Skavanker hos gamle hunde

[luckyluna]

Jeg har spekuleret over at oprette sådan en tråd et stykke tid. Valgte at lægge den under sygdom, selvom det måske ikke helt er sygdom vi skal snakke om, så trods alt små skavanker der kan bekymre;)

 

Jeg håber andre med gamle hunde eller med erfaringer fra gamle hunde vil byde ind med deres oplevelser.

 

Nu jeg selv har to gamle hunde på henholdsvis snart 11 og snart 14 år, så sker der mange forandringer med dem. Helt normale forandringer som jeg synes det kunne være fint at dele med ligesindede:) Så kan vi holde hinanden op på om det er normalt eller noget der skal handles på.

 

 

Jeg lægger ud:mrgreen:

 

Skal prøve at komme i tanke om alle de fysiske og måske også mentale forandringer der er sket med mine piger i takt med at de er blevet ældre.

 

Mysla:Der er ikke det store med hende endnu. Altså bortset fra hendes HD og slidgigt. Men den har vi godt styr på med smertestillende, ledtilskud og massage.

Det eneste jeg er sådan ekstra opmærksom på ved hende er at hun har en del fedtknuder. Nogle ret store og nogle små. Hun må virkelig være tilbøjelig til det, for man kan næsten ikke kæle med hende nogen steder uden at fange en;)

Vi har dog dyrlægen med på råd.

 

Hendes adfærd er som den altid har været og hun hører og ser som hun plejer.

 

Sheila: hun er jo en rigtig gammel pige på mange måder. Simpelthen så sød og gammelklog. og STÆDIG:lol:

Man kan ikke få hende til noget hun ikke vil uden nærmest at bære hende. Hvis hun har udset sig et musehul hun vil udradere, så vil hun hellere lægge sig ned og lade sig slæbe væk, for at løbe tilbage straks man slipper hende, end hun vil opgive sit forehavene:blink: Og vil hun ikke ud at gå en dag, bare fordi, så vil hun ikke!

til gengæld er hun umulig at ignorere hvis hun vil noget med en. Hun har helt styr på alle rutiner og kan være meget insisterende på at det er NU og lige NU man skal gå tur eller have mad eller tyggeben:lol:

Hun er meget underholdene

 

Så pæren fejler absolut intet. fysikken er en anden sag.

 

Eller faktisk er hun jo for sin alder enormt velfungerende, men hun har da en del skavanker.

 

Spondylose og gigt som efterhånden har sat sine spor. Hun kan ikke hoppe højt op på noget mere, men det går da med sengen, da hun enten kan gå derop eller får timet hoppet rigtigt og lige når op. Det er dog sket at hun ikke når helt op og dermed falder ned med bagenden igen. Dette sker mest hvis hun glider på underlaget når hun hopper.

 

Trappen har været et problem, både at komme op og ned af. Hun er faldet begge veje. Men nu sidder der puder i klemme ud mod væggen og der er kommet skridsikker belægning på trinnene. Og så går jeg lige efter hende, så jeg er klar til at gribe.

 

Muskelmassen er selvfølgelig ikke så god. Mest bagi. I den forbindelse har jeg undret mig over nogle ting. Hun er blandt andet begyndt at ligge anderledes. Og så har hun virkelig fået slappe kæbemuskler.

Selv de tynde tyggehudspinde kan hun have længe og ligge og tygge helt bløde før hun kommer igennem dem..

Hvordan er jeres gamle hunde på den front?

 

Generelt er hun ikke stærk i kæberne. Selv tørfoder ser det ud som om hun skal tygge til for at få over. Men tænderne er super fine.

 

En anden ting jeg undre mig over er at hun tilsyneladende har sværere ved at komme af med afføring. Hun bliver nødt til at gå fremad mens hun trykker. Det ser ikke ud til at genere hende, men gør jeres gamle hunde også det? Jeg tænker det igen skyldes muskelstyrke.

 

Jeg kommer sikkert i tanke om mere, men fortæl endelig hvad jeres gamle hunde døjer med:-)

 

Og så lige et helt nyt billede af to glade aktive pensionister.

