Hvis dette skete for jer. Hund bliver passet og bider 2 årig.

[Bustertrold]

Det er jo svært at nægte hunden når den befinder sig i barnets hjem. Og de fleste bukker altså under når der står 2 uinformerede betjente.

 

Lægerne skal anmelde det, hvis det vurderes at der er tale om et "overfald", og har altså ikke pligt til at melde skader opstået ved et slagsmål. Men melder lægen det alligevel, tager politiet affære. Og så er det op til dem at vurdere sagen. Både mand og svigerfar har også været afsted med bidskader, og ingen er politianmeldt, da det blev oplyst at det var sket under slagsmål og nok var egen hund.

 

Forhåbentlig uniformerede

[AnneMangetal]

Forhåbentlig uniformerede

 

Damn you autocorrect!!!

[Hopsa]

Det er jo svært at nægte hunden når den befinder sig i barnets hjem. Og de fleste bukker altså under når der står 2 uinformerede betjente.

 

Lægerne skal anmelde det, hvis det vurderes at der er tale om et "overfald", og har altså ikke pligt til at melde skader opstået ved et slagsmål. Men melder lægen det alligevel, tager politiet affære. Og så er det op til dem at vurdere sagen. Både mand og svigerfar har også været afsted med bidskader, og ingen er politianmeldt, da det blev oplyst at det var sket under slagsmål og nok var egen hund.

 

Så det at man afleverer sit sygesikring er nok til at hele processen sættes igang og skadestuen kontakter politiet, oplyser en adresse og så dukker der efterfølgende et par betjente op?

Eller hvordan ender politiet på matriklen?

 

Skal politiet ikke tage stilling til noget hvis skaden sker i eget hjem af egen hund?

[Ascha]

Jeg ville nok lade en hund aflive i den omtalte situation, som Lonny beskriver. Jeg ville faktisk også overveje at aflive den hvis den havde gjort det samme ved en hvalp den kender.

Jeg ville nok gå i tænkeboks og overveje hvad der havde gjort hunden så jumpy og hvordan jeg kunne ændre på det.

 

Jeg mener ikke det giver mening at sammenligne med geder, haner eller andre dyr. Hunde er enestående derved at de bliver en del af teamet. Via prægning opfattes mennesker som en slags artsfæller og så bliver de også behandlet efter det kodeks der gælder for artsfæller, som er en del af teamet. Det er ok at en hund markerer grænser ved at knurre, bliver grænsen overskredet, må den markere et bid, men den må ikke bide.

 

Det er her vigtigt at man skeldner mellen rigtig alvorligt ment bid og den biden og snappen som sker ifbm voldsom leg. Jeg kan godt have indtryk af at nogen ikke ser denne forskel, men når en hund bider for alvor, så er man vist ikke i tvivl.

Og jeg kan godt få indtrykket af at nogle ikke ser forskel på om man har et beskyttende pelslag på huden eller ej. Ja, hunden er integreret i familien men man kan vel næppe forlange af den skal vide hvor sarte vi mennesker er skruet sammen,.. det er i hvert fald at menneskeliggøre den.

 

Jeg læste ikke noget om at der gik hul på Lonny,.. hvilket jeg så heller ikke tog med i min betragtning. Og selv om der var gået hul, så er det ikke sikkert at der var gået hul på en hund, som jo er det hunden er programmeret til at skulle forholde sig til.

 

Så man skal enten vente med at få hund til man er +40 eller totalt afskrive muligheden for familie som 20 årig. Fornuftigt

Hvis man ikke er villig til at bære det øgede ansvar det medfører, hvordan vil du så få ordet fornuft til at passe ind i sammenhænge?. Folk vil have det hele men har hverken overskud eller tid til det, så måske er det en holdningsændring vi burde efterstræbe så folk koncentrerede sig om lidt færre ting som de så bedre kunne overskue.

 

Men vi bliver ikke enige og det skal der også være plads til. Mine hunde er vigtige, men mit barn er mit et og alt. Men det er givetvis svært at sætte sig ind i for dig.

Det sidste deler vi åbenbart.

