Hop til indhold

Din sjoveste hundehistorie


Recommended Posts

Inspireret af @Freudika som lige havde en god Ville-historie, hvad er det sjoveste din hund har gjort?

 

Altså Motor... hvor skal man næsten starte? Tror muligvis noget af det sjoveste for nyligt, var da han brugte rimelig lang tid på at komme af med en pølle og jeg begyndte at undre mig, og kiggede... for så at se en af mine silikone muffinforme komme ud! Det havde jeg virkelig slet ikke forventet :lol:

 

Voodoo gør ret mange af de der små sjove ting i hverdagen, men ekstra ordinært skægt var det, da han var med mig inde på strøget og jeg slap hans snor fordi han var ved at gå rundt om en eller anden stor dims - jeg kunne jo bare samle ham op igen på den anden side.. Men der kom ingen Voodoo? Og jeg kunne ikke umiddelbart se ham?

Opdager så noget hvidt som spænder for livet tilbage den vej vi kom fra, tydeligvis i et MEGET intens søg efter mig :lol: Råbte på ham og efter lidt forvirring ang hvor jeg lige råbte fra, var der stoooor gensynsglæde :mrgreen: ...og seriøst, tingen var 2 meter lang, 1 meter bred.

 

 

Kom med jeres gode historier :banan:

Link til indlæg
Del på andre sites

Haha, hvor sødt :lun:

 

Oluf laver altså så mange skøre ting, jeg kunne snart skrive en hel roman :lol: Men det sidste var her i weekenden, hvor jeg havde fundet en masse gammelt nips fra en sættekasse frem. Jeg er ved at rydde alvorligt op i mine ting, og sælge/bytte det, der er noget værd.

Blandt tingene var nogle små flasker og porcelænsvaser. Som altid sad Oluf ved siden af mig, og skulle snuse til hver enkelt ting, efterhånden som jeg tog dem op af kassen. Det viste sig så at han kunne fløjte med næsen i de små flasker og vaser - lidt som når man puster i en ølflaske. Min søn var hjemme, og vi lå begge to flade af grin. Der gik sport i at finde nye ting, Oluf kunne fløjte i, og han fløjtede villigt løs i hver eneste ting vi stak op til hans næse :sjov:

Link til indlæg
Del på andre sites
Haha, hvor sødt :lun:

 

Oluf laver altså så mange skøre ting, jeg kunne snart skrive en hel roman :lol: Men det sidste var her i weekenden, hvor jeg havde fundet en masse gammelt nips fra en sættekasse frem. Jeg er ved at rydde alvorligt op i mine ting, og sælge/bytte det, der er noget værd.

Blandt tingene var nogle små flasker og porcelænsvaser. Som altid sad Oluf ved siden af mig, og skulle snuse til hver enkelt ting, efterhånden som jeg tog dem op af kassen. Det viste sig så at han kunne fløjte med næsen i de små flasker og vaser - lidt som når man puster i en ølflaske. Min søn var hjemme, og vi lå begge to flade af grin. Der gik sport i at finde nye ting, Oluf kunne fløjte i, og han fløjtede villigt løs i hver eneste ting vi stak op til hans næse :sjov:

 

:sjov: Ej, jeg græder lidt af grin, hvor er han dygtig :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Trille er ikke super godt opdraget (det er Oskar heller ikke, skal det lige siges :lol:) :engel: og har ingen situationsfornemmelse, når det gælder mad..

 

Vi var hjemme hos mine forældre, og min mor giver Oskar og Trille en hundekiks hver. Oskar har en eller anden mani med at kaste rundt og lege med sin hundekiks, hvor Trille er typen, der spiser med det samme - og hurtigt. Da hun havde spist sin opdagede hun at retardo-Oskar kastede rundt med sin, og sådan leger man altså ikke med maden :fyfy:, så Trille hapser lynhurtigt Oskars godbid, spiser den og går sin vej. Oskar står tilbage og ligner et stort spørgsmålstegn :lol:

 

 

En anden mad-episode var også hos mine forældre - denne gang i julen 2014, hvor vi passede min niece på 2,5 år. Hun havde fået en vaniljekrans af min mor og sad pænt i sofaen med den med Trille ved sin side. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte holde godt øje med dem, men så sagde min søster et eller andet, så jeg kiggede væk i et sekund, hvorefter jeg hører min niece råbe meget ulykkeligt: "Neeeeeeeeej Tiille". Jeg vendte mig hurtigt om til synet af min niece, der troligt holder fast i sin vaniljekrans - som nu er inde i Trilles mund :oops::lol: Det var præcis, hvad jeg forudså, og Trille spiste i det mindste ingen barnefingre :genert::lol: Hun er heldigvis tilgivet for længst ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror jeg har fortalt dem før men I kan da godt lige få dem igen.