[Umulia]

Sheila: hun er jo en rigtig gammel pige på mange måder. Simpelthen så sød og gammelklog. og STÆDIG:lol:

Man kan ikke få hende til noget hun ikke vil uden nærmest at bære hende. Hvis hun har udset sig et musehul hun vil udradere, så vil hun hellere lægge sig ned og lade sig slæbe væk, for at løbe tilbage straks man slipper hende, end hun vil opgive sit forehavene:blink: Og vil hun ikke ud at gå en dag, bare fordi, så vil hun ikke!

til gengæld er hun umulig at ignorere hvis hun vil noget med en. Hun har helt styr på alle rutiner og kan være meget insisterende på at det er NU og lige NU man skal gå tur eller have mad eller tyggeben:lol:

Hun er meget underholdene

 

Vinnie er også bare så ufattelig stædig og krævende! Hun har altid været god til at manipulere, men i det seneste års tid er det blevet mere direkte - jeg vil DET, og det skal være NU!

Du har ret, det er meget underholdende!

 

Muskelmassen er selvfølgelig ikke så god. Mest bagi. I den forbindelse har jeg undret mig over nogle ting. Hun er blandt andet begyndt at ligge anderledes. Og så har hun virkelig fået slappe kæbemuskler.

Selv de tynde tyggehudspinde kan hun have længe og ligge og tygge helt bløde før hun kommer igennem dem..

Hvordan er jeres gamle hunde på den front?

 

Vinnie ligger ikke anderledes som sådan, men hun vælger oftere at ligge på gulvet, hvor man ellers skulle tro det var bedst at ligge blødt Det kan godt være det er bedst for den gamle krop at skifte underlag engang imellem.

En positiv ting er at hun ikke virker så nervøs længere. Hun har altid været hurtig til at springe op hvis jeg f.eks. hostede eller bevægede mig når hun lå i min seng, men nu bliver hun som regel liggende - måske fordi det er for hårdt at rejse sig...

 

Mht. tyggeriet har hun i længere tid foretrukket at få "fortyggede" ben, så jeg prøver gerne at overtale (eller snyde - det er mere i Vinnies ånd ) Oluf til at bytte når han er halvvejs. Ellers køber jeg mindre og blødere tyggeting til hende.

Tørfoderet synes jeg stadig hun klarer godt, men jeg forkæler hende meget med sovs, olie, stegefedt osv. ovenpå.

 

En anden ting jeg undre mig over er at hun tilsyneladende har sværere ved at komme af med afføring. Hun bliver nødt til at gå fremad mens hun trykker. Det ser ikke ud til at genere hende, men gør jeres gamle hunde også det? Jeg tænker det igen skyldes muskelstyrke.

 

Jo tak, når Vinnie er i haven - især når det er dårligt vejr - må jeg stå i døren og blokere for hende, for at undgå at der komme til at ligge en stribe af klatter hen ad gulvet :damn: På offentlig vej er det blevet noget af en udfordring at samle op efter hende. Nogle gange går hun bare videre, nærmest som en hest...

 

Hun har masser af vorter, fedtknuder, en stor hævelse på venstre side, som dyrlægen siger er harmløs. Men den værste "skavank" er at øjenvipperne i hendes venstre øje er begyndt at vende indad, så hun har tit betændelse i det øje. Det er jo normalt noget man opererer for, men jeg er ikke vild med at hun skal i narkose i sin høje alder. I stedet bruger vi øjendråber og daglige rensninger. Hun ved udmærket hvad det betyder når jeg siger "øjet Vinnie!" - og bagefter skal hun have guf, det er et fast ritual, så hun stiller sig op foran guffeskabet og tripper

 

Og lige et billede af damen, der sidder i sin private sofa - sofa nr 5 i hendes liv, de andre har hun "slidt op". Hun kan godt lide at grave i dem...

 

[Gæst DorteDK]

Ihh nogle lækre "ældre" damer I har Jer

 

Walther synes jeg ikke er "ældre" men han er 9 år i næste måned. Han ligner en stor unghund, hvis man lige ser bort fra hans noget grå skæg og hans øjenbryn som er begyndt at blive grå også - smukt

 

Han fejler intet, er sund og rask, også alligevel halter han hvis han har været ude og lege vild med den lille, lange gåture på 10 km klarer han fint, men en god "løbe-stærk" tur det kan godt få ham til at halte lidt.