[PinPoynter]

Jeg kan ikke forestille mig at jeg ville aflive mine hunde, for et bid af de typer der omtales her i tråden, hvor hunden enten bliver krammet i søvne, eller drillet af barnet. Men jeg ville helt klart føle at jeg havde fejlet som mor, og som hundeejer! Ud af mine 3 hunde, er det sjovt nok den der boede sammen med et barn på min datters alder, inden vi fik ham, som jeg har mindst tillid til, og som er hurtigst på aftrækkeren, og dermed ALDRIG alene i samme rum som hende. De to andre er virkelig de afslappede typer omkring vores datter, og de får lov at være i stuen med hende, mens jeg f.eks. er i køkkenet (som ligger lige op til stuen, jeg er bare lige omkring en væg). Hvis jeg går derud, kommer Dexter med derud.

[AnneMangetal]

Så det at man afleverer sit sygesikring er nok til at hele processen sættes igang og skadestuen kontakter politiet, oplyser en adresse og så dukker der efterfølgende et par betjente op?

Eller hvordan ender politiet på matriklen?

 

Skal politiet ikke tage stilling til noget hvis skaden sker i eget hjem af egen hund?

 

De spørger jo på skadestuen hvordan skaden er sket, om det er egen hund, i hvilken situation osv. Man har jo ikke pligt til at oplyse noget, men de fleste gør det. Og så melder lægen det til politiet, og politiet undersøger sagen. I mange tilfælde vil de nok starte med at ringe, men jeg kunne godt forestille mig at de gør lidt ekstra, når det er et barn der er blevet bidt i ansigtet.

 

I en sag som denne, har drengens forældre nok gjort alt hvad de kunne for at overbevise politiet om at hunden ikke har gjort noget galt. I tvivlstilfælde ville hunden være blevet aflivet.

[Hopsa]

De spørger jo på skadestuen hvordan skaden er sket, om det er egen hund, i hvilken situation osv. Man har jo ikke pligt til at oplyse noget, men de fleste gør det. Og så melder lægen det til politiet, og politiet undersøger sagen. I mange tilfælde vil de nok starte med at ringe, men jeg kunne godt forestille mig at de gør lidt ekstra, når det er et barn der er blevet bidt i ansigtet.

 

I en sag som denne, har drengens forældre nok gjort alt hvad de kunne for at overbevise politiet om at hunden ikke har gjort noget galt. I tvivlstilfælde ville hunden være blevet aflivet.

 

Ok, så det sker ikke automatisk, hele processen sættes igang hvis den der besøger skadestuen videregiver de nødvendige oplysninger. Og det kan man nægte, hvis man ikke mener situationen kræver indblanding fra politi eller andre myndigheder. Er det reelt sådan det hænger sammen?

[AnneMangetal]

Ok, så det sker ikke automatisk, hele processen sættes igang hvis den der besøger skadestuen videregiver de nødvendige oplysninger. Og det kan man nægte, hvis man ikke mener situationen kræver indblanding fra politi eller andre myndigheder. Er det reelt sådan det hænger sammen?

 

Ja, men for nu at sige det som det er, er man en kæmpe idiot hvis man ikke oplyser hvad der er sket. Et barn der er bidt i ansigtet, har krav på godtgørelse for svie og smerte, evt. erstatning for vansir og erstatning for varigt men, hvis der eks. er nerveskader. Dét synes jeg er værd at tage med!

[Ninjamor]

Der er kun to personer som jeg lader passe Pelle og det er min datter og min søn.

 

Jeg kan slet ikke se mig lade min hund passe hos nogen med små børn, men i det aktuelle tilfælde har barn og hund måske været pot og pande tidligere, det er ikke til at vide. Man kan sagtens væve en masse uden om historien.

[Amocca]

Hmmm... Det forstår jeg ikke. Jeg blev behandlet for hundebid på skadestuen i 2011 eller 12 husker det ikke... Røntgenfotograferet, brækket håndrodsknogle, stivkrampevaccine og sting i håndryggen... Ingen spurgte på noget tidspunkt om info til at anmelde skaden. Jeg anmeldte ikke selv, da jeg ikke synes det var så slemt - tog kun på skadestuen da det hævede voldsomt op... Det er første og eneste gang jeg nogensinde er blevet bidt og den hund var syg i hovedet og er siden blevet aflivet.