 

Jeg gik tur med Dini ved en stor sø hvor der er et dige med en grusvej på. Det var ikke tilladt med løse hunde, men der var yderst sjældent nogen andre, så jeg lod hende tit løbe fri. En dag hørte jeg støj bag mig og så til min skræk at det var politiet der kom kørende oppe på diget. Dini var lidt foran mig, så jeg kaldte på hende, og hun kom straks løbende - lige forbi mig og op på diget hvor hun hoppede op med forpoterne i det åbne vindue på politibilen og slikkede betjenten i hele femøren. Heldigvis var han hundemenneske og grinede bare og sagde at jeg måske skulle tage snor på hende. :oops:

 

Dengang var det pinligt, nu er det sjovt, men jeg skal da virkelig være taknemmelig for at han var hundemenneske for en anden betjent kunne uden at tøve have skudt hende på stedet. :skraek:

 

 

 

Og så var der dengang Sadie åd et lille bitte stykke lammeskind, det var måske 5x5 cm. Jeg var ikke bekymret og tænkte ikke videre over det, men næste dag kom hun løbende i fuld fart og skreg som en stukket gris. Jeg fik fat i hende og så en "snor" der hang ud af bagdelen. Fik fat i noget køkkenrulle, tog fat i det og trak forsigtigt. Og trak. Og trak.

Den var nok en halv meter lang. Jeg vidste virkelig ikke at en hundemave kunne spinde garn! :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites
Det skal siges, jeg tror aldrig han opdagede hvad legen gik ud på, men man kan også være ufrivilligt morsom ;-)

 

Du MÅ da også have nogle Leroy historier?? Jeg savner sådan at se billeder af ham. Ikke for at rippe op i noget hvis det stadig gør for ondt, altså.

Link til indlæg
Del på andre sites

Dorit har sådan en struds-filosofi. Hvis hun ikke kan se mig, så kan jeg ikke se hende.

 

Nogle gange når hun er i haven, gider hun ikke komme ind igen. Om vinteren har hun lyset i halsbåndet tændt, for så har jeg en ærlig chance for at spotte hende, selvom hun gemmer sig bag et træ eller en blomsterkumme.

 

Hun har så efterhånden lært, at når jeg med skarp stemme siger "Dorit, jeg kan godt SE dig", så dukker hun frem med det allermest uskyldige udtryk i fjæset:lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

I dag fandt Nellie en hestepære.. Muligvis hendes første, sådan opførte hun sig ihvertfald :klap:

hun lavede glidende tacklinger ned i den, tog lidt i munden og kastede det op i luften - hun var virkelig i lortehimlen!

 

det heldigvis en meget vindtør en så det var ikke kritisk med lugt eller bad..

Sikke en fest :banan::sjov:

Link til indlæg
Del på andre sites

Bella er vild med ænder. En dag hvor vi er på tur ved en sø, forsøger hun at snige sig ind på en lille flok ænder, som hygger sig ude i vandet. Der er en smule lavvandet et lille stykke ud i søen, hvorefter det bliver pludseligt dybt. Dette havde Bella ikke tid til at koncentrere sig om, og pludselig forsvandt Bella. Der gik et par sekunder, hvor jeg var lidt paf, men da hun kom op til overfladen igen havde hun glemt alt om ænderne. Hun stod helt gennemblødt og viste ikke hvilken pote hun skulle stå på. Hendes ansigtsudtryk var et Kodakmoment, men jeg grinte så meget, så jeg kunne ikke finde kameraet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Årh der er så mange :S Inca får os til at skraldgrine hver dag fordi hun bare er som hun er, Dronningen af Vanløse, men med et lille twist af klumpe-dumpe :mrgreen:

 

De 3 sjoveste jeg umiddelbart kommer i tanke om er:

 

