Erfaringer med kastrering og strinten?

[Umulia]

Gad vide om det at markere indendørs hænger sammen med usikkerhed? Kunne man forestille sig at en hanhund der ikke føler sig helt sikker på sig selv, vælger at markere inde hvor der ikke er andre markeringer, hanhunden vil så netop være en der ikke så ofte markerer ude, vil ikke gøre sig bemærket;)

 

Det er meget muligt at han ikke er den mest selvsikre hanhund. På ture markerer han normalt kraftigt, med skraben og høje benspark, første gang, tættest på hjemmest. Derefter går det mere stille af sig. Han tisser normalt ikke mere end 3 - 4 gange på en tur på 3 - 4 km.

[Alfen]

Det er meget muligt at han ikke er den mest selvsikre hanhund. På ture markerer han normalt kraftigt, med skraben og høje benspark, første gang, tættest på hjemmest. Derefter går det mere stille af sig. Han tisser normalt ikke mere end 3 - 4 gange på en tur på 3 - 4 km.

Det kunne da være lidt interessant om der er sammenhæng mellem usikkerhed og markeringer inde;) måske andre med hunde som har problemet kan hjælpe??

Hvis det er usikkerhed, så kunne man forestille sig at kortere ture omkring hjemmet, hvor markeringer kunne finde sted i tryghed ville hjælpe;) undgå steder hvor der har været mange andre hanhunde i en periode;) det var da et forsøg vær;)

[PinPoynter]

Gad vide om det at markere indendørs hænger sammen med usikkerhed? Kunne man forestille sig at en hanhund der ikke føler sig helt sikker på sig selv, vælger at markere inde hvor der ikke er andre markeringer, hanhunden vil så netop være en der ikke så ofte markerer ude, vil ikke gøre sig bemærket;)

hvor godt får du gjort rent mellem de forskellige hunde? For de kan givetvis lugte at andre hunde allerede har strintet i dit hus. Det er praktisk taget aldrig et problem her... vi har engang imellem hunde som tisser på gulvet, men det er mere på den der "uuuh jeg legede lige så godt, og glemte at gå udenfor" måden. Af hvad jeg lige kan huske, er det kun tre-fire hanhunde der nogensinde har lettet ben i vores hus, en af dem en greyhound som har boet i kennel de første 8 år af sit liv.

[Aussiepower!]

Men markering er jo ikke kønsbestemt. Min tæve har da i hvert fald gjort det siden, hun var omkring 5 måneder, og jeg har hørt om andre tæver, der også gør det. Strinteri virker for mig ikke som en adfærd, der stresser hunden på samme måde, som humperi gør det.

 

Det tænkte jeg også, både min nuværende tæve og min forrige, markerede/tissede mere end nogle af mine hanner har gjort.. Joya kan på bare en kort tur på et par km. nå at tisse 2-4 gange mere end Chivas..

 

Min gamle han markerede gerne inde, hvis vi var på besøg i hjem med andre hunde, men det gjorde min gamle tæve nu også.. Ingen af dem gjorde det nogensinde herhjemme, heller ikke hvis vi havde andre hunde på besøg, men ude hos andre med hund, var den næsten stensikkert med både Cody og Flica.

 

Den eneste hund jeg sådan lige kan huske at jeg har kendt til, der markerede i eget hjem, der mener jeg ikke at det gjorde nogen forskel efter han blev kastreret.

[nr 49]

Det kunne da være lidt interessant om der er sammenhæng mellem usikkerhed og markeringer inde;) måske andre med hunde som har problemet kan hjælpe??

Hvis det er usikkerhed, så kunne man forestille sig at kortere ture omkring hjemmet, hvor markeringer kunne finde sted i tryghed ville hjælpe;) undgå steder hvor der har været mange andre hanhunde i en periode;) det var da et forsøg vær;)

 

Loui blev steriliseret før første løbetid, men hun begyndte at markere (heldigvis mest udendørs ...) i juni da hun var 15 mdr - det var ikke blærebetændelse som jeg først troede (efter at hun havde sat sig på sin sækkepude indenfor )

 

dyrlægen mente det var tegn på usikkerhed og det vil jeg efter nærmere studier godt give hende ret i: når vi har mødt en dominerende hanhund, skal der de næste dage markeres 3-4 gange pr gåtur.