[Hopsa]

Ja, men for nu at sige det som det er, er man en kæmpe idiot hvis man ikke oplyser hvad der er sket. Et barn der er bidt i ansigtet, har krav på godtgørelse for svie og smerte, evt. erstatning for vansir og erstatning for varigt men, hvis der eks. er nerveskader. Dét synes jeg er værd at tage med!

 

Jojo men nu var det ikke det jeg spurgte til, med hvad det betød at politiet automatisk dukkede op

Og svaret er så, at politiet ikke dukker op ud af den blå luft, lader det til.

[AnneMangetal]

Jojo men nu var det ikke det jeg spurgte til, med hvad det betød at politiet automatisk dukkede op

Og svaret er så, at politiet ikke dukker op ud af den blå luft, lader det til.

 

Nej, selvfølgelig gør de ikke det. Men hvis sagen er anmeldt af lægen på sygehuset, vil politiet foretage afhøring, enten personligt eller telefonisk:vedikke:

 

Er lidt i tvivl om hvor du vil hen?

[PBC]

Det er muligt at jeg har opfattet det forkert, men jeg opfattede at Lonny blev bidt i ansigtet analog til den situation som startede tråden og derfor et bid som medførte skader, som skulle sys efterfølgende - ellers mener jeg faktisk slet ikke Lonny blev bidt. Kun at bidet blev markeret. Og det er en kæmpeforskel. Har hunden bidt - altså for alvor med behov for at såret skal sys, mener jeg ikke hunden er tilstrækkelig instinktsikker. Den mangler fundementalt bidehæmning ifht. flokken. Og jeg ville lade den aflive. Den er ikke sikker at omgåes.

 

Har den kun markeret et bid, har den for såvidt gjort det den kunne forventes at gøre og den er instinktsikker og sikker at omgåes.

 

Og så er vi tilbage til at der er en meget stor forskel på at bide for alvor og på at markere et bid.

[Hopsa]

Nej, selvfølgelig gør de ikke det. Men hvis sagen er anmeldt af lægen på sygehuset, vil politiet foretage afhøring, enten personligt eller telefonisk:vedikke:

 

Er lidt i tvivl om hvor du vil hen?

 

Jeg vil ingen steder hen, jeg har ingen negativ agenda eller anden bagtanke..... jeg spør om noget jeg ikke ved, jeg er ikke sikker på jeg er blevet klogere eller bare forvirret.

[AnneMangetal]

Jeg vil ingen steder hen, jeg har ingen negativ agenda eller anden bagtanke..... jeg spør om noget jeg ikke ved, jeg er ikke sikker på jeg er blevet klogere eller bare forvirret.

 

Så vidt jeg husker er hundesager skruet sammen på samme måde som voldssager, altså at politiet forfølger sagen efter anmeldelse, eller af egen drift, dvs. hvis en læge anmelder det. I sidstnævnte tilfælde er forurettede som sådan ikke part i sagen, men vil blive brugt som vidne.

 

Men politiet ved selvfølgelig ikke alt, så for at de kan forfølge en sag, skal nogen anmelde det. Er ikke sikker på hvorfor det er forvirrende??

[Sille12]

Hej,

 

Jeg får kun passet mine hunde af hundemennesker (med forstand på hunde )og ikke af nogen med børn.

 

Når der er børn og unge mennesker i vores hjem er hundene aldrig alene sammen med dem og især den yngste hund tager jeg altid med mig, da han er lidt utryg overfor fremmede.

 

Og med alle de forholdsregler man tager kan det alligevel godt "gå galt":stupid: : Nogle af min ældste søns drengekammerater var lige kørt op foran huset og får at undgå at de bare gik ind til hundene, (hvoraf den ene jo ikke er begejstret for fremmede) lukker jeg hundene ud i haven, kun for at opdage at en af drengene er gået gennem skuret og nu står i haven og banker på min søns vindue .

Der blev gøet en del, men heldigvis kendte hundene drengen, så det gik helt fint(de ville også bare have gøet,når jeg nu var der selvom det var en fremmed). Men sådan kan det gå .