- Da vi i sommers, før hendes skade, var nede og lege på engen. Jeg har lige kastet hendes frisbee afsted, og den lander lige foran stolpen på et af de store fodboldmål, Inca styrter afsted, samler frisbee'n op og i dét at hun løfter hovedet (hun er stadig i fart), smadrer hun direkte ind i stolpen med hovedet, det så overdrevet sjovt ud! Hendes ansigtsudtryk bagefter var priceless :sjov: Jeg nåede dog ikke engang hen til hende, før hun allerede havde glemt det og lystigt kastede hendes frisbee rundt igen ^^

 

- Også på engen. Vi er på vej hjemad og skal op ad en lille bakke der fører op til gangstien. Inca traver lidt i forvejen, men stopper så pludselig helt brat op og står HELT stille med den ene forpote løftet, jeg tænkte "Shit! Hun har trådt på en glasskår!" og jeg løber hen for at finde.... En kæmpe lort under hendes pote! Det er aldrig sket for hende før, hun ser ALTID hvis der ligger en lort, og hun så bare mega ynkelig ud og nægtede at gå videre før jeg havde tørret det af med et blad :genert:

 

 

- Frederiksberg Have.. Vi er på en hygge-tur sen eftermiddag/aften og der er ikke så mange mennesker, så jeg smider Inca i hendes flex. Vi går stille og roligt, indtil vi kommer tæt på en af kanalerne. Inca ELSKER vand, og hopper direkte ud i kanalen som er meget dyb xD Der er ikke nogen kant hun kan komme op på, og hun ligger bare og ligner en der tænker "Det her var VIRKELIG en dårlig idé.." Det var kun hendes hoved og forpoterne der var synlige, resten af kroppen "hang" lodret nedad, så jeg måtte hive samtlige 45kg op på bredden.. Bagefter ville vi begge to bare gerne hjem xD

Link til indlæg
Del på andre sites
Du MÅ da også have nogle Leroy historier?? Jeg savner sådan at se billeder af ham. Ikke for at rippe op i noget hvis det stadig gør for ondt, altså.

 

Undskyld det sene svar. Jeg har ledt efter de billeder hvor han faldt i vandet, men jeg kan ikke finde dem.

 

Det er godt nok med lidt blandede følelser, jeg tænker tilbage på Leroy og hans fjollestreger. Nogle af de gange hvor han bare var klodset - kunne det skyldes at han allerede dengang var syg? Jeg har det stadig meget dårligt over det. Jeg føler ikke at jeg gjorde det rigtige for ham.

 

Men det skulle være en sjov tråd, så ét skønt øjeblik har vi da bevaret for altid, nemlig den gang han mødte Vinnie for første gang :-P

 

rWw7I4N.jpg

 

Senere blev de bedre venner :-D

 

ZCRZEFG.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Sjov læsning

 

Jeg ved ikke hvad jeg skal vælge, men kan da starte med et besøg hos en træningsveninde i 90'erne, altså det årti, ikke hendes alder. Vi skulle drikke te og æde flødeskumskage og så kan lykken næsten i

ikke nå højere niveau!

 

Men altså, Gustav, min venindes fantastisk dejlige og dygtige Elitehund, golden retriever, må have syntes, at jeg havde nok fløde på hofterne for 1 - 2 -3 hapsede man min medalje fra tallerkenen inden jeg så meget som nåede at smage den.

Min reaktion var hele spontan: Åbne kæften på møgdyret og hale kagen i land igen. Jeg tror jeg næsten havde armen i til albuen.

Jeg fik ingen medalje den dag - men det gjorde Gustav heller ikke :5up:

 

Samme Gustav var en mestertyv.

Op til jul et år sendte sviger nogle kagedåser med hjemmelavet konfekt til min veninde. Disse dåser var forsvarligt seglet til med flere lag tape rundt i kanten.

 

Alligevel, en dag veninden kom hjem fra job, lå der tre tomme kagedåser på køkkengulvet og en lykkelig, let bøvsende, Gustav lå og fjælede sig og drømte herlige drømme.

Han havde først lokaliseret dåserne, hoppet op på køkkenbordet og åbnet skabet, smidt dåserne ned, åbnet dem og så ædt. Det kan man da kalde mental jogging med super forstærkning!

Link til indlæg
Del på andre sites
  • 2 weeks later...

Cookie er generelt morsom at bo sammen med. Hun har altid sin egen mening om hvordan tingene skal være..

men..