 

Der har ikke været noget halten i rigtig længe, men jeg har (fra dyrlægen) smertestillende liggende hjemme hvis han får ondt - det gør mig tryg.

 

Derudover har han en talg-/fedtknude på kinden - men der er ikke noget farligt i den - så den lader vi være

[luckyluna]

Herligt med input. Vinnie ser fantastisk sød jeg. Jeg er på en måde glad for at hun har nogen af det gamle problemer;-)

 

Hvordan hører og ser Vinnie

 

Jeg glemte at Sheila ikke hører så godt. For det meste er det faktisk praktisk. For hende selv. For eksempel klarede hun nytår med bravur.

Men det gør det nogen gange lidt svært at kommunikerer med hende som tidligere

For det meste kan jeg dog klare mig med hånd tegn og klappen i hænderne.

Det mest problematisk ved det er at jeg skal være opmærksom på at hun ikke bliver overrasket af en løber hun ikke har set og så er det blevet svært for mig at berolige hende hvis der kommer hunde.

Jeg plejer at kunne sige at det er okay og så ved hun at hun ikke behøver være nervøs. Men det kan jeg ikke nu.

En berøring kan dog fortælle hende det samme, men ikke altid jeg er så tæt på når hun ser en hund

 

Hendes syn er så småt blevet dårligere. Primært i mørke. Grå stær

Men hun har altid set fantastisk, så nu er det bare så niveau med mysla.

[Umulia]

 

Hvordan hører og ser Vinnie

 

 

Hørelsen er måske knapt så god længere, men det er ikke noget vi egentlig mærker. Hun gør bare ikke af alt længere

Hendes syn er dog blevet meget dårligt, bare indenfor det sidste halve år. Når vi går tur, holder hun sig meget tæt på mig, for at føle sig sikker, tror jeg. Og derhjemme støder hun af og til ind i ting, hvis noget ikke står hvor det plejer.

[Charlotte1970]

Luca må jo være med her i "klubben af ældre hunde".

 

Hun er 10, og vi mærker for alvor, hvad hendes mange års overvægt inden hun kom her, har givet af problemer. Nu er der slidgigt og dårlige ledbånd. Hun er netop begyndt at få smertestillende dagligt. Vi må erkende, hun nok ikke bliver 15, men kan hun få lidt gode år på smertestillende, er det fint.

Jeg synes hendes syn og hørelse stadig er ok. Hun er blevet lidt blødere med alderen hvad angår andre hunde. Men kan stadig blive en "møgkælling", hvis hanhunde går for tæt på.

Hendes sind er stadig det samme. Dog lidt mere sløv og søger varmen fra brændeovnene mere end for et år siden.

 

Der hvor vi ser hun skranter lidt / er blevet gammel, er på dyrlægeregningerne. De er godt nok blevet høje. Så høje at dyrelægen ringer af og til og høre hvordan det går. Så er man VIP kunde

 

[pivpiv]

Her hører Sassy vist under.

Hun bliver 11 til marts.

Hun har ikke længere sin tendens til at blive fed (eller også er det os der er blevet bedre til at fodre).

Hendes øjne har været grå i flere år, men hun ser ALT. Forleden nat vågnede jeg ved at hun spurtede rundt i vores lille gang - der var en mus og gamle fangede den:5up:

Hun er blevet mere en kælling på hendes gamle år.

Kommer der en fremmede hund og den vil lege så siger hun noget hurtigt fra, men det er også ok.

Hun er også blevet lidt mere vagtsom og gør hvis der kommer nogen - ja nogle gange også hvis hun tror der kommer nogen, men hun kan distraheres så det træner vi.

 

På helbreds siden, ja pt har hun dårlig mave og har vist raget den virus til sig, men det er ikke noget hun lader sig mærke af.

Men hun har gigt. Det ene forben det slog hun da hun var knap et år. Hun sprang over øglen og jeg ville beskytte ham og hendes ben ramte min hånd og hånden brækkede og hunden virkede ikke til at have ondt. Men et eller andet skete der helt sikkert.

