Hop til indhold

Hundeejer på landet vs i byen


Amocca
 Share

Recommended Posts

Nu er det snart 1 år siden hundene og jeg flyttede på landet. Dvs. helt på landet er det ikke, vi bor i en lille flække med et par veje igennem, et supermarked og en kirke, så altså ikke to skure og et lokum, men i forhold til at jeg boede de første 6 år af mit liv som hundejer midt inde i centrum af Horsens, så er det alligevel noget af en omvæltning.

 

de fleste af ændringerne er vi lykkelige for. Vi har under en kilometers gåtur til store åbne marker vi kan fræse på eller dejlige skovstykker, hvor vi kan snuse til alverdens spændende ting...

 

andre ting er jeg knap så vild med. Fx er begreberne hegn og hundesnor ikke noget man bruger meget herude... Hundene bliver på grunden, for det har de lært? Altså lige bortset fra når de ikke gør, men istedet opsøger forbipasserende, eller tager på tur på egen pote :roll:

 

hundene går sammen med ejer ved siden af vejen lige så pænt? Undtagen når de liiiige krydser vejen umotiveret pga en kat, en lækker tæve eller lign :roll:

 

hundene stilles udenfor supermarkedet (selvfølgelig stadig uden snor) og afventer pænt ejers tilbagekomst? Undtagen når de istedet vælger at følge efter de to lækre tæver der går forbi :roll:

 

I de 6 år jeg var hundeejer i Horsens midtby mødte jeg en hund på springtur 3 gange tror jeg og kun en enkelt ejer som insisterede på at gå med sin hund løs på fortove...

 

I de 11 måneder jeg har boet her har vi haft besøg af 6 fremmede hunde i haven. Jeg har været vidne til 4 hunde der krydsede vejen umotiveret - lykkeligvis blev kun en enkelt af dem til en påkørsel! Og ca 2 gange om ugen må jeg følge en liderlig hanhund tilbage til supermarkedet ig afvente ejer, medmindre jeg vil have den med på gåtur :roll:

 

hvorfor? Hvad er der galt med en hundesnor? Hvad er der galt med at hegn?

Link til indlæg
Del på andre sites

Ej hvor sjovt, jeg er jo også flyttet fra større by, som jeg boede midt i og ud på landet for godt et år siden og jeg oplever lige det modsatte af hvad du gør. I byen mødte vi ofte - nogle gange dagligt - løse hunde, der var uden kontrol og som væltede ind i hovedet af Ozzie. Herude på landet er det sket tre gange på knap halvandet år at vi har mødt løse hunde, der kom uinviterede hen. Det er faktisk en af de ting der gjorde at vi ønskede at flytte herud.

 

I byen boede vi de sidste fire år med Ozzie hvor vi havde en terrasse ud til et åbent græsstykke hvor alle måtte færdes - der kunne vi aldrig sidde i fred for løse hunde, så vi brugte det slet ikke (gad ikke sidde der uden Ozzie).

 

Herude er der den slags hundeejere du beskriver, men der var mange! flere af dem inde i byen som hver gang de så det mindste stykke græs, slap deres hund og så ellers lod den genere andre hunde. Og igen lidt om der hvor vi boede de sidste fire år med Ozzie i byen, der var vi fire lejligheder ud af et par og tyve som havde hund. De to af os havde altid vores hunde i snor på fællesarealerne (som man skulle), men de to andre lod altid deres hunde løbe løse rundt, gerne flere timer dagligt. Hundene var til stor gene for alle andre end ejerne selv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg bor "rigtig på landet", her er 8 huse/gårde... Og under 100m til nærmeste mark Iso kan fræse rundt på (under 10m til nærmeste mark). Heldigvis er der kun én anden hund i "byen", og den går i indhegnet have. Til gengæld kommer den aldrig ud at gå tur. Når de en sjælden gang har den med udenfor matriklen har den ikke snor på, og den er ikke ret lydig. Den gør ad H til ad både mig og Iso (ikke så underligt, den har vel aldrig mødt en anden hund :roll:), men er heldigvis temmelig meget kylling, så den tør alligevel ikke komme ret tæt på. Den gang bonden havde hund var den altid i snor når den kom ud på sin daglige gåtur. De eneste jeg har set i nærområdet der går med løse hunde er jeg selv og så et par der går med 3 gule labber, som er ufatteligt velopdragne. Ellers går faktisk alle med sine hunde i snor. Heldigvis!