1. Jeg havde bagt en ordentlig stak pandekager og sat dem på spisebordet mens jeg skulle ordne noget andet. Pludselig ser jeg Cookie stå på en stol og være i fuld gang med at sluge sig igennem stakken. Da jeg når derned springer hun ned, kaster 4 hele (!) pandekager op og prøver at spise dem igen...

 

2. Jeg skulle hente min mor på banegården og tænkte at aftensmaden, en stor pizza, godt lige kunne køle af ovenpå ovnen. Da vi kommer ind af døren er det første jeg ser, en pizza der ved første øjekast ser urørt ud, men ved nærmere eftersyn er ALT fyldet skrabet af den ene halvdel. Hvordan hun er nået derop ved jeg ikke..

 

3. Jeg havde været en tur over grænsen for at hente sodavand og havde købt en lille mini-øf som jeg ville overraske Cookie med. Jeg sætter indkøbsposen på gulvet og går i gang med at bære sodavandskasserne ind. Til sidst vil jeg pakke varer ud men væk er den lille øf. Øv tænker jeg, jeg må jo have glemt den på båndet dernede. Jeg spørger mine forældre som er inde i stuen om de kan huske om jeg fik den der øf med hjem og min mor siger så : har du ikke givet hende den? Det viser sig at ingen af os har givet hende øffen, men hun har selv været ude og inspicere indkøbsposen og konstateret at øffen måtte være til hende og snappet den med ind i sin kurv.

 

4. Cookie har en sær vane med at skulle have en af mine strømper med op i sengen. Af og til venter hun til jeg småsover før hun hopper ned og henter en sok og lægger den ved min hovedpude. På det seneste er det blevet lidt en mani for hende, der skal være en frisk strømpe, ellers kommer hun ikke op og lægger sig. En aften blev ventetiden lidt for lang og hun kom ud på badeværelset hvor jeg sad på toilettet. Hun stirrede længe på mig, logrede lidt og stirrede igen. Til sidst, fordi dumme mor ikke fattede budskabet, duttede hun med snuden på min fod og logrede. Jeg tog strømpen af og gav hende den. Glad løb hun ind i seng :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Ikke en haha morsom historie, men et indblik i hvorfor hundetræning- og opdragelse ofte går galt. Vi har en ide om hvad vi forstærker/hæmmer og så er det noget helt andet hunden oplever.

 

Liam Fæhvalp (border collie) havde hurtigt lært at Miss Milles mad, som står på en bakke i køkkenafdelingen, ikke var for hans gane. Eller havde han nu også det :hmm:

 

Køkkenafdelingen er til venstre for stueområdet og når jeg ser TV, kan jeg ikke se netop det hjørne hvor kattemaden står.

En aften hørte jeg en lyd, jeg ikke tidligere havde hørt, og lyttede ekstra - ikke noget. Liam var i soveværelset - troede jeg.

 

Lyden kom igen henne fra omtalte hjørne og når jeg lænede mig frem, kunne jeg se fæhvalpen ligge ved Milles bakke. Jeg sagde intet og så så jeg, hvad han lavede: Med den ene forpote trak han bakken hen imod sig!

Genialt fundet på og en læring i hvordan hunde ræsonnerer.

 

Jeg havde sagt "neej", når Liam gik målrettet mod kattemaden, eller stod over den, og mente naturligvis at jeg "greb" ham i opløbet, i intentionsadfærden, men Liam lærte noget andet: Når jeg står over kattemaden siger hun nej. Altså må jeg lægge mig ned og få kattemaden til at komme til mig! Simpel hundelogik, som man kun kan beundre.

 

En anden aften havde Mille fået fat i noget spiseligt, som hun sad og gnaskede i på køkkengulvet. Liam var interesseret, jeg var doven, så jeg sagde bare forbudsordet da hen nærmede sig Mille. Så kan det da nok være at han igen gav mig en lektion i bevidsthed og logik!

Da jeg havde sagt nej to gange lagde han sig ned og tænkte over tingene.

Han havde nu to gange gået mod køkkenet fra sofaen af og nu valgte han så en anden taktik: Hen mod havedøren, til venstre om spisebordet og til højre ud i køkkenet. Genialt. "Neej" sagde hun så.

Han forsøgte en gang til, neej".

Nå!

 

Efter endnu en tænkepause gik han ud i køkkenet og ud i bryggerset, der står vandskålen og den er jo aldrig forbudt, tilbage ind i køkkenet, nu var det jo fra en anden retning, så den burde være god nok, men desværre Liam, den gik ikke.