Det er kun lige start vanskeligheder om morgenen hvor hun halter lidt, men i løbet af dagen er der intet.

 

Hun bestemmer selv om hun vil med på tur eller ej og nogle dage foretrækker hun også brændeovnens varme. Men skal vi på tur ud i verden, så er hun så klar og hun glemmer klart hendes alder og fræser rundt.

Hun kan nogle gange også brænde totalt sammen og bare lege i haven, det er så meget at selv Luna sætter sig og kigger undrende på hende:sjov:

 

I hendes levetid har hun været ved dyrlægen for blærebetændelse som 8 ugers og så fik jeg hende totalt tjekket sidste år med scanning af brystkirtlerne og underliv samt blodprøver.

Hun har nemlig en knude eller to, men med den alder skal der ikke røres ved dem og de vokser ikke en masse og generer hende ikke.

 

Sassy først og Luna Billede fra 10 års fødselsdag

[PBC]

pivpiv, Ualmindelig velholdt 11 årig, så vidt jeg kan se. Nok ikke mange der ser så godt ud efter de har rundet 10 år.

 

Bonnie bliver 10 til April, men der er faktisk ingentig at komme efter hverken på temperament eller fysisk. jeg byder hende ikke helt det samme som for 2-3 år siden, men hun klarer stadig 3-4 såter med fuld damp på en jagt - dvs. 3 timers intens arbejde afbrudt af få pauser. Og mentalt mærker jeg måske en lidt større tolerance overfor andre hunde, men det skyldes måske at vi fik hvalp i 2012 og igen i år, så hun er lisom blevet vant til de urolige hvalpe og accepterer det.

 

Bonnie har det generelt langt bedre end Mille havde da hun var i samme alder.

[Ninjamor]

Der er bare noget helt uimodståeligt dejligt og smukt over gamle hunde...

Pelle blev jo desværre kun 8 og han blev ikke gammel, men Trille blev 16½ og Rasmus 13 og begge var gamle.

 

Mentalt oplevede jeg ikke nogen forskel undtaget hos Rasmus og her viser det sig virkelig hvad træning kan holde nede.

 

Da jeg fik Rasmus var han bange for mænd. Dette fik jeg trænet bort ved målrettet at træne på mænd som var positive, legede bold og trænede ærmearbejde med ham.

 

Da han så blev gammel og kroppen svækket samtidig med at synes blev forringet poppede mistroen til fremmede mænd op igen! Det var som sådan bare blevet holdt nede af positive oplevelser, men grundlæggende var mistroen der stadig. Meget tankevækkende og lærerigt.

 

Rasmus blev næsten blind og kunne derfor komme til at gå ind i Trille som blev rasende.

Hun og jeg blev forsynet med bjælder, så Rasmus altid kunne høre os på turene og det gav ham en utrolig ro altid at vide, hvor vi var.

Han fik også en hjerneblødning som han kom sig næsten helt efter og så blev han lidt senil. Han fik Udos Choice, hvilket så ud til at have en god effekt på hjernen.

Rasmus' fysiske svaghed var bækkenet og han fik også diverse tilskud og kiropraktik.

Han var stadig Rasmus som han altid havde været, bortset fra at han kunne blive forvirret efter søvn og han ville altid være tæt på mig, så jeg sov på en madras i stuen, da han ikke kunne tage trappen.

 

Trille blev døv og det kom der meget spas ud af. Når hun havde været fordybet i en duft på stranden og ville videre fulgte hun bare efter de første de bedste ben, hun fik øje på, så jeg skulle virkelig være på hende. Jeg brugte armbevægelser til at guide hende på afstand.

Pga. døvheden skulle hun beskyttes mod uhøflige hunde som bare gik til bagdelen af hende.

 

Selv i en alder af 15 - 16 år fungerede hun perfekt som "terapihund" for usikre hunde og bød dem op til dans.

Med tiden blev hendes behov for at komme på tur meget lille og det kunne være ½ time på stranden, hvor vi mere "stod tur" end gik tur.

Trilles fysiske svaghed var også bækkenet og hun fik ligeledes tilskud samt kiropraktik og en del healing.