 

V.H. Sille

[Louise_J]

Det er muligt at jeg har opfattet det forkert, men jeg opfattede at Lonny blev bidt i ansigtet analog til den situation som startede tråden og derfor et bid som medførte skader, som skulle sys efterfølgende - ellers mener jeg faktisk slet ikke Lonny blev bidt. Kun at bidet blev markeret. Og det er en kæmpeforskel. Har hunden bidt - altså for alvor med behov for at såret skal sys, mener jeg ikke hunden er tilstrækkelig instinktsikker. Den mangler fundementalt bidehæmning ifht. flokken. Og jeg ville lade den aflive. Den er ikke sikker at omgåes.

 

Har den kun markeret et bid, har den for såvidt gjort det den kunne forventes at gøre og den er instinktsikker og sikker at omgåes.

 

Og så er vi tilbage til at der er en meget stor forskel på at bide for alvor og på at markere et bid.

 

Nu ved jeg ikke om du læste mit indlæg om da jeg blev bidt, men kan tilføje at jeg fik et hul ved underlæben og blev limet hos lægen. Vi fik ham da jeg gik i første klasse, men jeg kan ikke huske hvor gammel jeg var da biddet skete.

 

Under alle omstændigheder var der aldrig nogensinde nogen som helst problemer med ham i hans 12 år lange liv. Han var mild og kærlig og jeg husker ingen tillidsproblemer, hverken i forhold til mig eller da mine søskende fik børn. Så jeg vil aldrig konkludere at en hund er ustabil, hvis den bider hul. For jeg har oplevet, at verdens venligste hund kan træde forkert og blive forskrækket. Det tager jeg som en del af det uforudsigelige ved at bo med dyr, der har skarpe tænder.

[PBC]

Ja der kan vel være eksempler og undtagelser. Det bliver også et spørgsmål hvilke chancer man synes man vil tage. Jeg tager ikke chancer som involverer betydelige skader på børn. Mine eller andres.

[Therese]

Jeg synes personligt det er at forlange for meget af levende væsner, at de ikke må reagere, når de bliver forskrækkede. Heste sparker, katte kradser og hunde bider. Det er vel meget naturligt, hvis de pludselig får et chok.

 

Når det er sagt, kan jeg som skrevet tidligere sagtens forstå, hvis man ikke har lyst til at have hunden i sit hjem, fordi man ikke orker at have et øje på hver finger hver dag hele tiden, men jeg har det noget anstrengt med, at ellers søde og kærlige hunde skal aflives, fordi de reagerer på en forskrækkelse eller hvis deres forsøg på at komme ud af situationen ikke virker.

 

Mon ikke vi også allesammen har prøvet at reagere overdrevet, hvis vi bliver forskrækkede uden at vi derfor er voldelige eller ustabile mennesker, som man ikke kan stole på :hmm:

[PBC]

Jeg vil så påstå at det ikke er hverken nogen naturlig eller acceptabel reaktion. Ej heller almindelig. Ellers tror jeg ikke småbørnsfamilier ville have hund i huset. Det er få hunde der reagerer ved at bide for alvor når de bliver overraskede. Og de duer hverken i børnefamilier eller til avl. Det er tegn på ustabil temperament efter min mening.

 

At vi overhovedet diskuterer dette får mig til at forstå hvorfor der også avles på hunde med tendens til nervøse reaktioner. Hvis man mener det er acceptabel adfærd og måske endda normalt, udvikles problemet jo i stedet for at avikles.

[Louise_J]

Ja der kan vel være eksempler og undtagelser. Det bliver også et spørgsmål hvilke chancer man synes man vil tage. Jeg tager ikke chancer som involverer betydelige skader på børn. Mine eller andres.

 

Men er det ikke altid at tage en chance, når man vælger at bo med et dyr, der trods alt har visse instinkter og tilmed ret så mange kræfter og skarpe tænder? Sådan har jeg det. Jeg kan ikke afvise at jeg kommer til at snuble over noget en mørk nat på vej på toilettet, lander på en hund som bliver forskrækket og hapser mig så der går hul på huden. Lige såvel som det kan ske hvis jeg lander på katten. Om det er mig eller et barn det går ud over, er vel ligegyldigt. Jeg ville aldrig miste tilliden til hunden af den grund, ej heller aflive eller omplacere. Vi taler selvfølgelig kun i tilfælde hvor hunden bruger tandsættet én gang og ikke flår og flænser.