Med så meget nærvær og fokus hos en hund er der ikke noget at sige til, at den tit lærer noget helt andet end det vi forsøger at lære den.

 

Tak for lektionen Liam :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Beklager hvis jeg spammer tråden igen, men jeg kunne faktisk snart skrive en roman om alle de tåbelige ting, mine forskellige hunde har lavet...

Her er en Vinnie-historie, for hun er altså en morsom gammel dame. Desværre betyder hendes morsomheder næsten altid at noget går i stykker :roll:

 

Vi har stor mangel på skabsplads i huset, og jeg sover i stuen, fordi min søn har 1.salen for sig selv. På et tidspunkt fandt jeg på en nødløsning for at opbevare tæpper og sengetøj. Jeg købte nogle plastic-garderobeposer med lynlås, lagde nyvaskede vattæpper og sengetøj pænt sammen og stablede dem ved siden af mit klædeskab.

Men det blev en kort fornøjelse, for Vinnie fandt hurtigt ud af at det er alletiders sted at tørre mule, klø sig og generelt få afløb for sin lyst til at kradse og skrabe i alting (hun burde have haft et kradsetræ ligesom en kat).

Nu ligger den pænt opstablede bunke i ruiner, garderobeposerne er flænset i strimler, og indholdet spredes dagligt over hele gulvet. Det er ikke ligefrem nyvasket mere... Når jeg samler det op, bliver det bare smidt ind i hjørnet i tilfældig orden - why bother :vedikke:

Men Vinnie er lykkelig hver gang hun ser at bunken er blevet bygget op igen. Det første hun gør, når hun har været ude i haven og tisse, er at galoppere hen i hjørnet og tørre mule og poter af i sengetøjet.

Link til indlæg
Del på andre sites
Beklager hvis jeg spammer tråden igen, men jeg kunne faktisk snart skrive en roman om alle de tåbelige ting, mine forskellige hunde har lavet...

Her er en Vinnie-historie, for hun er altså en morsom gammel dame. Desværre betyder hendes morsomheder næsten altid at noget går i stykker :roll:

 

Vi har stor mangel på skabsplads i huset, og jeg sover i stuen, fordi min søn har 1.salen for sig selv. På et tidspunkt fandt jeg på en nødløsning for at opbevare tæpper og sengetøj. Jeg købte nogle plastic-garderobeposer med lynlås, lagde nyvaskede vattæpper og sengetøj pænt sammen og stablede dem ved siden af mit klædeskab.

Men det blev en kort fornøjelse, for Vinnie fandt hurtigt ud af at det er alletiders sted at tørre mule, klø sig og generelt få afløb for sin lyst til at kradse og skrabe i alting (hun burde have haft et kradsetræ ligesom en kat).

Nu ligger den pænt opstablede bunke i ruiner, garderobeposerne er flænset i strimler, og indholdet spredes dagligt over hele gulvet. Det er ikke ligefrem nyvasket mere... Når jeg samler det op, bliver det bare smidt ind i hjørnet i tilfældig orden - why bother :vedikke:

Men Vinnie er lykkelig hver gang hun ser at bunken er blevet bygget op igen. Det første hun gør, når hun har været ude i haven og tisse, er at galoppere hen i hjørnet og tørre mule og poter af i sengetøjet.

 

Hahaha.. Go girl, go...

 

Min første hund, medbragt af min mand, fik levertran i sit foder og hvis vi ikke var lynendes hurtige skyndte han sig efter måltiderne ind i stuen og tørrede skægget af i hynderne på den fløjsbetrukne brune 70'er sofa.

LEVERTRAN!

 

Samme hund, hvis helt passende navn var Bandit, i daglig tale Didi, præsterede at tømme et kæmpe sliklager indkøbt i Tyskland, imens han var i bilen alene. Alt lige fra cholokade til stærke enkelt indpakkede halsbolcher røg ned. Blev han skidt tilpas? Nix.. Fes han grundigt på turen hjem? Yes!

Vi opdagede det først, da vi kom hjem fordi det var om aftenen og det var mørkt.

Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst DorteDK

I denne her "historie" er det nok mennesket der er mest dum. (læs mig)

 

Jeg har to plastic skåle som jeg nogen gange leger lidt med hundene med, gemmer godbidder under mv.