Link til indlæg
Del på andre sites

Tror det er lidt anderledes for os, fordi vi virkelig bor på landet = Ikke nogen "rigtige" naboer.

Vi har ikke engang en asfalteret vej, men en grusvej og huset er omgivet af marker

Så vi møder stort set aldrig andre hunde.

 

Men der er klart en anden holdning til det herude.

Ingen af os der bor her har nogensinde hundene i snor. De er altid løse, men har aldrig nogensinde vist interesse for at hilse på hinanden, hvis vi en gang hvert halve år møder hinanden ude på marken.

Hverken os eller naboen har hegn om hele grunden og når vi er ude sammen med hundene, så går de også bare løse rundt.

Men vi har dog begge indhegnet have, hvor hundene er, når de er ude uden opsyn.

 

På den grusvej der køre parrallet med vores, er der to der har hunde der går løse rundt på grunden.

Den ene vil jeg helst ikke forbi med mine hunde, for den holder sig ikke på grunden og puster sig ret meget op overfor mine. Så der tager vi turen over marken i stedet for forbi deres hus.

Men den render tilgengæld aldrig mere end 50 meter væk fra huset og de bor 1½ km. fra os.

 

Den anden er en super sød islandsk fårehund, som vi et par gange har haft besøg af herhjemme og som jeg har måtte følge hjem.

Heldigvis er den så venlig, at mine hunde ikke siger noget til den og vi har ingen problemer med at møde den på vejen (vi har i øvrigt også måtte sende deres heste hjem engang!)

 

I byen oplevede vi lang flere konflikter.

En DSV fik lov at løbe rundt i villakvarteret som det passede den. Nu var den sød og venlig, men ret uheldigt med en intakt hanhund ude foran havelågen, når man havde en løbsk tæve.

Og så var der et utal af mennesker der ikke kunne finde ud af at lufte deres hunde i snor på stisystemerne = ret ofte uheldige hundemøder.

Men der var jo langt, langt flere hunde og det var jo fåtallet der ødelagde det for mange og det var ikke normen, som det mere eller mindre er herude.

 

Men vores "land" er jo lidt anderledes end dit, fordi vi vitterligt ikke rigtig har nogle naboer og på den km. lange grusvej vi bor på ligger der ét andet beboet hus end vores.

Så det sætter jo naturligt nogle begrænsninger for hvor mange uheldige oplevelser man kan have.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mine hunde tager det egentlig pænt nok. Men lyden af en hundekrop der rammer en bil håber jeg aldrig at skulle høre igen!

 

Generelt er her færre konflikter / optrapning til konflikter, men dette skyldes nok, at der er færre hunde pr kvm herude, end det var inde i centrum. Men jeg møder langt flere løse hunde. Og jeg gider ikke have dem med på tur og jeg vil være sindssygt ked af, hvis jeg en dag var "skyld" i en sådan påkørsel som jeg oplevede for et par uger siden

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg bor i en lille landsby med et par svinefarme og ca. 50 huse. Der er veje vi aldrig går på, pga. løse hunde. Faktisk føler jeg mig lidt fanget, for jeg har kun en enkelt rute at vælge, hvis jeg vil undgå at få en sort Lab op i hovedet på min egen hund (alle herude har sorte Labber). Og selv den ene vej er besat med forhaver, hvor hunde får lov at gø og skabe sig ukontrolleret, nogle gange i timevis, tilsyneladende uden at ejerne kan se noget galt i det.

Det tager faktisk lidt af glæden ved at bo på landet, når ens bevægelsesfrihed bliver indskrænket pga. hensynsløse idioter...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg bor også i en mindre by - og her er det lidt på samme måde.