[PBC]

Men er det ikke altid at tage en chance, når man vælger at bo med et dyr, der trods alt har visse instinkter og tilmed ret så mange kræfter og skarpe tænder? Sådan har jeg det. Jeg kan ikke afvise at jeg kommer til at snuble over noget en mørk nat på vej på toilettet, lander på en hund som bliver forskrækket og hapser mig så der går hul på huden. Lige såvel som det kan ske hvis jeg lander på katten. Om det er mig eller et barn det går ud over, er vel ligegyldigt. Jeg ville aldrig miste tilliden til hunden af den grund, ej heller aflive eller omplacere. Vi taler selvfølgelig kun i tilfælde hvor hunden bruger tandsættet én gang og ikke flår og flænser.

 

nej det mener jeg ikke. En normal og instinktsikker hund med et godt temperament vil aldrig bide for alvor med mindre de bliver sat skak mat og ikke har noget valg. Ikke bare fordi de bliver overraskede eller forskrækkede. Det tror jeg 10 tusindvis af hunde beviser hver eneste dag. En god stærk psyke er nødvendig for en hund der skal være en god og sikker familiehund efter min mening..

[Louise_J]

Jeg vil så påstå at det ikke er hverken nogen naturlig eller acceptabel reaktion. Ej heller almindelig. Ellers tror jeg ikke småbørnsfamilier ville have hund i huset. Det er få hunde der reagerer ved at bide for alvor når de bliver overraskede. Og de duer hverken i børnefamilier eller til avl. Det er tegn på ustabil temperament efter min mening.

 

At vi overhovedet diskuterer dette får mig til at forstå hvorfor der også avles på hunde med tendens til nervøse reaktioner. Hvis man mener det er acceptabel adfærd og måske endda normalt, udvikles problemet jo i stedet for at avikles.

 

Jeg synes på ingen måde man kan kalde hunden for generelt nervøst anlagt, fordi den bider når den bliver forskrækket. Min omtalte hund var super nervefast og verdens nemmeste hund. Oplevede ham aldrig så meget som krølle overlæben over for mennesker eller dyr, og da jeg fik luftetjansen som lidt ældre, gik han altid løs uden problemer. Men alligevel hapsede han da han blev forskrækket, det tror jeg de fleste hunde gør hvis nogen falder ovenpå dem mens de sover, uden at de er nervøst anlagte.

[PBC]

Det tror jeg så ikke. Har aldrig oplevet det selv. Hvis de bliver truet for alvor, ja, men ikke forskrækket.

 

tværtimod kan man forundres over hvor sikre langt de fleste hunde er. En instinktsikker hund bider ikke for alvor.

[Therese]

Jeg vil så påstå at det ikke er hverken nogen naturlig eller acceptabel reaktion. Ej heller almindelig. Ellers tror jeg ikke småbørnsfamilier ville have hund i huset. Det er få hunde der reagerer ved at bide for alvor når de bliver overraskede. Og de duer hverken i børnefamilier eller til avl. Det er tegn på ustabil temperament efter min mening.

 

At vi overhovedet diskuterer dette får mig til at forstå hvorfor der også avles på hunde med tendens til nervøse reaktioner. Hvis man mener det er acceptabel adfærd og måske endda normalt, udvikles problemet jo i stedet for at avikles.

En hund er ikke nervøs, fordi den bider en enkelt gang i sit liv, fordi et barn falder oven på den eller den lige pludselig uden varsel bliver vækket af et barn, der krammer den.

 

Dels gør det smadder ondt at et barn falder over den og dels kan det for nogle hunde virke ganske grænseoverskridende at blive krammet i vågen tilstand. For dem ville det nok være ekstra slemt at blive krammet i søvne, fordi de ligger i en position, hvor de er ret udsatte og måske ikke lige kan komme væk.

 

Måske er sådanne hunde ikke egnede i børnefamilier, men nervøse ville jeg i hvert fald ikke kalde dem.