[PBC]

Jeg ha indtryk af at mine Ft Spaniels tæver har behov for at sprede deres vidunderlige duft ifbm løbetider - ellers ikke.

 

Siger man ikke at en hanhund kan blive lidt mindre selvsikker af at blive kastreret? Så hvis man kastrerer en lidt usikker hund, bliver det værre - eller husker jeg forkert?

 

Er det er større indgreb at lære en hanhund/tævehund ikke at markere hele tiden end at få dem neutraliseret?

[Ulla H]

Af mine er det kun Debbie, der har tisset indenfor, og kun lige op til løbetid. Hun er steril nu og gør det ikke mere. Men på hver tur skal både Molly og Laura (begge sterile)markerer bestemte steder gennem villakvarteret, så jeg betragter det som nødvendig kommunikation i det , der bor rigtig mange hunde. Debbie og Laura er ikke så meget med til dette.

Min forrige hanhund Victor var slem og skulle på disse ture markerer ovenpå alle hanhundes tis. Ind imellem kunne han stå og knurre/brumme, nok fordi én fjende havde tisset sidst.Han var også vild med at sparke bagud. Når vi mødte en anden lidt macho hanhund, var det så tydeligt at de lige skulle aflede/overspring??? med hurtigt at finde et sted at tisse. Han tissede ofte over tævernes tis og tit ramte han dem også.Men det var jo ikke ensbetydende med, at han efter at have løftet ben kunne gå/løbe pænt i snor ved cyklen.

Jeg betragter urinering som et kommunikationsmiddel, som nok er værst i de kvarterer, hvor der bor rigtig mange hunde.

Men hvis jeg selv tisser i en busk, har flere af mine, uanset køn markeret ovenpå. Mange hunde vil jo også finde et passende sted at afsætte deres afføring.

[PBC]

Jeg bor jo i et villakvarter, hvor der er ganske mange hunde. Mine tæver har altid tisset af først på turen på et areal som grundejerforeningen har og hvor der må luftes hund uden line. På resten af turen, som dels foregår i line og dels uden line, tisser de kun undtagelsesvis, med mindre de er løbske, så tisser de oftere. faktisk har jeg ofte kunne gætte at en tæve snart ville komme i løbetid netop fordi hun begynder at markere oftere. Efter turen passerer vi samme areal som på vej ud og slipper jeg hundene løs tisser de nemt en gang extra, men det er vist egentlig ikke nødvendigt, bare vane - eller markering?

 

Der er ingen af den der har tisset indenfor efter de er fyldt 4 måneder. Faktisk heller ikke i hunderummet eller løbegården.

[Lonny]

Og det er helt udelukket at der ikke er en fysisk grund til at han strinter indenfor, såsom urinvejsbetændelse eller andre ting der gør han ikke føler han kan holde strålen tilbage?

 

Luna har desværre haft en stor tendens til at tisse indenfor, men det er aftaget kraftigt efter hun har har fået medicin for hendes inkontinens, så jeg tænker at udover at hun ikke drypper længere, så har medicinen også fjernet denne følelse af at hun skulle tisse akut og derfor var nødt til at gøre det indenfor

[KimC]

Og det er helt udelukket at der ikke er en fysisk grund til at han strinter indenfor, såsom urinvejsbetændelse eller andre ting der gør han ikke føler han kan holde strålen tilbage?

 

To af mine hanhunde der normalt aldrig har lavet noget indenfor, har haft urinvejsinfektion den ene gang de lavede noget inenfor. Når man alligevel ligger og roder med at få det gjort rent, opdager man at det lugter forkert på en eller anden måde. Hanhunde er mere udsatte for urinvejsinfektoner end tæver.

 

Gennem de sidste 7 år har jeg haft, og har stadig usikre hunde i huset. De har markeret indenfor, men det er gået denrigtige vej efterhånden som det er lykkedes at opbygge deres selvtillid, hvilket har taget år. Der findes ikke nogen hurtig og nem løsning på dét.

En usikker hund kan godt finde på at gemme sig bag en "selvsikker" facade. Jeg har ikke set og oplevet Cicero, men hans adfærd med at skrabe efter at have tisset er et af de tegn der normalt kendetegner en selvsikker hund. Om det så måske i virkeligheden skyldes usikkerhed vil jeg overlade til andre at bedømme.

 

Jeg mener ikke det er nogen god ide at kastrere en hund der har et adfærdsproblem som måske er skyldes usikkerhed.