 

"Stædighed" som andre har oplevet har mine hunde ikke vist.

[pivpiv]

pivpiv, Ualmindelig velholdt 11 årig, så vidt jeg kan se. Nok ikke mange der ser så godt ud efter de har rundet 10 år.

 

Bonnie bliver 10 til April, men der er faktisk ingentig at komme efter hverken på temperament eller fysisk. jeg byder hende ikke helt det samme som for 2-3 år siden, men hun klarer stadig 3-4 såter med fuld damp på en jagt - dvs. 3 timers intens arbejde afbrudt af få pauser. Og mentalt mærker jeg måske en lidt større tolerance overfor andre hunde, men det skyldes måske at vi fik hvalp i 2012 og igen i år, så hun er lisom blevet vant til de urolige hvalpe og accepterer det.

 

Bonnie har det generelt langt bedre end Mille havde da hun var i samme alder.

Tak.

[Beaglepack]

Min Charlie hører vel under den kategori - da han blev 10 år i oktober.

 

Generelt er han ikke gammel endnu - men man kan godt fornemme han bliver ældre. Han er mere til at bare gå i eget tempo og derfor kan en gå tur tage længere tid fordi han skal undersøge mere op på tingene - snuse og den slags. De seneste år er han blevet mere hvid - den kendte beagle maske er blegnet. Charlie fik konstateret spondylose sidste år i marts - men får tilskud af både glucosamin og hyben og det har hjulpet ham rigtig meget. Faktisk er han blevet mere i hopla og går ikke af vejen for at starte leg op med de andre to.

Man ser han er blevet ældre ved at han ikke gider fremmede hunde så meget mere - han hilser høfligt hvis han syntes han skal - men mister hurtigere interessen og hvalpe gider han bare ikke. Han plejer stadig sin vaner og uvaner med omhu - deri er han ikke forandret. Hører fint - men synet er præget af at han har grå stær - men det har han haft i flere år og det styres så vidt muligt via kosten. Han kan godt gå ind i ting han ikke forventer at være der. F.eks. en gren der stikker ud af en hæk - sådan noget ser han ikke.

Vægt mæssig er han så fin at dyrlægen klapper i hænderne - han vejer stadig 15 kg som han har gjort de sidste mange år. Nylig har han dog mistet lidt muskelmasse om bagparten så jeg er blevet anbefalet at sætte ham op i protein indtag - hvilket vi arbejder på i øjeblikket. Hans mave driller lidt - da han ind i mellem har træg mave og har lidt svært ved at komme af med det - det håber vi så også at et foder skift kan ændre på. Noget af det skyldes også hans tilbagevendende problemer med analkirtlerne. Hans appetit er som altid - ligesom en beagles skal være

 

Alt i alt er han still going strong - han er nysgerrig og følger godt med i hvad der foregår - han sover måske lidt mere ind i mellem - men er klar når vi skal ud i haven eller han skal på gå tur - så er han der med det samme.

 

[luckyluna]

 

Et eksempel på Sheila når hun ligger mærkeligt. Rumpen udenfor. Det ville hun aldrig gøre før. Ser ikke ud til at genere hende. Det kan også være at ikke lægger sig ordentligt op af kanten på sofaen men i stedet ligger frit.

[luckyluna]

Der er bare noget helt uimodståeligt dejligt og smukt over gamle hunde...

Pelle blev jo desværre kun 8 og han blev ikke gammel, men Trille blev 16½ og Rasmus 13 og begge var gamle.

 

Mentalt oplevede jeg ikke nogen forskel undtaget hos Rasmus og her viser det sig virkelig hvad træning kan holde nede.

 

Da jeg fik Rasmus var han bange for mænd. Dette fik jeg trænet bort ved målrettet at træne på mænd som var positive, legede bold og trænede ærmearbejde med ham.

 

Da han så blev gammel og kroppen svækket samtidig med at synes blev forringet poppede mistroen til fremmede mænd op igen! Det var som sådan bare blevet holdt nede af positive oplevelser, men grundlæggende var mistroen der stadig. Meget tankevækkende og lærerigt.