Rigtig mange hunde luftes uden snor, og nogle lukkes bare ud om morgenen og aftenen, så kan de lige selv rende en tur langs vejen.

Jeg er ret irriteret over det, fordi jeg synes, det er ubehageligt, at der om aftenen kommer løse hunde farende ud af mørket.

Her er to veje som krydser hinanden, og der kommer biler jævnligt. Og de kører en del mere end 50 km/t - Jeg forstår simpelthen ikke, at ejerne har nerver til det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi bor i en lille landsby - og boede det første stykke tid med Ayo & Liva inde i byen 4 km herfra. Og vi har klart haft flere konflikter med andre hunde herude på landet, end vi havde inde i byen. Dog møder vi langt færre hunde herude generelt og dét er rart - men dem vi så møder, har vi haft en del sammenstød med.

 

To huse herfra bor der en DSG/Chihuahua blanding, intakt hanhund, som OFTE stikker af. Vi har ofte haft ham til at rende i vores forhave, haft ham med på ture, jeg har samlet ham op ude ved hovedvejen osv. og ejer fatter bare ingenting. Den bliver heller ikke luftet - så tror da pokker han selv tager på springture. Nu er de dog begyndt at gå ture med ham for nyligt (vi har også kun boet her i 2 år hvor jeg aldrig har set ham på tur ellers....) og siden da har vi dog ikke set ham på springture :5up: Han er så dog en rigtig sød og dog usikker lille hund, med Zazu & Camy er helt vilde med ham, så det gjorde ikke så meget når han fulgte os på turen - jeg havde bare SÅ dårlige nerver over hvis han en dag blev kørt ned!

 

Rundt om næste gade bor der et meget umage par bestående af en DDB og en Shih Tzu - som også stikker af, uden halsbånd naturligvis - og tæven var også i løbetid sidst jeg fandt dem. :roll: Heldigvis kom vi kørende da vi mødte dem, så jeg hoppede ud af bilen og kunne følge dem tilbage uden egne hunde - for sidst vi mødte dem mens vi gik med vores andre hunde, kom begge farende med tænderne fremme og knurrede af vores. :evil:

 

Og så er der ynglings hundeejer no. 1 her i byen - en mand med en JRT. Han nægter konsekvent at holde sin køter i snor - den høre ikke en skid efter og kommer farende hen til vores hunde - knurrende naturligvis. Ejer bliver pissesur når man beder ham holde sin hund i snor, det skal vi i hvert fald ikke blande os i og vi kan bare skride op i hundeskoven med vores hunde (sjovt nok er det os med hundene i snor, og der gerne vil undgå andre - så er hundeskoven da det helt rigtige sted jo, det ved vi alle.... :lol::engel:) Ham har jeg haft MANGE diskussioner med - ret heftige diskussioner. :genert: Han er bare en idiot!!

 

Men sådan generelt går vi så få ture som muligt her i "byen" - det er kun når vi er tvunget til det pga mørke, ellers er vi altid i skoven når der er lyst. Så det er klart de mørke måneder der er værst fordi vi går så mange flere ture her i "byen" end vi ellers gør. Og udover trælse hundeejere er der godt nok også mange møgunger som absolut ikke har forståelse for at tage hensyn til andre...

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi bor på landet, 2-300 m til nærmeste nabo, her er ingen hunde der generer, ingen får lov bare at gå løse rundt, alle har hund;) men vi ser stort set aldrig nogen, de bliver på grunden.

det eneste tidspunkt der har været og er generede hunde her er når enten tilflyttere eller lufte fjoller fra byer er i området, tilflyttere lærer hurtigt hvad god skik er her, de får besøg af en af jægerne første gang deres hund findes løs uden for grunden;) det virker fint, vi ser ret sjældent den samme hund løs uden kontrol flere gange;)

de der kommer i biler for at lufte hund på vore marker stopper også efter en enkelt samtale;)

jeg tror egentlig vi er heldige at jagten er ret god her og jægerne er meget glade for deres jagt og derfor ret hurtige til at fange løse hunde;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke om parcelhuskvarter 1 km fra centrum af Nyborg er by, men der bor jeg. Vi har boet her 15 år og har endnu ikke haft nogen nævneværdige konflikter med andre hunde eller Deres ejere. Vi har haft 3 voksne tæver det meste af tiden og har også haft 3 kuld hvalpe. Når vi har hvalpe i 5-8 ugers alderen, er det dejligt at få besøg af naboer og nabo børn, så hvalpene kan blive ordentligt socialiserende.