[Louisen]

Taiki er ikke urenlig indendørs, men på turene tisser han mere og markerer mindre, efter sin kastration (som ikke var kemisk). Men han er stadig lidt glad for damerne, og deres tis, så der er noget kønsbaseret adfærd, der ikke forsvinder.

 

Jeg tror, det er sådan en ting, man er nødt til at prøve af med sin hund, før man ved om det hjælper.

 

Herhjemme er jeg fint tilfreds med, at eneste reelle effekt har været, at han ikke er så stresset længere.

[KimC]

Jeg tror, det er sådan en ting, man er nødt til at prøve af med sin hund, før man ved om det hjælper.

 

Og hvis det forværrer problemet er der ingen undo-mulighed. Det kan være findt nok at kastrere en meget dominant og selvsikker hanhund, hvis man er sikker på at det faktisk forholder sig sådan. Hvis det derimod er en usikker hund der gemmer sig bag en "sej" facade kan problemerne forværres. Det skal være helt klarlagt før man lader dyrlægen svinge kniven, og jeg ved af erfaring at dyrlægerne ikke er de rette til at vejlede om dette. Og at man også skal tage sig lidt i agt for visse adfærds"dimser" med tvangstanker omkrng kastration.

[PinPoynter]

At markere udendørs har i min verden slet intet at gøre med at rende og strinte hele huset til. Jeg kender ikke en eneste hanhund, som er STOPPET med at lette ben udendørs, fordi den er blevet kastreret. De eneste hanhunde jeg kender som aldrig letter ben, er de der er kastreret inden de har lært det. Men de fleste hanhunde jeg kender som er kastrerede, letter ben på en markant mindre manisk måde, og også knap så ofte (dvs ikke længere hver tredje meter, en hel gåtur igennem). Og som det er pointeret tidligere, er det jo ikke kønsbestemt. Min første (hund) tæve lettede ben, nøjagtig lige så ofte som en hanhund (steriliseret som 3 års), og min mands første hund (tæve), markerede, dog siddende.

Hvis Oluf ikke har andre sociale problemer, tror jeg nok jeg ville kastrere... men nu er jeg nok også mere på ja-holdet, end mange herinde.

[Umulia]

Mange tak for jeres svar allesammen! Jeg har mere eller mindre forladt tanken igen.

 

Og det er helt udelukket at der ikke er en fysisk grund til at han strinter indenfor, såsom urinvejsbetændelse eller andre ting der gør han ikke føler han kan holde strålen tilbage?

 

Så ville det nok ske oftere end tilfældet er. Det sker især når han er stresset eller "opkørt". Jeg har ingen grund til at tro at der er en fysisk årsag.

 

Og hvis det forværrer problemet er der ingen undo-mulighed. Det kan være findt nok at kastrere en meget dominant og selvsikker hanhund, hvis man er sikker på at det faktisk forholder sig sådan. Hvis det derimod er en usikker hund der gemmer sig bag en "sej" facade kan problemerne forværres. Det skal være helt klarlagt før man lader dyrlægen svinge kniven, og jeg ved af erfaring at dyrlægerne ikke er de rette til at vejlede om dette. Og at man også skal tage sig lidt i agt for visse adfærds"dimser" med tvangstanker omkrng kastration.

 

Hvis Oluf ikke har andre sociale problemer, tror jeg nok jeg ville kastrere... men nu er jeg nok også mere på ja-holdet, end mange herinde.

 

Til begge ovenstående indlæg: Oluf er meget usikker overfor mænd. Det skulle helst ikke blive værre. Derfor tror jeg hellere jeg vil leve med ham som han er.

[Louisen]

Og hvis det forværrer problemet er der ingen undo-mulighed. Det kan være findt nok at kastrere en meget dominant og selvsikker hanhund, hvis man er sikker på at det faktisk forholder sig sådan. Hvis det derimod er en usikker hund der gemmer sig bag en "sej" facade kan problemerne forværres. Det skal være helt klarlagt før man lader dyrlægen svinge kniven, og jeg ved af erfaring at dyrlægerne ikke er de rette til at vejlede om dette. Og at man også skal tage sig lidt i agt for visse adfærds"dimser" med tvangstanker omkrng kastration.