 

Rasmus blev næsten blind og kunne derfor komme til at gå ind i Trille som blev rasende.

Hun og jeg blev forsynet med bjælder, så Rasmus altid kunne høre os på turene og det gav ham en utrolig ro altid at vide, hvor vi var.

Han fik også en hjerneblødning som han kom sig næsten helt efter og så blev han lidt senil. Han fik Udos Choice, hvilket så ud til at have en god effekt på hjernen.

Rasmus' fysiske svaghed var bækkenet og han fik også diverse tilskud og kiropraktik.

Han var stadig Rasmus som han altid havde været, bortset fra at han kunne blive forvirret efter søvn og han ville altid være tæt på mig, så jeg sov på en madras i stuen, da han ikke kunne tage trappen.

 

Trille blev døv og det kom der meget spas ud af. Når hun havde været fordybet i en duft på stranden og ville videre fulgte hun bare efter de første de bedste ben, hun fik øje på, så jeg skulle virkelig være på hende. Jeg brugte armbevægelser til at guide hende på afstand.

Pga. døvheden skulle hun beskyttes mod uhøflige hunde som bare gik til bagdelen af hende.

 

Selv i en alder af 15 - 16 år fungerede hun perfekt som "terapihund" for usikre hunde og bød dem op til dans.

Med tiden blev hendes behov for at komme på tur meget lille og det kunne være ½ time på stranden, hvor vi mere "stod tur" end gik tur.

Trilles fysiske svaghed var også bækkenet og hun fik ligeledes tilskud samt kiropraktik og en del healing.

 

"Stædighed" som andre har oplevet har mine hunde ikke vist.

 

Dejligt mere flere erfaringer:) Gamle hunde er skønne. De er så livskloge.

 

Jeg kan genkende noget af de du siger. Jeg synes også sheilas usikkerhed overfor fremmede mennesker er blusset lidt op igen. Altså feks ser jeg det ved løbere der overrasker hende. Hun har altid være helt ligeglade med dem, og vidst at de bare passerede. Men nu kan hun blive dels forskrækket og dels lidt usikker, selvom hun har set dem. Men jeg har fundet ud af at hun bare skal have lidt mere tid til at se hvad der sker, så det skyldes helt sikkert at sanserne ikke er som de plejer.

 

Stædigheden er helt klart noget der er blevet opøvet. Hun har hele livet vidst hvad hun ville og været god til at sige det og da hun så blev syg som 9 og 10 årig og jeg ikke vidste hvor længe jeg havde hende endnu, så fik hun lov at bestemme rigtig meget og det steg hende vidst til hovedet, hahaha

 

Nej hun ændrede sig også lidt selv. Feks kunne hun pludselig finde på at tage mad fra bordet og være helt ligeglad med at man opdagede hende;)

[Jane]

Oskar må også høre under kategoriet en ældre herre. Han bliver snart 10 år. Han har ingen skavanker, ser og høre godt. Forrige sommer havde han en periode hvor han haltede. Dyrlægen mente det var gigt og Oskar var i en periode på smertestillende, siden har han ikke haltet.

Oskar har altid været stædig og det er ikke blevet mindre, med alderen. Han nyder oftest stadig vores ture, kan en sjældent gang ske, at han ikke gider med. Han skal nok komme når der bliver kaldt, men er hsn ved noget vigtig, skal han lige være færdig. Han fordyber sig og kan grave meget længe. Er blevet en dygtig musefanger, hvad han mangler i hurtighed har han i snuhed. Han holder sig mest tæt ved mig, når vi går tur. Vi får en god snak. Det vil sige jeg snakker og Oskar er en god lytter.

Oskar har ikke behov for at møde nye hundebekendtskaber, han har en lille flok han kender og det er fint for ham. Victor er den eneste han gider lege med.

At stå med en lille hvalp er fantastisk. Vi skal lære hinanden at kende. Der er store forventninger til fremtiden, alt efter hvad man skal bruge hunden til. Den lille guldklump får ens omsorgsgen til at køre derudad med flere tusind km i timen. At stå med sin gamle ven, er noget helt særlig. Vi kender hinanden ud og og ind. Jeg tror de fleste som har eller har haft en ældre hund, ved hvad jeg mener. Det er ubetinget kærlighed.