 

Vi har et fællesareal til grundejerforeningen - ca 300 X 75 meter. Det er delt på midten af en række træer/buske og der er anlagt en boldbane på den ene halvdel. Den anden halvdel ligger relativt urørt hen. Dvs der klippes græs/ukrudt/brændenælder 1-2 gange årligt - og så klipper jeg en gangsti rundt, så vi hundeejere, kan går en runde eller 2.

 

Jeg vil tro at vi er 5-10 hundeejere som bruger området på skift, men jeg er vist den eneste, der lader hundene løbe løs, for langs stykker, adskilt af et hasselhegn, er en vej, så man skal have god kontrol over hunde, som løber løs her og det er der meget, meget få der har. Jeg tror nok jeg er kendt i kvarteret som "ham med de ualmindelig lydige hunde". I hvert fald kan jeg sagtens gå på stykket med begge hunde løs og de bliver inden for 5-10 m fra mig også selvom der er andre der går på stykket med hunde i snor. Kun hvis vi er enige om at hundene må hilse, lader jeg mine rende hen til andre hunde.

 

Hvis nogen ikke har set mine videoer er her en hvor vi går og træner lidt på dette område, men kan se venstre halvdel af området (vejen er ovre til højre). Kameraet står i rækken af træer mellem boldbane og friareal, som jeg kalder det.

 

[video=youtube_share;D5NG8HL4N98]

 

Men som sagt ingen problemer i vores nabolag eller kvarter.

 

Jeg drømmer dog om at komme lidt mere på landet og få 2-5 tønderland jord, som er helt mit eget til hundetræning, leg og luftning, men jeg vil ikke have et gammelt hus. Gider ikke passe det og nyder også komforten ved nyt med gulvvarme, nye badeværelser mv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi boer også i en mindre landsby, i alt er "byen" vel ca. halvanden kilometer lang og består primært af en mindre landeveje med huse (og et par gårde) på begge sider og en kirke i den ene ende og Brugsen i den anden ende, der er ikke huse hele vejen op og ned langs vejen, der er et par "huller" med åbne marker. Udover landevejen, er der to mindre "udposninger", den vi bor på, som består at en lille blind vej, med 5 parcelhuse fra 60'erne og 70'erne på den ene side og forsamlingshus og fodboldbaner på den anden side. Og den anden lidt større, med 25-30 parcelhuse og børnehaven, Æ hal -ja det hedder den altså :mrgreen: og så er de ved at bygge et medborgerhus der også. Vi er husstande nok i vores lille flække, til at vi få tømt skraldespand hver uge, kan ikke huske hvor mange husstande det er, der skal være før de gør det :hmm: Men jeg vil i hvert fald sige at vi bor forholdsvis landligt og der hvor der ikke er huse, er der marker.

 

Og der er hunde her i byen, det kan jeg høre, men jeg må nok indrømme at det er sjældent vi ser dem og endnu sjældnere at vi møder dem, een af årsagerne er nok at jeg benytter mig af at være så priviligeret at være hjemme om formiddagen så der har jeg lagt vores primære tur, for mine hunde er squ ikke særligt godt opdraget og før vi flyttede herover boede vi endnu mere landligt, så de er ikke vandt til at møde nogle på de hjemlige gåture og kan derfor godt brænde en sikring, når vi en sjælden gang i mellem gør.. :oops: Men altså, vi møder aldrig nogle hundeluftere om formiddagen, det er i hvert fald ikke sket, i de 3 år vi har boet her. -jeg undgår så gerne at gå om lørdagen, ellers køre vi et andet sted hen og gå, for det virker til lissom at være dagen hvor resten af byen kommer ud.. ;-)

 

Aftenturen har jeg lært at jeg helst skal lægge efter kl. 22. Ikke fordi vi møder nogen, men fordi der har de fleste fået hundene ind fra haven, så der er de fleste ligusterhække vi passere rimeligt fredelige, for ellers kan de squ godt være noget højlydte -og det er der som regel ikke nogen der gør noget ved :vedikke: Men endnu er der ingen af hundene der er kommet ud af haverne, heldigvis.