 

Jeg vil mene, at 2 års adfærdsbehandling og holdtræning med fokus på Taikis usikkerhed, har givet mig et meget klart billede af, hvad jeg gik ind til. Jeg opfordrer ikke til kastration, hvis det er det, du tror.

Jeg siger tværtimod, at der ingen garantier er og at man ikke ved, hvordan udfaldet bliver med sin hund. Derfor er min pointe præcis som din: Det kan ikke gøres om, og vil ALTID være en satsning.

 

Som sagt. Det er meget individuelt hvordan hunden reagerer, så man ved det reelt først, når man har fået det gjort. Ergo kan man ikke bruge andres erfaringer, gode som dårlige, til specielt meget. Man må foretage et skøn baseret på sin egen hund.

 

 

Jeg kan i øvrigt fortælle, at selvom Taiki er /har været meget usikker over for andre hunde, især hanner, og hans usikkerhed udmønter sig i aggressiv adfærd - så har kastration ikke ændret på andet, end at han ikke går amok i liderlighed når der er løbske tæver. Min tilgang var, at det ikke kunne blive værre end det allerede havde været, så det kunne jeg godt deale med, hvis det var.

Men der er ingen ændring overhovedet, han har heller ikke taget på eller fået grim pels, så man skal også passe på med at male fanden på væggen ift. adfærden...

 

Til gengæld skal man ikke udsætte sin hund for et unødigt indgreb, da det er monster ubehageligt både under og efter, i helingsprocessen, foruden at der kan gå betændelse, stingene kan rives op og så er narkosen heller ikke til at spøge med.

Alene af denne årsag, bør man undgå kastration hvis muligt.

 

 

Jeg ville aldrig kastrere ift. at adfærdsregulere over for andre hunde. Men det har virket fint ift. de ting, der er udpræget testosteron-bestemte, og her mener jeg i mit tilfælde mere specifikt, at min hund blev stresset fordi han blev liderlig.

Hvis det er noget lignende som gør sig gældende med denne hund, kan kastration sagtens hjælpe. Men det aner jeg ikke om det er, for jeg kender ikke hunden og er ikke hundesagkyndig.

[PBC]

Hvornår kan man forvente den fulde effekt at en kastration?

 

Det er klart at der er en del ting man kan se kort efter - måske indenfor det første halve år, men er der ikke også en langsigtet effekt - altså større og mindre ændringer, som først kommer senere. Her tænker jeg på madlyst og her af følgende fedme, eventuelle pelsforandringer og andre "interne fysiske" forandringer. Også mht. det mentale kunne jeg forestille mig at man kun ser nogle forandringer på kort sigt, mens andre - fx forholdet til andre hunde udvikler sig andreledes på længere sigt.

 

Egentlig kan man vel ikke evaluere den samlede effekt før hunden ikke er mere, men jeg ville i hvert fald mene at der skal gå mindst et par år før man kan konkludere om det var en succes.

[PinPoynter]

Jeg tror man ville se de fleste effekter efter et halvt års tid, endda nok pelsforandringer, da de fleste hunde vel skifter pels +/- to gange årligt?Adfærdsforandringer forsaget direkte af kastrationen vil vel indtage sig som hormonerne falder, hvilket i hvertfald ikke tager et halvt år. De meget langsigtede forandringer tror jeg nærmere skal findes i medicinske problemer. F.eks er der flere store racer som er mere udsatte for knoglekræft hvis de er kastreret, især hvis det er gjort tidligt.

[PBC]

Jeg mener produktionen af testosteron aftager efter 4-8 uger, men hvornår den fulde effekt indtræder ved jeg ikke. Og så tænker jeg også at vaner (hilse adfærd, markering, dominans/underkastelses handlinger) opbygget over måske 3 år ikke lige forsvinder på kort sigt, men aftager langsomt over, måske 2 år.

 

Pelsproblemet med min gamle tæve Sally, efter sterilisation (fjernet betændt livmor i 7 års alderen), startede efter 5-6 måneder og tiltog i de efterfølgende 2 år, hvor hun blev aflivet pga kræft, 9 år gammel.

[JeanetteH]

Min venindes Sisqo blev kastreret og det var faktisk lige med det samme, at hans strinten gik over.

 

Det samme gjaldt for hans humpen af Luna. Det har han slet ikke gjort fra den dag han blev kastreret.

[luckyluna]

Tja, markerings adfærd er vist en af de eneste ting man kan regne med at kastrering virker på. . Altså uhensigtsmæssig markering.