[luckyluna]

og når hunden bliver gammel, så kommer omsorgsgenet atter frem:hjerte:

[Gæst DorteDK]

Helt enig man kender sin gamle ven alt for godt, nogen gange for godt - jeg ved næsten hvad Walther tænker, gør og hvordan han har det bare ved at kigge på ham. Det kan min mand slet ikke se - egentlig mærkeligt efter 9 år.

Walther og jeg har et meget stærkt bånd :hjerte:

[Charlotte1970]

Det er utrolig smukt det i skriver om at have en hund hele dens liv. Selvom Luca og jeg er tætte, bliver det aldrig som det i beskriver.

[Drentsche]

Min Mollie er 11 år, hun er stadig Fit for fight, har aldrig været bedre på marken, elsker at apportere, leger med hvalpe og unghunde, ikke altid at hun gider at gå med ud, men det bestemmer hun selv.

[pivpiv]

Min Mollie er 11 år, hun er stadig Fit for fight, har aldrig været bedre på marken, elsker at apportere, leger med hvalpe og unghunde, ikke altid at hun gider at gå med ud, men det bestemmer hun selv.

[ATTACH=CONFIG]123992[/ATTACH][ATTACH=CONFIG]123993[/ATTACH]

Hvor ser hun dog bare super godt ud.

[Drentsche]

Hvor ser hun dog bare super godt ud.

 

Tak, det er en race der sagtens kan blive 16 år, så jeg regner ,med at have hende længe endnu, og så længe at hun ikke har nogen skavanker, så er det bare super

[Trei]

Hvor er det dejligt at læse om - og se - de skønne, ældre HF hunde.

 

Ozzie må jo høre med til det grå guld, selvom jeg slet ikke forstår hvor tiden bliver af. Hun bliver 10½ i næste uge.

 

Der er ikke meget at mærke på hende, jow, hun er da mere fornuftig end da hun var yngre, selvom hun stadig jævnligt er i situationer, hvor hun fx ikke selv kan komme ned fra et træ osv. Hun er mere i ro end spilop-unghunden herhjemme og kan af og til se MAJET overbærende ud med de yngre hunde, de er bare så tossede. Det sagt så får hun selv ofte hvalpeflip og styrter rundt for fuld fart, og udover det så elsker hun bl.a: At gå ture i timevis, lege, søgeopgaver, grave, træne - også for fuld fart der, selvom hun nu, når det er godt fysisk krævende, har brug for lidt pauser. Men der har jeg hende så også stærkt mistænkt for at det bare er fedt at vinde legetøjet og ligge med det, for pauserne er sært nok altid betydeligt flere og længerevarende, når hun har et legetøj imens hun "hviler". :hmm:

 

Hun ser en smule dårligere end hun har gjort og har et par små vorter, som vi holder lidt øje med. Selvfølgelig har dyrlægen været inde over. Hun får lidt ekstra olie dagligt, men får ellers ikke tilskud. Men jeg tænker at det nok snart kommer at hun skal have mere end det.

 

Og så er hun jo en fantastisk bette hund. Hun er min helt særlige Noskie-tøs.

 

 

[luckyluna]

Har jeg virkelig den ældste hund på hunde forum i øjeblikket?

[Gæst DorteDK]

Det tror jeg næsten du har luckeluna

[Tullemus]

Har jeg virkelig den ældste hund på hunde forum i øjeblikket?

 

Vores Obie er også 14 år....han var vurderet til, at være 11 år, da vi fik ham fra Polen og det er 3 år siden og vores dyrlæge siger, at det passer meget godt med hans alder. Hans syn er ikke så godt længere og hørelsen da slet ikke, men det var den heller ikke da vi adopterede ham. Han har også lidt gigt i benene, men det bliver holdt nede med en smertestillende pille i ny og næ, når vi kan se, at han behøver det. Derud over får han lakseolie på sin mad og tilskud af glucosamin. Men ellers er han den evige glade hvalp, som danser og laver bukkespring, når han skal have mad

 

[luckyluna]

Åh hvor er han sød:hjerte: