker, der vil sætte pris på dem de er... Det er da absolut den bedste løsning for alle involverede

[CLZ]

Ja, den tråd med hunden på 7 måneder, forstår jeg godt langt hen ad vejen. Den anden tråd for nogle dage siden, med den 13-årige, forarger mig til gengæld meget!

[AnneMangetal]

Som Amocca skriver, kan jeg godt blive forarget over begrundelsen for at omplacere en hund når forarbejdet ikke er gjort godt nok. Men jeg må erkende at jeg efterhånden er nået dertil, at jeg er tilhænger af omplaceringer. Vi har det sidste års tid haft en del hvalpe/unghundeejere som har været meget overvældede af det arbejde en hund kræver! Typisk er det de folk der ikke helt vil lytte, når mere erfarne hundeejere fortæller, at det at have hvalp, er som at have et spædbarn. Det er folk som bliver (naivt) overraskede over at hvalpen ikke bare lærer alt af sig selv. At den ødelægger, bider, larmer, skider på gulvet, ikke kan gå i snor, er bange for at være alene osv. Igen, de mennesker burde i den perfekte verden have sat sig bedre ind i hvad det var de kastede sig ud i, men der er i min verden ingen tvivl om, at det er i hundens interesse at blive omplaceret. Og så længe det er i hunden interesse, kan jeg ikke se problemet?

 

Det eneste der sådan virkelig kan forarger mig er, når nogen anskaffer en golden retriever, og beslutter sig for at dyrke IPO, og så skaffer sig af med hunden. De mennesker er bare for dumme (det er et tænkt eksempel, men desværre ikke så langt fra hvad nogle venners venner har gjort).

 

Den tråd med doberen, er vel egentlig ikke overraskende. TS i den tråd har haft mistanke om længe, at hvalpen ikke havde psyken til IPO. Og jeg synes sgu det er flot at han har givet det et forsøg, og nu erkendt at hunden bare ikke passer ind. Han har taget den hårde tørn af opdragelsen, og hunden kan komme ud til en familie der kan tage bedre hensyn til dens behov. Hvis nogen har fejlet i den situation, må det være den opdrætter der i dén grad har fejlbedømt hvalpen.

 

Mht. heste, så er jeg altså enig med Sitto. Heste kan knytte sig meget stærkt til deres ryttere. En hest der bruges på hyggeplan, er i nærkontakt med mennesker omkring 3 timer i døgnet, hvor den bliver striglet, nusset og redet. De fleste hunde er vel i nærkontakt med deres mennesker i nogenlunde lige så lang tid hver dag. Heste bliver snidt 25 år gamle.

 

 

Men jer der stejler på den med omplacering (startspørgsmålet), jeg er nysgerrin, hvordan forholder i jer til Drentches svar? Altså at hun har hentet en hund i udlandet for at bruge den til udstilling og avl, men hvis den ikke kan bruges til det formål, bliver den omplaceret? Er der forskel på avl og sport?

[Belinda]

Jeg kender desværre flere der har købt en søøød lille nuttet blandings hvalp, og altid med noget schæfer, eller andet brugshund i (eller hyrdehunde der skal bruges fx.) Og inden hunden er 1 år har de solgt den videre.

Og det er fordi de ikke magtede de her hunde (ikke samme familier) de troede jo bare det var en nem lille hund, en sofa hund. Det var ikke fordi den ikke passede til formålet, eller jo hvis de ønskede sig en sofa hund skulle de nok ikke købe en rendyrket arbejdsmaskine.

 

Der synes jeg så det er total idiotisk de har købt den stakkels hvalp.

Men bestemt bedst for hunden at komme videre til en familie der kan magte den. Men synd for hunden i første omgang.!

[CLZ]

Anne, jeg ser det sådan, at det er OK, hvis det gælder et erhverv, uden spørgsmål. Når det kommer til hobby, sport eller avl, så er der flere gråzoner, for naturligvis skal hunden have så godt et liv som muligt, hvilket sagtens kan være i en omplaceringsfamilie, men det er jo ejeren, der er egoistisk, pga ambitioner og der kan der for os der elsker vores hunde, præcis som de er, godt være svært at forstå. Det der er grotesk, er alle de impuls-købere, der køber en nuttet hvalp, uden at ane, hvad de går ind til. Jeg fatter ikke, at opdrætteren overhovedet sælger hvalpen til sådan en person, men det er jo penge der i de tilfælde taler. Jeg ville aldrig sælge vores hvalpe, til sådan et menneske og vil hellere vente på den rette køber, end at bare komme af med hvalpen, uden at vide, om den bliver en forever-hund eller en until-hund!