 

Og de to hunde jeg omtalte tidligere hvor det virkede, var begge usikre på henholdsvis mennesker og hunde. Ingen ændringer i den henseende. Eller jo, ham der er usikker på hunde er blevet lidt bedre efter kastration.

[Ascha]

Jeg mener produktionen af testosteron aftager efter 4-8 uger, men hvornår den fulde effekt indtræder ved jeg ikke. Og så tænker jeg også at vaner (hilse adfærd, markering, dominans/underkastelses handlinger) opbygget over måske 3 år ikke lige forsvinder på kort sigt, men aftager langsomt over, måske 2 år.

Jeg mener produktionen af testosteron stopper når man fjerner testiklerne, men den mængde der allerede er i kroppen skal "brændes af". Det tager så vidt jeg ved kun et par uger. Min hanhund var 7 år da han blev kastreret. Jeg tror han holdt op med at brumme overfor andre hanhunde (det kunne han godt finde på når Ascha var med) men hun døde et par måneder efter, så det er vanskelligt at afgøre hvad præcis der fik det til at forsvinde. Men det var det eneste jeg oplevede af forandringer der ikke havde med løbetidstæver at gøre (stress). Han blev aldrig så tyk at han mistede taljen (selvom der nok kom et ekstra kilo eller 1½ på, da han blev gammel) og fik ingen pelsforandringer før han blev 11-12 år,.. så begyndte pelsen at blive mere tæt og lidt krøllet. Det tilskriver jeg dog alderen. Ascha fik også en voldsom pels efter hun var blevet 10-11 år og hun blev kastreret som 4-årig.

 

Pelsproblemet med min gamle tæve Sally, efter sterilisation (fjernet betændt livmor i 7 års alderen), startede efter 5-6 måneder og tiltog i de efterfølgende 2 år, hvor hun blev aflivet pga kræft, 9 år gammel.

Hunde ændrer sig vel med tiden, både fysisk og psykisk, om de er neutraliserede eller ej og jeg ved ikke lige hvordan man skulle kunne afgøre om det skyldes tiden der går eller operation.

[PBC]

Næsten alle FT Springere ændrer meget pels ved neutralisering. 9 ud af 10 vil jeg tro udfra hvad min dyrlæge (som selv har 2 FT springere) siger. Det kan også godt være at Sallys pels begyndte at ændre sig tidligere (vi var slet ikke opmærksomme på dette problem dengang for 10 år siden) men vi begyndte først at opfatte det som et problem efter ca ½ år. Pelsen blev helt ødelagt. Hvor den tidligere havde være smuds afvisende og nem at frisere/holde, blev den nærmest ulden/smuds-tiltrækkende og meget længere. Mange vælger at klippe Deres neutraliserede FT Spaniels.

 

Men jeg ved også at det ikke er et problem for andre racer.

[Aussiepower!]

Næsten alle FT Springere ændrer meget pels ved neutralisering. 9 ud af 10 vil jeg tro udfra hvad min dyrlæge (som selv har 2 FT springere) siger. Det kan også godt være at Sallys pels begyndte at ændre sig tidligere (vi var slet ikke opmærksomme på dette problem dengang for 10 år siden) men vi begyndte først at opfatte det som et problem efter ca ½ år. Pelsen blev helt ødelagt. Hvor den tidligere havde være smuds afvisende og nem at frisere/holde, blev den nærmest ulden/smuds-tiltrækkende og meget længere. Mange vælger at klippe Deres neutraliserede FT Spaniels.

 

Men jeg ved også at det ikke er et problem for andre racer.

 

Ehh hvad? Pelsforandringer efter neutralisering, er da også et stort problem hos mange andre racer? Min egen Tervueren tæve fik utrolig træls pels efter hun blev steriliseret som 4 årig og det blev kun værre jo ældre hun blev. Og en af mine hvalpekøbere der har fået kastreret deres aussie han, bøvler også efterfølgende med stor og bøvlet pels..

[PBC]

Men det er ikke et problem for alle andre racer:-D

[PinPoynter]

Jeg har aldrig haft en hund som blev tyk af at blive steriliseret/kastreret. Tror ofte (bemærk at jeg ikke skriver altid) at folk bruger det lidt som undskyldning, på hvorfor deres hund er tyk og de ikke magter at give den mindre mad/mere motion.