 

De ligner til forveksling de skåle vi nogen gange har med inde i stuen om aftenen på sofabordet - og har slik i ;-)

 

For 2 mdr. siden købte vi nyt sofabord, så her den anden aften (DET ER ALDRIG NOGEN SINDE SKET FØR) så synes Zeus vi skal lege med de der skåle, og vupti står han på sofabordet. Spørg lige om der var en der blev sur, og inden jeg ser mig om, (jeg ville løfte ham ned af bordet så det ikke gav ridser af hans negle når han hoppede ned) hopper han ned igen og efterlader 6 ridser i bordpladen :shock: 2 mdr. gammelt bord :oops:

 

Tja hvad kan man lære af det - spis ikke slik af skåle der ligner dem vi nogen gange leger/træner med ;-)

 

(ridserne fik jeg af med en gang sæbespæne ligeså skånsomt!)

 

Han har dog ikke været på bordet siden og det er aldrig sket før denne gang - jeg tror ikke han gør det igen, jeg blev vist lidt sur ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Der sker så mange ting i det daglige, som gør at jeg smiler lidt af mine hunde. Og i går så fik jeg endnu en gang syn for at Cassi er hvad man kan kalde for "blondinedum" uden at være blondine. Normalt når hun får noget at gnave i, så skal hun hen i sin kurv.

 

Igår var kurven flytte to meter væk fra sin plads og ved siden af der hvor kurven normalt står, står der en en fletkurv med hjul på. Bunden er på størrelse med et A4-ark og i den er der nogle glas(til lugtdiskrimination). Cassi prøvede desperat at komme op i den lille kurv med glas, for kurven stod ikke hvor den plejede! Det så meget sjovt ud, for hun burde jo kunne se at hun aldrig ville kunne være i den. Det gjorde det ikke meget lettere for hende at den ikke stod stille.

 

Til sidst måtte jeg forbarme mig over hende og flytte kurven de to meter, så hun kunne ligge der hvor hun plejer med sin tyggeting...

Link til indlæg
Del på andre sites

Haha nogle fine historier i kommer med :lol:

 

Jeg ved ikke hvor sjovt det er, måske mere åndet, men et af stederne vi går har stødhegn på den ene side af stien, indtil man når ind i skoven.. Af uvisse årsager, er det KUN på den side begge hunde vil gå. Og jeg ved bare at det ender med at en får stød og ikke forstår hvad der sker, så jeg holder dem selvfølgelig i modsatte side. Men jesus, hvor er de utilfredse! Og forsøger alle mulige tricks for at snige sig forbi mig. Hele vejen ned af stien, hver evig eneste gang :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Dengang Ayo var lillebitte baby og vi kun havde hende, kunne hun ikke være alene - så jeg havde hende med mig alle steder - enten bare i jakken eller i hendes taske. Jeg skulle så ind til en fotohandler for at få taget et pasbillede og havde så Ayo med i hendes taske. En sort taske med et net for, så hun var lukket inde. Jeg stiller hende på gulvet og sætter mig over for at få taget billede - Ayo vender sig rundt inde i tasken og fotografen spærrede øjnene noget op og udbrød "Bevægede den taske sig lige?!!?!?!" - jeg var flad af grin over hans udtryk, og fandt så Ayo frem af tasken :sjov:

Link til indlæg
Del på andre sites
  • 3 weeks later...

Dorit er jo ikke kendt for at være den store tænker. Hun gør bare hvad hun mener kan betale sig, og går den så går den, hvis ikke bliver hun skide sur.

 

Jeg har jo flyttet vores hegn i haven, og har flere gange taget Dorit i at forsøge at torpedere det, i stedet for at vente på at der bliver åbnet. Hun tager simpelthen tilløb flere gange, og blæser så afsted. Her i går gik hun amok i lykkerus, og ville så lave fuld smadder og hoppe op på græsset. Jeg tror hun havde glemt at hegnet er blevet flyttet, så hun knaldede ind i det og trillede omkuld. Og så blev hun selvfølgelig skide sur og gøede af det:lol:

 

Og så kan hun altid få alle til at smile:hjerte: Vi mødte en af naboerne, som havde sin 2-3 årige søn med i sådan en løbeklapvogn. Ungen var sur og gal, og gad overhovedet ikke sin far. Han forsøgte også at være sur og gal på mig, men Dorit plantede bare sine små stolpeforben i klapvognen og gav ungen verdens største smil, hvorefter ungen flækkede af grin:lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.



×
×
  • Tilføj...