 

Men altså, vi har endnu tilgode at møde løse hunde, de få gange vi har mødt andre, har hundene været i snor.. Jeg ved dog at de nye her på vores vej, har en mellempudel som konen ynder at lufte op af vores vej og op på marken uden snor og hvis det ikke er konen, så er det børnene som går forbi med den, dog som regel i snor (flex) og jeg må nok indrømme at jeg er lidt spændt på den dag vi støder ind i den, for selvom mine er i snor, når vi går ud, så ved jeg helt sikkert at de vil brænde en sikring og det er jeg lidt spændt på om den er så velopdragen at den kan ignorere, især når børnene går med den, for de er squ ikke ret store... ;-) Men hvis den kan det, er det jo fint nok :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror at det ofte handler om, landmænd kontra ikke landmænd:) vi har landbrugsjord og kunne ikke drømme om at lufte vore hunde på andres jord;) det samme gælder de øvrige landmænd her omkring, de problemer der er skyldes tilflyttere og byluftere der tror at landbrugsjord er alles og det er ok at lade hundene tonse rundt på markerne;)

alle hunde på landbrugene går løse, men de kommer uhyre sjældent ud fra egen grund;)

når jeg lufter gør jeg det på vores jord, jeg kan da gå en tur langs vejen, men så er hundene i snor;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror at det ofte handler om, landmænd kontra ikke landmænd:) vi har landbrugsjord og kunne ikke drømme om at lufte vore hunde på andres jord;) det samme gælder de øvrige landmænd her omkring, de problemer der er skyldes tilflyttere og byluftere der tror at landbrugsjord er alles og det er ok at lade hundene tonse rundt på markerne;)

alle hunde på landbrugene går løse, men de kommer uhyre sjældent ud fra egen grund;)

når jeg lufter gør jeg det på vores jord, jeg kan da gå en tur langs vejen, men så er hundene i snor;)

 

Jeg er ud af en landsmandsfamilie, så den slags er også no go her. Vi har en planteskole lige ved bygrænsen, som ikke har noget imod at vi lufter hunde i deres plantager, så der er vi heldige!

Link til indlæg
Del på andre sites

Her der har de faktisk for nylig lavet en sti, på een af markerne, de første par år vi boede her, blev der bare dyrket græs, på den mark, og der må jeg indrømme at jeg gik rundt i kanten på to af siderne, fordi jeg den vej kunne komme om til en grusvej og så komme den vej rundt, på tur -og det var jeg ikke den eneste der gjorde, jeg mødte aldrig andre der, udover en gamle mand en gang i mellem, som nu virker til at gå på kryds og tværs af alle markerne :vedikke::lol: men om vinteren kunne jeg se på fodsporene at der i hvert fald også gik andre end mig der. Og jeg må indrømme at jeg da så blev lidt bekymret, da de så begyndte at pløje den mark her i sommers, for jeg går altså aldrig på dyrkede marker! (Lige udover græs altså..) og det ville være virkelig trist hvis muligheden for den tur rundt blev lukket, men det viste sig så, at det åbenbart var blevet vedtaget at lave en sti der, for lige på de to sider af marken jeg plejer at gå på, der blev der ikke pløjet den sidste meter ud til kanten og faktisk havde man "officiel" åbning af stien i forbindelse med sportsugen her i sommers :-D

-nu er det så bare en smule irriterende at de absolut skulle snitte de majs de havde sået på marken, da det var allermest vådt og pløret så nu er der kommet dybe, mudrede hjulspor på markvejen op til den mark, det plejer ellers bare at være en "græsvej" med en ganske svag antydning af hjulspor.

 

Men det er i hvert fald dejligt at man nu kan komme lovligt rundt, for det er ellers lidt en af ulemperne ved at bo sådan lidt landligt, uden ligefrem at have sin egen skov eller marker, der er sjældent tænkt ret meget på stier og grønne områder, der er massere af natur at se på, men ikke ret meget man rent faktisk lovligt må færdes på, og så festligt er det squ ikke at traske rundt langs sådan en vej.. ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi bor i byen, dog tæt på eng,å og skov. Der går vi ofte ned på vores ture. Et pragtfuld sted,hvor der er muligheder for at gå lange ture og der er mange forskellige ruter man kan vælge at gå. De fleste lader hundene gå løs på engene og folk har godt styr på deres hunde. De fleste af os der kommer der kender hinanden. Det gør det noget nemmere, at vide hvem man kan lade sine hunde hilse på.

Går jeg på villavejene, møder jeg for størsteparten kun folk med hunde i snor. Jeg har i de ca 15 år vi har boet her, kun oplevet en gang, at vi mødte en stor gal DB som var læs og som ejeren ikke havde kontrol over.

 

Vi har sommerhus, der ligger helt for sig selv, kun omgivet af eng og strand. Der oplever jeg hellere ikke de store problemer med andre hunde. Kigger dog lige en ekstra gang, om man nu har set rigtig, når man kommer ind og der render 4 små skotter rundt inde i sommerhuset. :-D

 

Så syntes generelt, at folk har styr på deres hunde, om vi er i byen eller på landet.

De mest uopdragne hunde og hundeejere , syntes jeg man finder i nogle hundeskove.

Link til indlæg
Del på andre sites

for det er ellers lidt en af ulemperne ved at bo sådan lidt landligt, uden ligefrem at have sin egen skov eller marker, der er sjældent tænkt ret meget på stier og grønne områder, der er massere af natur at se på, men ikke ret meget man rent faktisk lovligt må færdes på, og så festligt er det squ ikke at traske rundt langs sådan en vej.. ;-)

Enig. Jeg er så heldig at den ene markejer ikke dyrker sin kæmpe mark, men faktisk kun bruger den som gåtursmark (hvilket vi så også må), og derudover har fået lov af bonden til at lade Iso løbe på hans marker. Hvilket hun så ikke rigtig gør, meget lidt i hvert fald. Så det bli'r til rigtig meget landevej her, men igen er vi så heldige at der alle steder er frit udsyn i ca. en kilometer, så Iso kan løbe løs alt det hun vil.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg bor i en lille landsby med et par svinefarme og ca. 50 huse. Der er veje vi aldrig går på, pga. løse hunde. Faktisk føler jeg mig lidt fanget, for jeg har kun en enkelt rute at vælge, hvis jeg vil undgå at få en sort Lab op i hovedet på min egen hund (alle herude har sorte Labber). Og selv den ene vej er besat med forhaver, hvor hunde får lov at gø og skabe sig ukontrolleret, nogle gange i timevis, tilsyneladende uden at ejerne kan se noget galt i det.

Det tager faktisk lidt af glæden ved at bo på landet, når ens bevægelsesfrihed bliver indskrænket pga. hensynsløse idioter...

HVAD er det med landsbyer og sorte labbere? :sjov: Vi svømmer også bare over med dem, det er helt tosset :sjov:

 

Nå men ellers kan jeg godt nikke genkendende til det der, her er virkeligt mange løse hunde, dog betydeligt færre end den landsby jeg boede i før, nok fordi her går en ret trafikeret vej igennem og folk er tvunget til at hegne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Så syntes generelt, at folk har styr på deres hunde, om vi er i byen eller på landet.

De mest uopdragne hunde og hundeejere , syntes jeg man finder i nogle hundeskove.

 

fuldstændig enig mht hundeskove - i Svendborg har folk løse hunde både på fortov, vores lille skov og nede ved vandet men jeg har endnu aldrig oplevet at der ikke var styr på dem - altså hundene...

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...